Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 22 år

Højde / 160 cm

Vejby 25.03.2020 16:38
Nianna skulle lige til at bryde ind, da han stak skeen i munden uden at puste på det, i stedet spærrede hun øjne ganske let op over hans pludselige udbrød. Hun endte med at måtte bide sig selv i kinderne for ikke at begynde at grine højlydt, inden hun demonstrativt tog en ny skefuld mad op foran munden, inden hun pustede ganske let på det. Hun blinkede drillende til ham, inden hun tog maden i munden. Det var stadig varmt, men ikke noget hun brændte sig på længere. Han måtte have været sulten, siden han havde kastet sig over det på den måde, men hun var alligevel nysgerrig efter hvad det præcis var han nær havde fået sagt. 

"Av for......?" Lo hun drillende, med hovedet ganske let på skrå. Hun havde en tendens til at opfange knap så heldige sætninger engang imellem, det samme var sket med Xilla da hun havde fortalt om orkere og havde brugt nogle knap så flatterende ord om dem. Tanken fik hende blot til at smile bredere, inden hun fortsatte med at nippe til maden, det havde været så dejlig tiltrængte med et solidt måltid, det eneste hun ofte savnede var det brød de kunne lave nede i byen, hun havde smagte det få gange, men vidste endnu ikke selv hvordan hun skulle lave det selv, eller hvad der skulle bruges til det. Måske James vidste det, og kunne vise hende det engang, så hun aldrig behøvede tage et igen fra byen uden tilladelse. At hun kunne bytte sine egne planter til fordel for ting i byen, havde aldrig strejfet hende, hun kendte intet til byboernes levevis. 
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 25.03.2020 17:01
Han var ikke sikker på at han overhovedet skulle bande over for hende. Egentlig kunne han jo bare have gjort det. For hun ville sikkert ikke forstå det alligevel. Men hvorfor skulle han ødelægge et uskyldigt væsen der ikke engang forstod ret meget. Nej der var andre ting som hun kunne vide. Det var ikke et tidspunkt at begynde at lære hende skældsord. Det var jo ikke fordi hun kendte til Voldtægter og Tortur. Det havde de jo allerede fået sat fast en gang. Han skulle lige til at tage skeen op til munden og pustede på det da hun gentog hvad han sagde. Han rystede lidt på hovedet af hende. "Ikke noget" kom det fra ham og pustede på skeen for at putte den i munden. Hans mave knurrede en smule, men det var ikke ret meget. Dog kunne han dog godt mærke en sult. Dog smagte det fantastisk. Der manglede måske lidt brød til, men han ville altså ikke klage over det. Hun gjorde så meget for ham, og passede på ham. Så hvorfor skulle han ødelægge det hele hvis det alligevel endte ud i at hun ikke forstod ham. Eller i det hele taget hvis hun blev skuffet over at han ikke var tilfreds?

"Er der noget jeg skal klare for dig?" spurgte han og kiggede på hende med et smil. Han ville gerne hjælpe og nu havde han jo sovet hele dagen væk næsten. Hun måtte have klaret så meget mens han havde været væk. Og alligevel var hendes minder en del af ham, han kunne huske dem fra hans drømme. "Tak for dine minder" kom det fra ham og kiggede på hende. Hun havde fået ham til at slappe af, og det satte han virkelig pris på.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 22 år

Højde / 160 cm

Vejby 26.03.2020 13:18
Nianna lo fornøjet, da det lod til James alligevel ikke ville fuldføre sin sætning, hun måtte dog indrømme at det blot øgede hendes nysgerrighed, men hun ville ikke presse det ud af ham, måske hun ville opleve det en anden gang, hvis han fortsatte med at være lige så klodset med ting. "Okay så...." lød det mildt fra hende, som hun rakte hænderne op i overgivelse, inden hun lo ganske dæmpet. Det var så rart at se ham være kommet til hægterne, han virkede også meget lettere nu end før, som om de mørke tanker ikke fyldte på samme måde. 

