Alt for længe, havde Oswald lade sig indfange ad dæmonriget. Det var ikke dæmonriget selv, som holdte ham fanget, men mere de kontakter som han havde. Selvom han altid var bitter over at efterlade hans legetøj, vidste Oswald godt at han måtte komme videre med livet. Han rejste imod syden, med henblik på at tale med hans familie. Men vejen var altid lang, og Oswald holdte sin pause ved et genkendt sted.

Kroen i Tusmørkedalen, havde været et stoppested som han kom på flere gange. Typisk var det kroen som han holdte pause på, når han skulle ud og hjem fra syden. Kroen havde altid et aktivt liv, folk som skulle fra hver sin end af Krystallandet kunne findes her. Det var ikke fordi at Oswald søgte social kontakt. Han havde holdt sig en del mere for sig selv siden hans afgang fra dæmonriget.

I et lidt skygge skjult hjørne af kroen, sad Oswald alene med krus mjød. Han havde drukket indholdet som mørket tog til, og kruset var efterhånden mere tomt end fyldt. Oswald sat bare og lyttede til samtalerne omkring ham, i mens at hans blik gik ud i den tomme luft. Det var længe siden at han bare havde lade hans tanker flyve.

Efter at have stået og kigget lidt på kroen, og med tankerne omkring om hun skulle gå derind, eller lade vær. Det var en mulighed for at se om der kunne ske noget, ja noget interessant måske. Der skete hvist heller ikke det helt store ved at stå her udenfor kroen, så måske hun bare skulle tage chancen og gå derind. Det hele virkede lidt dystert ud fra hvad hun kunne se, og en elver som hende, var ikke vant til at komme her, men en gang skulle være den første vel. Hun var iklædt det sædvanlige nemlig en top, samt nederdel, og nogle sandaler med en hæl på, hendes hår bølgede ned over brystet og ryggen, og hun tog en dyb indånding før hun trådte ind på kroen. 

Måske der ville være nogle at snakke med, eller nogle der ville holde hende med selskab. Hun kunne ikke lide følelsen af at være alene, især ikke i mørket eller steder som det her, men hun måtte tage sig sammen, hvilket hun også gjorde. Med næsten lette skridt trådte hun indenfor på kroen, og lod blikket glide rundt, det så ikke ud til at der var nogle hun kendte, eller havde set før. Der var nogle blikke sendt hen mod hende, blikke der næsten sagde de kunne æde hende, hun rystede lidt, og gik hen mod baren hvor hun kunne se krofatter. Hun fik et lille smil frem på læben, og havde allerede en lille fornemmelse at elver måske ikke kom så tit på det her sted her, og hun kunne nu heller ikke se nogle elver, så hun var nok den eneste. Var det en god idé, eller dårlig vidste hun ikke endnu, men hun tog en dyb indånding igen, og kiggede lidt rundt, hendes øjne faldt på en mystisk person som sad i mørket, dog kunne hun ikke se så meget af ham, men hun var nød til at kigge lidt ekstra efter, og så kunne hun se ham lidt. 

Han så mystisk ud, en smule dyster ud også, men derudover så han også interessant ud, skulle hun gå hen til ham, hun fik bestilt en krus mjød af krofatter, og stod nu og kiggede ned i bardisken, hun vidste ikke lige, om hun faktisk turde gå hen til ham. Hvad nu hvis han ville spise hende, eller noget andet, nej nu måtte hun tage sig sammen, det ville også blive kedeligt bare at stå her. Da krofatter kom med hendes krus, sendte hun ham et smil, og vendte kroppen rundt så hun stod og kiggede ud over de forskellige folk der sad herinde på kroen, inklusiv denne mystiske person i det skjulte.

Det mørke hjørne gave Oswald chancen for virke mere mystisk, hans blik flyttede sig da kro døren blev åbnet. Han så på elveren som hun op imod baren, hun lignede ikke en af de typer der normalt kom på et sted som dette, det var ganske tydeligt med de blikke som hun fik. Vi spiser dig om lidt, sagde fleste blikke som lå på hende, Oswalds blik var mere neutralt.
 
