De to ulve var hoppe ud i søen, som var til vandfaldet. Hun ryster opgivende på hovedet, som de pjatter rundt i vandet. Et smil står tydeligt på hendes læber, som hun betragter de to dyr foran hende. Hendes ben er i vandet, som kjolen ligger i en halv cirkel bag hende, så den ikke kommer ned i vandet. Den sad tæt til kroppen, men var yderst simpel, dog med et halssmykke der holdte kjolen oppe. Hun bliver dog mere opmærksom, som hun ser de to ulve bliver mere uroligt i vandet. Det er som om de kan fornemme noget, det er som de kan fornemme noget hun ikke kan i det øjeblik. Hendes sanser er på overdrive nærmest, som hun rejser sig op som de to ulve kommer hen til hende. Hun holder omkring deres nakkeskind, inden de løber helt væk fra hende. Hun kan mærke et gys der går igennem hende, som hun holder fat i de to ulve, som de prøver at springe frem, imens de ligner nogle bidske vagt hunde lige i det øjeblik. Det dog som hun intet kan se endnu, så hun kan slet ikke forstå det. 

Hun ville gerne slippe dem, men hun ville ikke vide hvad der ventede dem. Der var en slit i den ene side af kjolen, så den vidste det meste af hendes ene ben, som resten sad tæt til kroppen. Det kunne måske se lidt sjovt ud for andre, sådan som hun stod med to bidske ulve. Hun overvejede om det var bedst et øjeblik, at forvandle sig til sin ræve skikkelse, men det var alligevel som om hun ikke vidste hvad der ventede så hun vidste ikke hvor god en ide det var. Der rumlede en knurren fra begge ulve, som de fik øje på noget. Hun valgte ikke at skælde dem ud, for hun vidste det eneste tidspunkt de reagerede på denne måde, var hvis hun ville være i fare. Hun fugter sin læber, som hun ser sig omkring. Det er Night der slipper ud af hendes greb, men det også ham som er den bidske af de to, han ville dø for Rhea, så meget vidste hun, så hun blev bekymret som hun så ham løbe mod noget.

Gående igennem nogle træer og hen ad nogle stier kom Pharos gående, med en hånd begravet i hans bukselomme, og hans trofaste følgesvender med sig. Hans ræv der lige i øjeblikket sad på hans skulder, og hans hund/ulv der gik ved siden af ham. Han havde dem altid med sig, han gik nærmest aldrig nogen steder hen uden dem. Han var kommet til netop det her sted for at klare en mission, en han faktisk var glad og spændt over, for det var ikke lang tid siden han sidst havde en mission. Dog var denne mission her anderledes, han skulle skaffe informationer om en skovelver ved vandfaldet lidt fremme, Giovanni havde sendt Pharos igen. Som om det ikke havde været nok at få ham til at samle informationer om en adelige prinsesse, nej så havde han denne her gang bedt Pharos om at samle informationer om en skovelver.

Hun skulle være ganske køn af hvad han havde hørt, og det var enlig ikke sjældent for ham at møde elvere, han havde skam mødt både skovelvere, ørkenelvere. Så det var intet nyt for ham, og som han nærmede sig løftede han en hånd op til hans Ziwa og strøg nogle fingre hen over hendes pels"Du nyder opmærksomheden"grinede han lidt som han kælede lidt videre for ræven. Pludselig kunne han fornemme at der var et eller galt, han kunne se ned på Zion der knurrede og begyndte straks at løbe. Hvorhen det vidste Pharos ikke, men han sukkede lidt og var nød til at løbe efter ham. Han tog hånden op ad bukselommen, og skyndte sig så hurtigt han kunne efter hans hund/ulv. Da så endelig nåede hen til ham bukkede han sig lidt ned og strøg en hånd hen over hovedet på ham. Han skulle til at sige noget, før duften af en kvinde kom hen forbi hans næse, en duft han mente han kendte men var ikke helt sikker. Men da han så rettede sig op, og drejede hovedet kunne han se en skovelver sidde ved vandfaldet. 

Hun var ganske smuk i hans øjne, det var de fleste kvindelige elvere jo. Han fik et bredt smil frem, og gik tættere på hende. Skulle til at sætte hans ræv ned, men den havde selv valgt at hoppe ned fra hans skulder. Den sad på græsset ved siden af hund/ulven. Pharos lod hans gyldne øjne hvile sig på kvinden, før han lagde hovedet lidt på skrå, og løftede så en hånd op til hans ansigt for at stryge hånden hen voer hans hår"Helt alene herude ved vandfaldet, venter du på nogen"lød det i en venlig tone dog med en anelse nysgerrighed i stemmen. Han ville ikke indrømme endnu at han havde tænkt sig at kidnappe hende. Han havde også gemt noget gift i bukselommen, noget han var sikker på at kunne bruge til hendes ulve, så det ikke ville blive et alt for stort problem for at få hende med sig. 

Han var absolut ikke meget højere end hende, som hun så på ham. Night snerre aggressivt af ham og hans dyr, imens Sun tager det lidt mere roligt men er meget på vagt overfor dem. "Night!" Skælder hun, som hun ser bestemt på den sorte ulv. Som han tøffer tilbage vedsiden af hende, griber hun om hans nakkeskind igen, da hun ved han vil prøve igen og måske noget værre næste gang end bare snerre. Hvilket gør hun i stedet giver slip på Sun, hun havde det i det mindste ikke med at angribe folk ud af den blå luft. Night var så overbeskyttende, så snart han følte en bad vibe, så angreb han nærmest for et godt ord. Sun bevægede sig mod ræven, som den strakte halsen lidt frem. Som den gik lidt tættere mod jorden, den var stadig på vagt, men den ville nu alligevel præsentere sig selv for ræven, for så høflig var ulven åbenbart. Hun fik lidt af en dårlig vibe fra ham, ligesom hendes dyr, men nu stolede hun især blindt på Night, da han i hvert fald var en menneske kender, medmindre der var noget han ikke kendte. 

