Solen skinnede, og det var en varm dag i Azurien og netop på denne strålende dag, havde Leah besluttet sig for, at træne med hendes bue. Buen og pilene som hun altid havde med sig, ligesom den lille brune taske der altid hang over den ene skulder. De brune øjne havde beundret de hyggelige omgivelser i nogle minutter nu, og hun havde pludselig fundet sig et lille sted, hvor hun kunne begynde at træne. Selvom der var mange folk der vandrede rundt, og passede sig selv så lagde Leah ikke så meget mærke til dem. Buen løftede hun op foran sig, og stak den højre hånd ned i tasken for at hove en af de mange pile op. Satte den ind på strengen, og trak den lidt tilbage. 

Heldigvis stod hun i nærheden af indgangen til skoven, og lige nu var hendes fokus og mål et stort træ foran hende. Hun tog en dyb vejrtrækning, og prøvede at huske sig selv på alle de ting som hendes engang læremester havde fortalt hende. Alt det med hvor vigtig det var med fodfæste, og vejrtrækning og som hun stod klar til at affyre pilen tænkte hun lidt. Men rystede tankerne væk efter få minutter"Hmmm"mumlede hun for sig selv, før hun fik skiftet blik til et dybere koncentreret et. Da hun følte sig sikker, og lige skulle til at affyre pilen, blev hun afbrudt, og pilen røg i en helt anden retning"Åh nej..."Nåede hun hurtig at sige lavt, før hun lukkede den lille brune taske, og skyndte sig at løbe efter pilen.

Med hovedet op imod himlen, for at følge pilen så hun kunne regne ud hvor den ville lande henne, havde hun slet ikke set sig omkring. Det var først efter lidt tid, hvor hun skulle have luft at hun tog et kig rundt. De brune øjne skimmede træer, buske og nogle få folk der gik rundt. Men hun hørte også noget, nogle høje lyde. Det var ikke hendes mave det var helt sikkert, og som hun gik lidt dybere ind i skoven, vendte hun blikket op imod himlen igen. Men kunne ikke se pilen, hvilket fik hende til at bide sig nervøst og bekymrende i underlæben. Flot Leah, den har sikkert ramt en eller anden, og hvem ved hvilket dyr der er herude, tænkte hun opgivende som hun stoppede op og bukkede sig en smule forover af ren håbløshed over sig selv. 

Nianna hverken så, eller hørte den pil der havde retning direkte imod hende. Det var først da hun hørte suset, lige forbi sit øre at hun blev opmærksom på den fare. Forvirret så hun sig omkring, efter hvad der havde forsaget lyden. En så rolig og afslappende færd, rundt for at lede efter nye spændende planter og svampe til haven, var blevet forstyrret af noget ukendt. Hendes blik skimmede landskabet, til hun fik øje på et aflangt stykke træ, overraskende tyndt og lige. Hun brummede undrende for sig selv med et lille hmfh, mens hun trådte over imod tingen.

Hun mindes aldrig at have set sådan en før i sin skov, og dog, da hun kom tættere på rynkede hun lidt i panden, mens hun bukkede sig ned for at samle den op fra jorden. Spidsen var lavet af stål, det materiale kunne hun genkende takket være Orcus evne, hun havde set ham bruge det så mange gange, og påmindelse om den mand hun havde så kær, bragte et smil frem på hendes læber, inden hun lod hånden finde vej til sin hals, omkring den hang en lille amulet som Orcus havde givet hende den. Han havde været så opsat på at holde hende beskyttet, at han havde fået den lavet til hende, selv synes Nianna at det var for meget, for der skete jo så sjældent noget i hendes liv, hvis man altså så bort fra et par enkle bekendtskaber hun havde gjort sig. Hun strøg fingrene over amuletten, inden hendes opmærksomhed atter vendte tilbage, til det lange objekt i hendes hænder.

Hun satte kurven fra sig på græsset, der var fyldt med svampe og planter, inden hun selv satte sig ned. Hvor mon den kom fra? Hun kendte ikke svaret, men et lille hvil kunne måske bringe klarhed, og ellers kunne Orcus sikkert fortælle mere om, hvad det var for en når hun vendte hjem senere. 