Han havde ikke den samme tankegang som mange af de andre mænd der var i kroen, faktisk var han ret tam ved siden af mange af disse væsner. Guderne skulle vide at han var en dæmon, men han var ikke af den farlig slags, med mindre at der var en årsag til at være farlig. Nej, Oswald havde en mere passiv tilgang til livet.

Oswald kunne nok ikke komme udenom at deres blikke nok mødtes en enkle gang, det var ikke fordi at han havde tænkte sig stirre lige ud på hende. Men det virkede også som at når han kiggede, var der andre der holdte sig lidt mere tilbage, måske var der bare andre som sansede hvad han var, og derfor var de bange for ham. Oswald klukkede ved tanken, der var et eller andet morsomt ved at andre troede at han var farlig.

Oswald trak vejret dybt, før at han viftede med den ene hånd, lidt i signal til hun kunne komme tættere på, hvis hun ville.

Da den mystiske person i hjørnet havde viftet med den ene hånd, fik det hende til at tænke at han måske ville snakke med hende, eller have hende hen til sig. Hun valgte at tage hendes krus med ned til ham, og gik forbi nogle mænd der slikkede sig rundt om munden, men hun fortsatte med lidt rystende bene. Godt nok var hun en smule bange, for at de pludselig ville æde hende, eller noget andet frygteligt, men hun havde dog valgt at gå hen mod personen der viftede med den ene hånd. 

For hende så hun det blot som en venlig gestus, og hun fik et lille smil frem på læben, da hun nåede hen til ham. Hun trak en stol ud overfor ham, og satte sig ned. Kruset satte hun på bordet, og hun strøg en hårtot væk fra ansigtet så hun lidt bedre kunne se ham. Hendes øjne hvilede sig på ham, denne person her kendte hun bestemt ikke, men der var mørkt, så det var også svært at se ham. 

Hun lænede sig lidt ind over bordet hen imod ham, smilet blev siddende på ansigtet, og hun lagde hovedet lidt på skrå. Hun betragtede ham nærmere på den distance der nu var blevet imellem dem, hvilket også havde gjort at hun kunne se ham lidt bedre. Han så ganske venlig ud, hvis man så bort fra at han kunne se uhyggelig, og dog så så han ikke så uhyggelig ud som alle de andre personer der var herinde.

"Jeg hedder Leah"lød det ud ad hendes læber, og hun rakte en hånd der rystede en lille smule frem mod ham. Okay måske var hun stadigvæk lidt bange, men man kunne da heller aldrig vide hvad der ville ske. Hun holdte blikket på ham, blot for at se om han ville svare, eller om han ville tage imod hendes hånd.

Oswalds blik blev på elveren som hun gik over imod ham, et eller andet sted var det nok smilet som fik Oswald ud af de mange tanker om hans rejse imod syden for vinteren.

Nervøsiteten kunne Oswald tydelig se, han næste smage den fra luften omkring hende som hun satte sig ned. Som hun præsenterede sig selv for ham, kunne Oswald snildt give hende et hvilket som helst navn, hvis han ville. ”Oswald” sagde han kort som han række den lidt lange blege hånd hen over bordet for trykke hendes.
”Jeg ved hvad du tænker, eller delvist. Hvad for mystisk mand som migselv til vifte dem herover, svaret er at de ligner en som alle havde tænkt sig at spise, hvis de blev efterlad alene meget længere” han kunne tydelig se mændene bag ved hende, som de gave ham et lidt drabelig blik. Ikke at han selv var bange, han kunne godt knus en person uden at løfte en finger. Men unødvendig vold, var spild af tid.

Oswald satte sig tilbage i hans stole, han virkede helt klart mere afslappet. Selv ved et farlig selskab som det, der var i kroen.

Da han valgte at trykke hendes hånd, trykkede hun den lidt mere før hun gav slip på den. Hans hånd var kold, det kunne hun hurtig mærke, dog vidste hun intet om hvorfor den var kold, måske han ikke var et menneske, eller væsen som hende. Et væsen som hende, den var hun næsten sikker på at han ikke var, for han udstrålede ikke ligefrem elver, eller udstrålede den varme som hun havde. Måske det var udseende der gjorde det, det gik hun ud fra, og lod smilet på hendes læber brede sig, og hendes øjne søgte ned mod hendes hånd der havde trykket hans. Da hun gav slip, lænede hun sig lidt tilbage, og kunne se at krofatter kom hen til dem med det krus, som han havde fornemmet og taget som foreslag, ved de blikke hun havde sendt ham, og smil hun lige fik sendt.

