Vinteren var bare en tid på året, hvor humøret var en anelse mere dystert og lavt end på alle de andre måneder. Vejene var glatte, der var hele tiden koldt og mørkt, og det føltes som om ens næse var ved at falde af i frosten. Maya var i forvejen ikke en gadetøs der havde alt for meget humør at give af til at starte med, blandet med at hun frøs og var sulten betød ofte at nogen fik bidt hovedet af hvis de kom hende i vejen.

Det eneste der havde opløftet hendes humør en smule, selvom hun sjældent ville indrømme det, var at Jarko havde været forbi for ikke så vanvittig længe siden. Hun bildte verden ind, at det var udelukkende fordi han spilde sine krystaller på at hun kunne få et varmt måltid og sidde ved kroilden i nogle timer - hvilket helt ærligt også var kærkommen. Sandheden var, at Maya var begyndt at føle hun havde i hvert fald et lille spinkelt sted at holde til.
Varmen var også kommet hende lettere, som ildmagien flød i hendes åre og gjorde tilværelsen mere udholdende, som hun kunne starte et solidt bål ved næsten enhver lejlighed.

Indpakket i et solidt halstørklæde, en hue trukket ned om det forpjuskede sorte hår og med hænderne begravet solidt i lommen, luskede hun ned af de snedækkede gader og lagde sin vej til det mere åbne gader. Måske hun kunne liste en lille pung eller to at varme sig med. Hun kunne virkelig godt bruge noget varmt at drikke lige nu.
Med tanken på varme, kom der et lille skævt smil frem på sine læber, som hun løftede sine hænder op og gnubbede dem mod hinanden, hvor en let ildvarme kort bredte sig ud. Hendes tag om evnen var blevet markant bedre efter vintermånederne havde sat sig ind. Den liflige duft af varm bagværk nåede hendes næse og fik maven til at snurre sig sammen i sult. Måske. Hun kunne vel godt undvære en lille krystal eller to. Knap havde hun tænkt tanken før en lidt lavere skikkelsen alt for hurtigt kom ud af døren og ramlede ind i hende.

Maya kom med et forskrækket udbrud, gled på de isbelagte brosten og ramte jorden under sig hårdt. Den anden havde noget i hænderne, som Maya rent instinktivt havde grebet ud for at gribe og nu sad med i hænderne. "Av! HEY! Se dig dog f-for.." Den arrige tone punkterede, og det vrede udtryk krakelerede som hun kiggede op på vældet af rødt hår og pæne brune øjne. "Ø-øh.. Erh..øhm" Maya kiggede akavet ned på pakken i sine hænder og tilbage op på den anden pige, og tog efter et par sekunder valget om at række pakken op igen, mens hun stirrede en smule panisk til den ene side.

Maela havde heldigvis haft travlt i vinterdagene, hvilket også betød, at hun havde varmt mad og et sted at sove. Det var som om at kulden øgede hele byens appetit efter varme tærter, men eftersom de finere folk ikke brød sig om at gå ud i frosten og til markedspladsen, havde Maela mange leveringer, hun skulle lave.

Som sædvanlig havde hun alt for meget fart på, og på vej ud af døren, nåede hun ikke at se den anden pigeskikkelse, før at pakken med det lune bagværk røg ud af hænderne på hende, og hun nær var faldet på enden selv, inden hun i sidste øjeblik fandt balancen. Den rødpelsede rævehale havde sluppet fri af skørtet i postyret.

"Pas selv på da!" Sagde hun og gik øjeblikkeligt i defensiven, som hun stirrede ned på den krølhårede pige og trak munden lidt sammen i en sur bevægelse. Det havde været rigtig kønt, hvis der var gået hul på pakken, og Brutus skulle starte forfra med bestillingen! Fru Mariana blev altid sur, når Maela kom for sent, og hun var en af de faste kunder..

