Hine havde bevæget sig ned ad bjerget, et stykke fra templet. Det havde taget det meste af dagen, men hun havde haft brug for at komme lidt væk. Det kunne godt blive lidt meget at være i templet hele tiden. Til gengæld vandrede hun oftest ikke længere væk, end hun kunne nå tilbage samme dag. Det var også tilfældet i dag. Selvom solen så småt var på vej ned, havde hun stadig tid til at være her lidt, inden hun måtte se at komme tilbage.

Den gule kåbe bevægede sig i takt med Hines skridt henover græsset. Hætten var trukket op og skjulte den øverste halvdel af hendes ansigt. Hist og her stod et par træer, og Hine brugte en rum tid på at studere hvert af dem. Ikke sådan helt ned i detaljerne, men hun stoppede tydeligt op og betragtede de orange og gule blade, der hang på dem. Snart ville de være faldet af, og træerne ville være helt bare, når vinteren kom. Der var dog heldigvis et stykke tid til, så hun kunne snildt tillade sig at nyde farverne lidt endnu.

Sådan fortsatte det en rum tid med, at hun studerede et træ, hver gang hun kom forbi det, inden hun til sidst fandt et stort egetræ. Her stoppede hun op, vendte rundt og satte sig så for foden af det, halvt liggende op ad det med armene bag hovedet. Hætten var stadig oppe. Selvom solen stadig var fremme, var luften kold, og nok var munkekåben varm, men der var ikke meget til at skærme det skaldede hoved under hætten, og på tidspunker som dette var den ret praktisk.

Ved zaladins rynker, hvor var solen bare træls. Hvorfor kunne der ikke bare være bedre vejr, som regn eller tordenvejr. Et eller andet koldt, for det var da godt nok belastende med den dumme sol. Misandra var langt fra tilfreds, som hun løftede en arm op til ansigtet. Måske hun kunne skygge bare lidt for solen, hvis hun gjorde det her. Hun gik i et ganske roligt tempo, som hendes blik gled lidt rundt på omgivelserne. Hun var kun ankommet til den her Diamantbugt, for at finde en dusør. Manden skulle gerne være i nærheden, men man kunne vel aldrig vide. Det kunne være den stakkels mand var løbet væk igen. Hun ville gøre det, hvis hun var ham. Misandra var ikke typen, som man skulle lege med. Kun hvis man var med på hendes leg, eller vidste hvordan hun faktisk 'legede'

"Helt ærligt..."mumlede hun irriteret, som hun rettede lidt på sit hår. Alle de pokkers blade, som var faldet ned i håret. Hvorfor var der også så mange træer. Det var ikke ligefrem det som hun havde regnet med. Men måske hun bare skulle overleve det, manden med dusøren på sit hoved måtte vel være i nærheden. Efterhånden var hun allerede kommet i dårligt humør, og det var slet ikke godt. På den anden side, måske hun ville kunne bruge det dårlige humør til noget godt, og fantastisk. Hun gik lidt videre, og fjernede flere blade i hendes hår. Hvorfor havde hun ikke taget noget tøj på, hvor der i det mindste var en hætte på. Et dybt suk forlod hendes mund, som hun pludselig kunne se en person længere fremme. Noget gult tøj, og en hætte over hovedet. Hun kunne slet ikke se personens ansigt. Det fik hende til at træde tættere på, for Misandra var ligeglad med om personen var god, eller ond.

Så denne person sad under et træ. Alle de pokkers træer, det var bare ikke noget en dæmon som hende var fan af. Specielt ikke når der faldt blade ned i hendes hår. Hun havde brændt et par stykker, og var da også ved at overveje at sætte ild til alle træerne i nærheden. Skabe lidt bål, af en art. Der kom et lusket frem på hendes ansigt, ja se ildebrand, det var hyggeligt. Meget bedre, end de her træer. Hendes blik hvilede sig på personen, og hun trådte endnu tættere på hende"I det mindste er der nogen som godt kan lide træerne..."nævnte hun i en irriteret tone, som hun lod blikket glide ned over personen kort. Hætten var da godt nok irriterende, og det gjorde da også at Misandra lænede sig længere frem, og greb fat i hætten. Trak den lidt ned, så hun bedre kunne se personen. Et overrasket udtryk kom frem, som hun derefter trak sig lidt tilbage. Hvem var denne person her? og hvorfor bære så meget gul? Hun undrede sig, som hun blot stod med en hånd hvilende ved hendes hofte.

