På årets længste dag var det alligevel tæt på solnedgang, før de ventende gæster blev lukket ind i balsalen på Krystalpaladset. Det meste af dagen var gået med en langvarig ceremoni i Isari-kathedralen, hvor også mange af gæsterne havde været til stede, og mange af gæsterne så frem til nu at spise, drikke og danse til den lyse morgen.

Inde i salen var der pyntet overdådigt, som altid, og flere store dobbeltdøre stod åbne ud til paladsets labyrinthave, hvor gæsterne havde mulighed for at vandre og nyde den lune sommernat. Balsalen genlød af skjaldesang og et større antal langborde med mad og drikke lokkede med en liflig duft.

Det første, som gæsterne bemærkede, var fraværet af Kilepræster, som de seneste år havde domineret begivenhederne i balsalen. Ingen sortklædte skikkelser bevægede sig rundt mellem balgæsterne - i stedet blev de varmt budt velkommen af paladsvagterne. Flere var iført Isaris rituelle klæder eller bar gudindens symbol, og en lettet stemning var tydelig at mærke i salen: Endelig var grebet om byen brudt og med det de adskillige forbud, som havde begrænset byboerne. Et væld af farverige, magiske gnister blev skudt op i luften ude i labyrinthaven for officielt at fejre, at magiforbuddet var ophævet, og adskillige invitationer til ballet var også sendt ud til alle de elverfolk og halvelverfolk, som Lyset kendte navnene på.

For en kort stund holdt sangen og lyden af stemmer i rummet op, da Dronningen trådte ud på en balkon over salen for at holde en tale. Hun var tydeligvis bevæget, stadig påvirket af sin lange tilfangetagelse, og hun bød folket have Isari i deres hjerter og benyttede endnu engang lejligheden for officielt at takke sin general, Baldwin Adler, for sin indsats og de, der havde hjulpet ham - særligt Ypperstepræstinde Reina, Admiral Bastian, Valkar Tordenklinge og Askfay af Elverly, samt de af Dragorns dværge, der udsendt af Than Godric havde været med på missionen. Hun sendte også en varm opfordring til dværg- og elverfolket om endnu engang at holde sammen med Lyset.

Herefter trådte hun væk fra balkonen, snakken og musikken begyndte atter at tage til i balsalen og årets midsommerbal var officielt i gang.




Praktisk info: Efterlyste karakterer og racer har ikke adgang til ballet medmindre de er i stand til at skjule sit udseende. Gæster, der laver ballade, vil omgående blive eskorteret ud af paladsvagterne.
Baltråden en reaktionstråd. Det vil sige, at man nøjes med at skrive én post pr. karakter i denne tråd. Hvis man ønsker at fortsætte spillet under ballet, kopierer man sit balsvar ind i et seperat emne og efterlader et link til dette i bunden af sit svar i denne tråd.

For første gang siden hun var ankommet til Dianthos havde Ishtar Helia vovet at tage til bal, men hvordan kunne hun andet end fejre livet der var vendt tilbage til hovedstaden ved dronningens tilbagekomst? Smilende varmt med fregnede kinder mødte hendes blik glad de andre gæster.
Det smukke farvespil af højrød og safir der dansede over nattehimlem bragte hende mere glæde end meget andet hun havde set længe, aldrig havde hendes øjne set magen før.

Hun selv bar en blomsterkrans der efterhånden var blevet hendes vare mærke, denne var vævet af gyldne blomster samt røde roser, et sammenspil mindende om Leanders farver. 
Men ak det var ej den mest iøjnefaldende detalje ved præstinden, det var derimod hendes svulmende mave, et tydeligt bevis på at hun var velsignet med at være med barn.
Det virkede dog ej til at dette hæmmede hende i at dele sin glæde og morskab med de der var til bal på slottet, tværtimod virkede det blot til at hendes livsglæde emmede ud fra hende, opfordrene folk til dans og anden morskab.
Livet var i sandhed tilbage på paladset.

Det havde været en umådelig lang dag i Isaris katedral, at se kriger på kriger sværge sin ed havde været et imponerede skue, men med tiden blev løfter om troskab selv kedsommeligt for ham. Ej havde tiden været ham spildt, for nu stod han blandt folket som baron, en titel han måske havde båret i navn, men folket det fulgte ham havde allerede givet ham den tiltro der fulgte med sådan en titel.