Hun synes nu nok, at den anden pige var begyndt at stamme lidt i det, og hendes øjne blev rundere og mere undrende, som hun forsigtigt tog imod pakken igen. "Men .. øh .. godt grebet." Sagde hun med et lille skuldertræk og kiggede ned. "Ska' du ha' hjælp til at komme op?" Der var vidst frygteligt glat i dag..

Den andens svar tilbage, var ikke spor overraskende. Maya havde i hvert fald næsten ikke forventet andet end at få et defensivt, måske endda lidt surt og vredt svar tilbage over kollideringen.
Hvad Maya til gengæld ikke havde forventet, var at hun gik en anelse i staver over at se den anden pige hun var stødt ind i. Hun sank en uventet klump i halsen og kunne ikke håndtere hvordan hele hendes krop gik fuldstændig i panik.

Hun sneg langsomt blikket tilbage, og betragtede først den røde svingende rævehale, og blinkede et par gange for helt at forstå det var rigtigt at pigen havde sådan en.
Først da tonen ændrede sig hos pigen, løftede Maya blikket igen for at se ind i de nu endnu større og undrende øjne. Hvad i zaladins navn foregik der her?! hvorfor følte hun sig pludselig så usikker og underlig. Nej, nu! det måtte være slaget og kulden. Der var ikke andet for.

Maya lod pakken med det lune indhold forlade sine hænder, før hun begyndte at forsøge at rejse sig fra den isglatte grund under sig, men en anelse besvær. "Ehm, ja.. tak" sagde hun lige tak? Maya opgav at finde ud af hvad der foregik, men ville hellere fokusere på at tage imod hjælpen så hun kunne komme op og ikke længere side og få vådt tøj. Desuden, var det også lidt pinligt at sidde der efter et fald.

Maela var meget forsigtig omkring tærten, mens hun hjalp den anden pige op at stå igen. Det skulle lige passe at den efter alt besværet endte med at blive tabt igen.. Hun skævede kortvarigt op mod solens position på himlen, inden hun nikkede mod den anden, krølhårede pige:

"Skal du med eller hvad?"

Hun havde sikkert haft et andet ærinde, siden hun havde haft så zalans travlt, men nu hvor hun nær havde spoleret Maelas tærtelevering, kunne hun i det mindste holde hende selskab på ruten gennem byen. Det var djævelsk koldt og hun kunne mærke, at hun higede efter selskab, der var andet end blot folk, der skulle have leveret deres mad. Også selv om de af og til gav drikkepenge.

Så snart Maya var kommet op at stå, gav hun sig til at børste sine bukser. Mest bagpå, hvor de havde taget imod mest sne. Det var faktisk ret koldt.
Akavet stod hun der og ikke helt vidste om hun skulle gå igen, eller hvad hun skulle gøre. Hun følte sig så underligt malplaceret.

Et overrasket udtryk gled over pigens udtryk og der kunne ikke helt undgås at trække let skævt op i hendes læbe. "Øh Ja, det.. Hvorfor ikke" og satte bentøjet i gang for at følge den den anden.
Hun placerede sine hænder dybt nede i lommerne. Egne lommer for en gangs skyld! og kiggede en smule usikkert på den anden. "Hvor skal vi hen?" Maya kunne godt regne ud de skulle bringe tærten ud, som nær havde lidt døden på brostenene.
Maya havde det underligt over at hun faktisk følte et lille stik af dårlig samvittighed. Hun rystede mentalt på hovedet af sig selv. Der var jo ikke sket noget! Andet end.. End hun havde jævnalderne selskab, som ikke var fra kredse som bare ventede på at sætte en kniv i ryggen af hende. Det var en meget underlig følelse.

Maela havde ikke helt så meget selskab fra jævnaldrende, som hun måske kunne ønske. Brutus var jo en gammel herre, i hvert fald i hendes øjne, og Cedrik var også lidt mere voksen. Da hun ankom til byen, havde hun forsøgt at mænge sig med nogle af de forskellige teenagebander, men man blev hurtigt frosset ude, når man havde en hale. Eller også var det fordi hendes teleportation hurtigt havde bragt hende i problemer..