Hun sad roligt og fik spist det sidste af sin mad, inden hun skævede imod det tomme fad. Når det var kølet lidt af, skulle hun have skyllet tingene og sat det på plads, men var der noget specifikt han kunne gøre? Hun skævede let imod bålet og over imod den lille træstabel som blot blev mindre og mindre. "Træ til bålet?" spurgte hun ganske stille og lagde hovedet let på skrå, inden hun rakte ud efter hans tomme skål, så hun kunne få det skyllet for ham. Så kunne han få lov at tage det tunge slæb denne gang. 
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 13.04.2020 15:18
Der var ingen grund til at han skulle bande over for Nianna. Hun havde ikke fortjent at høre skældsord fra ham. Det var i hvert fald ikke noget af det hun skulle lære fra ham. Der var andre ting hun skulle lære her i livet, og at bande var bestemt ikke en af de ting. Så i stedet for at sige noget til hende smilte han blot for at lade emnet ligge. Han ville ikke tvinge et bandeord ud af munden på ham selv. Nok kunne han bande, men Nianna vidste slet ikke hvad det ville betyde hvis han først gjorde det. Ærlig talt så vidste hun ikke ret meget, og det fik ham blot til at tænke på hvordan hun havde smidt tøjet fra det øjeblik hun havde set ham. Hun var virkelig uvidende, men på en god måde. Så havde hun da heller ikke oplevet nogen form for smerte her i livet.

Han spiste videre af sin mad og selvom den var varm sørgede han da for at puste på det denne her gang for hver bid han tog. Det smagte udsøgt, det var ikke lige som på en af de mange kroer i landet, men det var vel til at tage med. Det var blot lavet over et bål med de remedier hun havde, og selvom hun måske ikke kendte det mest basale af madlavning så kunne hun da sammensætte et måltid. "Træ til bålet... Det klare jeg" kom det fra ham og nikkede lidt for sig selv. Han spiste hurtigt færdigt for at sætte skålen foran sig. Han sad lidt i et stykke tid inden han rejste sig op. Han skulle nok kunne samle brænde og flå dem til småstykker, for han var da en mand. Måske ikke som mange andre mænd, men han kunne da finde ud af lidt, han havde gjort det før, og det var ikke nyt for ham. Desuden vidste han mere eller mindre også hvilket træ der var godt at bruge. Han bevægede sig hen til udkanten af hendes plamage af buske for at samle træstykker der var lidt tørre og som han kunne bære. Han vidste ikke om hun havde en økse eller noget der kunne bruges, så han måtte hellere lade vær med at tage et af de store stykker der også lå.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 22 år

Højde / 160 cm

Vejby 15.04.2020 18:02
At vende sig til James, ville uden tvivl tage hende lidt tid, men hun fortrød ikke et sekund at hun tillod ham at blive. Tvært imod fandt hun stor glæde i hans nærvær, det virkede ikke til at de behøvede holde nogle dybere samtaler kørende, nok mest fordi hun ikke kunne, men det virkede så naturligt med ham i nærheden. Da han satte skålen fra sig, og accepterede sin opgave lo hun mildt. Hun var selvfølgelig spændt på hvordan han ville klare opgaven, men i stedet for at se ham ovre skuldrene, som et ubehageligt menneske, tog hun i stedet bare hans skål og kom på benene da hun selv havde spist op. Det havde været dejligt med en bid mad, men nu måtte hun også snart igang med de daglige gøremål, hun skulle have hentet vand op nede fra søen, for at vande de mange planter. At gøre tingene så normalt som muligt, tillod hende at bruge sin evne på flere planter, end hvis hun valgte at dyrke alt magisk. Vandet og forårets sol og varme, gjorde at mange af tingene jo voksede helt normalt, men alt fik blot et lille skud ekstra så hun ikke skulle vente flere måneder på at smage resultaterne.