Hun løfter op i det ene øjenbryn ved hans spørgsmål, imens hun strammer grebet om nakkeskindet på Night som han igen prøver slippe fri. "Dog ikke, de her to trængte til et bad i denne varme. De skulle vel ikke snydes, for muligheden at blive kølet lidt ned på vores vandretur," siger hun med en svag hummen i stemmen. Sun kommer luntende tilbage igen, som hun stiller sig foran Rhea på en mere beskyttende måde igen. Hun har dog ikke rejst sine nakkehår, som Night har trods hun holder i hans nakkeskind. Så det tydeligt at se på den kulsorte ulv, at så snart hun slipper, så ville han angribe hvem end som bevægede sig forkert. Han følte sig truet, trods der endnu ikke var en trussel. "Gider du styre dig Night!" Skælder hun på elvisk, som for ham til at stoppe et øjeblik med at ligne en meget aggressiv ulv. En svag brummen lyder fra ulven, som han vipper ørene til hver sin side, som han giver hende et utilfreds blik. Den ulv var meget udtryksfuld, imens Sun var mere, afslappet anlagt, uden brug af så mange grimasser. De var som nat og dag, både personlighed og deres udseende der udtrykte nat og dag med den pelsfarve de gik med.

Tydeligt for Pharos at se hvordan hans ræv pludselig begyndte at vifte hurtigt med halerne, og kiggede vredt på ulven. Hans hund/ulv stod enlig ganske stille og roligt men begyndte også pludselig at gå hen imod ulven med et vredt blik. Pharos fulgte Zion som den nærmede sig ulven, men den stoppede op da den kunne se ejeren hvis havde styr på den. Et overrasket blik kunne ses på Pharos som han slet ikke havde troet det ville ske det her, og han var dog heller ikke helt sikker på at han lige forstod hvad der skete. Han lod dog hans blik hvile sig på kvinden, og han gik tættere på hende. Stoppede op for at bukke sig en smule ned imod hans hund/ulv. Han strøg en hånd hen over pelsen imens han sendte ham et bestemt blik, og skulle til at sige til den at den ikke skulle angribe kvinden eller nærmere ulven. Fordi Pharos var meget sikker på at Zion aldrig ville angribe kvinder, han var altid så god til at charmere sig ind på dem.

Han rettede sig op, og drejede hovedet væk fra hund/ulven, for at sikre sig at hans ræv også var med. Den kom også løbende og satte sig ved Zion, en ræv og en hund/ulv det var altid et specielt makkerpar. Men dog vidste han at hans ræv godt kunne være en diva, hvorimod Zion hans hund/ulv var helt anderledes, og Pharos bukkede så høfligt overfor kvinden"Jeg beklager hvis mine dyr skræmte dine ulve, eller hvis min ankomst har gjort dem forskrækket"sagde han med en venlig stemme, før han lidt efter lidt rettede sig op. Han lod hans øjne betragte hende, han kendte hende ikke men hun var ganske smuk i hans øjne. Han tænkte så lidt som han begravede en hånd i bukselommen, og han havde bestemt ikke tænkt sig at afsløre hans planer og mission fra Giovanni. Den mand burde han bare have holdt sig fra efter sidste møde med manden. Men nej den her gang var missionen anderledes, det var en fremragende mission, og han var mere end klar på den. 

Dog behøvede han ikke skynde sig, og han lagde så hovedet på skrå før han sendte hende et bredt smil"De ser virkelig søde ud, har du haft dem i lang tid"spurgte han undrende men også med en venlig og blid stemme. Selvom hans gyldne øjne var rettet på hende, kunne han slet ikke lade være med at kigge på vandfaldet bagved hende, for det var også utrolig smukt.

Hendes blik så på det umage par, af de to dyr han havde. Et sted syntes hun det var fantastisk det virkede til de to havde det godt sammen, men det var alligevel det mest umage hun nogensinde havde set. Dog var det specielt, hvilket var nok det hun mest sad ved. Hun giver et blik til Night, da han skulle til at flippe lidt ud igen, som han bukkede høfligt. Ulven så utilfreds på hende, men lod vær med at gøre noget. "Night er bare meget beskyttende, føler han der er en slags fare, så reagere han. Sun hun holder bare ekstra øje, hvor Night angriber for en forkert bevægelse hvis han tro det er rigtig," siger hun roligt, som hun giver den kulsorte ulv et blik, som for ham til at krybe en smule sammen, dog stadig med blikket på de ankommende. Sun havde allerede bevæget sig tætter på hund/ulven, hendes hale svingede ivrigt fra side til side, som hun alligevel bevægede sin krop lidt tættere på jorden. Tydeligt hun i øjeblikket i hvert fald var ovre det, nu havde hun bare lyst til at lege i stedet. Men det var aldrig til at sige med hende, hvis hun opfangede noget forkert, så ville hun hurtig opføre sig lidt på samme måde som Night gør.

Et bredt smil viser sig, som han begynder at snakke om de to ulve. "2 år, jeg har haft dem siden de var nogle få uger gamle. De blev forladt af deres mor, så jeg har flasket dem op. Men normalt er de søde, men Night er meget påpasselig med hvem vi møder, især hvis han fornemmer et eller andet. Jeg forstår det ikke altid, men han tager sjældent fejl i sine fornemmelser," siger hun med et træk på skulderne. Night lægger sig mellem hendes ben, imens han ser på Pharos foran dem med et bestemt blik. Hun betragtede ham, som hun vippede hovedet lidt på skrå, som hun slappede mere af, som hun vidste hun ikke behøvede være opmærksom på Night lige nu. Han havde i hvert fald opgivet i dette øjeblik, men den ulv var eksplosiv når det tog ham. Men hun vidste han gjorde det for at passe på hende, det bare ikke noget alle forstår vel. "Hvor længe har du haft de to?" Spørger hun roligt, som hendes blik lander på hans dyr, som Sun mægtig gerne vil lege med i dette øjeblik. Hun er et stort legedyr, selvom hun ikke kender de andre dyr.

