Tid: Aften
Sted: Medanien - vandfaldet
Vejr: Lidt vind, og lidt småregn
Omgivelser: Bliver beskrevet i indlægget
Påklædning: En hvid kjole, et par matchende sko


Aftenen var faldet på, ligeså var mørket men man kunne stadigvæk se omgivelserne. Specielt vandfaldet, var til at få øje på. Smukt var det helt klart, og Cimberlie ville da lyve hvis hun sagde, at hun ikke havde stået og betragtet det lidt. Dog var det ikke kun vandfaldet, nej omgivelserne blev også betragtet med øjnene. Der var planter, græs, nogle træer, og masser af sten, samt grene hist og pist. Selvfølgelig var der vandfaldet der løb, og det var også det hun faktisk helst ville kigge på. Der var ingen i nærheden, selvom hun godt kunne høre nogle lyde, gad vide om der var nogle dyr der løb rundt herude, eller om det var noget andet. Et bredt smil bredte sig over ansigtet, og hun tog nogle skridt tættere på vandfaldet. Hvad lavede hun herude, ja det var et godt spørgsmål - Faktisk var hun ikke helt sikker på det. Men nu hun var her, kunne hun ligeså godt få noget ud af det. Så kort kastede hun med det blonde hår, mærkede den lette regn på sig, som langsomt gjorde kjolen gennemsigtig og våd. Ikke at det gjorde hende noget, langt fra så var det behageligt. Da hun nåede hen til kanten af vandfaldet lod hun øjnene glide ned på vandet, måske man skulle tage sig en dukkert. Bare mærke vandet lidt, ja hvorfor ikke.

Der var nok ikke noget at lave alligevel, og desuden var her ingen, så hun kunne vel ligeså godt nyde det lidt. Så hun hoppede med hovedet først ned i vandfaldet, og efter få minutter kom hun op til overfladen. Stod og nød vandet lidt, imens hun lagde mærke til vandet der løb. Med langsomme skridt rykkede hun hen foran det rindende vand, og holdte hænderne op foran sig"Mhmm"lød det lavt fra hende, og hun lod hænderne glide ned over hendes overkrop kort. Øjnene lukkede hun for at nyde vandet imod hendes krop, det var rart at stå her hvor hun stod. Kjolen der var gennemsigtig, mørket over hele stedet, samt de mærkelige lyde. Det var da meget hyggeligt, og efter at have stået foran vandfaldet i lidt tid drejede hun overkroppen en smule. Hørte hun ikke en stemme, eller et eller andet, det var mærkeligt. Hun løftede et øjenbryn, og sukkede. Så satte hun sig ned på en sten i vandet, og lagde hovedet bagover imens hun lagde det ene ben over det andet"Mhmm... Så rart"lød det nydende fra hendes mund. 

Trods vinden og den lille smule regn havde Eretreya alligevel spredt vingerne og fløjet en aftentur, for hun havde brug for at komme lidt væk fra de nye omgivelser de var havnet i, nu hvor fæstningen ikke var det samme som det var før. Hun var endnu ikke faldet helt til det nye sted, på trods af der var gået så længe, dog havde Damien og Jonathan gjort deres i forsøg på at få hende til at falde til, men der var et eller andet hun manglede, men hvad det var, kunne hun ikke sætte en finger på.. Hun havde flere gange taget en tur tilbage til Kzar Mora og forsøgt at trænge ind, i håb om hun kunne finde hvad hun ledte efter, men der havde aldrig været mulighed. Hun havde et møde med Jonathan ved vandfaldet for tusinde gang og hun takkede bestemt ikke nej til sådan et tilbud, men et eller andet havde han planlagt for dem, for hun var blevet bedt om at komme med en masse energi. Eretreya havde blot sukket, for han kendte ham, det svin havde altid et es i ærmet og hun hadede det, men alligevel gjorde hun hvad han havde bedt hende om. For en gangs skyld havde hun frivilligt taget en kjole på, ganske vidt var den fuldkommen sort, hvilket fik hende til at se mere bleg ud end hun i virkeligheden var. Eretreya undrede sig lidt over valget til deres møde, hvor hvor det regnede lidt, for hvad var der at lave ved vandfaldet på denne tid og i dette vejr?