Hun gik ganske roligt over og skyllede deres to skåle i noget rent vand hun havde stående i en spand, inden hun satte skålene væk igen. Vandet der havde været deri, brugte hun til at vande en del af planterne, men da hun lod blikket glide rundt, havde der kun været nok vand til 1/5 del af alle planterne, hun kom ikke uanset hvor meget hun ønskede det, udenom at hun selv skulle ud for at hente mere vand. "Jeg henter vand.." kaldte hun over imod James, inden hun med spanden i sin favn, begyndte at bevæge sig ned imod søen. Hun skulle nok nå at blive træt i armene, sådan gik det hende hver eneste gang, selvom hun hver gang håbede at netop den tur ville gå bedre end den forgående. 
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 20.04.2020 02:45
Der var så fredfyldt her, og han kunne måske godt leve med at leve her. Det ville jo ikke være nyt for ham at bo øde hvor der ikke var nogen mennesker. Det var faktisk kun en god ting i sidste ende.Det kunne måske også få ham til at tænke på noget andet end Marad. Men om han ville kunne blive her til evig tid det vidste han faktisk ikke helt. Måske hvis han var heldig ville han kunne overleve det, hvis han bare tog sig lidt sammen.

Som Nianna råbte efter ham rejste han sig op og kiggede efter hende. Han løftede en hånd for at vinke til hende. Han havde hørt hende, men han behøvede ikke at sige noget til hende for at hun skulle kunne forstå ham. Hun havde måske ikke et så godt sprog, men de forstod hinanden på et plan han ikke havde kunne med andre. Jo måske Mira da han havde været varulv, men selv der var han forsvundet fra det hele. Han var ikke sikker på om Nianna og ham nogen sinde ville få en dyb samtale eller noget, men det gik han faktisk heller ikke så meget op i. Så længe selskabet var godt så ville alt jo være fredfyldt. Han bukkede sig ned for at tage nogle flere grene op og havde endelig favnen fuld af grene og kviste, både tykke og tynde grene. Han bevægede sig hen til bålet og lagde det ved siden af, for han anede faktisk ikke helt hvor det skulle ligge. Han satte sig ned for at begynde at sortere i store og små grene og efterfuglt at tykke. Han lagde dem i tre bunker stort brænde, og småt brænde, samt opstartnings grene hvis bålet nu skulle gå ud for hende eller ham i løbet af en nat og det ville storme. Man kunne aldrig vide på disse kanter, men der var jo dækket godt af så om det overhovedet ville ske anede han ikke.  Lige så stille begyndte han at fløjte en melodi, den selv samme melodi som Nianna netop havde nynnet for ham da han var urolig
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 22 år

