Efter at have vandret rundt og rundt uden der rigtigt skete noget, og eftersom e fleste folk bare gik i deres egne verden, var Lilith blevet træt af at der slet ikke skete noget som helst. Der måtte ske bare et eller andet, ellers skulle hun nok få skubbet gang i tingene, hun gad heller ikke gå videre rundt, og valgte blot at træde lidt væk fra menneske mængden, og de andre grupper af folk der var i hovedgaden. Så nu stod hun blot til siden og betragtede menneskene og grupper af folk, de så da yderst kedelige ud, ikke lige noget hun fandt interessant eller spændende, men måske gemte de på noget hun måske kunne bruge eller finde yderst spændende. Men de fleste bakkede væk ved synet af hende, de havde sikkert heller ikke set sådan en kvinde før, hendes hud havde en særlig farve, håret var rødt, og hun var en silke sort lårkort kjole, hun var dæmon og det var tydeligt at se på hende. Hun havde et smil på de kolde læber, og hun havde slet ikke noget imod hun tiltrak blikke her og der, hun vidste da godt hun var tiltrækkende og speciel at se på. Det gode for hende var at hun godt kunne lide at skille sig ud, hvorfor skulle hun også ligne alle andre, det var jo så meget bedre at skille sig lidt ud fra mængden. 

Vejret var vindstillet, men det fik ikke hendes kjole til at flagre lidt op, selv hvis det gjorde ville det ikke genere hende, men det fik da få blikke kastet i hendes retning. Lilith kiggede rundt, og kunne slet ikke få øje på en eneste sjæl hun kendte, seriøst et okay tilpas stort sted som det her, fyldt med folk og så var der ikke engang nogen man kendte. Hun sukkede lidt og valgte at stille sig med armene over kors, så var spørgsmålet skulle hun vandre rundt mellem mængden af folk, eller skulle hun vente og se om der kom en forbi. 

Hun stod lidt og mærkede vinden der enlig var godt igang med at lege med hendes røde hår, hun valgte så at tage armene ned så de ikke var kors, men bare elegant hang ned ad siden på hende. Så gik hun rundt mellem menneskene der både bakkede væk fra hende, ja selv få pegede fingre af hende, nogle prøvede såkaldt at spytte efter hende, men det gjorde ikke hende noget, hun vidste godt hun kunne få personen til at fortryde det ved blot et blik og et ord. Enlig havde hun haft en tanke om stedet her og dets omgivelser, men det var som om den tanke lidt efter lidt forsvandt, hvorfor kunne der ikke bare ske et eller andet, hun var næsten mere og mere tæt på at lave lidt ballade, og rod. Men følelsen af at dræbe nogen var der dog ikke, og det var ellers tit hun havde lysten til at enten 'lege' med folk, eller pine og plage dem til de gav efter. Dog nød hun også folk der ligesom hende skilte sig lidt ud, og måske lignede nogle der var klar på nogle interessante ting. Lilith stoppede op i midten af en stor menneske mængde, hvor menneskene bare stirrede på hende, ja okay det var måske heller ikke så tit man så en dæmon som hende, så de kunne kigge så længe de ville, hun gik da ikke nogen steder pt. 

De forsigtige blikke, og en lavmeldt hvisken fulgte Romulus næsten hvor end han gik. I slummen, og undergrunden var der ikke engang nogen der skjulte det, og overfald mod ham, var da heller ikke en usædvanlig ting der skete. Der var måske et par liv der var mistet i løbet af tiden hvor Nox havde været på gaden, men det var ikke noget som Romulus dvælede ved. Selv hvis han gjorde, så følte han intet omkring dem. Livene hos andre var lige meget når man tænkte på det større billede. Et bedre liv for ham og hans bror.

Den ranke mand, skar næsten gennem folkemængden. De fleste flyttede sig villigt, mens nogen så næsten bange ud som de kiggede på ham. Han var måske ikke var største og farligste her i byen, men hele hans aura skreg af autoritet... på den dårlige måde. Fordi han ikke gik og gjorde noget tydeligt ulovligt, kunne byvagterne kun se på som han gik afsted. Han var iklædt mørke klæder, selv i denne varme, med en smule udsigt til hans muskuløse bryst.

Hans øjne fangede kort skikkelsen af et blåt væsen, og han måtte lige kigge en ekstra gang for at være sikker på hvad det var han så. Lod de virkelig dæmoner betræde disse gader? Det var lidt lige meget for ham, men han kunne ikke lade vær med at tænke at byens sikkerhed da var gået ned, hvis de lod sådan nogle gå rundt herinde. Der var jo ikke tvivl om at dæmonriget var en af grundene til plagerne. Et lille fnys kom fra ham.