Eretreya nåede til vandfaldet. Der var en anden? Et smil kom frem på hendes læber som hun dykkede direkte mod vandets overflade og som hun nærmede sig, kunne hun svagt spotte det velkendte ansigt, dæmonen hun havde mødt før også sammen med... Mere nåede hun ikke at tænke før hun foldede vingerne ind til ryggen og dumpede ned i vandet. Da hun atter kom op, så hun mod dæmonen "Ahh... Jeg ved hvad dette går ud på" sagde hun med et kækt smil på læberne og så sig lidt omkring for at være sikker på Jonathan endnu ikke var dukket op. Hun gik gennem vandet så godt hun kunne, taget i betragtning af kjolen og vingerne, som havde givet hende lidt ekstra vægt. Et kækt smil bredte sig på hendes læber "Tak for sidst... Cimberlie, ikke sandt?" spurgte hun. Normalt var Eretreya ikke absurd glad for dæmoner, men netop Cimberlie havde hun ikke noget imod, måske fordi hun var lige så smadret i hovedet som hun selv var? Alt der var at gøre nu, var at vente på Jonathan, som altid...

Endnu en gang var han sent på den, og han vidste bare at Ere hadet det af alle ting, men han vidste også han bare kunne smile sødt også var det glemt, han havde for en gangs skyld valgt at flyve til stedet, for at indhente noget af det tabte tid, han landede på klippen af vandfaldet og stod og kiggede ned på de to damer, et lille smil kom fra på hans læber, for ja Jonathan var jo Jonathan så hvad der skulle ske vidste han godt.

Han kunne fornemme Ere irritation af at han ikke var der til tiden, han satte sig på kanten af klippen og piftede efter de to hunkøn “ er i startet uden mig “ sagde han med en rolig stemme, men stadig med et smil på læben, men hvilet syn der lige var for øjne af ham, to kvinder i vådt vand der fandtes nærmest ikke noget bedre end våde kvinder, eller det synes Jonathan, det skulle måske lige være elver drab.

“ nu er morskaben kommet “ sagde han som han stod der i sin læder rustning og kiggede med på dem, inden han stille fjernede hans front rustning

Synet af Eretreya fik et bredt smil til at brede sig på hendes ansigt. Det var ikke fordi hun havde brudt sig så meget om andre dæmoner, specielt ikke kvindelige dæmoner. Men der var noget andet over Eretreya og det havde der altid været. Cimberlie fulgte hende med øjnene, og da lyden af en stemme kunne høres drejede hun hovedet. Den stemme genkendte hun godt, og det var helt klart en stemme hun havde hørt før. Hendes blik mødte Jonathan, og hun lod smilet vokse en smule for det var godt nok lang tid siden at hun havde set ham. Hun huskede ikke engang sidste gang, at hun havde mødt ham og været sammen med ham. Hovedet drejede hun så væk fra ham imens hun lod en hånd glide igennem vandet. Det var rart, og indimellem kunne hun slet ikke undgå at skule hen til Eretreya"Alt for lang tid siden, og jo det er Cimberlie"svarede hun og sendte hende et lusket smil.

Så lod hendes øjne studere omgivelserne en smule, før hendes opmærksomhed blev vendt hen imod Jonathan. Blinkede lidt til ham, og sad meget tilfreds på kanten af springvandet"Lang tid siden Jonathan"lød det fra hende, og hun sendte ham et bredt smil. Ja det var alt for lang tid siden, og kort var det også langsomt gået op for hende, hvad de alle tre lavede her. Det var ikke fordi hun havde noget imod det, og man kunne da håbe det ville ende godt for dem alle tre. For hvor tit det endte med en engel, to dæmoner sammen vidste hun ikke, og var ikke sikker på det. Så lagde hun hovedet på skrå, og lod hendes blik glide ned over hende. Kjolen var selvfølgelig blevet våd, og hun rejste sig så op, og gik igennem vandet hen imod Eretreya. Valgte ikke at svare Jonathan lige med det samme, i stedenfor lagde hun en hånd rundt om Eretreyas nakke, og trak hende tættere på sig. Lod hendes tunge glide hen over hun dæmonens læber, før hun skulede op til Jonathan"Du kan jo komme herned og se efter"lød det fra hende, og hun blinkede til Eretreya før hun bed hende lokkende i underlæben. 