Højde / 160 cm

Vejby 04.05.2020 20:06
Nianna blev for en kort stund, stående imens hun sikrede sig at James havde hørt hende. Det korte blik de udvekslede og hans lille nik, var nok til at berolige hende. Han havde hørt hende, og hun kunne nu sikkert bevæge sig ned imod søen. Bag sig hørte hun den velkendte melodi som hun tidligere havde nynnet for ham, smilet om hendes læber kunne næsten ikke blive større, og for en stund følte hun sig bedre tilpas end nogensinde før. Det virkede så naturligt mellem hendes og James, som var han den storebror hun var vokset op uden, de behøvede ikke snakke for at have det godt omkring hinanden, den blotte eksistens var nok for dem. Hun begyndte at nynne som hun gik afsted, så trods afstanden imellem dem, var ingen af dem alene, det var hvert fald sådan hun følte det, når de begge nynnede samme melodi.
Hun fyldte hurtigt spanden, inden hun vendte tilbage til James med et strålende smil. Hvorfor vidste hun ikke, men det havde ikke været så hårdt endnu, men hun vidste udmærket godt der ventede hende flere ture ned til søen. Selvom hun kunne snyde med sin evne, fandt hun det mere tilfredsstillende at lade planterne gro af sig selv, og så kun yde dem lidt støtte i svære tider og når vejret vendte, men det var nu mere for hendes egen overlevelse, uden planterne kunne hun ikke klare de kolde vintre uden at skulle stjæle fra byen, en ting hun hadede mere end noget andet at skulle gøre.
Ganske roligt gik hun fra busk til busk, og gav dem den vand de trængte til, indtil spanden var tom, og hun med et dæmpet suk kunne indse det allerede var tid igen til at gå ned imod søen. Uden videre tøven, traskede hun let afsted med spanden knuget i sin favn.
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 14.05.2020 16:47
Det var så underligt at være i et selskab som dette her. Han følte sig så tilpas, noget han ikke havde følt siden Marad. Men alligevel var det en god ting, det var jo ikke fordi at han ikke ønskede det skulle være sådan. Det var egentlig bare en smule underligt at have det sådan her. For tænk hvis han rent faktisk kunne føle sig hjemme et sted som dette her? Det var ude i naturen, og han ville da kunne nyde godt af det. Men det var Nianna's hjem som hun havde tilbudt ham i det hele. Han var sikker på at det hele nok skulle gå godt i længden. De behøvede jo ikke at sige noget til hinanden. Men bare det at være sammen med hende havde en god indvirkning på ham. Hun klarede sig godt, og det havde hun sikkert gjort i mange år. Så hvordan hun havde fået blomsterne til at blomstre på denne her måde vidste han ikke, men en ting var sikkert hun havde helt klart grønne fingre, noget han bestemt ikke havde, men det kunne han vel lærer på et tidspunkt.

Da han havde delt træet op i bunkerne rejste han sig op for at gå hen imod Nianna. Han beundrede hende på afstand og smilte lidt for sig selv. Hvad hun end havde gjort for ham da han hvilede sig var en virkelig dejlig ting. Han havde ikke følt sig så rolig i lang tid, og det var faktisk dejligt. Han kunne ikke andet end at takke hende, og han måtte da gøre et eller andet for hende. så han satte sig ned på jorden. Langsomt begyndte han at hive græstotter op fra de nærliggende buske og planter der ikke havde fået vand endnu. Det skulle nødig overtage buskene og planterne hvis de ikke blev fjernet.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 22 år