Imens Leah fortsat løb efter pilen, der pludselig var væk selvom hun mente at have holdt øje med den. Men hvor var den endt henne, hun skubbede begge øjenbryn bekymret op i panden. De brune øjne gled undrende rundt, som hun løb videre og jo længere ind i skoven hun løb, desto mere håbløs følte hun sig. Det var typisk hende sådan noget her, men hun ville ikke give op. Pilen skulle hun nok finde, og hun satte derfor også tempoet op, som hun lod det brune hår flagre i vinden. Buen holdte hun godt fast på, og havde slet ikke tid til at se sig nærmere omkring, for om der var nogen herude i skoven. 

Som hun pludselig kunne høre nogle lyde, lyste hun lidt op for det kunne kun betyde at der faktisk var nogen herude. Måske en eller anden havde fundet hendes pil, den pil hun nærmest uansvarligt havde affyret uden at holde fokus og koncentration. Et suk forlod hendes mund, som hun et kort øjeblik stoppede op. Skulle hun opgive? pilen var sikkert langt væk, men hun kunne jo fortsat høre de lyde der var tæt på, som om der var nogen i nærheden. Hun løftede så buen op foran sig, og stod stædigt og viljefast som hun lod de brune øjne flakke lidt rundt Philo der er ikke tid til at lege... tænkte hun som hun pludselig blev en smule bange, for om lydene kunne være andet end det hun håbede på det ville være. Det kunne umuligt være den ældre dæmon der var ude på at lave narrestreger med hende, eller larmede herude i skoven. Leah kiggede et kort øjeblik på hendes bue foran sig, og sukkede endnu engang som hun løftede den ned. 

Hun havde godt nok flere pile i den brune taske over skulderen, men det var nok en god idé at finde den mistede pil først. Ikke fordi den var særlig speciel, men hun var bare bekymret for den havde ramt en eller anden. Som den halvt bange, og bekymret skovelver skulle til at tage et skridt frem, snublede hun over noget, og havde selvfølgelig ikke nået at opfange hvad der lige havde spændt ben for hende"Iiih!!"råbte hun, som hun faldt forover ned imod jorden. Hun kunne dog dufte et eller andet i nærheden af hende, men nåede kun lige at løfte hovedet op fra jorden, før hun kiggede håbløst op imod himlen Philo hvis det her er din straf, så virker det ganske godt! tænkte hun en smule irriteret, men det ville være umuligt for dæmonen at være i nærheden. Ellers ville hun hvertifald blive overrasket, rigtig meget endda. 

Fordybet i sine egne tanker, havde Nianna ikke opdaget den kvinde, som kom løbende imod hende. Hvert fald ikke før det uundgåelige skete, kvinden kom snublende lige ind foran hende, som hun sad stille på jorden og betragtede den besynderlige spidse ting. Med øjne spærret helt op, skyndte Nianna at trække dimsen til sig, så hun ikke kom til at stikke den i, den snublende kvinde. Hun rynkede forvirret i panden, egentligt burde hun have skreget og sprunget op, men det hele var kommet så meget bag hende, at Nianna ikke anede hvordan hun skulle reagere.

I stedet sad hun som en eller anden forstenet statue, stirrede på kvinden med dimsen i den ene hånd, inden hun fægtede let med den imod kvinden. "Er du okay? Det så ret.........." Nianna gik i stå i sine ord, mens hun viftede lidt videre med dimsen, som om det ville gøre klart præcist, hvad hun tænkte og det spektakulære styrt kvinden havde gjort, midt i det hele. Nianna kom pludselig i tanke om sin kurv, som havde stået ved hendes side, hun så ned på og mærkede lettelsen, da kvinden havde undgået at styrte ned i den. Alle hendes svampe og urter var stadig i god behold deri. 

Efter at have ømmet sig utrolig meget over faldet, fik hun sat sig op og børstede sig lidt af fra jord, og generelt snavs. Som hun hørte stemmen, vendte hun automatisk blikket hen på kvinden ved hendes side. Det var ikke en hun kendte, eller havde set før, dog så hun meget sød ud. Efter at den klodsede skovelver havde sikret sig, at det meste jord og snavs var væk, begyndte hun at tjekke efter skader. Bare for en sikkerhedsskyld, for man kunne da ikke vide om faldet havde givet hende nogle former for skader. 