Eretreya’s blik vendte sig mod dæmonen med et kækt smil og rettede da blikket mod den velkendte stemme og så Jonathan. Et suk undslap hende ganske kort inden hun igen rettede blikket imod dæmonen ”Tænkte jeg også nok” sagde hun inden hendes blik atter rettede sig op mod Jonathan. Han vidste formentlig godt at han var i problemer, hvilket gav hende en sjov ide til en udfordring for ham, hvis dæmonen i så fald var med på den. Ud af øjenkrogen skimtede hun godt dæmonen der var på vej over mod hende og hun spillede blot med og lå sine hænder på Cimberlie’s hofter og trak hende helt tæt op mod sig. Med et drillende glimt i øjet bed Eretreya sig i underlæben og lod hendes hænder glide ned over Cimberlie’s krop, blot for at køre længere ud med den. Som dæmonen talte rettede Eretreya blikket mod Jonathan og før hun vidste af det, bed dæmonen hende i underlæben.

Alle tre vidste godt hvor dette ledte hen, det var sket et par gange og ingen af dem havde et problem med det, så dette, ville nok heller ikke være et problem. Eretreya lænede sig ind mod Cimberlie og begyndte at bide lidt i hendes hals og bevægede sig mod hendes øre hvor hun hviskede ”Han få lov at se på først… Bare for at gøre ham sindssyg” sagde hun og bed så i dæmonens øreflip.

Der skulle meget til at gøre Jonathan nervøs, men at disse to kvinder var samlet her var jo nærmest ikke til at forstå, men det så ud til den ene var mere glad for at se ham ind den anden, men igen Ere var altid sur på Jonathan nærmest, men når han smilte sødt til hende så vidste han godt hun var god igen, ham sank en enkelt gang eller to da de to kvinde begynde at komme hinanden tæt, han hev sig lidt kraven for at rette på den.

En invitation om at komme ned til dem, var nok til at han fra klippen sprang i vandet, for lige disse to kvinder ville han bestemt gerne nyde, som han kom op fra vandet og med vådt tøj og hår, kiggede han på dem med et smil, Jonathan var ca to-tre meter fra dem “ ja langtid siden må man sige “ sagde han og kiggede lidt væk fra Ere, for han vidste hun nogen gange kunne dræbe ham med sine øjne.

Jonathan havde intet imod at kigge på, men igen han ville også sidde godt og kigge på noget kønt, han gik derfor lidt rundt om dem, inden han gik over til kanten af søen, hvor han satte sig roligt på en sten der lige var til at sidde på, dog var han stadig dækket af vand op til brystkassen, hans tøj var dog stadig på, og han håbede da at de måske snart smed noget tøj, det ville gøre det hele Beder selvom han i forvejen var presset, men han vidste at Ere ville elske at pine ham.

Cimberlie lod hendes øjne glide ned over Eretreya imens hun lod hendes tunge glide hen over hendes læber, og hun lagde så hovedet på skrå. Enlig var hendes fokus rettet på denne lokkende kvinde foran sig, så Jonathan måtte vente lidt med noget opmærksomhed fra hende, specielt lige nu. Cimberlie kunne godt lide, hvordan denne kvinde trak hende tættere på sig, og hvordan måden denne kvinde rørte hendes krop på. Det fik kun Cimberlie til at bide sig lidt hårdere i hendes underlæbe for hun kunne godt lide det. 

Det ville blive interessant det her, og de ord kvinden havde hvisket var Cimberlie med på, for hvorfor skulle de også lade Jonathan joine med det samme, det så da også ud til at han sad ganske godt. Så det ville bestemt ikke skade, at pirre ham lidt og få ham til at ønske at berøre dem mere og mere. Det var en lusket plan, og Cimberlie var med på den. Hun kunne mærke bidet og det fik hende til at sprede hendes læber, og hun lod hendes tunge glide hen over hendes læber. 