Højde / 160 cm

Vejby 20.08.2020 16:21
Da Nianna kom tilbage fra endnu en tur ned til søen, stoppede hun op og betragtede James, som han trak lidt græs og ukrudt op fra buskene. Smilet dansede over hendes læber, fornøjet over hans hjælp, normalt lod hun det være, hun vidste græsset rødder kun tog vandet i jordens overflade, mens buskene rødder stak dybt og fandt langt det meste af dets vand dernede. Hun satte spanden fra sig og gik stille hen til ham, hun vidste ikke om hun skulle forstyrre, eller måske sige noget. At dele sit hjem med nogen var fremmed for hende, men hun fortrød ikke sit tilbud. Hun lagde sin hånd blidt på hans ene skulder, inden hun gav den et let klem, det var for mange en ganske ubetydelig gestus, men for hende betød den alverdens for hun havde aldrig haft nogen før at vise omsorg eller nærvær til. "James... Bliv her, okay.." Hendes stemme var spinkel, men hendes bøn var tydelig at høre, hun ønskede ikke at han skulle forlade stedet, os selvom det ikke var meget hun kunne tilbyde ham, men hun vidste hun ville savne ham frygteligt hvis han nogensinde forlod hende. Hun bukkede sig ned og knugede armene tæt omkring hans skuldre og bryst mens hun lukkede øjne. Et kram, det føltes så rart! Hun kunne slet ikke tørre smilet af sine læber igen, som hun omfavnede ham. 
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 15.09.2020 12:51
Mens han sad og pillede græs og ukrudt op fra jorden gled hans tanker lidt rundt på lidt af hvert. Hvad havde han gjort for at fortjene et venskab som hendes, og hvorfor havde han haft sådan et svært liv? Han håbede inderligt på at alting ville gå i den skønneste orden, men han tvivlede på at der ville ske noget godt i hans liv. Han kunne lige så godt opgive det med kærlighed, for det kom der ikke noget godt ud af. Men alligevel havde Nianna vist en omsorg og en kærlighed han ikke havde fået før. Ikke engang fra hans egen søster der endnu engang var forsvundet fra ham. men hvad havde man egentlig forventet når man var født under sådan en uheldig stjerne som ham?
Han havde ikke engang hørt Nianna komme hen til ham, han havde været alt for optaget af sine egne tanker og det at hive ukrudt op at han nærmest fik et lille chok da hun lagde en hånd på hans skulder. Han skulle lige til at rejse sig op da han hørte hendes stemme. Hun mente virkelig det hun havde sagt. Hun ville rigtig gerne have at han skulle blive, og der var ikke noget mere han ønskede at have et noget han kunne kalde et hjem. Det ville være rigtig godt for ham at blive her, have nogen at snakke med og nyde et godt selskab. Komme af med sine tanker og følelser uden så meget som at blinke med øjnene. Og så ville det være helt lige meget om hun forstod ham eller hun ikke gjorde. "Der er ikke noget andet jeg hellere ønsker." kom det fra ham og kiggede op på hende, men da hun bukkede sig ned for at kramme hende lagde han en arm rundt om hende og knugede hende ind til sig. Hvis dette her var ægte så var han virkelig glad lige nu. Når man lige så bort fra alt det han havde oplevet i tidens løb, selv det han ikke kunne huske.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 22 år

Højde / 160 cm

Vejby 22.10.2020 19:19
At sidde helt stille sammen med James, var slet ikke så værst. Der faldt en ro over dem begge, som de sad i hinandens omfavnelse. At vide Jamen ville blive sammen med hende, gav hende en ro indeni, egentligt havde hun jo aldrig haft problemer med at være alene, men efter hendes verden havde åbnet sig op for hende, havde hun faktisk ikke lyst til at skulle være helt alene igen på samme måde. Hun ønskede at James blev en del af hendes liv, en bror som hun aldrig havde haft. "Det bliver godt..." lød det dæmpet fra hende, tydeligt helt tilpas med situationen, som hun puttede sig tæt ind til ham. 
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 13.11.2020 14:12
Han smilte til hende og kiggede lidt rundt omkring. “Hvis du lover mig en ting... Jeg skal nok rejse i ny og næ, men jeg kommer tilbage igen. Jeg vil gerne tjene krystaller så du kan få tøj, og evt få noget kød i ny og næ. Jeg skal også finde mig selv, og jeg skal nok finde tilbage igen. Er det en aftale?” Han vidste ikke om han havde sagt for mange ord på e; gang, men han håbede at hun forstod, også selvom hun måske nok ikke vidts hvad krystaller var. Men han håbede i det mindste på at hun kunne overleve med noget nyt tøj. Bare sådan for at kunne holde varmen, og ikke bare gik i det samme. Faktisk vidste han jo ikke engang om hun stadig voksede, for hvor gammel var hun egentlig? Vidste hun overhovedet det? “Nianna... Hvor mange vintere har du været her?” Spurgte han og kiggede lidt på hende. Hvis hun vidste det kunne han måske regne ud hvor gammel hun var, og om hun var færdig med at vokse. Ham håbede inderligt på at hun ville kunne klare sig alene hvis han tog væk for noget tid. Han ville bare gerne have at Hannah de det godt, og måske ville han få sig en følelse af at have en familie igen. En følelse han ikke havde haft i mange år.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 22 år