Uden at have set sig ordenligt omkring, var hun stødt ind i en, havde blot kigget på ham i lidt tid, og valgte at gå lidt videre, indtil hun nåede frem til denne person(Romulus) som havde fanget hendes opmærksomhed i det korte øjeblik. Hvem var han, han så meget speciel ud, og han så nu også interessant ud, så Lilith holdte øjnene på ham lidt, før hun var kommet hen til ham, hun stoppede op foran ham, smilte bredt”Du tiltrækker god opmærksomhed ved du godt det”sagde hun bare uden at kende ham, hun kunne jo ligeså godt starte en samtale jo.  Og hvem kunne vide, det kunne blive meget underholdende og interessant det her.
 
 
Lilith stod og kiggede fortsat på denne person her, og hun ignorede de undrende blikke fra diverse folk der stod rundt omkring, ja nogle der vandrede rundt stirrede nærmest, ja okay det var jo heller ikke normalt at en blå dæmon var kommet til dette sted her. Det var måske generelt ikke så tit de så en dæmon som hende, men det vidste hun godt, hun vidste godt det var sjældendt at folk havde set sådan en dæmon som hende, men opmærksomheden nød hun da.
 
”Jeg syntes ikke jeg har set dig før...Men jeg hedder Lilith”sagde hun så, og ikke rigtigt vidste om hun skulle række en hånd frem mod personen, eller om hun skulle lade vær. Dog tog hun chancen og rækte en hånd frem mod ham, blot for at være venlig, og fordi hun bare havde lyst til at gøre det, det skadede vel ikke at gøre det. Så ventede hun blot, på at høre hvad hans svar ville være, og hun håbede da han var klar på selskab med hende, så hun ikke behøvede vandre rundt alene, og nærmest ikke havde noget at lave

Den mærkværdige kvinde, eller dæmon nok nærmere, turde faktisk at gå hen til ham, og snakke til ham. Blikkene blev bare flere, som de to af dem stod overfor hinanden. En, allerede kendt i byen, og en, der uden tvivl var ude på ballade.
"Hvad andre hvisker og snuser rundt omkring, er ikke i min interesse," kom det køligt fra Romulus som han kiggede ned på Lilith. Blikket var koldt, og det var ikke uden grund at mange før havde ment at Romulus ikke besad en sjæl. Han havde virkelig intet til overs for andre folk, og kvinder endnu mindre. 

"Mit navn er Romulus Sadik, og hvis du ikke har set mig før, så er det nok fordi at du ikke har været de samme steder som mig. Er der noget du gerne ville mig, siden du mente at det var din ret at tale til mig?" spurgte han. Næsten med et hint af arrogance. Han havde andre ting at tage sig til, end at passe på et lille tøsebarn og hendes følelser. Hvis hun ville noget med ham, jamen, så måtte hun hoste op med det, ellers var der ingen grund til at de stod herude og talte på åben gade. For ikke at tale om at de også tiltrak byvagternes opmærksomhed som de stod der. Han ville foretrække ikke at skulle håndtere en byvagt idag. Især hvis det var en af de irriterende kvinder.
Romulus og kvinder var bare ikke særlig gode venner. Et had der var blevet lagt til grund for i en ganske lav alder. Kvinder var ikke andet end et værktøj, for at få hvad han selv ville have. De skulle ikke tro at de var noget til ham, og ærligtalt var de bedre boksepuder, end noget andet. Desværre kunne han ikke bare sige sådan noget højlydt. Folk var jo så yderst sarte.

Hans ord fik hende blot til stille sig med armene over kors, mest af alt havde hun enlig lyst til at læne sig ind mod ham, prikke ham på næsen, blot for at være drilsk, og mystisk. Men hun lod vær, stod blot foran ham, og lod hendes øjne flere gange glide ned ad ham, jamen ikke værst da, det var et syn hun godt kunne vende sig til, dog havde hun ikke tænkt sig at sige noget om det, der var jo sikkert alt for mange kvinder der netop beundrede ham... Gad vide hvorfor... Lilith lod blikket glide lidt rundt, jamen hun vidste godt det ikke var normalt at se sådan en dæmon som hende, bare selv hendes hud var meget anderledes fra alle andre, hvilket for hende slet ikke gjorde noget. Så trådte hun lidt tættere på ham, folk var begyndt at se bange ud, og næsten frygtede hvad denne mand ville gøre mod hende, men hun var ligeglad, hun var ikke bange for ham. Nej hun så derimod underholdning, mystik, og lidt leg her og der, dog kendte hun ham jo heller ikke men natten var vel ung som man sagde"Romulus Sadik..."gentog hun med en finger under hendes underlæbe, blot for at smage en smule på navnet.