Som tærtebud mødte man naturligvis mange af byens godtfolk, men ikke nogen, der havde specielt meget til fælles med den unge halvræv.. og når hun tænkte over det, kunne Maela af og til godt synes, at hun var en smule ensom.

"Øh, denne her tærte skal til Fru Mariana.. hun bor oppe i det øvre distrikt, sådan lidt fin på den du-ved.." Forklarede hun, som de begyndte at zig-zagge mellem byens smalle gader, for at komme hurtigere på afstand af markedspladsen. Man skulle have godt gang i bentøjet, for det skråede let opad mod det øvre distrikt.

"Hun kan godt være lidt sur i det.. ikke at jeg forstår det, når hun bor så fint." Sagde hun med et lille skuldertræk, mens hun kiggede tilbage efter den anden pige. "Så, hvad hedder du egentlig?"

Selvom man var et kendt ansigt blandt de andre teenagere, betød det ikke nødvendigvis at livet var mindre ensomt. Maya havde et voldsomt temperament, og ikke mindst en irriterende tendens til at tage alt personligt, og føle sig straffet over at det gik andre godt. I virkeligheden, en meget dårlig tilgangsvinkel til andre mennesker, men den sure teenager havde været ligeglad.

"Ah, næsen i sky, løftet lillefinger? Den type?" Maya løftede sin hånd op og strittede med sin lillefinger og løftede næsen opefter.
Maya var heldigvis vant til at gå inde mellem større folkemængder, og det var nemmere, når man ikke samtidigmed gik og havde fingrene nede i folks lommer.
"De fine har altid noget at brokke sig over. Spild af luksus" himlede Maya let med øjnene.

Maya kiggede på den anden pige og fugtede lidt nervøst sine læber. Det var et ganske naturligt spørgsmål, og alligevel blev Maya helt ængstelig ved tanken. "Øhm, Maya.. Du?" hun havde tit løget om sit navn, men det føltes lige nu ikke som om at den anden pige kunne bruge det imod sig. Så hvad kunne det skade.

"Lige præcis!" Sagde Maela med et lille grin, som hun så sig over skulderen mod den anden pige. De fleste kendte nok typen, men efterligningen fik hende til at fnise voldsomt, som hun måtte springe til siden for ikke at støde ind i nogen foran. "Man skulle ellers tro, at de ville have det godt med alle de krystaller.."

Nogle folk var nok utaknemmelige.

"Jeg hedder Maela!" Svarede hun muntert og drejede op ad en lang, stejl gade. "Og ja, øh, jeg er tærtebud. Hvad arbejder du med?" Hvis hun altså arbejdede med noget.. Men noget måtte man jo foretage sig her i byen for at sikre sig et varmt måltid og et sted at sove.
Hun satte farten en smule op, selv om gaden gik en del opad, for hun ville nødig komme for sent med tærten.

Maya mærkede en varme sprede sig i kroppen, som var hun blevet omfanget af den varmeste solstråle. Det var en underlig følelse, men denne tøs fik den sure møgunge til at smile og rent faktisk grine. ”Det troede jeg også! Men jeg har aldrig mødt nogen der brokker sig mere end dem” de havde aldrig penge nok, og så var skrædderen ikke dygtig nok eller tjenestepigen var blevet syg så de selv måtte skænke deres forfinede luksus te. Spild af det gode i livet.