Pharos lyttede til hende som hun fortalte om ulven, og han forstod godt hvorfor den havde reageret som den havde. Han valgte at sætte sig ned ved siden af hende, og kiggede på vandfaldet som han fik trukket et ben op under sig. Bare for at sidde lidt mere afslappet, og han lagde en hånd rundt om knæet. Han lod han fik et bredt smil frem og kunne mærke Ziwa's to haler rørte hans overkrop. Han havde aldrig været vant til at gå iklædt noget tøj udover nogle bukser. Det var kun fordi han var den race han var, han havde været vant til at kun gå klædt i nogle bukser. Han havde skam intet imod at han ikke havde noget på hans overkrop. Han rakte den frie hånd ud imod hans hund/ulv og kælede lidt for ham, hvilket hvist havde en god effekt, men det havde det altid haft. Den nød virkelig at blive nusset, og nød bestemt også opmærksomheden. 

"Det er kun en god ting at være overbeskyttende, Zion her er en hund/ulv der også kan være meget overbeskyttende, hvorimod min ræv Ziwa kan være ligeså slem, nærmest endnu værre"sagde han og sendte hende et smil som han lod hans øjne hvile sig på hendes ansigt. Han kunne stadigvæk mærke halerne fra hans ræv og kunne ikke lade være med at smile, hun var virkelig glad for opmærksomhed ligeså meget som hans hund/ulv var. De var begge to glade for opmærksomhed, dog var ræven mere glad for det, og det havde hun altid været. Pharos synes det var en normal og god ting at dyr var overbeskyttende. I hans øjne skulle dyr være overbeskyttende, det kunne dog hurtigt blive alt for meget men sådan var det jo. Som kvinden begyndte at fortælle om ulvene lyttede han interesseret selvom han på samme tid havde i tankerne om at kidnappe hende, han skulle bare lige sørge for at forgifte dyrene, så de ikke ville komme i vejen. 

Giovanni ville give ham en god præmie for hende, elvere gav altid lidt bedre end andre væsner. Men han havde stadigvæk ikke fundet ud ad hvad hun var, hun var en elver men hvad slags. Men han skulle nok finde ud ad det, det var helt sikkert. Pharos lod hans blik fortsat hvile på hende, før han efter få sekunder kiggede på vanfaldet. Det var meget flot, og meget afslappende, det var ikke lige så tit han bare nød synet af sådan noget. Men som han sad ved siden af hende og kiggede på det, følte han sig meget afslappet og det var hyggeligt"Det er godt han holder øje og passer på dig, jeg har ikke opdaget det samme fra mine dyr, men jeg er aldrig i tvivl hvis de opfanger noget eller hvis de kan mærke noget er galt"sagde han som han endnu engang vendte hans blik hen imod hende. Han ville dog ikke stjæle hende med hen til Giovanni med det samme, for han var nød til at opsamle nogle flere informationer om hende"Næsten hele mit liv, jeg vil aldrig kunne undvære dem, og foresten hvad er deres navn"spurgte han høfligt efter svaret til hendes spørgsmål og hans øjne hvilede sig på hende imens han lænede sig en smule tilbage men holdte sig oppe ved brug af albuerne. 

Hun lytter til det han siger, som hun ser lidt på hans dyr, inden Sun kommer hen for at lægge sig direkte på hende. Hun holdte om ulven, imens Night stod ved hendes ryg, med hovedet hvilende på hendes skulder, som han slapper lidt mere af, men holder et skarpt øje med manden et stykke fra dem. Et smil bliver på hendes læber, som han begynder at snakke om hans to dyr. Tydeligt han er meget glad for Zion og Ziwa, imens de også var glade for deres væsen. Der var intet som båndet mellem væsen og dyr, hun så på Sun, som hun fik en møs af ulven som om den kendte til hendes tanker. "De kan være nogle overbeskyttende dyr, når de har skabt et bånd til en," siger hun roligt, som hun kigger på krops sproget af de to dyr. Det var noget hun altid holdte øje med, for at være sikker på det aldrig ville komme bag på hendes hvis ukendte dyr angreb. Selvom hun havde de to ulve, blev hun jo også nød til at passe på sig selv, selvom hun altid troede på det bedste i alle væsner. 

"Det svært at undvære, når man er blevet van til dem og har skabt et bånd," siger hun med et smil, inden hun kan fornemme Night nipper lidt til hendes halskæde.Hun holder ved Sun, inden hun tager hånden om til Night imens hun igen ser over på ham. "Rhea, hvad er deres navn?" Spørger hun, som hun vipper hovedet lidt på skrå, som hun fokusere hendes opmærksomhed på ham igen, selvom Sun ikke ligefrem var fan af hun ikke længere fik Rheas fulde opmærksomhed. Men ulven gjorde ikke et nummer ud af det, som den faktisk lagde sig til at sove, som Sun havde lagt sig over hendes ben. Hun lukkede øjnene et kort øjeblik, da hun regnede med at Night holdte øje, som han stadig nippede lidt til hendes halskæde. Hun måtte dog indrømme, Sun havde virkelig en fugtig pels, hun kunne allerede mærke det hvor hun lagde. Det fik dog Rhea til at rulle med øjnene, det var da bare typisk altså. Der kommer en svag snorkelyd fra Sun, som for Rhea til at kigge ned på den nu meget sovende ulv. Hun kan dog ikke lade vær med at komme med en latter, for den ulv var virkelig uforbederlig på det punkt, hun vidste dog den ville reagere hvis den kunne fornemme noget var galt. 

"Night, hvor er tasken?" Spørger hun ulven på elvisk, som for ulven til at gøre store øjne, som den ser på hende. Man skulle ikke tro de ville forstå alt, men efterhånden som tiden gik, følte hun mere og mere de forstod hende, men det var ikke sikkert de gjorde. Dette for ulven til kort at knurre af manden, inden han sætter i løb. Det var den ulv der havde skulle holde øje med den, da hun var i Medanien, tydeligt han allerede havde glemt alt om det.