Havde hun ikke hørt det navn før, det sagde hende et eller andet, nå det kunne vel være lidt ligemeget, hvis det kom til hende så gjorde det det...For ligenu kunne hun slet ikke huske hvorfra det navn havde passeret forbi hendes ører. Han lignede nu typen der godt kunne trække det lidt ud med at præsentere sig, ja det fik næsten Lilith til at være helt overrasket over han faktisk fortalte sit navn"Er dit navn da kendt rundt omkring"spurgte hun så flabet og undrende, mens hun holdte øjenkontakt med ham, fjernede enlig ikke blikket, som måske de fleste folk havde gjort. Ja folk begyndte mere og mere at trække sig længere væk fra der hvor de stod, og flere var helt overrasket over at Lilith faktisk turde snakke til ham, endda også svare ham. "Nåmen siden vi er stødt ind på hinanden skal vi så ikke finde på noget sjovt og interessant at lave..."sagde hun og rykkede sit ansigt lidt tættere ind mod hans"Det er jo langt sjovere end at stå og glo her har jeg ret"sagde hun så, og blinkede til ham.


Derefter trak hun sig lidt tilbage igen, og lod så armene hænge ned ad siden på hende, og hun lyttede en smule til folkene omkring, og hvordan de snakkede løs om alt muligt, ja hvordan de fleste bare hviskede om hende og Romulus, ja okay det var måske en sjov blanding alligevel..Men hvem sagde man ikke kunne tiltrække et kønt og underholdende publikum."Medmindre du har nogle gode ideer eller planer til at pifte den her aften en smule op, og generelt denne hovedgade her"sagde hun og rullede en lille smule med øjnene. 

Det var utroligt som hun blev ved. Han havde tydeligvis ikke meget tålmodighed idag. Han var irriteret, og kvinder gjorde sjældent noget for at forbedre hans humør, med mindre der var indvolveret noget skade. Nogen frustrationer kom bare bedst ud på og i kvinder. Så meget kunne han trods alt ikke benægte.
"Lidt bliver der da altid hvisket i krogene," kom der som et simpelt svar, selvom folk ikke ville glo sådan på dem, hvis der ikke var en grund. Sadik-navnet var godt kendt, men hvorfor skulle han orientere andre om det. Folk kunne snakke med hinanden om det, og give det videre på den måde. Pøblen var også så kreative med hvad Sadik-brødrene kunne. Det var altid interessant at vide at de gjorde rygterne interessante. Desværre var en stor del af tingene også rigtige.

Som hun begyndte at forslå ting de kunne lave på gaden, begyndte hans læber at trække sig op i et smil, som kun kunne beskrives som modbydeligt. Der var ondskab der nærmest kom ud af hans øjne, som han stod der og kiggede på der udentvivl ville blive hans næste offer. Hun havde jo tilbudt sig selv så fint, og hvor ville han nyde det. Det var lang tid at han havde fået lov til at gøre hvad han ville på en kvinde. Han kunne jo ikke banke dem alle i stykker. Så ville de ikke komme tilbage. Måske hende her også kunne holde til det.
"Du virker til en kvinde med en masse gode ideer. Men gode ideer er ikke ment til den åbne gade. De fungerer bedre bad lukkede døre," sagde han med skinnende øjne og et noget intenst blik. En del af den sure ROmulus var væk. Det var for ham altid godt når nogen gav sig op til ham, og han trængte til det. Han var måske ikke decideret liderlig lige nu, men han trængte i den grad.

Lyden af hans ord var blot nogle hun fandt morsomme, og yderst interessante, hun var med på det værste, lidt smerte her og der, så hvis han nu skulle have nogle skumle ideer, og planer ville han blot se hvor meget hun selv var vild med de slags ting. Hun elskede ondskab, elskede at være grusom, elskede følelsen af at 'lege' med andre, og nød at gøre lige hvad der passede hende. Uden rigtigt at tænke så meget over hans ord, og uden at bekymre sig om hvor farlig han måtte være, valgte hun at træde et skridt tæt mod ham, hun kørte en finger hen over hans kind, lod hans blod komme frem af den lille rift hun lavede i hans kind. Straks kunne man også fornemme at det skulle hun ikke have gjort, folk stirrede på hende, nogle med ret så store øjne, og flere var begyndt at hviske i krogene, Lilith var ligeglad, hun rykkede så sit ansigt tæt på den rift hun havde lavet i hans kind, spredte hendes læber, og slikkede noget af blodet væk fra hans kind. "Mhmmm"sagde hun næsten halvt mumlende, og med en følelse af tilfredsstillelse. 