"Det tror jeg...Jeg har ingen skader, så jeg er okay"svarede hun lettet som hendes blik gled ned imod hendes ben. Dog ud af øjenkrogen kunne hun se noget skarpt, og noget træ selvom det var hurtigt hun lige kunne se det igennem bevægelsen kvinden lavede. Et undrende øjenbryn dukkede op på hendes ansigt, som Leah løftede sit blik, og drejede hovedet hen imod kvinden. Godt nok var hun klodset, en elver der tit endte i problemer, eller kaos som var god til at være klodset. Et lille suk forlod hendes mund, som hun tog en dyb indånding, og stak hånden ned i tasken, for at hive en af pilene op.

Enlig burde hun have set at denne kvinde havde en af pilene, som hun viftede med foran Leah, men det var åbenbart ikke lige noget skovelveren havde lagt mærke til med det samme. Men som hun fik hevet pilen op ad tasken, holdte hun den op foran sig, imens hun fik lagt buen ved siden af sig"Har du set..."nåede hun at sige, før hun fik øje på den viftende pil, og hun skyndte sig at læne sig lidt tilbage, blot i sikkerhed for ikke at blive ramt af den"Pas på med at vifte med den, den er skarp!"råbte hun bekymret, og lidt panikslagen, for hvordan skulle hun få fat i den bare sådan lige. Altså medmindre denne mystiske kvinde med det blonde hår ville give hende den, eller stoppe de viftende bevægelser.

Nianna nåede kun lige at registere, at kvinden foran hende, trak en dims magen til den hun selv holdt frem, inden kvinden nærmest kastede sig tilbage, og fik Nianna selv til at spærre øjne overrasket op. Det tog hende et øjeblik at indse, at hun snakkede om dimsen, og efter blot et øjeblik var det som om hun forstod beskeden. En dæmpet latter slap over hendes læber, inden hun lod den frie hånd vandre om i sin nakken, hvor hun gnubbede sig tænkende. "Åh ja, vidste ikke hvad det var da den næsten angreb mig.. Er det din dingenot?" spurgte hun nysgerrigt, da hun vendte blikket imod den kvinden sad med. De var ganske vidst magen til hinanden, lange træ stykker med en spids dims i den ene ende og fjer i den anden. 

Hun undersøgte den lidt nærmere, inden hun rakte den frem imod kvinden. "Hvad bruger du dem til?" spurgte hun nysgerrigt, for hun kunne ikke forestille sig, hvad de ville egnede sig til. Selvom det lignede hun måske kunne bruge dem sammen, med den dimsedut hun netop havde lagt fra sig. Den spontane nysgerrighed, gjorde Nianna alt for at dæmpe, for hun vidste godt den kunne virke en smule overvældende, selv for hende selv. 

Leah vidste ikke helt om hun skulle undre sig over denne mystiske kvinde, eller om hun skulle grine over måden kvinden var på. Hun virkede livsglad som hende selv, hvilket kun var et godt tegn. I det mindste blev Leah meget lettet over, at pilen ikke havde ramt denne kvinde ved hendes side, for tænk hvis den havde gjort det. Med bekymrende øjne lod kiggede hun på pilen som blev rakt frem imod hende. Uden at tøve tog hun imod den, og studerede den lidt nærmere, bare for at sikre sig at det nu også var den pil som de andre. 

Men den var ens om de andre, hvilket fik den kære skovelver til at ånde lettet op. De brune øjne hvilede sig på den ganske venlige kvinde, og overrasket løftede hun det ene øjenbryn som hun hørte spørgsmålet. Ikke ligefrem det hun var vant til at høre, men det gjorde hende ikke noget"Dingenot..."gentog hun undrende men kunne ikke lade være med at grine over måden pilen blev omtalt på. Hovedet lagde hun lidt på skrå, og satte sig lidt mere tilrette på jorden, før hun gav et nik med hovedet"Ja det er min, jeg troede den havde ramt en eller anden"svarede hun som hun kløede sig lidt på kinden med den frie hånd.

Et kort øjeblik nød Leah den friske luft, og lukkede kort øjnene bare for at nyde det lidt mere. Men der var noget hun skulle huske, så hun vendte sit blik ned på buen som bare lå tæt ved træet. Lod smilet der sad på hendes ansigt vokse, og hørte så endnu et spørgsmål fra kvinden ved hende side. Hun virkede nysgerrigt, men det var okay, for Leah kunne selv være nysgerrig og desuden havde skovelveren heller ikke noget imod, at hun blev spurgt om det"Jeg bruger den sammen med min bue, til at jage det er nemlig et fremragende våben til netop det"svarede hun med et smil imens hun holdte blikket på den unge kvinde.