Det blev automatisk endnu mere lækkert som de begge to stod i vandet, godt nok havde de tøj på. Men det kunne hurtigt komme af, det var slet ikke noget problem. Men der var da noget over at beholde tøjet på, det ville også kun give Jonathan endnu mere at glæde sig til"Mhmm"lød det tilfreds og nydende fra Cimberlies læber, og hun skulede hen til Jonathan, hvorefter hun blinkede til ham.
.

Eretreya lod en hånd glide op over Cimberlie’s ryg og op i hendes hår. Hun greb fat og rev let dæmonens hoved til siden og lænede sig ind for at levere nogle små nap og kys. Det var sjældent det skete, men Eretreya var i stand til at være ret dominerende, når det skete, var man bestemt ikke i tvivl og lige nu, ville dæmonen ikke være i tvivl. Den frie hånd brugte hun til at hive op i dæmonens kjole, blot for at komme under den.

Hendes blik vendte sig mod Jonathan som satte sig et stykke væk fra dem og nød showet. Deres tøj var gennemblødt, dem alle sammen, men der var bare et eller andet over vådt tøj, noget der gjorde det mere intimt på en eller anden måde, det var i hvert fald noget Eretreya kunne lide at se på, desuden hjalp det også gevaldigt at det netop var Cimberlie og Jonathan hun var sammen med. Hun ville måske ikke indrømme det, men Cimberlie var nok en af de få dæmoner, udover Damien, Oswald og Lykke, alle andre kunne hun ikke fordrage, eller var abnormt skeptisk overfor. Et eller andet sted burde hun næsten sige tak til Jonathan for at have introduceret dem for hinanden.

Eretreya havde fået revet dæmonens kjole lidt op, bare nok til hun kunne lade hendes hånd glide op af hendes inderlår. Neglene ville svagt bore sig ind i Cimberlie’s hud som hånden nærmede sig dæmonens underliv. Et kækt smil kom frem på Eretreya’s læber inden hun lænede sig ind mod dæmonen og lod deres læber mødes i et ivrigt kys.

Jonathan vidste snart ikke hvad der bar bedst at slå folk ihjel eller kigge på disse to kvinder, som var igang med en intim forestilling uden lige, en lille klump blev der trukket fra hans side af, og han vidste nærmest snart ikke hvad han skulle gøre, skulle han vente eller skulle han joine dem, han kunne jo egentlig godt lide at se dem sammen, og af alle kvinder i verden så var Ere virkelig forførende og fræk at se på, og som hun stod der med en anden kvinde, ja det var noget af et syn.

“ kom nu Ere ikke hold dig tilbage overfor hende, “ mumlede han, for han kende Ere han vidste hvordan hun var omkring nydelse, og han vidste at hun var noget af en mundfuld, både med at tilfredsstille men også fordi hun vidste hvad hun ville have.

Alt det som Eretreya gjorde ved hende kunne hun godt lide, som hun slet ikke stoppede hende. Men bare bed sig en smule i underlæben, dog blev det afbrudt som hun kunne mærke de nap og kys den forførende kvinde puttede på hende. Det var rart nok, og skulede kort hen til Jonathan, men valgte ikke at sige noget. Hun sendte ham bare et smil som hun pludselig kunne mærke kvindens læber imod hendes i et kys. Hun havde lige nået at blinke til hende, som hun også fik lagt en hånd rundt om hendes nakke. 

Hun holdte kysset lidt som hun lod hendes negle glide lidt ned over kvindens ryg under hendes tøj, for det skulle ikke stoppe Cimberlie fra at røre når kvinden selv var godt igang. Normalt var hun ikke vild med engle, men det her var dog ikke helt så slemt, det kunne da være meget værre. Desuden var Eretreya en forførende og lokkende kvinde, så det var svært at lade være. Hvordan kunne hun også stoppe sig selv, det var jo umuligt. 

Som de begge to stod i vandet havde hun ikke lukket hendes øjne under deres kys, for hun havde et glimt i øjet som hun kiggede på denne kvinde foran sig. Hun lod den frie hånd finde vej op til kvindens overkrop, hvor hun strøg nogle fingre forbi det ene bryst, også selvom det var udenpå tøjet så kunne hun ikke lade være.