Kort lod Pharos hans blik falde på vandfaldet, for det var virkelig flot men det gav ham også en form for ro. Noget han ikke lige havde været så vant til. Han hørte så hendes navn, hvilket fik ham til at sende hende et smil, og han rakte ud efter hendes hånd og plantede et kys på håndryggen. Han havde vel gode manere så hvorfor ikke vise det lidt. Han håbede ikke at hun ville have noget imod det, og efter kysset på hendes håndryg kunne han pludselig mærke hans ræv nærmede sig mere, og pludselig lagde sig i hans favn med et tilfreds smil. Pharos grinede over det, for han kunne slet ikke lade være, og han lagde hovedet på skrå som han strøg hans ræv med hånden.

Hun elskede virkelig opmærksomhed, og det havde hun altid kunne lide. Ligesom hans hund/ulv, han var ligeså vild med opmærksomheden. Han sad meget afslappet ved vandfaldet før han kom i tanke om hans mission, han måtte endelig ikke glemme den. Selvom de havde nogle gode samtaler, så var han jo kommet herhen af den grund han skulle bruge informationer om hende, og det gik da ganske fint indtil videre. Han lod et smil brede sig på hans ansigt som han lod hans øjne hvile sig på hende, og han kælede lidt mere for hans ræv i hans favn, der pludselig mente den skulle ligge sig i han skød"Du er en tosse"sagde han og sukkede som han grinede lidt mere over hans ræv. 

"Det er et flot navn, jeg hedder Pharos"sagde han som en kort præsentation af ham, som han stadigvæk holdte blikket på hende. Han kunne stadigvæk ikke gætte sig frem til, hvad hun var for en race. Selvom han nok burde have gættet det, men mon ikke det ville komme. Han lod så hans blik falde ned på hans ræv som han stadigvæk huskede sig selv på flasken med gift i hans lomme. Han var også nød til at få det brugt. Dog var der måske tid nok, eller det var der sikkert ikke engang, han vidste Giovanni var dårlig til at vente men Pharos mente bestemt at manden godt kunne vente lidt endnu"Kommer du tit her ved vandfaldet"spurgte han undrende med en venlig stemme.

Hun smilte, som han rakte ud efter hendes hånd, inden han plantede et kys på hendes håndryg. Man kunne ikke sige andet, end at han da havde manere. En melodisk latter kom fra hende, da ræven valgte at lægge sig i hans favn, imens den så meget tilfreds ud. Det var tydeligt at se, at den ræv elskede virkelig opmærksomhed fra Pharos. Hun kan mærke Sun, der skubber sig helt tæt til hende, imens hun ruller omkring sig selv så godt hun kan. Det var dog svært for ulven når den var så stor, imens Rhea var så spinkel, kunne ulven alligevel ikke ligge på hende uden at være lidt på jorden, medmindre Rhea også lagde ned. "Hyggeligt at møde dig Pharos," siger hun med et smil, som hans navn nærmest rullede fra hendes tunge som hun sagde det, som om hun havde sagt det mange gange før.

Hun ligger Sun bedre, imens hun hører den store ulv snorke lidt, men hun vågner alligevel ikke som hun rykker rundt på hende. "Det gør jeg, især fordi det er stedet hvor de to vil bade, de er meget sippet når man tænker på de er ulve," siger hun som hun ryster lidt på hovedet. Hendes blik landede på vandfaldet, det stod absolut som noget af det smukkeste, hun elskede dette syn og nød hver gang hun var her. Hendes blik glider lidt rundt, som hun alligevel syntes det tager længe for Night om at finde den taske. Men han havde opført sig mærkeligt siden de mødte Pharos og hans dyr, så måske han havde lidt svært ved at slæbe sig selv tilbage? Eller måske han bare bekymrede sig så meget, at han ikke kunne finde tasken fordi han havde travlt med at bekymre sig om Rhea. "Sun," siger hun langsomt, for at vække ulven på en meget rolig måde. Ulven satte sig hurtig op, som den kiggede på hende med et bekymret blik. "Kald på Night, han er for længe om det," siger hun på elvisk, imens hun kunne lyde lettere bekymret for den sorte ulv. Han var aldrig væk så længe af gangen, slet ikke hvis han følte der var en fare ved Rhea, så det kunne nu godt bekymre hende lidt.

Sun sætter sig mere tilbage, inden hun tager snuden mod himlen, før hun kommer med et hyl. Hele hendes pels stritter til alle sider, som om hun føler sig truet. Det var dog noget af en lettelse, da de hørte svaret fra Night. Sun ligger sig ned igen, med hovedet på Rhea skød, tilfreds med hun fik fat i Night, så ingen af dem behøvede at være bekymret mere. Selvom man ikke burde være det, for han klarer normalt alt selv, men Rhea kunne ikke lade vær med at bekymre sig.

Han fortsatte med at lade hans hånd stryge hen over hans ræv, som bare nød det mere og mere. Men det var klart når den ræv elskede opmærksomhed, der var næsten ikke noget bedre nærmest. Han kiggede på vandfaldet lidt mere, og lod tankerne om hans mission køre igennem hans hoved. Han var spændt på, hvordan det ville blive det hele, men mon ikke Giovanni ville blive glad for det. Selvom Pharos nok var nød til at sørge for at der ikke skete noget, som ikke var en del af aftalen. 

"Hyggeligt at møde dig også Rhea"sagde han med en venlig stemme imens han vendte hans blik hen på hende, så han kiggede på hende. Han fortsatte med at kæle lidt mere for hans ræv i hans skød, den så hvist ud til at kigge fra ham og hen på kvinden ved siden af ham. Den var nok nysgerrig som altid, og det var også forståeligt. Det var ikke en kvinde dyrene havde set før, men alligevel vidste han at de begge to sikkert ville prøve at charmere sig ind på kvinden. Sådan var det tit med hans dyr, specielt hans hund/ulv. Pharos holdte blikket på hende lidt mere, før han lagde hovedet lidt på skrå og kiggede kort ud på vandfaldet igen. 