Selvom der ikke lå noget i det, så gik krofatter måske ud fra at en elver som hende var til mjød, eller andet klassisk der måtte være. Dog havde Leah intet imod det, og kunne godt lide smagen af mjød, så det gjorde intet for hende"Hyggeligt at møde dig Oswald"svarede hun med glad stemme, og lod hendes øjne hvile sig på ham. Det ene ben blev lagt over det andet, blot så hun sad lidt bedre på stolen, og placerede begge hænder rundt om kruset der stod på bordet. Ved det han sagde, lyttede hun og kunne ikke lade være med at grine muntert, det var mystisk, måske lidt underligt, men det var også pænt af ham, Leah tog en stor slurk af kruset, og lagde hovedet på skrå"Ja der er så mange blikke der fortæller mig at mange ønsker at spise mig"sagde hun og kiggede lidt rundt på de forskellige folk der sad herinde.

"Vil du også spise mig"spurgte hun bare ud i den blå luft, sådan rimelig spontan, blot for at høre. Hun håbede det ikke, han så ret venlig ud, selvom der også lå noget mystisk og lidt uhyggeligt over ham.

Oswald kunne ikke holde den lave latter tilbage, ”Der findes et hav at måde at spise en person på. Det er nødvendigvis ikke alle der vil gør det fysisk,” han kunne ikke lade være med smile. Som dæmon, og herre over hans eget kæledyr, var Oswald fuldkommen klar over hvad der skulle til for at han kunne spise en person både fysisk og mentalt.
”Men den slags leg, er reserveret for mere private rum” sagde han lidt efter. Et eller andet fortalte Oswald at han måske godt kunne lege lidt med elveren, han var trods alt god til den slags leg.
”Fortælle mig, hvad fik dem til komme herind?” sagde han, hans første gæt var nok bare for varmen og for at drikke, nummer gæt var hun måske ikke var helt forsvarsløs. Man kunne jo aldrig dømme en person helt på deres udseende. 

Det gjorde hende rigtig meget nysgerrig det han sagde, især da ordet leg kom ud af hans mund. Hun lod en hånd hvile sig på hendes kind, og hendes øjne hvilede sig på hans ansigt. Det var rart for hende at hun nu kunne sidde og se ham tættere på, eftersom at han så meget mere dyster ud på afstand, lidt mere uhyggelig også. Da hun så var kommet tættere på, kunne hun se at han faktisk havde noget venligt over sig. Hun smillede, og løftede kruset op til munden, tog en stor slurk, og satte det ned på bordet igen. Hvis hun skulle vælge at lege med en af personerne herinde, ville hun nok vælge Oswald, eftersom de andre havde et mere uhyggeligt blik, samt de alle så ud til at sidde med skumle planer, hvilket gjorde hende utryg, og lidt mere nervøs end hun allerede var. Hun lod blikket falde ned mod kruset, og valgte at lægge begge hænder rundt om det. Hun havde fortsat et smil på læben, og kunne så småt mærke nogle hårtotter kom ind foran hendes ene øje, dog fjernede hun det ikke, det generede hende ikke sådan helt vildt meget i øjeblikket"Hvad laver du herinde helt alene"spurgte hun så i en venlig tone, med et præg af nysgerrighed. 

Da han nævnte at den slags leg, var mest hentydet til private rum, var hun blevet endnu mere nysgerrig, især fordi hun gerne ville vide hvad leg det var han mente. Gad vide, om det var en sjov leg, eller om det var noget helt andet noget, det var svært at regne ud. Hun var rigtig nysgerrig, og kunne ikke lade være med at smile lidt større, og kiggede op på ham"Hvilke lege tænker du på"spurgte hun så undrende, med hovedet på skrå. Hun lænede sig lidt tilbage i stolen, og kunne mærke at hendes fod havde rørt hans under bordet, hvilket ikke var meningen, godt nok var det ikke så hårdt, hendes fod var blot puffet lidt til hans. 

