Hun vendte blikket fra den blanke vandoverflade, hvor månen smukt spejlede sig og ned på den fisk der lå ved hendes side, et sagte suk lød fra hende, inden hun rejste sig op. Det havde været nogle dage siden, at hun sidst havde vasket sig, det bidende kølige vejr fik ikke ligefrem lysten til en dukkert til at vokse. Hun gøs let idet hun med en tommelfinger i hver siden, forsigtigt trak sin nederdel ned over hofterne inden hun trådte ud af den. Nianna havde selv lavet det tøj hun bar, fra pelsen af rådyr hun for længe siden fik held til at nedlægge. Trods det slid hendes tøj så tydeligt bar præg af, tog hun sig alligevel tid, til at lægge det pænt sammen hvor hun stod, inden hun afklædte sig sin overdel, den var let nedringet, god plads til skuldrene til fri bevægelighed men dækkede stadig godt hendes skuldre og overarme.
Hun kastede et enkelt blik rundt i landskabet inden hun trak snøren ud af sit blonde hår, så det lagde sig let omkring hendes ansigt og skuldre.
Hun trådte stille ud i vandet, det gøs hendes langt op af ryggen og hun lagde hænderne omkring sit bryst imens hun langsomt fortsatte skridt for skridt ud i det bidende kolde vand. Først da det gik hende til lårene satte hun fra med et let spring og lod sin krop glide ned igennem vandet med lukkede øjne. Chokket ramte hendes krop, som hun svømmede længere ud, inden hun kom op igen for at trække vejret. Hun strøg let håret væk fra ansigtet inden hun vendte sig rundt med blikket ind imod bredden.
Krystallandet