Han lyttede til hende som hun fortalte at det her sted var et sted hvor hendes dyr ville bade. Han løftede et øjenbryn som han kiggede ned på hans hund/ulv kort, og skulede hen imod hans ræv. Måske de ville kunne lide at bade i vandet også. Pharos kunne ikke lade være med at tænke lidt over det som han efter lidt tid kiggede på vandfaldet igen"Det ser virkelig rart ud også, måske det vil være et godt sted for mine dyr at bade i også"sagde han med et bredt smil. Han fandt det lidt sjovt at hun havde ulve, for han havde selv en ulv, godt nok en blanding. Men det var altid hyggeligt når han mødte andre der havde lidt de samme dyr som ham selv"Dine ulve ser utrolig søde ud, og er virkelig flotte"sagde han som han lod hans øjne hvile sig på hendes ansigt.

Night kom tøffende tilbage med hendes taske i munden, imens Sun løber ham i møde på vejen. Hun ryster lidt på hovedet, som hun lytter med pludselig fornemmer hun en ånde. Hans hund/ulv havde bevæget sig hen til hende. Et bredt smil lagde på hendes læber, som hun begyndte at lade hendes hånd køre lidt igennem pelsen. Hun havde set de to dyr var nysgerrige, men hun havde ladet dem selv komme til hende hvis det var hvad de ville. Hun ser ud over det klare vand, hvor man kunne se rimelig langt ned uden nogle problemer. "Det er et godt sted at bade, det er også et sted jeg selv foretrækker at bade engang imellem. Så mon ikke de ville elske det hvis de kan li vand," siger hun med et smil. 

Som de to ulve kommer tilbage igen, går Sun langsomt hen mod Pharos og hans ræv. Hun lader kroppen komme tættere på jorden, mere for at vise at hun ikke havde tænkt sig at gøre noget. Den ulv havde en meget unik farve, det havde givet hende det navn hun nu havde. "Når de først ikke ser nogle trussel, så finder du ikke sødere ulve i nærheden. De er flotte på hver deres måde, det kommer an på om man er til nat og dag." Siger hun roligt, som deres pels repræsenterede nat og dag, også derved deres navne. Night lagde sig ved Rhea, som han lod Sun prøve at charmere sig ind på Pharos. "Og du er da lidt af en flot charmør er du ikke," siger hun med et kækt smil, som hun gnubber Zion under maven, som han står lige vedsiden af hende på den modsatte side end Night var på. Hun vidste han ville holde godt øje med Zion, han var ikke så glad for andre hanvæsner tæt på hende, meget overbeskyttende på det punkt, lidt før det var til den latterlige side nogle gange. Hun nussede Night bag ved øret med en hånd, den anden gnubbede Zion under maven, samt lidt oppe ved øret. 

Pharos kunne slet ikke lade være med at smile lidt over synet af Zion der bare mere og mere nød opmærksomheden. Den kunne virkelig altid godt lide opmærksomhed, måske ikke så meget som Ziwa kunne men den nød helt bestemt den opmærksomhed den fik nu. Som Rhea fortalte om at det var et godt sted at bade kiggede han lidt mere på vandfaldet han kunne godt forstille sig det enlig, og havde nærmest selv lyst til at mærke vandet. Men han havde ikke glemt hans mission han var snart nød til at gøre et eller andet. For Giovanni ventede sikkert ganske utålmodigt på ham, og man kunne sikkert ikke lade den gamle mand vente i alt for lang tid.

"Så er jeg sikker på de elske at bade i vandet, jeg har selv lyst til at mærke vandet"sagde han med et bredt smil som han fortsatte med at kæle lidt for hans ræv i skødet. Han var heldigvis sikker på at flasken med giften i som ville gøre dyrene og hende bevidstløs ikke ville falde ud ad hans bukselomme, det var en gift hvor at de alle tre ville være bevidstløs i nogle få minutter. Lige nok tid til at han ville få dem hen til hytten i nærheden, hvor han kunne modtage sin betaling fra Giovanni. Dog var der noget ved denne elver der undrede ham, og han var slet ikke sikker på hvad. Der var bare et eller andet, var det hendes duft, eller udseende, for der var helt sikkert et eller andet der fik ham til at tænke. Nogle tanker omkring om hun virkelig kunne være en skovelver. Han håbede ikke helt på det, men måske han skulle være sikker. Fordi det ville ikke undre ham at Giovanni ville have ret med at han var blevet sendt herud til vandfaldet for at skaffe informationer om en skovelver.

Da hun begyndte at snakke om ulvene kigged han lidt på dem, som han betragtede dem begge to. Det virkede ikke til at hans egen hund/ulv havde noget imod dem, selvom Pharos's dyr godt vidste missionen, så holdte de sig meget venlige overfor de to ulve. Om det netop kun var pågrund af missionen eller andet var han ikke sikker på. Men så længe de da ikke havde gjort noget, så var det ganske fint og han sendte Rhea et smil"Mine dyr hat altid nydt opmærksomhed, min ræv elsker det nærmest mere end min hund/ulv gør"grinede han som han strøg hånden videre hen over hans ræv.

Hun lod Zion møvre lidt til hende, som hun blev ved med at gnubbe ham, imens der var en Night der så meget jaloux på Zion med et blik. "Det er også lækkert vand og bade i, det også dejlig lunkent i disse tider," siger hun med et smil. Hun burde i hvert fald vide det, som hendes ben havde været nede i vandet. Hun havde overvejet at tage en tur i vandet, men det var alligevel ikke det der alligevel havde lokket mest i hende i dag. Det gjorde det ellers ret ofte, men i dag var en tydelig undtagelse. Det havde nok også været rimelig godt, nu der pludselig var kommet en anden til vandfaldet. Hun lagde et øjeblik sin pande Zions, inden hun valgte at klø Night bagved øret, som han holdte øje med Pharos. Tydeligt ulven havde en fornemmelse af noget som Rhea ikke havde, men hun regnede også altid med det bedste i andre.