Højde / 160 cm

Vejby 01.12.2020 09:16
Det krævede alt af Nianna, at følge med i de mange ord, mange af dem forstod hun ikke, men til sidst nikkede hun dog, det lød ikke til at det var urimelige krav, tvært imod men hvad vidste hun egentligt om det. Hun genkendte dog to ord, kød og tøj. Hendes blik søgte ned over de gamle slidte klæder, de havde bestemt set bedre tider, men skind isolerede godt og trods de tyndslidte lag og manglende længde på nederdelen, frøs hun sjældent så meget at hun ikke kunne noget. Kød forstod hun dog at skaffe og hun rettede sig stolt op, det gjorde ikke meget i det, for hun havde det skidt hver gang med at tage liv, men hun kunne da vise James hvordan, så han kunne tage med? 

Hvor mange vintre? Hun bed sig i underlæben og lod blikket glide over ham, hun havde jo aldrig lært at tælle, kunne ingen tal, hvordan skulle hun dog kunne svare på det, hun vidste jo ikke selv hvor mange. Kunne hun måske... måske vise ham det? Hun rakte tøvende en hånd frem, hun kunne vise ham minderne fra hver vinter hun kunne huske.
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 23.12.2020 14:57
Havde han sagt for meget til at hun kunne forstå det? Havde han snakket så meget og fortalt en masse hun ikke forstod? Lige pludselig blev han i tvivl og han bed sig i læben. Han ville bare gerne gøre alt så hun forstod hvad han mente. Men selvom han havde sagt så meget forstod hun ham da, for hun nikkede, og det var det vigtigste, han smilte til hende og kiggede ned i jorden. Han vidste hvad det ville sige at tage et dyre liv, han havde gjort det ofte, men hvis det ikke var ham der skulle gøre det men en købmand der havde kødet så var der vel ingen problemer vel? Godt nok var naturen fyldt med kød, men han var begyndt at mærke følelser selv for dyr, det skræmte ham at vide hvor meget smerte de kunne føle når deres liv først blev taget.

Han forstod ikke hvorfor hun ikke svarede, og i stedet rakte hun hånden ud imod ham. Han kiggede lidt på hånden og så på hende. Kunne hun vise ham det som hun havde gjort tidligere? Langsomt tog han fat i hendes hånd og lukkede øjnene for at koncentrere sig om det hun ville vise ham.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 22 år

