Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Elisor LiadonKaldet: Eli, Sommens Stemme, Den dansende Blomst
Køn: Mand
Alder: 855
Fødselsdag: 1.1 år 1170
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Laurana, Isari, Avanya samt Haldis
Erhverv: Sommerens Stemme
Civilstatus: Partner
Seksualitet: Heteroseksuel
Nuværende levested: Omrejsende - Skovfortet
Race: Skovelver
Udseende
Højde: 203 cmVægt: 84 kg
Hud: Lys og fin, men tydeligt mødt af solens smil
Hår: Mørkt og sort, som en stjernefri nattehimmel. Langt, indlagt med mindre fletninger der mødes bag hans hoved.
Øjne: Stolte og blå, som en skyfri himmel.
Elisor bevæger sig som en blanding af en kriger og en danser, hans krop er ligeså tonet.

Faceclaim: Turgon (Tolkien Simarillion)
Magi
Magisk evne (1): Fremtidens synElisor kan se glimt at fremtiden, varierende fra klare billeder der viser hvordan tingene vil ske, til følelse og ord der blot beskriver hvad der vil ske.
Når hans syn træder i kraft lyser hans øjne med et smaragdgrønt skær, som hans blik rejser gennem fremtidens tåger.
Der er tre måder hvorledes Elisor ser fremtiden, baseret på hvilket af de tre øjne han ser gennem. Han kan ofte vælge hvilket øje han ser med, men det er meget baseret på tid på dagen og hvor han er.
Solens øje viser ham steder og hændelser der vil ske ved dem, syn via solens øje er sjældent langt ud i fremtiden.
Månens øje viser esoteriske syner, så som billeder og symboler der kan være svære at tyde, men simple at følge. De er ofte om personer, men svære at sige hvornår de vil finde sted.
Det tredje og sidste er Stjernernes øje der er det sværeste øje at se med, da det forbinder både tid og sted. Synene fra stjernernes øje er mere lig profitier, så som da han så sin datter gående med Kile fra Elverly .
Efterhånden har han styr nok på hans seer evne til at kunne forudse hvilke steder der vil bringe den bedste høst, samt andre naturlige fænomener. Generelt alt han kan se med solens øje er noget han blot gør, når han sætter sig for det.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Magisk evne (2): Element magi: Is/Kulde
Elisor har evnen til at betvinge is og kulde, så som at fryse vand til sne eller is.
Det kan også være vandet i luften, hvilket gør at det ligner at han kan trylle det frem ud af ingenting. Jo mere vand der er i luften jo lettere vil det være.
Eller at køle ting ned.
Med øvelse han dette også bruges til at få temperaturen til at falde i område(chakra x100m) eller hvis det er koldt få den til at stige.
Eller forme is til forskellige ting så som skulpturer, burer eller andet.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet
Personlighed
Elisor er for mange virkelig godt selskab, han forstår at more sig, samt at få andre omkring sig til at føle sig veltilpas. Han er bestemt når der er behov for det, men han vil allerhelst have det sjovt.Hvilket står i stærk kontrast til hans ellers stærke arbejdsmoral og strikse moral når han gør sit virke som Sommerens Stemme.
Styrker:
Han er retfærdig og mener at alle bør have en chance for at bevise deres værd, men også lige så at folk har mulighed for at bevise at de har lært af deres fejltrin.
Ganske charmerende, vellidt af langt de fleste samt forstår hvordan man bliver festens midtpunkt, uden af alle kommer til at bebrejde en for det.
Svagheder:
Hader når folk nægter at tro på mere end hvad de blot kan se, hvilket gør at han føler han bliver nødt til at forklarer hvorfor at de tager fejl.
Han tror næsten blindt på hvad han ser med sit syn er sandheden, så hvis han tager fejl bebrejder han sig selv.
Det er næsten umuligt for ham at takke nej til fester, for hvad bringer ellers mere glæde til hans folk?
Baggrundshistorie
Liàdon familien er en gammel elverslægt kendt for deres evner som Seerer, men familiens fortid er indhyllet i tåge. Det siges de ankom fra Smaragdøen, men ingen af familiens nulevende medlemmer husker denne tid, og det anses mest som en skrøne.En ting der dog ikke kan betvivles, er familiens evner. De fleste af familiens medlemmer besidder en Seers syn, men hvordan gaven manifesterer sig, variere meget fra person til person.