Der kom en latter fra hende, som hun hører hvad han siger. Det kunne ikke undre hende, slet ikke når det var ræven som var en pige. Sun krævede også meget mere opmærksomhed end Night gjorde, også overfor Rhea når hun snakkede med dem. Han havde det dog meget svært, når hun snakkede med andre han dyr som ikke var ham, som var tydeligt at se på ham lige nu. "Hun er også en flot en," siger hun med et smil, som hendes fingre kører igennem hund/ulvens pels. Hun betragter ræven et øjeblik, den så virkelig ikke ud som alle andre ræve, men der var også noget magisk over den, bare de to haler sagde meget om den magi man nærmest kunne fornemme ved rævens udstråling.

Sun havde valgt at begynde at rulle sig rundt, hvilket fik hende til at himle med øjnene. Men sådan var det, hun skulle jo passe på sin pels, for så meget gjorde Rhea ikke med pels pleje af de to, det syntes hun alligevel de selv måtte klare. Night stikker sin snude op til hende, som gjorde Rhea gav ham et kys på snuden, for hun kunne godt se hvad det var han lige tænkte, den ulv kunne være umulig."Mange dyr elsker opmærksomhed, de vilde dyr viser det bare ikke på samme måde, fordi de også skal tænke på faren ved at være tæt på andre væsner." Siger hun roligt, som hun nikker lidt. Nogle kunne vel bedre li opmærksomhed end andre, især tamme dyr, de kunne nærmest aldrig få nok opmærksomhed.

De gyldne øjne landte på vandfaldet, for det var lidt svært at kigge væk. Der var bare noget afslappet over det, det gav en form for ro inden i ham. Det var hyggeligt at sidde og kigget på det, og det virkede da også til at Rhea's selskab var meget afslappet selvom han faktisk havde tanker om noget helt andet. Han havde stadigvæk hans mission i hovedet, og han kunne allerede forstille sig en gnaven og muggen Giovanni der bare sad og ventede på, at Pharos ville dukke op med skovelveren. Han var stadigvæk nød til at finde ud ad, om hun var en skovelver eller om hun var noget andet, for han var ikke helt så sikker endnu.

Men han kunne allerede godt udelukke, at hun ikke var en ørkenelver, for hendes udseende var helt anderledes. Men han kunne sikkert godt blive overrasket, det var ikke til at vide"Ja vandet ser virkelig også fantastisk ud, det kunne da være en god mulighed for begge mine dyr, men også for mig selv"sagde han som han vendte hans blik hen imod hende. Han sendte hende et smil som han sad og betragtede hende en smule. Hun var virkelig køn, og han kunne da ikke se hende blive skadet, men på den anden side hvis hun var en skovelver gjorde det vel ikke noget, at hun blev skadet. Som han hørte kommentaren om at hans ræv var flot smillede han og strøg en hånd hen over Ziwa"Hun ser hvist ud til at nyde din kompliment"grinede han lidt, som han kunne se rævens haler viftede lidt, og det lille ansigt pludselig nærmest lyste lidt op.

Som han sad og kælede lidt for hans ræv, drejede han hovedet en smule så han kunne kigge hen på Zion hasn hund/ulv der sad og kiggede på vandet,  den så mere og mere ud til at hoppe i. Det ville ikke gøre ham noget, og selvom han gerne ville forsvinde hen i disse rolige og afslappet omgivelser og nyde denne flotte elvers selskab, så havde han jo en mission"Jeg er nød til at spørge, er de en skovelver eller er de en anden form for elver"spurgte han undrende men også med en nysgerrig tone.

Hun nikker lidt med hovedet, imens hun betragter vandfaldet. "Det er i hvert fald en god plan, der kommer heller ikke så mange her, så man behøver ikke tænke så meget over når man bader her," siger hun med en hummen. Hun havde badet her mange gange, uden en klæde på kroppen, fordi hun ikke havde set det nødvendigt. Hendes blik faldt igen på ræven, som hun tydeligt kunne se kunne li alt den opmærksomhed som hun kunne få. "Hun fortjener at blive komplimenteret, alle har brug for det fra tid til anden," siger hun med et bredt smil. Det kunne opmuntre de fleste, hvis man gav flere komplimenter til hinanden. Hun kørte hånden igennem det blonde hår, som hun vipper hovedet lidt på skrå.

Hendes fingre gled igennem pelsen på Night, imens hun igen hører hvad han siger. Hun rynker lidt på næsen, det var alligevel et mærkeligt spørgsmål, men så alligevel ikke helt alligevel. Den sorte ulv vippede ørene frem, imens den holdte øje med Pharos, som han hører ham sige elver. "Det kan vel være lige meget hvilken elver jeg er, jeg dømmer ikke andre for hvad de er, hvorfor skulle jeg dømmes på hvad jeg er," siger hun med en hummen. Inden hun begynder at nusse lidt med ulv/hunden, imens hun stadig holder lidt øje med hvad Night laver. Hun vidste det var nødvendig at være opmærksom på ham, den ulv vidste altid hvad det bedste er. Selvom at hun selv kun tror på det bedste i alle, lagde hun alt sin tillid i ulven, for en havde reddet hende fra mange ting igennem tiden, mange grusomme væsner. Selvom hun ikke kunne se denne Pharos som et grusomt væsen, måtte hun dog indrømme det bekymrede hende, som Night havde reageret da han fik færten af denne blanding. Hun havde dog ikke noget imod blandinger, hun syntes det var godt hvis det såvel havde været enighed om hvad der var sket. Hendes blik lander på Sun, som begynder at bevæge sig lidt rundt igen. Den store ulv strækker sig, inden den går hen og slikker Rhea på kinden, som den ser på hende med trætte øjne. Glemt deres selskab et øjeblik, som hun stolede på at Night havde styr på deres selskab.

