Det kunne se ud som om at byvagtssergenten Hedwig stod klar til at tiltale alle dem, der var blevet samlet sammen. Svampus havde spurgt, om hun ville hjælpe ham med at få så mange byvagter samlet som muligt, og stod nu klar på hendes skulder, med det sammenfoldede brev under armen.

"Jeg har bedt sergent Hedwig om at samle jer denne morgen, fordi jeg har et meget vigtigt emne at dele med jer alle sammen!" Startede den lille svamp ud med kraftigere stemme, end man skulle tro så lille en størrelse havde.
"Det kan ikke komme bag på nogle af os, at ikke alle i byen ser på med støttende øjne, når en lille svamp får en plads i byvagten. Jeg var forberedt på at flere ikke ville have tiltro til, at jeg kunne være en værdifuld tilføjelse."

Svampus foldede brevet ud og rakte det til Hedwig, så hun kunne vise det frem for gruppen.

Brevet

"Og nu har den første konsekvens altså ramt mig! Jeg er blevet truet på livet!" Han holdt en dramatisk pause, for at lade de ord synke ind hos hver og en, der stod i gruppen og lyttede.
"Læs selv brevet og se den vedhæftede tegning, - en dårlig efterligning af en lille svamp, som afsenderen er klar til at sætte tænderne i!" Det var jo direkte hvad der stod i det truende brev. En eller anden ville altså æde byvagtens svamp.

"Jeg modtog brevet i morges og deler det med jer allerede nu, fordi jeg har brug for hjælp. Vi kan ikke vide os sikre på hvem der har sendt denne trussel, eller hvornår vedkommende har i sinde at handle på den." Den lille svamp rettede ryggen og pustede sig op, som samlede han mod til at bryde sagen.

"Vil I hjælpe mig med at finde afsenderen?!"



Denne tråd er oprettet i forbindelse med det brev, som er blevet sendt til Svampus. Jeg har tagget samtlige medlemmer af byvagten, så alle har mulighed for at deltage i dramaet. Hvis man derimod ikke har lyst til at deltage, er man velkommen til at fjerne tagget.
Jeg venter selv med at svare, til der er gået mindst en måned fra trådstart, så alle der vil, har chance for at skrive en post. Derfra tænker jeg, at folk svare som de lyster i tråden, da det ellers vil blive en lang kamp om ventetid, hvis vi skal følge en bestemt orden. Man kan selvfølgelig stadig vælge at vente så længe man vil, hvis man gerne vil have svar fra en bestemt karakter, inden man selv poster.

 Stian og en stor gruppe af de andre byvagter var blevet indkaldt til et hastemøde. Der var ikke blevet fortalt meget om grunden til dette, blot at det var om Svampus, og Hedwig mente at de alle burde møde op. 

 Da den lille svamp talte stod Stian og lyttede med omhu. Det var stadig lidt svært at forstå at der stod en svamp og talte til dem, og endnu mere.. at det var hans kollega. Men! Stian ville ikke dømme.. der var plads til alle størrelser og personligheder i byvagten. Selvom nogle personligheder ikke burde være velkomne, mente Stian. Og med det samme han tænkte det, trådte en skikkelse gabende ind i rummet, som kun lige hørte  det sidste af ordene af hvad Svampus sagde. 

"Skulle det her være vigtigt?" Sagde den mørkhårede mand med en hånlig latter, der ikke var meget ældre end Stian. "Hvor er det til grin." Han lagde armene arrogant over kors, tydeligt utilfreds med at have en svamp som kollega. Han var ikke fra Dianthos, men var blevet sendt hertil grundet uoverenstemmelser fra hans egen byvagtkreds. Gid han var blevet væk, tænkte Stian.

 Stian trådte frem, med en lettere indebrændt irritation over den arrogante byvagt - han synes ikke at den anden kunne være det bekendt at tale sådan om en kollega og dennes problemer. 
 Med en seriøs mine, tog han stilfærdigt imod brevet fra Svampus for at nærstudere dette. "Hmm.." brummede han, og kiggede derefter på sin svampe kollega. Tydeligt en smule forvirret over hvad han skulle sige. Tegningen gav ikke meget... men det kunne vel godt ligne en svamp, dog.. kunne det ligne så meget andet. Han rakte papiret videre til den næste der ville se. Og havde svært ved at placere brevet som en trussel, men nu havde hans kollega sagt det var et trusselsbrev, og derfor ville det også blive behandlet som et. 

