
Hecate Reier
Adelig, tidligere Lysets Kriger.
"Nej, det blev jeg ikke, og se hvor det har bragt mig." Snappede Hecate af Nemesis. Det var ingen hemmelighed, at Hecate Reier var en bitter, gammel dame. Om ikke andet havde hun fået lidt liv i huset nu, men i mange år, havde hun ikke haft den mindste kontakt til sin familie.
Men hun ønskede trods alt ikke at dø gammel og ensom .. og
nogen måtte jo rette op på al uanstændigheden.
Tanken om
løsslupne kvinder fik Hecate til at ligne en, der lige havde taget en stor bid af en særligt sur citron. Hun sukkede meget dybt, som hun så fra den ene unge pige til den anden.
"Naturligvis findes der .. skøger." Sagde hun, lidt tøvende omkring det frygteligt, grimme ord. Det var ikke noget, hun brød sig om at sige højt i sin egen stue.
"Men det er netop derfor det er vigtigt, at vise sig som en anstændig kvinde. Sørg derfor for altid at være ordentligt klædt på - også i jeres eget hjem - så ingen som helst kan få de forkerte tanker."
"Selv når det kommer til, ahem, ægtesengen, bør lyset altid være slukket og så meget tøj som muligt være på." Mandfolk havde trods alt en vederstyggelig interesse i nøgne kvindekroppe - bedst var det slet ikke at give dem noget at kigge på.
Blikket gled videre til Shireen og øjnene blev en anelse mildere ved spørgsmålet. Det var noget, hun ofte havde spurgt sig selv om - for selv den mest anstændige mand, kunne vise sig at være en sand dæmon bag lukkede døre..
"Man kan aldrig vide sig helt sikker, men brug tiden fornuftigt .. man bør se manden, naturligvis i anstændig kontekst, adskilige gange inden forlovelsen kommer på tale, og selv der, er der længe til brylluppet .. benyt tiden til at vurdere, om han virkelig er, hvad han giver sig ud for at være!"
Skulle det komme til stykket, måtte der jo være en udvej.