Senya vandrede gennem markedspladsen. Det var anden dag i træk at hun var der, fordi hun, sidst hun var der, ikke havde fundet det hun søgte. Det hun søgte var noget der blev kaldt måneskinsliljer. Det var en slags lilje, som skulle plukkes i måneskin, for ellers virkede den ikke. Den havde en blålig farve, når den var plukket rigtigt, og ellers ville den være bleghvid. På den måde var det ikke muligt at snyde med måneskinsliljer, fordi det var tydeligt om det var plukket korrekt eller ej.

Men som hun gik gennem markedspladsen, begyndte det at regne. Hun trak hætten på den brune kutte op, for ikke at blive mere våd end højest nødvendigt. Vandet dryppede fra himlen i store tunge dråber, og ramte Senya på næsen. Hun rynkede på den, næsen altså, og dråben trillede ned af hendes kind, meget lig måden en tåre ville bevæge sig - men det var ikke en tåre.

Mens hun havde travlt med at trække hætten op, stødte hun ind i nogen og faldt på halen. Hun forventede lidt et vrantent 'se dig for!', men det måtte hun vente med at finde ud af, til den anden talte. Hun sagde dog selv 'av!', fordi det gjorde ondt at lande på de grove brosten, især lige på halebenet. Hun rejste sig dog hurtigt op og sagde:

"Undskyld. Jeg så mig ikke for." Til den anden. Og da fik hun endelig øje på måneskinsliljerne.

Markedspladsen det havde været noget tid siden at, hun havde været her, men det var pludselig ændret sig for nu var hun her igen. Regnen gjorde hende ikke så meget udover at det var koldt, og hun mest af alt prøvede at finde et gemmested eftersom hun kun var iført en nederdel der gik skråt ned over knæet, og en tætsiddende top, på fødderne var der et par sandaler med hæl på, ja hun havde enlig kort sagt noget sommer lignende tøj på, så det var klart at hun fandt regnen kold. Plejede der ikke normalt at være solskin på markedspladsen, åbenbart ikke idag, og ligenu, det var typisk. Zoey s røde hår var blevet så vådt at det helt klaskede sammen på ryggen og lidt på brystet, men hun begyndte at løbe fra det sted hun havde stået, hun var nød til at finde et sted hun kunne være fri for regnen.

Følelsen af en der havde løbet ind mod hende, eller hvertifald gjort så hun selv faldt, hun tog sig til hovedet og armen der havde fået en skramme, det havde hun alligevel ikke regnet med skulle ske det her, hun kiggede op for at se hvem det var hun var stødt sammen med, og kunne se en kvinde hun ikke kendte, eller havde set før"Årh tænk ikke på det"svarede hun og skulle lige til at sige undskyld tilbage for at hun selv var løbet ind mod hende, men kunne se at hun slet ikke kiggede på hende men på noget andet"Hvad kigger du på"spurgte Zoey så hvorefter hun langsomt rejste sig op



Hun var blevet endnu mere våd både fra regnen men også fra de få vandpytter der efterhånden var på jorden, hun var selv faldet i en da hun løb og stødte sammen med denne mystiske kvinde her hun ikke kendte, eller havde set før men køn det var hun. Og hun havde en hale, en hale se det var ikke tit hun så det, og Zoey prøvede at finde ud af hvad det var hun havde fået øje på, og måtte vente til hun svarede hende. Zoey betragtede hende en smule, og trådte et skridt hen mod hende så hun stod ved siden af hende, hun kørte en hånd igennem det våde hår"Sikke et dårligt vejr"sagde hun næsten opgivende mens hun kiggede ud på regnen der styrtede ned i stænger. 

Senya samlede håret i en sidlæns hestehale, og gav sit til at vride det. Det var nemlig udenfor hætten, så det var blevet pænt vådt. Hun så da på den anden kvinde. Hende hun var løbet ind i. Hun var rødhåret, meget rødhåret, og hendes hud var ikke nær så mørk som Senyas egen. Hun så mystisk ud, på en eller anden måde, for hun havde et eller andet over sig.

"Åh, undskyld, men jeg fandt endelig det jeg skulle bruge her." Hun gestikulerede mod standen, som hun kiggede på: "Måneskinsliljer."

Da gik Senya hen til standen, og smilede til manden, som stod i den. Hun drejede hovedet, da kvinden igen talte til hende.

"Det må man nok sige." svarede hun venligt, men opmærksomheden var rette mod måneskinsliljerne, som hun skulle have fat på.

