De varme kilder i Elverly var lige hvad Leah trængte til, især fordi hun aldrig rigtigt havde været her. Hun havde hørt en masse snak omkring de varme kilder fra andre elvere, og de havde alle sagt at det var et sted, hvor man skulle tage hen, så det havde Leah gjort. Hun havde stået lidt og betragtet kilderne, de så så smukke ud, helt fredeligt og hyggeligt, og hun havde som altid det sædvanlige på af påklædning, nemlig en nederdel, en top, og et par sandaler med en hæl på. Vejret var meget dejligt, solen skinnede lidt ind imellem træerne, og der var kun en stille vind der rørte sig. Et smil bredte sig over hendes læber som hun stod og kiggede rundt på omgivelserne, her var virkelig hyggeligt, og her kunne hun sikkert godt bruge meget tid ved. Hun lod øjnene spejde rundt, der var ikke nogen at se, og hun havde heller ikke hørt nogle, det eneste hun kunne høre var nogle fugle, og dyr der rendte rundt og larmede.

Hendes bølget mørke hår hang løst, og hun trådte lidt tættere på de varme kilder, aldrig havde hun set sådan noget før, men ikke tale om at hun ville stå meget længere og kigge på. Nej hun ville mærke vandet på egen krop, hun ville mærke hvordan det måtte være at stå i det. Leah smillede en smule for sig selv, og fik hevet toppen af sig, derefter nederdelen, derefter røg undertøjet, og skoene. Hun var ikke pinlig over hendes krop, selvom der var ar næsten over det hele, så gjorde det ikke noget, hun havde lært at elske det, selvom det måske ikke udstrålede skønhed. De ar havde kun været takket været hendes far, og det have været frygteligt alt det som var sket. Hun trådte så ned i vandet, og kunne hurtig mærke hvor varmt det var, det var dejligt, ja det var meget afslappende, efter at have stået lidt i vandet og lukket øjnene en smule bare for at nyde det lidt mere, besluttede hun sig for at sætte sig ned i vandet. Følelsen af det varme vand der dækkede næsten hele hendes krop på nær overkroppen, som bare var blottet, det tænkte hun ikke på, og lagde hovedet lidt tilbage og lukkede øjnene"Så dejligt"sagde hun bare afslappet med et smil på læben. Om der enlig ville komme nogen forbi, eller støde ind i hende vidste hun ikke, hun havde ikke set nogle, men måske der var nogen i nærheden, og hun havde slet ikke tænkt på at hele overkroppen var blottet, den nøgne hud kunne ses, hele bryst partiet kunne ses, og hun følte ingen skam, hun nød bare det varme vand mod hendes krop"Mhmmm"lød det så fra hende i en lav tone.

De varme kilder havde han aldrig besøgt før, og det til trods for at han havde været i Elverly mange gange!
Denne gang agtede han dog at besøge dem... det kunne jo ikke skade, når han nu alligevel var i nærheden, vel? Det værste der kunne ske var, at en skovelver eller tre opdagede ham.
Og det var som regel ikke et stort problem.

Han var klædt i en sort skjorte, mørke bukser og læderstøvler - våben, taske og rejsekappe var gemt tilbage i hans lejr dybere inde i skoven.
Der var ingen grundt til at vade rundt med disse ting hele tiden.

Da han trådte frem fra træernes skygge og lod sit mystiske, lilla blik glide hen over området, kunne han naturligvis ikke undgå at få øje på kvinden.

"Jamen dog." kom det fra ham, som han roligt trådte nærmere.
"Kun én? Jeg troede næsten her ville være flere."

Lyden af nogen var kommet kunne hun sagtens høre, og det fik hende hurtigt til at kigge sig over skulderen, blot for at hvem eller hvad det var. Hendes øjne blev mødt af en person der så ganske mystisk og nærmest lidt ond ud i følge hende, det var som om han udstrålede det på en mærkelig måde. Dog var der også noget der fangede hende, men hun valgte ikke at gå mere i dybe med det.  Siddende i det varme vand med overkroppen dækket af vand, kiggede hun på personen der var kommet, for gad vide hvad han lavede her, og hvad han mon ville. 

Leah sendte ham et forsigtig smil, og kiggede væk fra ham kort, hvorefter hun lænede hovedet tilbage en smule, hun nød det varme vand rigtig meget, følelsen af det ramme hendes hud, varmen der nærmest kærtegnede hendes krop, både overkrop og underkrop"Har du mærket vandet, det er fantastisk"sagde hun med et stort smil på læben, og hun drejede hovedet en smule for at kigge hen på ham igen.

