Elisor smilede for sig selv, sommeren var kommet og atter var livet vendt tilbage til Elverly.
De sidste af forberedelserne var blevet gjort og det var atter tid til at samle folket i munterhed. Lanterner svævede rundt omkring festpladsen, farvestrålende som juveler. Mad og drikke var stillet frem frit for enhver at nyde, for dette var en fest dag, fra middag til middag.

Stilledende sig på en rod ældre end ham selv samlede Elisor sit sind, mærkende skovens hjerte i vinden. "Kære venner, det er mig en glæde at byde velkommen med Sommerens stemme til denne Solblomstens Fest! Livet er vendt tilbage til skoven og som altid må vi gøre vor bedste for at ære det, ved at leve det til det fuldeste!" rungede hans stemme over de forsamlede elvere. 
Hans folk der havde været så meget igennem, som dødens falske håndlangere havde mindet dem om at deres liv kun strakte sig til nogen valgte at ende det. 
"Forårs blomsternes børn samles ligeså til deres midsommer bal, hvor de har forkastet de lænker de havde bundet sig selv med. Lige så som os har de vendt sig mod lyset og livet! En vej Efterårets Stemme har ledt dem mod, og for det fortjener hun tak" Fortsatte han med stolhed i stemmen.
Nok var menneskenes liv korte og små, men som skovens blomster havde og de deres skønhed. "Kære venner! I har hørt nok af mine ord! Lad musikken og dansen flyde, nyd denne glædens fest!" 

Efter sin tale blandede sig Sommerens stemme sig med de festende elvere, nok var han en del af rådet, men han var ligeså en af dem.


Den Dansende Solblomst



Praktisk info: Solblomtens Fest foregår i Elverly og derved er det som udgangspunkt kun elvere der kan deltage. (Mørkelvere har stadig de samme problemer som altid med resten af elverne)

Festtråden en reaktionstråd. Det vil sige, at man nøjes med at skrive én post pr. karakter i denne tråd. Hvis man ønsker at fortsætte spillet under ballet, kopierer man sit svar ind i et seperat emne og efterlader et link til dette i bunden af sit svar i denne tråd.

Cornélian havde været meget splittet om sin deltagelse. Elisor var Cornélians bror, og Cornélian elskede sin broder højt. Men fester betød mange mennesker, overfladiske samtaler, og interaktion med elvere han egentligt ikke brød sig om. Samtiddig, var tanken om at sidde alene derhjemme, uden end lydene fra naboerne til at give vished om man ikke var alene i verden..

I sidste ende havde valget ikke været svært, og Cornélian stod nu, blandt resten af elverfolket. Elisors tale var velformuleret, nutiddig og kort. Præcis som Cornélian foretrak dem. 

Kort efter talen havde nået sin ende, og Elisor havde sat festen igang, var vejen til musikken ikke lang fra Cornélian. Cornélian havde aldrig været en til fest og små-snak, og knap 400 år i drømmeløs søvn havde ikke ændret det. Så den ny-vågnede elver gjorde hvad han kendte til, og satte sig til rette ved højharpen blandt de andre musikkere.

Snart flød musikkens søde toner, og dansegulvet blev indtaget af ihærdige sjæle.

Klædt i en forårsgrøn tunika havde Renaél slået sig ned blandt det yngre publikum til Solblomstens fest. Han skjulte en gaben med hånden, mens Sommerens Stemme talte, hans blik gled allerede rundt i håb om at få øje på nogle af de andre medlemmer af elverrådet. De kvindelige medlemmer, naturligvis. For en ungelver med en livlig fantasi, kunne han forestille sig mange ting, der kunne ske på en aften som denne, hvor elvervinen flød og tonerne af musik lokkede til dans mellem træerne, og i år havde et væddemål mellem ungelverne fundet sted: hvem ville være i stand til at byde en af de smukke, indflydelselsriger elverkvinder i Rådet op til dans?

Tanken gjorde naturligvis Renaél lidt nervøs, for han huskede kun alt for godt sit første møde med Elverlys Stemme - lederen af Skovelvernes Rige. Hendes alder var, som med mange elverkvinder, svær at gætte, og da han aldrig tidligere havde set hende, havde han naturligvis gjort sit bedste for at charmere hende - for at blive ganske højrød i hovedet, da han fandt ud af, hvem det var, han havde forsøgt at lægge an på! 

En albue fandt vej til Renaéls side. En af de andre ungelvere, som gjorde et kast med hovedet mod dansegulvet. "Et øjeblik.. jeg skal lige.." Mumlede Renaél og greb det nærmeste glas med elvervin. Han kørte en hånd gennem håret, så det faldt i perfekt vildterhed over skuldrene, mens han endnu engang kiggede rundt blandt festgæsterne. Ville det blive muligt at få en dans?

Seperat emne: "Ungelvernes Væddemål"