// Damnshit har lavet den med den forkerte karakter xD

"Det gør intet jeg vil selv undskylde for at jeg var løbet ind i dig, håber du er okay"sagde hun og kløede sig en smule i nakken, hvorefter hun lod hendes blik glide lidt rundt i omgivelserne, hun havde været her før, markedspladsen lignede sig selv, dog ikke med alt det regn men sådan var det jo.  Zoey betragtede så kvinden lidt, og lyttede efter hvad hun sagde, ja okay det havde hun aldrig hørt om før, måneskinsliljer hvad var det, det var ikke noget hun havde hørt før, men det gav da en hvis nysgerrighed hos hende, så hun vendte sig lidt hen imod kvinden"Hvad er måneskinsliljer"spurgte hun undrende og kløede sig lidt mere i nakken, og derefter prøvede hun at vride hendes tøj der var så vådt at der kom meget vand derfra da hun begyndte at vride det.


Zoey var fulgt med kvinden hen til standen, og hun betragtede manden lidt, sagde dog ikke noget til hende, og kunne godt mærke regnen pludselig ikke var så stærk og voldsom som før, ja måske var det ved at stoppe det ville blot være godt, hvis den var så hun ikke behøvede tænke på at finde et sted væk fra det regn. Hun var vant til sol og varme, hun lignede heller ikke de fleste folk på markedspladsen, tværtimod skilte hun sig ud, ligesom hun selv syntes kvinden hun stod med gjorde. "Jeg hedder Zoey hvem er du"spurgte hun nysgerrigt, og med et smil på læben. Derefter valgte hun at begynde at vride hendes røde hår, regn var ikke det hun bedst kunne lide men det var vel hyggeligt og afslappende men det var dog ikke noget hun foretrak hvis hun skulle være ærlig. 


//Hehe det kan ske XD know the feeling

"Jeg har det fint." sagde Senya stadigvæk med øjnene på måneskinsliljerne. Hun smilede til manden bag disken, og pegede på de blålige liljer. Så henvendte hun sig til manden, men havde stadigvæk ikke glemt den rødhårede kvinde ved sin side.

"Jeg skal have et dusin af dem der tak."

"Måneskinsliljer? Jamen værsego." svarede manden muntert, men så stadigvæk lidt irritabel ud, det løsnede dog lidt op, da han smilede til hende. Han manglede en del tænder, så det var tydeligt, at han ikke var en af de rige i hovedstaden. Han hørte nok snare til bunden, tænkte hun med et lidt trist smil. Ak ja, ikke alle kunne være lige så heldige som hun selv. Hun havde sine healende kræfter, hvilket gjorde at hun havde beholdt alle sine tænder (næsten da). Og så en god hygijene også.

Manden vendte sig mod den rødhårede kvinde, da hun spurgte til måneskinsliljerne:
"Det er en healende urt, som sammen med andre ingredienser kan kurere mange sygdomme."

Så vendte hun sig mod den rødhårede pige, da manden var færdig med at tale, og begyndte at gå væk fra boden igen. Hun gjorde et kom-hid tegn med pegefingeren, og gik mod den nærmeste kro.

"Jeg hedder Senya, hyggeligt at møde dig Zoey."

Ser man det, jamen så vidste hun hvad det var, for hun havde aldrig nogensinde hørt omkring dem, men så kunne hun heller ikke lade være med at tænke, hvad hun skulle bruge dem til, måske at heale nogen, men en urt der kunne gøre det fandt hun meget interessant. Hun sendte et smil i retningen af manden der solgte dem, og skulle lige til at sige noget til ham, før hendes blik faldt hen over skulderen på kvinden der hed Senya der var på vej væk, hun ville følge med, bare for at se hvor hun skulle hen"Årh jeg må videre...Men tak for informationen"sagde hun til manden, og så var Zoey sat i løb hen imod Senya.

Tegnet havde hun set, og det var netop derfor hun var løet hen mod hende, hun havde også regnet ud at de var på vej hen imod en kro, som var den nærmeste kro, og det var da hyggeligt nok"Hvad skal du bruge de liljer til"spurgte hun undrende, og da de så langsomt var begyndt at nærme sig kroen kiggede hun hen på hende. Nysgerrig omkring den urt det var hun bestemt, det var klart hun havde aldrig før hørt omkring dem før, men nu vidste hun da at det var en healende urt, det var interessant.

Zoey strøg en hårtot væk fra ansigtet, og hun havde hendes opmærksomhed rettet på Senya, hun flyttede ikke sit blik, før hun svarede hende, og måske var gået ind på den kro de var på vej hen imod. Gad vide, hvem denne kvinde her var, hun var køn uden tvivl, men aldrig havde hun set hende før, men hun fandt hende allerede spændende efter at have set hun skulle have de liljer, blomster var i sandheden smukke, dog havde hun ikke lige troet og regnet med at de her måneskinsliljer var en healende urt. 

Manden ved boden nikkede venligt til den rødhårede kvinde, og lod hende forlade boden, selvom hun lignede en der ville sige eller spørge om mere. Han tørrede hænderne af i sine lærredsbukser, og kløede sig i skægget, hvorefter han vendte tilbage til at tælle de ravstykker, som han var blevet betalt med af Senya.