Maya dansede vant og smidigt rundt om den fyldte gades gågængere, uden at ramme dem det mindste. I hvert fald ikke mere end et blidt strøg mod en arm. Hun tog trods alt ikke noget denne gang – hun var for optaget af Maela.
”Ja, det kan jeg se” lo hun som hun fulgte efter i det stigende tempo for at det søde tærtebud ikke fik problemer med den bitre adelsdame. ”Jeg øh.. Jeg.. Jeg arbejder mest bare sådan på må og få” fik hun fremstammet og proppet nogle af de vilde sorte krøller om bag øret, hvor de ikke følte for at sidde ret længe. Hun havde aldrig været spor forlegen over sit liv som gadetøs der stjal for at overleve – men noget i hende havde ikke lyst til at sige det højt. Det var så svært at møde nogen at snakke med, når man hele tiden lavede noget ulovligt. Hun ville gerne blive i illusionen af at kunne skabe et oprigtigt venskab uden at skræmme hende væk ved at påpege at nå ja, for resten var Maya kriminel!

Det var en interessant tanke. En gang havde Maela tænkt, at bare man havde krystaller nok, så burde alle ens kvaler blive løst, men jo ældre hun blev, og jo mere hun så, lod det nærmest til, at det modsatte var tilfældet .. hvilket kun var godt, for hun blev næppe rig af at være tærtebud.
Hun så kortvarigt over skulderen, da Maya trak lidt på det. Hun behøvede ikke fortælle, hvad hun gik og lavede for Maelas skyld - så længe hun ikke stak af med tærten eller pengene. Lige nu satte hun bare pris på selskabet i det, der ellers godt kunne blive en kedelig dag..

"Jeg kender det godt.." Nikkede hun, som for at sige, at hun også havde været lidt "mellem jobs" i sin tid.

På en vej, der krydsede deres, var en stor hestevogn netop trillet ud. Der lød en ubehagelig knækkende lyd fra hjulet efterfulgt af en banden fra kusken, og vognen kom til et pludseligt stop, holdende skævt, så en tønde væltede af og begyndte at trille ned af den stejle gade.

"Pas på!" Maela greb instinktivt fat i Maya og teleporterede hen over vognen, men sigtet var ikke så godt, og de to piger dukkede op i luften over vognen. "Ååååh!" Lød det fra Maela med let panik i øjnene, klamrende sig til tærten..

Maya følte en lettelse ved at høre den anden sige hun kendte det. Det gav et indblik i at den anden måske heller ikke altid havde holdt sig helt på lovens side, trods hun nu virkede ganske lovlydig. Altså, hvor kriminel kunne et tærtebud lige være?
Maya gik i sine egne tanker omkring den anden og blev derfor mindst lige så overrasket da den ubehagelige knækkende lyd nåede hendes øre og hun drejede blikket til at kigge direkte på en hestevogn på vej i deres retning. ”Woah!” udbrød hun og fik trukket sig et halvt skridt før Maela havde fat i hende og de blev teleporteret.

Maya bevægede benene instinktivt i luften, som de poppede frem i luften over vognen og faldte ned mod den. Hun blev ved med at holde fast i den anden som de faldte ned og forsøgte at afbrække faldet for dem begge, ved at læne rigtigt da hendes fødder ramte fast grund igen. Hun landede i en noget akavet stilling, stadig holdende krampagtigt fast i den anden pige. ”Er du.. kommet noget til?” Maya havde det underligt. Hun var oprigtigt bekymret, samtidig med hun var fuldstændig paralyseret over at vide den anden havde forsøgt at redde hende.

Maelas teleportationsmagi fungerede ikke altid lige godt - og særligt ikke, når hun var under pres. Hun skulle nok komme af sted - spørgsmålet var blot, om hun dukkede op på et hensigtsmæssigt sted..

De to piger og tærten tumlede nedad, Maela klamrende sig til bagværket, mens Maya klamrede sig til hende. Maya afbrød hende fald en del, men hun lænede sig alligevel vaklende mod den anden pige, som de landede på jorden.

"Jeg er okay.." Hun kiggede bekymret på tærten, der ganskevidst så en anelse klemt ud, men stadig var i hel tilstand. Hendes blik fandt vej til den anden pige, og hun smilede undskyldende: "Undskyld jeg bare sådan teleporterede dig. Jeg ville bare ikke have, at vi blev væltet af tønden! Den så tung ud!"