Hans spørgsmål om hvad hun lavede her, fik hende til at kigge lidt rundt på de forskellige personer der sad herinde. Hendes blik mødte nogle af dem indimellem, og det fik hendes hår til at rejse sig ved tanken, samt hun begyndte at ryste en lille smule. Så vendte hun blikket tilbage på ham igen"Jeg ville blot have lidt at drikke, og se mig omkring"svarede hun med et smil, mens hun sad med kruset i hænderne, og vippede lidt med den ene fod"Og så ville jeg se om der var en der ville holde mig med selskab, eftersom det er ensomt at gå rundt alene"fortsatte hun så, efterfulgt af en munter latter. Hun flyttede ikke blikket fra ham, men lod hendes øjne hvile sig på hans ansigt, han så ganske sød ud, der var skam også noget tiltrækkende over ham.

”Det er en længere historie at forklare, men jeg på vej tilbage sydpå for besøge den klan som jeg kommer fra,” Oswald havde ikke tænkt sig at uddybe hvordan at et hans møde havde ført til døden, plus de mange dage i dæmonriget. ”Jeg kunne fortælle dem mange ting om hvad der sket, men for min egen sikkerhed og deres vil jeg nok ikke tag den samtale her,” Oswald var godt klar over at der var flere dæmon eller andre som nok ville svinge øksen hvis han talte for tydelig om hvem han var.

”Men det kostede mig, min daværende krop” sagde han. Det unge udseende var ikke som det han selv havde, han besatte kroppen for kunne finde en anden løsning, også når han måske engang kom tilbage fra syden, kunne han igen være sig selv. Der ville selvfølgelig ske en masse drama når den tid kom, hans var formod som død, og hvis han dukkede op af blå luft, ville de nok vække blikke.

Som han sad der, lyttede han til hvad hun sagde. Oswald kunne ikke lade være med lave en lav latter. ”Hvem ved,” sagde han kort for drille lidt. ”Alle slags fantasier tæller, i min verden” sagde han lidt efter. Ikke at han prøve at hentyd til de seksuelle, faktisk var han ikke så tiltrukket af den slags som han var tiltrukket af tanken om andre i smerte.
Så det var bare ren nysselighed? Den slags kunne være farlig, i sær i Tusmørkedalen. ”Jeg kan forstå dem på den plan, at rejse alene gør tit at man svaner selskab plus en varm seng at sove i, efter flere dage på jorden” det var nok også derfor at Oswald altid havde sit stop her på kroen, han kunne hvile sig, og rejs videre efter en til to dage. 

Det var nærmest som om hun lyste op ved de ord han sagde, for det var næsten hvad hun selv tænkte på. Hun savnede følelsen af at ligge i en dejlig blød seng, en seng der var varm, og som man bare kunne ligge i dagen lang næsten. Det at hun havde rejst alene, havde gjort savnet til en sang større, men det havde også været en kold rejse, og det fik hende til at kigge ned mod kruset der stod på bordet. Hun greb fat rundt om det, og tog en stor slurk, og lænede sig lidt tilbage i stolen, hun sagde ikke noget, men kunne nærmest forstille sig hvordan det måtte være, at ligge en blød seng, hvor afslappet det måtte være, hvor varmt det ville føltes. Så kiggede hun op på ham igen, og sendte ham et smil, og hun skulle til at række kruset hen mod ham, men hendes fod ramte ind i et af bord benene, og hun kom til at spilde noget mjød på ham. Hun rejste sig op, og skyndte sig at gå hen til ham"Det må du altså virkelig undskylde"lød det fra hende, og hun kiggede rundt efter noget at tørre det væk med, dog kunne hun ikke se noget. 