De gyldne øjne hvilede sig lidt mere på vandet som han endnu engang blev betaget af, før han drejede hovedet hen imod Rhea. Han betragtede hendes ulve, det var ikke tit han mødte andre som havde ulve.. Specielt ikke to ulve, men det var nu ganske interessant. De så begge to meget søde ud, om Pharos havde lyst til at give dem et klap var han ikke sikker på endnu, ikke når hans tanker endnu engang faldt på Giovanni. Den gamle mand ventede sikkert utålmodigt, og han tænkte lidt over hvordan han muligvis, bedst kunne få givet dem det bedøvelses middel han havde i lommen. Det var ikke gift, selvom det sagtens kunne have været det. 

Det fungerede lidt på samme måde, så han lagde hovedet på skrå og stak hånden ned i bukselommen. Han rejste sig så op, og hev flasken frem, heldigvis var det ikke tydeligt at se hvilken farve indholdet havde. Så Pharos havde masser af mulighed for at stikke en eller anden undskyldning, bare så både hende og ulvene ikke ville finde det farligt. Selvom det dog heller ikke var farligt, de ville jo kun være besvimet i få minutter, lige nok tid til at han kunne få dem hen til hytten i nærheden. Han rakte flasken hen imod hende"Denne fantastiske drink, har jeg nydt på min tur herhen, de skal næsten smage den"sagde han lokkende med et bredt smil på ansigtet. 

Han skævede kort ned til hans ræv og hund/ulv der bare stod og kiggede en smule frem og tilbage. De vidste godt, hvad der foregik, hvilket var heldigt for så behøvede Pharos ikke at forklare sig. Han lod hans øjne hvile sig på hendes ansigt, og håbede at hun ville tage imod flasken, medmindre han kunne gøre noget andet. Men han vidste enlig ikke hvad"Jeg ville ønske jeg havde bragt mig nogle glas eller krus så det ville være nemmere for dig og ulvene at smage det"sagde han med et lille suk. Han tænkte så lidt over de ord hun havde sagt, om at det var ligemeget hvad slags elver hun var. Det var ikke lige et svar han kunne bruge til noget men måske han kunne gøre noget, så han netop ville få svaret frem. Så han gik tættere på hende, og lagde en finger under hendes hage. Kiggede hende ind i øjnene"Nu ikke så hemmelighedsfuld"lød det fra ham som han blinkede lidt til hende.

Hun tager mod flasken, som hun overvejer det lidt hvad hun burde. Hun vidste godt hun kunne være naiv, men kunne det virkelig være så naivt af hende. Night knurrede svagt, imens han så mistænktsom på flasken Rhea holdte i hænderne. Hun skulle nok overveje det lidt, men hun var den hun var som var at tro på det bedste i alle væsener. Hun vidste dog med sikkerhed, at hvis det påvirkede hende, ville hendes ulve som det mindste ikke tage noget af det. De ville jo beskytte hende for enhver pris, men det var vel aldrig til at sige jo. "Hm, lyder da spændende," siger hun med en hummen. Hun vidste godt hun ikke altid var god for sit eget bedste, slet ikke når hun stolede så blindt på andre som hun ofte gjorde. Tydeligt Night ikke have meget til overs for Pharos, som slet ikke stolede på dette væsen. 

Hun fik øjenkontakt med ham, som lagde en finger under hendes hage. Hun vidste Night ikke var tilfreds, men dyret sagde ikke så meget, men bare så til om det blev nødvendigt han hoppede ind mellem dem. "Men det jo ikke sjovt at give alle svar ud med det samme," siger hun med et kækt smil, også fordi hun var klar over nogle virkelig gik efter skovelvere, så det var ikke noget hun som sådan snakkede med andre om. Det var nok det eneste hun havde det fint med at have for sig selv, gættede folk det så var det vel bare sådan det var altså. Hun blinkede til ham, som hun alligevel vippede hovedet let på skrå. Det var tydeligt nogle specielle øjne han havde sig, den pastelorange og orange farve var yderst unik. Hun rystede svagt på hovedet, for at komme væk fra den tanke igen. Hun havde allerede en fornemmelse hun nok ikke skulle stole på ham, men der var ikke så meget at gøre, for det lagde bare ikke til hende at være mistroisk af alle andre, selvom hun virkelig burde lade vær med at tro på det gode i alle væsner hun møder.

Som han kort fulgte hendes bevægelser som hun tog fat om flasken, ventede han enlig bare på at hun ville drikke den. Han sendte hendes ulve et kort bredt smil, han kunne godt fornemme at de nok ikke var særlig glade for ham. Ikke at det faktisk bekymrede ham særlig meget, selvfølgelig havde han håbet på at de måske kunne stole lidt på ham. Men det gjorde bestemt ikke noget, at de ikke gjorde. Eller den ene af ulvene gjorde ikke, han vidste ikke helt med den anden. Hovedet lagde han på skrå, som han betragtede både hund/ulven Zion og hans ræv Ziwa. Begge to kiggede skiftevis imellem ham og Rhea.

"Det er meget spændende, og jeg er sikker på at dine ulve vil nyde den smagfulde væske"sagde han efterfulgt af et stort smil. Tydeligt at se på ham, at selvsikkerheden strålede ud ad ham, og at han vidste hvad han snakkede om. Men indholdet i flasken var ikke det bedste, langt fra det var nærmest noget af det værste. Dog alligevel ikke, det ville bare få hende og ulvene til at besvime, hvilket ville give ham tid nok til at bringe dem hen til hytten i nærheden, hvor Giovanni ville være. Tanken om belønningen han ville få kunne han godt lide, og glædede sig pludselig til det.