Hun kom med et lille dæmpet brummende hmfm for at bekræfte at den altså næsten havde ramt en, hun kunne stadig genkalde sig lyden af suset, idet den havde fløjet forbi hendes øre. Havde hun været blot en smule langsommere, havde den måske ramt plet, men hvem orkede at bekymre sig om sådanne ting, det skete jo ikke? "Det var tæt på, fik et vældig chok.." lo hun fornøjet, mens hun betragtede kvinden. Hun var en elver, så meget var hun da sikker på, hun havde vidst mødt en enkelt eller to siden hun havde bevæget sig ud blandt andre. 

Hun rynkede dog forvirret i panden, for hvordan kunne den dog bruges som et våben, og fremragende? Det var nu ikke lige beskrivelsen Nianna ville bruge, nej en snare fælde var bedre, den løb ingen steder og blev væk, den var der hvor man efterlod den og gjorde arbejdet for en, man skulle blot vente med tålmodighed, Nianna valgte at rode rundt i hendes lille kurv, til hun fandt en af de snore hun selv havde flettet, som hun brugte til fælderne. "Denne er fremragende til jagt.." fortalte hun stolt, selvom hun godt vidste der var forskellige måder at jage på, hun havde set Furry jage med de bare næver, og denne kvinde brugte en bue og dingenot. 

Hendes hånd søgte helt automatisk op, til den amulet hun bar om halsen, for selvom kvinden ikke ligefrem gjorde Nianna bange eller nervøs, fandt hun altid ro i at mærke den. At vide den hang der, at Orcus var i nærheden hvis hun fik brug for ham, selvom hun efter sin egen mening aldrig kom i problemer.  

Den flettede snore den unge kvinde pludselig holdte frem, fik Leah til at løfte et øjenbryn som hun undrende kiggede på den. Som hun derefter nævnte den var fremragende til jagt, hvilket skovelveren slet ikke kunne forstå. Hun måtte kigge endnu mere undrende på snoren, og på den unge kvinde derefter. Nu var hun ikke ekspert i fremragende ting man kunne jage med, og bruge. Dog smillede hun som hun betragtede snoren hun holdte frem.

"Hvordan kan den være fremragende til at jage med"spurgte hun undrende som det ene øjenbryn, fortsat var blevet skubbet op i panden på hende. Leah sad meget afslappet, og vendte pludselig blikket ned imod hendes taske. Et hurtigt blik gled så hen på hendes bue, hvor hun tænkte lidt. Tanken om at få fremstillet nogle specielle pile slog hende pludselig som et lyn fra himlen, men det havde aldrig været noget hun havde tænkt så meget over. Dog lige nu som hun sad foran denne unge kvinde, var hun lidt fristet til at få lavet nogle speciel pile, for dem hun havde lige nu var ganske normale.

Smilet blev lidt større, og hun vendte de brune øjne hen på den unge kvinde, hvorefter hun rakte en hånd frem imod hende. Hovedet lagde hun på skrå, og et øjeblik undlod at bekymre sig om hvilken fare der ville være herude i skoven. Men pludselig faldt hendes blik på hendes halskæde, og hun følte sig nysgerrig. Det var vel også en typisk ting for hende, om alle skovelvere var det, vidste hun ikke"Den halskæde, den ser virkelig flot ud"uden tvivl sagde hun det med blid og venlig stemme, som smilet heller ikke forsvandt. Derimod trak hun begge sine ben tæt ind til sig, men havde fortsat hånden frem imod den unge kvinde"Jeg hedder Leah"fik hun så endelig præsenteret sig.

Der lød en dæmpet fnisen fra Nianna, over kvindens udtryk i ansigtet. Med et overbærende smil på læberne, rakte hun den ene hånd frem imod jorden, det var lettere at demonstrere end at forklare. Ganske langsomt voksede en helt tynd gren op fra jorden, først da den havde den rette højde flyttede hun hånden væk, for i stedet at binde snaren fast og spænde fælden op. “Jag smart, ikke hårdt..” svarede hun simpelthen inden hun samlede en gren op fra jorden og stak den ned i lykken som lå fint på jorden og ventede på sit bytte, straks udløste fælden sig og snaren greb om pinden og trak den ud af hånden på hende, så den i stedet hang i luften en lille meter over jorden. “Hurtig, effektiv og jeg kan slappe af imens..” svarede hun helt stolt over sin egen opfindsomhed. Hun skulle som andre jægere ikke bruge flere timer på at vente i skjul eller vandre omkring, hun kunne sidde hjemme hos sig selv og bare gå en runde et par gange og tjekke floderne. 