Hun lod øjnene glide ned ad ham, og op på hans ansigt igen. Han så ret mystisk ud, dog også interessant, det var som om hans lilla øjne blev undgået af hende med vilje. Hun havde nærmest travlt med at studere hans påklædning, og krops bygning, hvilket måske var ret underligt. Skulle hun rejse sig op og række en hånd frem mod ham, det ville virke venligt, men så igen så ville han se hende helt nøgen, men så igen det var ikke noget hun havde noget imod"Det plejer der nok også at være"svarede hun med blid stemme, og rejste sig op, så hun stod i vandet der stadigvæk dækkede lidt"Hvad er du, og hvad laver du her"spurgte hun undrende med et forsigtig smil.

Hvad...? Endnu en kvinde, som ikke virkede til at frygte ham?
Unaturligt... han var jo trods alt en mørkelver!

Ikke desto mindre, var det nu ikke en dårlig ting.
Blot overraskende.

"Nej, jeg har ikke mærket det. Men jeg tager dit ord for, at det er behageligt." sagde han og smilede let.

Han hævede det ene øjenbryn ganske let, da hun pludselig rejste sig op.
Hvordan turde hun blotte sig sådan, overfor en fremmed mand?
Selvfølgelig lod han da blikket glide ned over hendes spinkle krop - og selvfølgelig var hendes bare mave hans største fokus - men kun for et øjeblik, før han hævede blikket igen.

Hendes ord afslørede, at hun aldrig havde mødt en af hans race før.
"Jeg er en mørkelver, nysgerrige pige... og jeg er her fordi jeg var nysgærrig. Jeg har ikke set kilderne før."

Da han nævnte hvad han var, var det som om hun lyste op en smule, og kunne slet ikke undgå at læne sig lidt ind mod ham, og lagde armene rundt om ham i et kram, og uden helt at tænke på balancen, fik hun væltet sig selv bagover, og hevet ham med. Det var ikke planen, men så igen det var vel også en start at lave når man mødte nye mennesker. En fremmed person hun lige netop havde mødt, og set før, og så kaster hun armene rundt om ham, og vælter dem bagover ned i vandet. Se det var ikke lige noget hun havde regnet med, men sådan var det jo. 

Da hun kom op til overfladen spyttede hun lidt vand ud ad munden, og kiggede rundt for at se om hun kunne få øje på mørkelveren. Måske det ikke var så heldigt at hive en fremmed person med i vandet, den at kende den person, og med hende helt nøgen, og ham med overtøjet på og det hele, var det måske ikke noget der skete hver dag.
"Mørkelver..."gentog hun så, med en tænkende mine, men smillede stort da det så ud til at han kom op over overfladen igen"Jeg er en skovelver"svarede hun glad og stolt.


Havde han aldrig set kilderne før, hun åbnede munden overrasket, og havde helt glemt hendes arme var lagt rundt om ham, og lod øjnene glide ned ad ham. Det gik op for hende at han var blevet våd"Det er jeg ked af, det var ikke..."stoppede hun sig selv kort, og tog armene til sig, hvorefter hun rykkede sig lidt væk fra ham"Kilderne er dejlige, man kan tit føle sig afstresset og fyldt af energi blot ved at være her"sagde hun med et smil.

Zane var så overrasket over hendes næste gerning, at han ikke formåede at reagere før det var for sent.
Han røg i vandet med overraskelsen malet i ansigtet, og da han kom op igen, havde hun stadig armene om ham.
Dog trak hun sig ret hurtigt.

Hvad... i alverden var det der lige var sket?

Han stirrede på hende, mens han fjernede en våd, hvid lok fra ansigtet.
"Jeg kan se du er en skovelver... ved du slet ikke at de fleste mørkelvere ville elske at skære dig op, og grine mens du dør langsomt af det?"

Det var sandt... 

"...når de altså er færdige med at 'lege' med dig." tilføjede han, men blev stående stille i det varme vand.
Hendes ord om afstressende vand blev ignoreret.

Det han sagde gjorde straks at hun mest af alt havde lyst til at løbe væk fra ham, det lød ondt, og grusomt, og det ville hun bestemt ikke opleve. Hun kunne mærke hele hendes krop langsomt begyndte at sitre en smule i vandet, ja benene var begyndt at ryste en smule, og hun holdte rundt om sig selv. Hendes øjne kiggede væk fra ham, mest fordi hun ikke ville møde hans øjne efter de ord der lige var kommet ud ad hans mund.

"Er det noget du gør"spurgte hun så med en lidt rystende stemme, og trådte bagud, men kom i stedenfor til at vælte forover så hun nærmest fik væltet dem ned i vandet igen. Da hun kom op til overfladen endnu engang, kiggede hun på ham, og fik mødt hans øjne, og hun sendte ham et forstig smil"Vil du ikke lade være med at skære mig op, jeg vil gøre hvad som helst"sagde hun mens hun lænede sig lidt ind mod ham, og uden at tænke over det strøg nogle af hans våde hårtotter væk fra hans ansigt.