Hine havde siddet der et stykke tid - hvor længe vidste hun ikke præcist - da hun hørte fodtrin. Hun fortrak dog ikke en mine, som personen kom nærmere. Hun løftede ikke engang hovedet for at se, hvem det var. Hvis det var nogen, der kendte hende, skulle hun nok få det at vide, når de begyndte at tale til hende. Den irriterede tone vækkede dog hendes nysgerrighed, men hun bevægede sig stadig ikke, som hun fortsat kunne høre fodtrinene nærme sig. Så blev hætten fjernet, og Hine kiggede op på... en kvinde. En ret køn en af slagsen, faktisk. Det blonde hår var ganske iøjefaldende og en stærk kontrast til hendes eget, skaldede hoved. Uden videre omsvøb fik hun et svagt smil på læberne.
"Goddag" sagde hun så mildt, og samtidig brugte hun sin evne til at ændre sin egen tyngdekraft til at vende opad. For kvinden ville det nok set ud som om, Hine "svævede" på fødderne ret hurtigt uden sådan overhovedet at prøve at komme op selv. Hun slukkede dog for evnen igen, ligeså snart kroppen havde rettet sig op, og vægten vendte igen tilbage til hendes fødder, som hun mærkede dem synke lidt ned i græsset.
"Du ser ærligt ikke ud til at være herfra. Hvad bringer dig hid?" spurgte hun så, som hun lagde armene bag ryggen og så på den blonde kvinde med et nysgerrigt ansigtsudtryk.

"Nå jeg behøvede vel ikke brænde alt dit hår af.. Du har jo intet" Misandra betragtede kvindens hoved kort. Ordene kom ret hånligt, og kynisk ud. Men nu var hun også i rimeligt dårligt humør, og det var sikkert dét som godt kunne minde meget om hendes far Malaketh men det var vel som man sagde, som far som datter. Hendes blik gled kort ned over denne kvinde, som Misandra slet ikke kendte, eller havde set før. Da kvinden så også pludselig så ud til at svæve lidt, kunne hun ikke undgå at få et lille smil frem. Hvis bare en dæmon som hende kunne det, det kunne være ganske interessant.

Svævede denne kvinde faktisk? eller så det bare sådan ud. Nå det var vel også ligegyldigt, men da hun så hørte ordene om en dæmon som hende, var herfra, rystede hun på hovedet. Hun lod blikket glide lidt rundt. Tydeligt ikke fan af alle omgivelserne. Der manglede bare et eller andet. Noget ild, noget brand, et bål.. Et eller andet dystert og mørkt. Men her var så livligt, og fredeligt. Hun var næsten ved at brække sig over det. Men der var vel masser af muligheder for, at det kunne nå at ske. Hvad ville det være være? denne kvinde her iført gul, irriterede hende også. Hvorfor lige gul?? hvad var det dog for noget.

Er dybt suk forlod hendes mund, som hun lod blikket hvile sig på kvinden. Hun var da køn på en meget usædvanlig måde"Det er jeg heller ikke.. Jeg skulle skære et hoved af en mand, som har en høj dusør. Men jeg ved ikke hvor han er henne"svarede hun i en overraskende rolig og afslappende tone, som om det var noget der slet ikke bekymrede hende at hun havde sagt det så direkte til den fremmede kvinde foran sig. Måske Misandra burde have sagt det anderledes, eller mindre morderisk og koldt, men det tænkte hun ikke på. Det var da bedst at sige tingene som de var også"En gul person som dig, hvad laver du her?" spurgte hun undrende med et løftet øjenbryn, som hun i et kort øjeblik rettede lidt på ben hylsteret med knivene i. 

"Ville der være nogen særlig grund til at brænde mit hår af, hvis jeg havde noget?" spurgte Hine udfordrende med et næsten usynligt smil på læben og et mystisk blik i de blå øjne, som hun ganske afslappet betragtede kvinden. Hun lignede ganske vist et menneske, men det var som om, der var noget andet over hende også. Præcis hvad vidste Hine ikke, hun havde trods alt ikke mødt særlig mange forskellige væsner, men kvindens ligegyldige forhold til vold fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på Hine.

Begge øjenbryn blev hævet over kvindens svar. Igen den direkte tone omkring vold. Burde hun frygte for sit eget liv? Langsomt lod hun hænderne falde ned langs siden.
"Jeg har ikke set nogen her i nærheden i den tid, jeg har været her" svarede Hine med en nysgerrig mine. Det var ikke lige hver dag, man sådan mødte en dusørjæger. Og så en pæn en af slagsen endda! "Har han gjort noget slemt?"