Idet kvinden rakte en hånd frem, sad Nianna for en stund og stirrede på den, hun huskede stadig ikke alle skikke, men hun fik ikke længe til at tænke over det, da kvinden kommenterede på hendes halskæde, tanken om den fik smilet om hendes læber til at brede sig og en varme til at stige op i hendes kinder, da hun ikke kunne undgå at tænke på Orcus, tanker der altid gjorde hende varme indeni. “Tak, den betyder meget for mig...” svarede hun oprigtigt inden hendes blik vandrede til kvindens hånd igen, det gav næsten et helt sæt i hende da hun pludselig indså hvad den betød, og straks rakte hun sin egen frem i stor iver. “Jeg hedder Nianna, rart at møde dig!” Lo hun lettere flovt, over sin egen glemsomhed.

Hendes brune øjne betragtede halskæden lidt mere, bare for nærmere at se hvordan den enlig så ud. Den var virkelig pæn, det var sande ord fra skovelveren. Aldrig før havde hun båret en halskæde, ikke af hvad hun kunne huske. Men smykker var fantastiske, de kunne tilføje så meget til et look, og fremstå så unikke og i andre tilfælde lokkende og elegante. Efter få minutter vendte hun blikket hen på hendes bue, og lyttede til Nianna, som hun lød sikker på at man skulle jage smart og ikke hårdt. Leah løftede et øjenbryn og kunne ikke andet end at smile, og drejede hovedet hen imod hende. 

"Det lyder nu meget dejligt, og praktisk selvom jeg aldrig har tænkt på den måde at jage"sagde hun og kunne ikke lade være med at grine lidt. Intet ondt, det morede hende bare lidt, hvordan hun var så opfindsom. Selvom uden at kende denne unge kvinde, beundrede Leah hende for den evne at være opfindsom, og hun virkede meget selvsikker. Som Leah sad afslappet, med hovedet lidt på skrå lagde hun pludselig mærke til kvindens røde kinder, og løftede en hånd op foran sig, pegede imod hendes kinder"Er du okay, dine kinder blev pludselig meget røde"spurgte hun med en blid og venlig stemme, som hun sendte hende et bredt smil.

Efter at have holdt hendes blik på Nianna hørte hun pludselig noget, men det kunne umuligt være nogle mennesker. Der var ikke nogle herude, af hvad hun lige vidste. Hun sad med benene trukket lidt op under sig, men kom i tanke om at eftersom de var herude i skoven var der gode muligheder. Muligheder for at hun måske kunne få hjælp til at finde noget, som hun kunne lave en speciel pil af"Måske du kan hjælpe mig, jeg har hørt at skove er fantastiske til at finde materiale til at lave våben, og ting til våben"Sagde hun med en venlig stemme, og et stort smil på ansigtet. 

Det hjalp ikke ligefrem på Niannas kinder, da Leah pludselig pointerede dem, tvært imod havde det den modsatte effekt, idet hun tog sig til kinderne og grinte helt forfjamsket. "Ja, kom bare til at tænke på en.." forklarede hun med den mest spinkle stemme hun kunne mestre, skjult bag hendes hænder, mens hun ihærdigt forsøgte at slappe af igen med et par dybe vejrtrækninger. 

Hun blev dog opmærksom på deres omgivelser, da hun hørte nogle lyde i nærheden. Hun løftede ansigtet op, al morskab havde forladt hendes ansigt, mens hendes blik gled langsomt rundt i skovens tætte landskab. Hun havde lært af tidligere erfaringer, aldrig at være uopmærksom, og hvis noget føltes forkert, så løb som aldrig før. Men hun fandt intet, og da Leah igen talte blev hendes opmærksomhed afledt fra lydene omkring dem. Hun nikkede til hendes ord med et stort smil omkring læberne. "Bestemt! Skoven indeholder alt man har brug for, hvis man kigger de rette steder.." forklarede hun stolt, for hun kendte alle skovens skjulte kroge, og de mange år hun havde iagttaget mennesker havde hun lært meget om dem.