Så hun gjorde, hvad virkede som den hurtigste, og bedste idé, så hun rev et lille stykke af hendes top, og begyndte at tørre noget af mjøden væk fra hans overkrop. Dog vidste hun slet ikke, hvordan han faktisk havde det med det, men hun ville blot være venlig. Mens hun var igang med at tørre det væk, kunne hun se ham tættere på, og hans udseende fangede hende kort, og hun glemte helt at tørre videre, det var som om hun bare stod i trance, og måtte ryste hovedet kort, for at vende tilbage til virkeligheden igen"Kan du tilgive mig"lød det så ud af hendes læber, og hun stoppede kort med at tørre hans overkrop fri, men holdte blot stoffet fra hendes top ved midten af hans brystkasse. 

"Jeg vil gøre hvad som helst, bare du kan tilgive mig for mit uheld"sagde hun og nærmest sendte ham et håbfuldt blik. Der bredte sig et lille uskyldigt smil over hendes læber. Hun strøg en hårtot væk fra øjnene, så hun kunne se ham, for hans udseende havde fanget hende. Dog var hun også nysgerrig efter at vide mere omkring de fantasier han havde nævnt, men mon ikke hun kunne spørge ind til det, efter at han måske havde fået en tør trøje på, eller måske noget andet. Hun kunne mærke hendes øjne gled ned ad hans overkrop, og måtte nærmest kort kigge væk fra ham, for ikke at få nogle forkerte ideer, og hentydninger, dog var det allerede forsent"Det var meget jeg spildte udover dig, det er jeg igen virkelig ked af"sagde hun og undskyldte en gang til, mens hun sendte ham et lille smil.

Da kruset blev spildt udover ham, kiggede Oswald ned før at han komme med en rolig latter. ”Det er så en måde at få opmærksomhed på,” sagde han som han løftede sit blik op imod Leah, hun var så ihærdig i gang med prøve på at få mjødet væk fra han ikke helt kunne lad være med klukke i morskab.

”Jeg har skam en reserve skjorte ovenpå,” sagde han med et lille blik, nok havde han ikke forvente at hans skjorte skulle blive våd, men han kunne jo bare skift den ud og vaske den anden sener. ”Det er okay, du er ikke den første som vækket min opmærksomhed på den måde” sagde han med et lille smil.

”Men, jeg må nok heller skifte tøj eller bliver det bare klisteret, sener” faktisk var der et eller andet han godt kunne lide ved den slags, ikke hvis det var en hans kæredyr, eller hans slaver, men Leah var ingen af disse og derfor så han ikke en årsag til at blive sur på hende, i sted var det bare god morskab.
Oswald længde sig frem i stole ”De kan komme med oven på, hvis de vil?” sagde han næsten i en hviskende stemme før at han flyttede sig fri fra den behagelige stol.

Oswald gik hen imod trappen som ført op til værelserne, han gik en smule ned gangen, før at han kom til den dør som førte ind til værelse som han havde lånt for natten. 

Hans spørgsmål behøvede hun ikke tænke så meget over, og gav et nik fra sig, og valgte at gå efter ham. Hun var enlig lidt spændt på at se, hvordan det så ud ovenpå, det var nemlig ikke så tit hun var ovenpå i en krop. Generelt var det enlig heller ikke sket før, at hun havde spildt mjød udover en person før, og da denne person hun var i selskab med ikke ligefrem udstrålede menneskelighed, eller andet, måtte han være noget andet. Det fik en klump i halsen til at føltes større, men hun tog en indånding, det var da ikke så slemt indtil videre, han havde jo ikke gjort hende noget. I hendes øjne virkede han ganske rar, og venlig, dog kunne det altid være hun ville blive overrasket måske over noget hun ikke havde set komme.

Da det så ud til at stoppede ved døren til et af de værelser, som lå ovenpå, kiggede hun mellem døren til ham. Hun smillede lidt, og følte stadigvæk for at undskylde til ham igen men eftersom hun allerede havde gjort det, 3,4 gange tænkte hun at det nok også ville blive træls hvis hun undskyldte hele tiden"Har du haft værelse her i lang tid"spurgte hun undrende og kiggede på ham, før hun  ventede på at han ville vise hende værelset, dog det var næsten ligefør at hun slet ikke kunne holde koncentration, mest fordi skjorten han havde på var blevet lidt gennemsigtig, det så hvertifald sådan ud, hvilket gjorde at hun godt kunne ane hans muskler

"Er du sikker på det ikke gør noget at jeg har spildt mjød på dig"nævnte hun so hun lænede sig op ad dør karmen, mens hun lod hendes blik glide ned mod gulvet.