De stod ude foran kroen, da Senya besluttede sig for at svare den anden kvinde, som var fulgt med hende. Da stoppede hun op, og skuttede sig. Det var koldt udenfor, og hun rystede let. Glædede sig til at komme ind i kroens varme.

"Jeg laver healende miksturer. Jeg er healer, selvlært." Det sidste tilføjede hun lavere end de andre sagte ord. For det var ikke så vigtigt, men det gjorde hende 'dårligere' end andre healere. I hvert fald i andre uddannede healeres øjne. Det irriterede hende lidt, at de så sådan på det. For bare fordi hendes egen mester ikke havde været uddannet, men selvlært, så var hun ikke en rigtig healer selv. Hun sukkede lavt, og skubbede døren op ind til kro.

"Vil du have en bid brød? Som undskyld for, at jeg stødte ind i dig?"

Kroens varme føltes virkelig dejligt, dog kunne hun ikke huske om hun have været her før, men stedet virkede til at være meget hyggeligt, og interessant. Her kunne de sagtens hygge sig, og snakke sammen, ja så kunne hun også lære hende bedre at kende, der var tit altid mere hyggeligt at have nogen at snakke med, i stedenfor at sidde alene og bare kigge ud i luften, hendes blik gled rundt på omgivelserne inde på kroen, og hun havde et bredt smil på læben. Det var langt bedre at være herinde i varmen end at være udenfor i kulden, varmen var noget Zoey godt kunne lide, hun havde dog ikke noget imod dårligt vejr, og det, dog var det bare lidt bedre med varme og at være indenfor. Så lyttede hun til det Senya fortalte og hun holdte blikket på hende, hvorefter hun prøvede at se om der var et sted på kroen hvor de kunne sidde"Det lyder rigtigt godt, det vil jeg meget gerne"svarede hun med et smil.

Det var pænt af hende at spørge hende om hun ville have en bid brød, det var ikke tit hun mødte så venlige og søde kvinder som hende, men det gjorde hende glad. Dog at hun undskyldte for at have stødt ind i hende gjorde at hun rystede på hovedet, og næsten grinte mildt"Det skal du slet ikke tænke på, det kan ske, det er da næsten en sjov måde at møde nogen på ikk"sagde hun venligt, og kiggede lidt mere på hende, før hun lod blikket glide rundt i kroens omgivelser, og lidt efter lidt fandt hun en plads hvor der var tomt, se der kunne de sagtens sidde, hvis det var. 

"Vi kan sætte os derhenne hvis det er, så slipper vi for at stå op"sagde hun og sendte hende et lille smil. Derefter stod Zoey med en arm hvilende omkring sig, og ventede på hvad Senya ville svare, og havd hun syntes, for hun ville ikke gå hen mod den tomme plads, før hun havde hørt om Senya var frisk på det, eller hvad hun havde tænkt sig. 

"Det er selvfølgelig rigtigt nok." svarede Senya med et finurligt smil prydende hendes læber. Sådan havde hun aldrig tænkt på det, ikke af sig selv i hvert fald, men det var da også en måde at se på det på. Anderledes? Bestemt, men ikke desto mindre en mulighed, ja.

"Lad os gøre det." lød det fra Senya, som begyndte at gå hen imod stedet. Hun vendte sig da om, og så direkte på Zoey.

"Hvad er du egentlig for én? Er du menneske? Eller noget andet?" spurgte hun sit nye bekendtskab med stor interesse. Det var trods alt rart at vide, at man ikke var stødt på for eksempel en vampyr eller sådan noget, som bare var ude på at suge hendes blod.

Da hun så pludselig spurgte hvad hun var, var det ikke noget der generede hende, langt fra det virkede blot som om hun ville lære hende at kende. Zoey holdte blikket på hende, og da de havde fundet sig et bord, hvor de kunne sidde træk hun en stol ud, hvor hun så satte sig ned, det var helt afslappende, og hun lagde hænderne på bordet, hvorefter hun kiggede sig lidt over skulderen for at se om hun kunne få øje på kroejeren, så de kunne få bestilt sig noget at drikke, og hvad de ellers havde lyst til"Jeg er en topalis, hvis du ved hvad det er"sagde hun med et bredt smil. 

Så vendte hun blikket på hende igen, og hun var spændt på at høre hvad hun selv var, derfor kunne Zoey heller ikke lade være med at spørge hende omkring det"Hvad med dig, er du menneske eller noget andet"spurgte hun lidt undrende dog med hovedet en smule på skrå, bare for at vente i næsten spænding på hvad hun var. 

(Da jeg ikke kommer til at svare det næste lange tid, så har jeg besluttet mig for at lukke denne tråd. Så den ikke hænger og blafrer nogen steder. Det stresser mig bare mere, at jeg skal svare på en masse tråde, når jeg engang starter igen. Hvilket gør at jeg nok aldrig får startet igen. Derfor lukkes den.)