Væggene blev glattet med vand og klappet hårdt. Bunden blev dækket til tørre blade, og så var der lavet et lille ekstra rum, hvor Fig havde samlet stort ind til lager. Ja, han havde nok tømt området for nødder, svampe, bær, og han havde tørret kød fra fisk og smådyr. Han var ved at være klar til at gå i vinterhi, og han kunne næsten ikke vente med at lægge sig til at sove og først komme ud af sin lille nye, hyggelige hule, når vinteren var ovre.
Det var ikke alle trolde der gik i vinterhi, men på grund af madmangel var der ikke mange trolde udenfor deres huler denne måned, og om lidt var det Figs tur. Han skulle dog lige hente sine sidste ejendele fra den gamle hule, og så var det tid til at lægge sig i dyngen af de tørre blade.
Hastigt kravlede han ud af den meget fine og vinterklar hule, og løb og rullede igennem buske og under lavt-hængende grene, for at nå hjem til sin gamle hule, hvor han fyldte favnen med skrammel, der dog havde værdi for Fig. Såsom en hjemmelavet kam af ler og en sten der havde en skarp kant og passede til Figs hånd. Den var perfekt til at knuse nødder med.