Selvom Pharos slet ikke ønskede, at denne kvinde skulle blive skadet. Han ønskede ikke at Giovanni ville skade hende, men hvis han fandt ud ad at det passede at hun var en skovelver, ville han måske ikke være så venlig overfor hende, og imod hende. Medmindre der skete et mirakel måske, men hvis det skulle ende galt ville det heller ikke være så godt, for hun havde to ulve, Pharos havde en blanding. Der ville helt sikkert blive slåskamp, og det var ikke lige noget han ønskede"Men jeg er ganske nysgerrig"lød det fra ham som han lænede sig ind imod hende, efter at have givet slip på hendes greb om hendes kæbe.

Hun nikker lidt, som han fortæller det en smagfuld væske. Det vidste hun det kunne være, men stadig være farlig, men nu var hun en som valgte at tro på det bedste i alle, så hun ville først vide det når hun drak om det ville passe med hvad Night mener om ham. Hun tog en slurk, ikke meget men nok til hvis der var noget i det, at det ville have den virkning som er ønsket. Den var som der var en bitter smag til det, men eller smagte det fint. Sun kom op til hende, som hun havde taget flasken væk fra hendes mund igen. Det store dyr slikker lidt på flasken, hvor der havde været noget af væsken på, nok stadig gjort sit arbejde. Det var kun Night der nægtede at gøre særlig meget, heller ikke som hun tog flasken ned til ham.

Hun trækker lidt på skulderne, man kunne jo ikke tvinge ham til at drikke det. Hun så ind i hans øjne igen, som han snakkede endnu engang. Det var et bredt smil som lagde på hendes læber, så nysgerrig han nu var. "Nogle bliver jo nød til at sørge for du er nysgerrig," siger hun med en drillende tone. Der kig dog lidt tid, inden hun mærkede en pote på hendes hånd som holdte om flasken. Men det var som hun ikke kunne nå at reagere som hun plejede, som flasken faldt ud af hendes hånd. Hun vipper hovedet omkring, som hun ser forvirret på Night, der nu står og snuser til indholdet på græsset. Sun smager dog lidt på det igen, imens Night står med strittende hår, imens han knurre lidt af væsken der langsomt siver ned i jorden. "Night!" Skælder hun, men hendes stemme var ikke særlig høj. Imens hun kunne begynde at fornemme noget var galt, men det var i samme øjeblik Sun lagde sig ned med en svag klynken. Der slog det hende, den bitre smag kendte hun fra hun var i lære, vidste nøjagtig hvad der ville ske. Men hun kunne ikke stoppe den lave latter der kom fra hende, som hun rystede lidt på hovedet. "Se det er det her jeg altid for ud af at tro på det bedste i alle væsner," siger hun langsomt, som hendes opmærksomhed igen ligger på Pharos. Kommentaren kom mest af alt, for at stikke lidt til ham. Hun var ikke typen der var direkte ond overfor andre, bare meget ærlig, og det havde været hendes ærlige mening. For det stod kun for hende selv det der skete, Night havde jo prøvet at advarer hende forgæves.

Som hans gylde øjne havde fulgt elveren, i takt med at hun smagte på væsken kunne Pharos mærke en tilfreds glæde sprede sig inde i ham, kun fordi det var lykkes ham at få hende til at drikke lidt af det nærmest bedøvende, og sovende middel. Som de gyldne øjne fulgte dyret der slikkede på kanten af flasken, blev han nærmest lidt mere glad. For det ville sikkert betyde, at de alle ville falde i søvn snart, lige nok tid til at han kunne tage dem med hen til Giovanni, hvilket var helt fantastisk. Bare tanken om den belønning han ville få, fik Pharos til at vente lidt utålmodigt. Mest for at vente på virkningen ville kicke ind. 

Hendes drillende tone, fik ham til at smile lidt, som stod og kiggede på vandfaldet en smule. Omgivelserne var virkelig fantastiske, og de var utrolig flotte og stedet hvor de var, virkede til at være et sted hvor han sagtens kunne befinde sig mere end bare en gang. Som han pludselig kunne se, at væsken var begyndt at virke, takkede han nærmest guderne for han havde haft en usikkerhed om, om det faktisk ville virke. Men det så sådan ud, så han kiggede kort rundt på ulvene, før hans blik faldt på elveren igen. Han var mere og mere sikker på, at hu var en skovelver, hvilket var noget af det han hadede mest. Endnu en grund til, at han ville have hende med hen til Giovanni, selvom han faktisk ikke ønskede at der skulle ske hende noget.

Det behøvede hun vel ikke at vide, og som han hørte hendes ord sendte han hende et bredt smil og pludselig bukkede lidt ned, for at samle hende op i hans favn. Han ventede lidt endnu på, at sikre sig at ulvene var bedøvet, og sov"Sommetider er det godt at tro på det bedste i alle væsner"svarede han, som han stod med hende i armene, og kiggede ned over hende. Han var så mystisk på så mange måder, han kunne være utrolig charmerende, og venlig til at man nærmest slet ikke kunne forstille sig at han havde en ond og grusom side, men det havde han. Pharos balancerede altid imellem lyset og mørket, det gode og det onde, hvilket altid var derfor man aldrig kunne være helt sikker med ham. Som han var sikker på at de alle tre var blevet påvirket, og han allerede stod klar med elveren, fandt han det reb han helt havde glemt han havde i bukselommen. Hurtigt fik bundet ulvene sammen, så det var lettest at få hevet dem med hen til hytten i nærheden. Efter nogle minutter stod han foran hytten, og lagde hovedet på skrå som han betragtede hytten. Uden at tøve gik han indenfor, og lagde Rhea på en nærmeste sofa, og lagde ulvene ved siden af"Pharos, det tog sin tid"lød den dybe, og nærmest muggen stemme i samme øjeblik som Giovanni kom gående ned ad trappen. Hytten havde to etager, mere elegant end den anden han havde været inde i.