Han rystede kort på hoved, ”To-tre dage nu, jeg har måtte overveje om syden var det rette svar, eller om jeg skulle blive mere nord på” sagde han. Oswald havde ikke tænkte sig at tale dybere om dæmonisk politik, det emne var tungt og kedelig nok.
Som hun lænede sig imod døren trak en han en smule tættere på som et rovdyr, men med et mildere blik, ”Ikke med mindre at de vil være vaske dame?” sagde han med lille drillende smil. Han kunne godt se morskaben ved den scene, måske kunne han ligefrem drille hende mere på den måde.
I sted, trykkede Oswald ned i døren, han bruge en hånd til at guide hende indenfor baglæns. Han lod hoved hvile en smule på skrå, som han vendte hende om. Soveværelse var måske ikke det største af slags, men det var heller ikke så vigtig, sengen var mere det som havde talt til ham. ”Også kan de lysne mig ud min skjorte” sagde han med en mere drillende stemme. 

Følelsen af at hun blev guidet baglæns ind på værelset, gjorde at hun blev lidt genert, dog holdte hun blikket på ham, og gik baglæns ind på værelset, det var ikke noget hun havde regnet med. Det gjorde intet for hende, og da hun så stod inde på værelset med ham, kiggede hun rundt blot for at se, hvordan det hele så ud, og her var ganske hyggeligt. Synet af sengen fik hendes blik til at blive stort, og uden at svare ham, løb hun nærmest hen mod sengen, smed sig ned i den, og foldede armene ud, samt benene. Hun lukkede kort øjnene, mens et smil bredte sig over hendes læber"Det her har jeg savnet"lød det kort fra hende, i en næsten nydende stemme.

Hun havde ikke fået tilladelse fra ham, men hun var næsten nød til at mærke sengen, og den var dejlig blød. Følelsen af stoffet der rørte hendes ryg føltes rart, og hun kunne næsten ligge her i flere timer. Med øjnene lukket lidt, hørte hun hvad han havde sagt, eller det vidste hun godt, hun havde bare glemt at svare ham"Lysne din skjorte, den er da fin som drivvåd"drillede hun ham, og kunne ikke lade være med at grine muntert. 

Hun åbnede øjnene, og drejede hovedet hen mod hans retning, hun lagde en finger ved hendes mundvig, mens hun nærmest kiggede uskyldigt på ham"Din seng er så blød, og dejlig"lød det fra hendes læber, i en blid tone, ja det var nærmest tydeligt at høre, at hun godt kunne lide at ligge i hans seng. 

Oswald klukkede med en munter lyd, han havde tænkt den samme på dagen hvor at han ankom. En seng var et himmelsk syn, når man var ude i naturen i lang tid. Han havde krystaller nok til kunne blive på kroen, frem til foråret, men han ville nok blive træt at det.

Da Leah kommentere på hvad han havde sagt, kunne han ikke lad være med at adlyde en smule. Han brugte kun en ene hånd til at knappe sig løs, mens at han krydsede gulvet. Han kom i tanke om døren bagved ham, og med sving med den frie hånd fik han til at lukke sig selv i, det glæde ham en smule at han evner var med tilbagevende kontrol.
Da den sidste knap var åbent, var Oswald selv ved sengen. ”Alle senge er bløde, når man ikke sover i dem lang tid” sagde han med lille smil. Han trak skjorten ned fra hans skuldre og mere bleg hud blev synlig. Oswald huskede ikke sig selv om bleg, men nu var det heller ikke hans originale krop.

Skjorten faldt til jorden, som han plads på sengen ved siden at Leah. ”Nu det lige før at man bare kunne blive her for evig” sagde han med lille smil. Hvis der var en ting som der kunne for Oswald til blive i hans seng for evig, var det en kvinde, eller en mand. Kønnet var faktisk lige meget, når bare person var smuk.     