Alligevel klingede gaven hult i hans hjerte, det var i sandhed et skridt på den vej han før havde lagt ud foran sig, det ville blot være et spørgsmål om tid før at han ville ende som fyrste af Azurien. Men trods alt dette tvivlede han om han i sandhed fortjente den hæder der blev ham givet? 
Hans gerninger havde hjulpet dronningen gevaldigt, men hvad ville Netrish syntes om det? Hvad mente han selv? Var dette den vej han ønskede at gå fremover?

Irriteret forsøgte han at drukne sin tvivl i festens vin, noget det på sin hvis lykkedes indtil at hans øjne faldt på en sorthåret skønhed, en skønhed han ej kendte, men hvis bekendtskab kunne gøres for nu.


Den Sorte Rose

Sommerballet havde altid været en... folkelig begivenhed, hvor landets højeste og laveste alle var inviteret under Dronningens åsyn. Det var normalt ikke en begivenhed Frystinden af Arys prioriterede højt. Ganske vist mødte hun troligt op, og mangt en aftale om at diskutere vigtigere emne i mere private omgivelser var da faldet på plads til sommerens festligheder.

Men dette Sommerbal var anderledes. Dette var ikke blot en begivenhed for at fejre mangfoldigheden og give bogerskabet et syn på landets overflod. Nej, dette var en fejring af Lysets styre, en fejring af frihed, orden og retfærdighed, i kølvandet på undertrykkelsen under Kiles Ypperstepræst.

Fyrstinden selv havde klædt sig dæmpet og let til lejligheden, i lysere farver end normalt. Hvide og lysegrå farver, bragt varme og dybte af  elegante guldsmykker samt lette guldkæder der hang om armene og ned af det gulvlange skørt. Hendes hår var trykket  tæt op i en knold, men dele var flettet langs hovedbunden, for at give det et mere folkeligt udtryk. Man skulle dog stadig være mere end almindelig svagt begavet, for ikke at opdage, at dette var en adelskvinde, trods den mere diskrete fremtoning.

Med en knap rørt tallerken mad bevægede Fyrstinden af Arys sig rundt blandt festens deltagere, men hendes blik så ikke festivitas, ej heller de lettede ansigter og grin. De så udgifter. Dronningen havde intet sparet på, og havde sågar lovet erstatning til de folk berørt af ordenen. Hvert et glas af vin, hver en bid af mad var en udgift, og en riget ilde kunne bære.
Kiles Ypperstepræst og den Falske Dronning havde forberet landet på Krig - en gerning der havde kostet dyrt ikke blot i folkets hjerter, men også på styrets kistebund.
Mon de samlede gæster ville nyde festlighederne lige så meget, hvis de viste landets kvaler kun lige var startet?

Hele familien Reynlest var til midsommerbal. Det var de hvert år, og det var... faktisk ikke så slemt. Zirra havde vidst det på forhånd, hendes arbejdsgiver - altså hendes rigtige arbejdsgiver - havde vidst det på forhånd og sørget for, at hun ikke skulle arbejde, og hendes far var altid mindre ulidelig, når der skulle opretholdes en præsentabel attitude i et stort selskab. 
Ersten dansede med Ishai, Treston dansede med alle de kønne damer, han kunne komme i nærheden af, og Zirras mor fik rent faktisk danset med den ellers så stive i betrækket farmand. 
Det var nu rart at se på. En familie, der virkede til at have det godt. Sådan på overfladen. Alle familier havde vel problemer. Og lige nu var de ligemeget, i den store balsal med vin og god musik. 
Zirra holdt sig i baggrunden, takkede nej til en dans og fortrak ud til en balkon og den skønne aftenkulde med et glas urørt vin i den ene hånd.

Hun holdt egentligt utroligt meget af at danse, men lige nu, hvor resten af familien boltrede sig derude, ville hun ikke også indtage dansegulvet. Hun plejede at finde den mest habile danser, hun kunne, og bruge aftenen sammen med ham, men de sidste par år havde det været et hyr bagefter at få hendes far til at holde op med at jage den mand, hun havde brugt aftenen med i desperat søgen efter et ægtemål til sin forholdsløse datter. 
Lige nu orkede Zirra ikke hele den eskapade. Hun havde et forhold. Et forhold hendes far overhovedet ikke skulle hverken vide noget om eller blande sig i. Hun smilede svagt ved tanken om Bertram, lidt vemodigt siden hun ikke kunne dele denne aften med ham.