Nu stod de foran hinanden igen i vandet, og hendes øjne gled lidt ned ad ham, og hun lod være med at røre ved hans hårtotter mere end hvad hun havde gjort allerede. Sikke noget flot hår, det fascinerede hende en smule, samt hans udseende, men det var slet ikke noget hun sagde"Kan i mørkelver da ikke lide os skovelver"spurgte hun med hovedet på skrå, og lagde en arm rundt om sig selv.

Endnu en gang fik hun væltet dem begge omkuld, i et komisk, halvskræmt stykke vanvid!
Men i det mindste havde han da jaget lidt skræk i livet på hende...

Zane kom op igen, lettere skulende, og undrede sig over at hun fortsat var tæt på ham.

Han spyttede lidt vand ud, og sagde:
"Jeg har ingen planer om at skære dig op... det var et eksempel."
...selvom det sagtens kunne ende sådan lligevel, hvis hun blev ved med at fælde ham!

"Vores racer er sjældent begejstrede for hinanden." sagde han og trådte et lille skridt væk fra hende.

hans ord lyttede hun til, og kiggede lidt på ham, og blev helt overrasket over at høre hvad han sagde, for hvordan kunne det være. For hende gav det ingen mening, og hun kunne slet ikke forstå det, var det fordi skovelver tiltrak andre racer så meget, eller måske var en skændsel for deres race. Hun rystede kort på hovedet, nej det måtte ikke være sandt, og efter at have stået lidt i vandet, tog hun en dyb indånding og trådte et skridt tættere på ham"Jeg kender dig ikke... Hvordan kan jeg stole på du ikke vil gøre det"sagde hun med lidt ryst i stemmen.

Hun stod med lidt afstand imellem i vandet, og kiggede på hans hår, de våde totter så ud til at falde lidt ned i hans øjne, og det var kun fordi det var hvad hun kunne se, så uden helt at tænke videre over det, rakte hun en hånd frem, det var tydeligt at hånden rystede, og hun strøg nogle af totterne væk fra hans ansigt"Hvorfor har du lilla øjne, det er sjældent jeg møder mørkelver med sådan en øjenfarve"sagde hun og lagde hovedet på skrå.

At han havde trådt væk fra hende tænkte hun ikke over, og hendes øjne gled ned ad ham, og hun lagde mærke til hans våde tøj. Det var typisk hende at vælte ham ned i vandet, ikke kun en gang men to gange, sikke noget.. Hun fik et forsigtigt smil frem på læben, og kiggede væk fra ham lidt"Hvorfor kan de ikke bare nyde hinandens selskab"sagde hun med et lille suk, og lagde begge arme hen over hendes mave.

"Det kan du ikke." svarede han med et skævt smil.

Da hun rakte frem, lod han hende stryge hårlokken væk, og stirrede blot på hende. 
Hvor var hun mærkelig... det ene øjeblik virkede hun utryg ved ham, og det andet øjeblik var hun helt oppe i masken på ham...

I det mindste virkede hun ufarlig.

"Så du har altså mødt min slags før..." konstaterede han, og ignorerede spørgsmålet om hans øjenfarve.
Det var en interessant historie, men ikke en han havde lyst til at fortælle enhver.

Da hun talte igen, sænkede han sg roligt ned i vandet.
Nu var han jo våd... så kunne det lige så godt nydes.
"...nogle få af os kan. De fleste kan bare ikke. Noget af grunden er mørkelvernes sadistiske, ondskabsfulde træk." sagde han med et skævt smil.

Et nik kom fra hende da han spurgte hende om hun havde mødt hans slags før, dog var det lang tid siden, og hun lod blikket sænke sig en smule. Hun kørte en hånd igennem vandet, og satte sig så hun kunne se på ham, det var mystisk, der lå noget mystisk over ham. Det var sikkert udseendet der gjorde det, hendes anden hånd flyttede nogle våde hårtotter væk fra ansigtet, så hun bedre kunne kigge på ham"Ja det har jeg, men det er meget lang tid siden"hun sendte ham et lille smil. Hun savnede næsten til tider at møde mørkelver, dog havde hun været forsigtig med de fleste af dem, mest for hendes egen skyld. 