Hun burde måske rejse sig op fra sengen, men det var bare så svært, især når hun lå så godt. Den var dejlig blød, måden den rørte hendes ryg og krop på var fantastisk, selvom hun havde tøj på, så var det en rar følelse. Synet af hans overkrop der kom frem fra skjorten, gjorde at hun helt glemte hvad hun skulle sige. Hun vidste hun var ved at sige noget, men glemte det helt ved synet af Oswald s overkrop, selvom han var bleg, så han var ganske flot i hendes øjne. Hun rakte en hånd frem mod hans overkrop, og placerede den midt for på hans bryst"Du har en flot overkrop"røg det bare ud af hendes mund, helt uden at tænke det igennem, for hun kunne da godt lige have tænkt lidt mere over, hvordan de ord skulle komme ud ad hendes mund, men sådan var det jo.

"Ja alle senge er virkelig bløde, jeg har aldrig oplevet en seng der ikke var blød"sagde hun og grinte muntert, mens hun fjernede fingeren fra hendes mundvig. Hendes øjne hvilede sig på hans øjne, og hun gad ikke kigge væk fra ham, ligenu havde han fanget hendes opmærksomhed, som han havde nedenunder, og nu var de kommet ovenpå, ind på hans værelse, og nu lå hun i hans seng, og han var ved siden  af siddende på sengen.

Han havde helt ret, det var som om man kunne være her foraltid, her var så hyggeligt, selvom man bare lå i sengen, og slappede af. Hun lukkede øjnene igen, og vendte hovedet mod loftet"Det er som om der kommer en ny energi til en, når man bare ligger afslappet uden at lave noget"hun kunne ikke lade være med at smile over ordene, mens hun lod hendes hånd glide lidt ned ad hans bryst, mens stoppede lidt efter lidt.

Det var åbne ord som fik Oswald smile mere, det vækkede hans ego en smule. Han var godt klar over at han havde været en smuk dæmon, men han følte tit at hans overtagede krop var smukkere. Selvom den var yngre end hans egen, var det ikke et problem for dæmon, de var tidløse væsner.

”Så det syntes du?” sagde han som han lænede sin en smule ned, indover hende. Hendes hånd kunne blive hvor den var, det generede ham ikke. ”Jeg deler din tanke, men er du sikker på at det kun er sengen?” sagde han måske mere drillende. Selvom han var i en position, som ikke var fuldkommen behagelig, kunne hans stadig række en hånd ud for at rør ved Leahs hår, han forsatte ned imod hendes tinding, kind, hals. Hans hånd til stop ved kanten af hendes skuldre, måske søgte han lov til at forsætte ned ad. Han var trods alt ikke en af de dæmoner som bare gjord hvad han lyster fortalte ham.

”Der er altid en fordel ved at blive i sengen indtil sent på dagen,” Oswald kunne selv blive i sengen dagen ud, med sig selv eller andre, beklædt eller nøgen. Han savnede lidt det liv, at kunne vågne på til morgenmad som var klar, at kunne gå beklædt som han ville, at han person der ventede på hans seng når dagen var slut.     

Da han lænede sig ned mod hende, lod hun hendes øjne følge ham lidt, før hun bed sig en smule i læben da hun kunne mærke hans berøring mod hendes kind, hals, samt tinding, det var som om det gav elektriske chok igennem hele hendes krop. Intet dårligt overhovedet, det var en rar og fristende følelse, det var som om hun ville have mere, det var som om hun nærmest havde kastet sig selv hen mod ham, som et stakkels lam. Bidet i hendes underlæbe slap hun lidt, efter at hun kunne mærke at han stoppede, og det gjorde nærmest at hun lænede sig lidt tættere på ham, lagde sig på siden, mens hun kiggede på ham"Du må ikke stoppe..."lød det nærmest lokkende fra hende, mens hun igen ikke kunne lade være med at bide sig i underlæben, mens hendes hånd hvilede sig mod hendes bryst udenpå toppen. 