"Jeg havde brug for at komme lidt væk fra templet. Og jeg er altså ikke gul, det er bare tøjet" svarede Hine mildt, som hun først pegede op mod bjerget bag sig for derefter at lave en gestus mod den gule kåbe. Bukserne under var dog tydeligt sorte, så det undrede hende lidt, at hun blev kaldt for gul? Hun havde da altså andre farver på.

De kolde og næsten livløse øjne hvilede sig på personens skaldet hoved. Jo det ville nok blive meget svært, hvis en dæmon som Misandra skulle brænde alt håret væk. Men måske hun kunne gøre noget andet, og tillod sig kort at overveje de alternativer som dukkede op i hendes hoved. Måske burde hun svare personen på ordene om, at brænde håret væk. Der kom et lille smil frem, som hun fjernede blikket fra personen kort. Hvad sjov var der i, at brænde den skaldede ise. Jovist kunne hun sagtens finde på det, eller måske afmærke det skaldede hoved med et lille mærke. Måske hun bare kunne nøjes med, at brænde den skaldede ise lidt"Så er det godt, at jeg sagtens kan brænde din skaldede hovedform, uden hår" svarede hun og lod smilet vokse en lille smule.

Et kort øjeblik tillod hun sig, at gå lidt rundt. Ikke langt væk fra personen, men betragtede blot disse omgivelser, som Misandra slet ikke var vant til. Lige nu ville hun nærmest ønske at der var stormvejr, eller lå lig rundt omkring. En stank af død , havde været bedre end denne klamme og alt for søde duft. Tydeligt havde hun kunne dufte luften, og træerne, men i hendes øjne ville træerne dufte bedre, hvis de brændte. Det var skam heller ikke noget som skete tit, og nærmest aldrig. En dæmon som hende, havde slet ingen grund til at være her udover, hvis det omhandlede arbejde. Hun lod smilet forsvinde lidt, som hun vendte kroppen hen imod personen. Manden hun var ude efter, var ikke kommet forbi, men han var nok i nærheden"Jeg kommer også sjældent forbi her... Det er ikke ligefrem min smag" svarede hun ærligt, som hun placerede en hånd ved sin hofte.

Manden havde gjort noget slemt, ikke det værste men han havde gjort, at hun helt sikket ville afskære hans hoved fra hans krop. Tanken om alt det som hun faktisk kunne gøre ved manden, fik det lille brede smil frem på hendes ansigt igen. Hvor ville hun bestemt nyde, at have mandens hoved i den ene hånd, og kroppen i den anden. Men nu skulle hun lige finde ham, og inderst inde håbede hun ikke, at det ville tage lang tid. Hendes blik hvilede sig på personen kort, som hun trådte tættere på. Rakte en hånd frem imod den gule og sorte påklædning. Lod en hånd gribe fat rundt om kraven, som hun løftede et øjenbryn kort"Du ligner ellers en frugt i mine øjne.. Jeg kunne sagtens bide af dig, og snuppe en smagsprøve" lød det ganske roligt og nærmest overvejende fra hende, som hun efter få sekunder gav slip på personens påklædning.

Hine hævede et bryn over kvindens svar og tog et halvt skridt baglæns. Hun ønskede ikke ligefrem at blive brændt, men hun kunne ikke komme på, hvorfor det lige skulle gå ud over hende? Hun havde ikke gjort kvinden noget, så hun havde ingen grund til sådan at brænde Hine af?
"Er der nogen grund til at brænde mit hoved af? Har jeg gjort dig noget, siden du har det ønske?" spurgte hun så med dyb forundring i stemmen.

Hine betragtede kvinden, som hun gik lidt rundt. Hun var virkelig køn, men der var alligevel noget... umenneskeligt over hende, og selvom Hine ganske vist havde de tanker om hende, virkede hun ikke helt til at være rigtig oppe i hovedet, så det havde hun alligevel ikke helt lyst til at kaste sig ud i.
"Nej, det kan jeg fornemme. Men hvad er så din smag?" spurgte hun nysgerrigt med et svagt smil på læberne.

Nu ville kvinden også til at bide i hende? Var det en trussel eller et løfte om noget mere... sensuelt? Det var ikke helt til at finde ud af, men hun fik vel ikke noget svar på det, hvis hun ikke prikkede lidt til det? Derfor sendte hun kvinden et lidt mere flirtende smil.
"Normalt plejer jeg at få navnet på personen, inden jeg smider tøjet for dem" svarede hun med et lige dele drillende og hentydende glimt i øjet.