Hun havde hørt om den race før, og da han nævnte at det var hvad han var, var det også som om en interesse kom frem i hende. Hendes øjne gled ned på hendes hånd der gled igennem vandet, det føltes rart, og var virkelig dejligt"Jeg kommer ikke tit her i de varme kilder, hvilket er en skam for her er skønt"sagde hun med et stort smil, og lænede hovedet en smule tilbage, og lukkede kort øjnene.

Hun lyttede til ham, og smilet forsvandt stille, fordi det var noget hun havde hørt og haft fornemmelsen af, og åbnede øjnene og kiggede kort op mod himlen"Det er næsten synd for de fleste mørkelver er nogle interessante og venlige væsner der næsten har fået alt for meget had, eller frygt"sagde hun med et tænkende udtryk i øjnene. 
Det var underligt men det var som om følelsen af vandet der rørte hendes nøgne krop, og i det lidt sænket mørket, under en himmel der var klar, med enkle stjerner, det hele var som om det gav hende lidt mere energi. 

Venlige...? Hun måtte have mødt nogle udstødte...

Som pigen snakkede videre, lænede Zane sig tilbage i vandet og nød det til fulde.
Han lyttede halvt til hendes ord, men var egentlig mere optaget af at vandet var behageligt.

Hun kom her ikke tit? En skam, nu hun tilsyneladende havde al mulighed for det...

Han smilede let af de næste ord hun kom med.
"Interessante og venlige...? Jeg tror du har været helt enormt heldige. De fleste af min slags ville nyde at gøre en som dig fortræd. Det er nok derfor vi er så hadede."

Hun var køn, og virkede ikke som en kæmper... sjovt at hun havde overlevet.
Men hvem vidste, måske ville hun ikke overleve at møde Zane...

Hendes blik blev større ved hans ord, og hun holdte rundt om sig selv, og enlig ikke helt vidste hvad hun skulle sige til det. Ville han gøre hende fortræd, hun var dog vant til det, og havde oplevet næsten det værste af det værste. Men hun kendte ham ikke, så hvorfra skulle hun vide om han ville skade hende. Hun rystede over hele kroppen, men stadigvæk nød vandet mod hendes krop, og hvad hun kunne se så nød han det også.

"Vil..."nåede hun at få ud af hendes mund, før hun kiggede  ned i vandet, lige i øjeblikket turde hun slet ikke kigge på ham. Der var noget mystisk, samt noget ondt nærmest over ham, og hun kunne ikke sætte en finger på om det var godt eller dårligt, det var vel dårligt for hende, hvis det ville betyde at han ville skade hende. Hun strøg nogle våde totter væk fra ansigtet"Vil du gøre mig fortræd"lød det så fra hende, og hun kiggede forsigtigt hen på ham.


Hvad havde denne person tanker om, hun vidste ikke om hun skulle nærme sig ham, hvad nu hvis det kun ville ende galt. Hun holdte blikket lidt på ham endnu, mens hun nærmest lod hænderne glide ned over begge hendes arme, som hun holdte rundt om sig selv.

Han kastede et halvdovent blik på hende, da hun spurgte om han ville gøre hende fortræd.
Det var en ganske køn pige, han havde fundet her... hvilket pudsigt nok var noget, der tilfaldt ham en del for tiden...

"Måske." sagde han,
"Men ikke på en måde du dør af."

Som om det skulle være en trøst...

Zane lænede sig tilbage i vandet, ryggen imod en stor sten, og betragtede hende i stilhed.
Her blev han siddende, ganske roligt.

Hendes blik faldt ned i vandet, og hun tog så en dyb indånding, før hun rykkede sig lidt tættere på ham. At han havde tøj på, og hun ikke havde gjort skam intet, medmindre han selvfølgelig havde noget imod det. Et lille smil bredte sig over hendes læber, og hun fjernede ikke blikket fra ham, men da hun nærmede sig ham, rakte hun en hånd frem mod hans ansigt, ikke for at røre ved det, nej hun strøg en af hans våde hårtotter væk fra ansigtet.

"Har alle af din slags sådan nogle øjne som dine"spurgte hun undrende, men også nysgerrig, helt uden at vide om han ville fortælle det, eller svare overhovedet. vandet i kilden, dækkede kun lige til midten af hendes mave, hele overkroppen var blottet, dog skjulte hun det ikke. Hun så ingen grund til det, eftersom hun var tilfreds med hendes krop, hun var ikke genert på det punkt, eller sart. 

Da hun fik strøget den våde hårtot væk fra hans ansigt, træk hun sig lidt tilbage, men stadigvæk så hun stod foran ham. Det kunne godt se ud som om, hun nærmest ønskede at han skulle røre ved hende, eller vise hende noget.
"En måde  jeg ikke dør på, hvad er det for en måde"lød det så undrende fra hende, med hovedet på skrå, og med blikket hvilende på ham.