Elisor var den anden af to tvillinger. Hans bror, Cornélian, var ikke ikke født meget før, han havde altid lavet sjov med at han selv dengang ville være uden sin bror og de to var ganske rigtigt uadskillelige det meste af deres ungdom. Lige så sikkert var de at finde sammen, som de var at finde i problemer af den ene eller anden slags.
Det aftog som de blev ældre, men der gik mange århundrede før folk ikke automatisk så til de to brødre når der var ballade, og det skete da også til tider, at det stadig var dem. Hvilket nok mest var Elisors skyld.
Som de blev ændre trak deres interesser dem dog i forskellige retninger. Elisor burgte mere og mere tid med krigerne, men selvom han var ganske dygtig måtte hans kæmpe hårder for at følge med, især da de kvindelige ungelvere begyndte at tage mere og mere af hans tid. Mens hans bror begravede sig mere og mere i bøger, dulmede Elisor sit savn i fester.
Det skete at selv han ikke kunne trække sin bror fra sine bøger. Det var først da Elisor introducerede Cornélian til Innil at han endelig fik hul igennem til hans bror igen.
Det var næsten ubeskriveligt hvor megen glæde det bragte ham at se hans bror holde af andet end hans bøger, at se ham være en del af verden igen! Det halve århundrede det tog hans tvilling at finde ud af at han ønskede at gifte sig var både en pinsel samt en fantastisk oplevelse, og det var med glæde at han hjalp dem finde deres ord.
Men det var ikke blot hans broders glæde der fyldte hans liv, hans eget havde ligeså en lykkelig drejning. Ved en af de utallige fest han havde holdt havde han fundet Ilianor, de havde meget tilfælles blandt andet familier der mente at de burde stifte familie.
En tanke de begge fandt glæde i og ganske få måneder efter hans tvillings bryllup, blev de gift en smuk efterårsdag.
Men lykken varede ikke længe som det skæbnesvanger jordskælv ramte landet så Elisor et syn af sin bror sove en drømmeløs søvn, fredfyldt uvidende om verden. Da han endelig nåede hjem for at forklare hvad han havde set var det allerede ovre. Grædende over hans bror så han et glimt, han ville vågne under skovens hjerte, ligeså så han Daeralda samt tre andre vågne med tiden.
Guderne være ham nådig at han ikke skulle vente længe...
Årene gik på held, men hans savn i forhold til hans bror voksede blot. Hans niece Mystra var et lys i mørket.Lige så at Ilianor bar dem deres egen datter, hans smukke Amalean. Men skæbnen ville ikke at hans lykke blev.
En dag Elisor og Amalean var ude i skoven åbnede hans syn sig med stjernernes øje og viste ham hans smukke datter forlade skovens skygge med Kile som ledsager. Hans syn havde aldrig løjet for ham før, det stod stjerneklart for ham, hvis hun blev i skoven ville hun blive taget af Kile.
En skæbne han ikke kunne byde hans datter, ved et held var der nogle mennesker der var i hans nærhed, de ville tage hende ind det var han sikker på.
Ilianor var på ingenmåde glad for hans valg, for selvom hun forstod hvad han havde gjort og hvorfor var hun mærket. Vrede voksede til bitterhed og de tilbragte mere og mere tid fra hinanden.
Ligeså skete der endnu en ulykke for hans brors familie, åh stakkels Innil ingen hav de fortjent hendes skæbne.
Så istedet tog han hans niece ind som var hun hans egen, stadig håbefuld på at hans bror snart ville vågne.
De følgende år hundreder var prøvelse på prøvelse, Daeralda vågnede som han havde set, men hans bror sov stadig. Det måtte snart være hans tid, han kunne ikke finde en måde at bringe glæde til hans kone alene.
Cornelian vågnede endelig, samt Elisors datter vendte tilbage til skoven. Trods han gjorde sit bedste var hun nødt til at rejse igen, ikke uden møde familien først dog. Her blev det endelig slut mellem Elisor og Iliianor.
Familie:
Eks Kone: Ilianor Tynneandar
Datter: Amalean Tynneandar (Netrish)
Bror: Ahvein Liàdon
Tvilling: Cornélian Liàdon
Niece: Mystra Liàdon
Andet
Har sin egen Punkti kaldet TelariFærdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel
Chatboks
IC-chat▽