Om det var lidt unfair at han havde bar overkrop, og at hun havde top på, var hvad det var. Ellers kunne den sagtens ryge af, eller han kunne tage af, hvad der nu var lettest, og skete. Hun betragtede ham, og savnede nærmest hans berøringer, det var rart, det føltes rart, men sådan var tit hvergang nogen rørte ved hende, det var altid som om det bare tændte hende hurtigt, og som om der tit blev sendt elektriske chok igennem hendes krop"Du har en flot krop"lød det fra hende, mens hun kiggede lidt genert væk, og bed sig i underlæben igen, hvorefter hun lagde en finger ved mundvigen.


Om hun var sikker på det kun var sengen, langt fra... Hun ville ikke indrømme det i øjeblikket, men der lå måske lidt mere i det, end hvad hun lige havde troet der skulle ske på hans værelse, og dog så var det som om hans overkrop, og udseende hurtig havde fanget hende"Du frister mig"lød det næsten halvt stønnende fra hende, mens hun lagde hovedet på skrå, og bøjede begge benene, så de stod på sengen lidt spredte, så meget de nu kunne for nederdelen hun havde på.

Et mindre uskyldig smile brede sig på hans læber, hvis hun ville have ham måtte hun selv tigge om det. Oswald lænede sig ned så hans mund var en centimeter fra hendes øre, ”Så må du heller være klar til at klæde dig af” man kunne næsten smage det mere luskede men charmende smil på hans læber.

Oswald rettede sig tilbage, han kravlede op imod sengens mange puder som han satte sig til rette. Det var nok sadisten i ham, som ønskede at se om hun ville adlyde. Den slags var nemlig en ting som der kunne betage ham meget. ”Med mindre” sagde han, i mens at hans øjne betragtede det mere vulgær udsyn som hun efterlad.

Posistion som hun indtog på sengen, satte en anden slags sult i gang i ham. Så han fristede hende, den slags kunne sagtens arbejde med, selvom det havde været over en uge siden, gik sadisten aldrig tabt i ham. ”At du heller vil vask min skjorte, nøgen” sagde han, han kunne se det billede. En fantasi som kunne være spænende på sin egen plan.
”Eller hedder det tøjet af, og på knæ foran mig” sagde han.     

Da han valgte at sætte sig op ad mod puderne, så han sad bedre tilpas, kunne hun ikke undgå at følge med øjnene, hun så alt han lavede, fulgte hans bevægelser. Fortsat lå hun bare der på sengen, med hovedet vendt mod loftet, og fik et skævt smil frem på læben, så valgte hun at sætte op i sengen, hun valgte ikke at sige noget, men kiggede på ham, mens hun valgte at tage toppen af, så hele hendes overkrop var blottet for ham. Hun lod en hånd kærtegne hende selv ned langs siden, mens hun så valgte at fortsætte. Hun kunne ligeså godt tage nederdelen af også, så den røg af, og hun kastede toppen samt nederdelen ned på gulvet.

Så kravlede hun nærmest hen over ham, hun placerede et ben på hver side af ham, og sad blot der helt nøgen, ikke fordi det gjorde noget for hende. Hun havde været så vant til sådan noget her, hun lagde en hånd på hans bryst, og holdte øjenkontakt med ham, fordi hun så ingen grund til at kigge væk fra ham. Da han fortalte om hans fantasi lyttede hun, det var enlig noget hun godt kunne forstille sig , at hun kunne gøre, dog var der mange ting hun kunne forstille sig selv gøre.

"Hvad vil du have mig til at gøre, jeg kan tilfredsstille dig hvis du ønsker det"lød det fra hende, mens hun gjorde som han havde bedt hende om. Hun gik ned på knæ over ham, og bukkede hovedet ned, uden at vide hvad hun skulle, og hvad han havde tanker om. Det bedste ligenu, var vel at lytte og bare gøre som han havde sagt hun skulle gøre, og det var sandt hun kunne godt tilfredsstille ham, det havde hun prøvet før, og hun var jo en skøge, det var nærmest en del af hendes job.

Et smil bredte sig over hendes læber som hun sad der, over ham med hovedet bukket ned, og lidt valgte at sidde på knæ overfor ham. Hun placerede en hånd ved hendes bryst, mens hun lukkede øjnene"Min krop er din til hvad du måtte ønske"lød det fra hende enlig ganske venlig, og blidt.