Isaac var selvfølgelig også til stede denne morgen, hvor by vagterne var samlet alle sammen. Grunden til var endnu ikke blevet oplyst, men i og med at det var Svampus som havde taget plads foran forsamlingen, så var det uden tvivl ham som havde noget på hjerte. 
Det havde selvfølgelig været svært at tage seriøs, at en svamp var blevet en del af by vagterne. Men der skulle være plads til alle, og hvis han kunne klare jobbet, så kunne Isaac ikke brokke sig eller bekymre sig. 
Som han begyndte at tale var der fuld fokus fra kollegaerne, som lod blikket falde hans vej. Det var selvfølgelig seriøst hvis en by vagt følte at han eller hende var blevet truet på livet, og havde en frygt for om disse trusler ville blive vakt til live. 

Isaac havde ingen grund til at deltage aktivt i dette, han respekterede at Svampus havde fundet en trussel i brevet. Han var måske enig i kollegaen, som råbte op. Ikke fordi at han ikke tog det seriøst og heller ikke fordi at han ikke forstod brevet som blev sendt rundt, men for Isaac selv lignede det blot drengestrege. Måske et barn eller en person som kedede sig frygteligt meget. 
Da brevet kom hans vej, tog han et godt kig på det. Her kunne han se det bedre, end før hvor Svampus havde holdt det oppe. 
"Er det ikke bare simple drengestreger?" Han havde respekt i hans ord og spørgsmål, for hvis Svampus følte noget andet, så skulle han have lov til det. 
Man kunne selvfølgelig godt se det som en trussel i hans øjne, for personen der havde skrevet det talte om at spise ham. Han var jo en svamp.

Alister havde stukket hovedet ud i gården og rynkede brynene, mens han lyttede til forklaringen på denne her samling. Hvis det stod til ham, havde de ikke ansat svampen - den måtte vel have nogle nyttige evner, der kunne bruges til et eller andet, men Alister manglede gode, stærke mænd, og der kunne man ikke tælle Svampus iblandt.

Og nu skulle byvagten bruge deres tid på dette her ståhej. Han gjorde klar til at hæve stemmen for at få rekrutterne i sving med noget egentligt arbejde, da brevet blev rakt frem, og han så et øjeblik tankefuld ud.

En sag havde plaget ham på det seneste .. flere rapporter af, at forskellige indbyggere i Dianthos havde modtaget noget, der mest af alt lignede aftryk af det mandlige lem. (Alister havde studeret dem ganske grundigt, for at konkludere dette - naturligvis kun ud fra professionel interesse). Kunne denne, mystiske tegning være relateret til sagen om piktrykkene? 

En mørk mine gled over Alisters ansigt, som han grublede over dette.

Løjtnanten havde været på vej ud af døren, for at påbegynde sin rundte i det lavere bydistrækt, da han var blevet halet ind af døren igen til et hurtigt spontant møde. Undren var tydelig i den gamle mands udtryk, som han fuldt påklædt og klar til at tage ud i kulden stod i døråbningen til gården, ved siden af Alister og lyttede til hvad der foregik.

Lance lyttede, uden at give ret meget fra sit ansigtsudtryk, andet end at løfte blikket som Hedwig holdte det omtalte brev frem. Først her begyndte hans ansigt langsomt at krakkelere og han så et kort øjeblik utrolig træt ud. Det var virkelig ikke det han havde regnet med at se, og kunne fornemme der var en barriere, som den kære svamp ikke var bekendt med. Han drejede kort blikket til sin kollega, der så underligt seriøs ud, som var der en sammenhæng Lance ikke selv havde set

"Jeg skal holde øjnene åbne, Svampus." brummede den ældre byvagt venligt, inden han undskyldte sig, for han havde allerede trukket at starte sin patrulje for meget. Bigwig var ikke helt sikker på hvad han skulle holde øje med, for han havde absolut ingen intentioner om at hive bukserne af byens befolkning, til han fandt et udstyr der passede til printet!

Havde det ikke været for Issac Thorne, var Eskild ikke mødt op. I selv samme sekund som de havde fået nys om at det var Svampus Bladhat som indkaldt til et hastemøde, havde Eskild sukket højlydt og åndet lige så tungt ud. Hvad kunne dog være så vigtigt at den skabning havde noget at fortælle som var værd af værdi. 

"Jeg skal nok nå det," havde han aftalt med Issac som var gået i forkøbet. Der var andre ting som faldt mere i hans smag end at skynde sig til noget ligegyldigt. Men da han så endelige fik mødt op, havde Svampus holdt sin tale og delt et brev rundt. Eskild afvist af modtage brevet, men han kunne tydeligt fornemme stanken af sprut der hang om brevet. Hvordan kunne de andre ikke ænse det var han en gåde .. Men igen det var vel gaven ved blindhed, at andre sanser var forstærket. 

Han fik placeret sig ved siden af Issac og lænede skulderen tæt mod ham og hviskede lavmælt: "Næste gang du siger jeg skal med til sådan noget her, sørger jeg for du aldrig får mulighed for at have arresten alene for dig selv igen på vores vagter" det var en broderlig trussel, men han var alligevel dybt seriøs.