Højde / 160 cm

Vejby 13.04.2021 20:31
Et stolt smil spredte sig om hendes læber, da James tog imod hendes hånd. Hun var stadig ikke spor sikker på sin evne, men hvis hun koncerterede sig tilstrækkeligt om minderne, håbede hun at broen helt selv ville danne sig. Hun gik tilbage til de tidligste minder hun havde, hun var stadig en helt ung pige, en pige ikke meget ældre end 5 år. Det var hendes første vinter alene, men hun forsøgte ikke at dvæle i mindet, men i stedet lave en glidende overgang til sommeren, for ligesom at skille årstiderne af. 
Hun mærkede varmen mellem deres hænder, hun mærkede hans tilstedeværelse i sine følelser og minder, at hun vidste det var lykkedes hende. Små glimt af hver vinter og sommer hun huskede, lod hun spille forbi sine egne øjne, mens hun knugede blidt omkring hans hånd, for ikke at bryde kontakten. Minderne var ikke lutter glæde, men hun kunne ikke skjule sandheden. I de tidligste minder var underernæringen tydelig at se, hun var beskidt og næsten sygelig at se på, men som årene gik blev det bedre. Hun lærte at klare sig selv efter nogle år alene, hvor hun knap kunne stå af afkræftelse. De første år var nådesløse, men til sidst begyndte hun alligevel at vokse, meget senere end hun burde, men med den rette mængde mad kom resten stille med. Minderne blev fyldt med mere glæde, som hun opdagede skoven omkring sig, hendes evne og hun blev bedre, mere kreativ i sine metoder.
Et smil tegnede sig om hendes læber, da hun nåede til den sidste vinter, men hun valgte dog at slutte af med mindet om James som den sidste sommer, den varme og glæde han bragte hende. Hun åbnede øjne med et afventende blik, smilet det største hun overhovedet kunne præstere, inden hun slap hans hånd og dermed brød forbindelsen imellem dem. Det var drænende, men ikke mere end hun kunne ryste det af sig igen.
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 03.05.2021 15:21
Han var usikker på om han overhovedet ville se det der blev vist, men nu havde han taget hendes hånd en gang, så kunne det altså ikke ændres. Han så billederne for sit indre, og skiftede ansigt som han så hende være lille og tynd. Han åbnede ikke øjnene en eneste gang. Han blot lod sig følge sig med minderne og disse billeder der blev vist. Først da minderne var ovre og han åbnede øjnene igen lagde han blikket glide ned imod jorden. Det hele virkede lidt trist, men alligvel havde det ændret sig til noget poistivt med tiden. Hun var blevet klogere og stærkere i at bruge sin evne. Han vidste at det havde kostet meget med tiden. Men han vidste ikke hvad det ville koste hende den dag i dag, og slet ikke at bruge denne evne. Alligevel lod hun ikke som om det var noget som helst da han kiggede på hende. "Det er jeg ked af." kom det fra ham og håbede at hun forstod hvad han mente, men han måtte hellere forklare. "Du skulle ikke have haft så hård en start." han vidste ikke hvad han ellers skulle sige, men han håbede at hun forstod hvad han mente. Han havde heller ikke selv haft det helt nemt, og som helt lille skulle han lærer at klare sig selv, specielt fordi hans storesøster forsvandt for at jagte nogle mordere. Han blev efterladt alene uden forældre og uden en søster til at passe på ham. Han havde selv haft den svære del af starten i sit  liv. Så han vidste hvad det var hun var gået igennem.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 22 år

Højde / 160 cm

Vejby 08.11.2021 21:06
Hun gav ham et lille let puf, mens smilet ikke var til at tage fejl af omkring hendes læber, for selvom fortiden havde været barsk imod hende, fortrød hun ikke sit liv eller hvordan hun var nået hertil. For ikke at tale om, at hun havde mødt James, hvilket i sig selv, havde bragt stor underhold, og mange spændende nye oplevelser med sig, selvom hun ikke altid forstod hvad han sagde. For hun behøvede ikke længere altid at være alene, James havde indvilliget i at blive, selvom han engang imellem ville rejse afsted, så havde hun en at drille og dele sit selskab med, ikke kun naturens og dets mange dyr, men en der lignede hende, gik som hende, var som hende! Blot mere veltalende, men hun var sikker på med øvelse, skulle det nok blive bedre.
Hun lod sig falde bagover i det halvhøje græs, med et stort smil omkring læberne. "Godt liv..." lød det dæmpet, men uden tvivl meget vel tilpas fra hende, inden hun vendte ansigtet imod James.
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 10.11.2021 18:12
Han var virkelig ikke i tvivl om at Nianna havde hjulpet ham en del i den tid han havde emødt hende. Hun forstod ikke ret meget men det skulle nok komme. Med tiden ville hun forstå mere og mere og han kunne fortælle hende mere og mere. Han vidste med sikkerhed at han nok skulle kunne forvente en glæde når han dukkede op hver gang. Forhåbentlig blev han ikke væk i så lang tid af gangen. Han smilte til hende og lagde sig selv ned i græsset som han kiggede på hende. Hun fortjente et langt og lykkeligt liv her i lysningen. Hvis han kunne give hende det var han lykkelig. Men hvem vidste om det overhovedet var muligt? Han kunne kun håbe. "Et lykkeligt liv" kom det fra ham og smilte til hende som han kiggede stadig på hende. Han drejede hovedet og kiggede op i himlen for at lade verden snurre sig rundt om ham. Forhåbentlig ville alt flaske sig og han kunne blive lykkelig her sammen med Nianna. Især nu når han havde et sted at komme hjem til.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 0