"Jamen hvis disse ideer ikke fungerer her, skal vi måske finde et mere..."Stoppede hun så, og lod hendes øjne hvile sig på hans ansigt, hvorefter hun pludselig havde sit ansigt tæt på hans. "Passende sted...Måske et bag lukkede døre som du siger"sagde hun hvorefter hun pustede ham ind i ansigtet.  Langsomt trak hun ansigtet tilbage, og hun trådte et skridt tilbage, drejede om på hælen, og betragtede de folk der både stirrede på dem, men også hvordan de bare lignede nogle der var glad for de ikke var i hendes sted. Lilith var ligeglad, hun fandt det blot interessant og morsomt. Og denne mystiske person hun stod ved som hed Romulus virkede som om han ikke var bange for noget, og mere end gerne ville ´lege´ med hende, hvilket måske var så dårlig og grusom idé at det faktisk kunne blive sjovt. 



"Så Romulus disse planer, og ideer du har...Skal de ikke afprøves"sagde hun hvorefter hun blinkede til ham, ja Lilith fandt ham spændende, og der var noget grusomt over ham, som hun faktisk fandt tiltrækkende, der var den mystik, og næsten ondskab over ham der på en underlig måde tiltrak hende. Hun kastede kort med det røde hår, og holdte blikket hvilende på ham, mens hun stod og ventede på hans reaktion, og hvad han mon ville sige. Lilith var ret sikker på at det her nok skulle blive sjovt, og hun stilte sig med en arm hvilende på hendes hofte, hvoraf den anden blot hang ned ad hendes krop. Den lårkorte silke kjole havde efterhånden tiltrukket sig en del opmærksomhed, men såvel havde den blå hud hun havde, og generelt hendes udseende, men det havde blot fået hende til at smile og næsten grine over det, for hende var det ret sjovt. Men var det ikke godt nok at folk fik set noget nyt, frem for noget de havde set så tit. 

Romulus så bare mere og mere irriteret ud, som dette pigebarn forsatte med at ville tæt på ham, og endda pustede ham i hovedet. Det var nok også der hvor han bare ikke gad mere. Hun måtte lære sin lektie.
”Okay, du vil lege? Lad os lege,” kom det mørkt, og med et hint af det var ikke noget hun ville ønske. Han greb i en hurtig bevægelse ud i hendes hår, for at holde styr på hende. Og det var ikke et pænt tag han tog fat i håret på hende, han hev op i håret, så det ville gøre ondt.
”Lad os gå,” sagde han og praktisk talt slæbte hende med sig ned i den Nedre Bydistrikt. Hvis de skulle lege så var det på hans præmisser, og denne uduelige kvinde skulle i hvert fald ikke tro at hun var noget!
Folkene havde i hvert fald ikke problemer med at bane vej for Sadik broderen og dæmonen han havde på slæb. Det var da en lille fordel.

((Hvis du ikke okay med at Romulus tager fat i hende på den måde, så sig til, så skal jeg nok rette i det xD))

Da hun blev slæbet med sagde hun ikke noget, men tværtimod undslap hun et lille fnis se det her skulle nok blive sjovt, det hårde greb i hendes røde hår gjorde intet, hun fandt det faktisk interessant, og fandt bare ham mere spændende og mystisk. Mens han slæbte hende ned ad den Nedre Bydistrikt strakte hun halsen en smule, så hendes øjne var rettet op på ham, et lille flabet smil kom fra hende, og hun var meget spændt på, hvad han havde tænkt sig, men det var uden tvivl leg de skulle, så mon ikke det ville blive hyggeligt - hvis ikke lidt voldeligt, farligt, smertefuldt. "Jeg kan godt lide at lege...Især lege der ender en smule faretruende, advarende..."stoppede hun så kort, hvorefter hun holdte sin hånd rundt om hans hånd der havde fat i hendes hår, hun havde ikke fjernet det flabet smil, og hendes blik var stadigvæk rettet på ham"Du er yderst interessant ved du godt det"sagde hun bare med en interesse i stemmen - dog også lidt en følelse af morsomhed. 



Lilith var blevet mere og mere spændt på, hvor han ville slæbe hen med hen, og følelsen af at blive slæbet hen ad jorden gjorde ikke så meget for hende, dog var det måske en anelse belastende at den sorte silke lårkorte kjole der næsten kunne vise hendes sorte blonde trusser kom til syne, næsten i takt med at hun blev slæbet afsted. Folk havde sikkert set det, både lidt mere hud, men også synet til hendes trusser, hvilket for hende slet ikke gjorde noget.  Lilith sendte nogle smil i retningen af de folk hun kom forbi med denne Romulus fyr. Hun vidste ikke hvad slags lege han havde tænkt på, men hun var frisk på det, det var desuden også alt for lang tid siden, at hun sidst havde 'leget' så det var godt der faktisk var en der var frisk på det. Om det så ville blive lidt voldsomt, var ligemeget, om folk ville kigge på gjorde ikke hende noget, de måtte gøre hvad de ville.


"Så hvor slæber du mig hen, hvis man må spørge"spurgte hun og holdte stadigvæk hendes hænder omkring hans hånd, mens hun lod hendes blik glide ned ad hende. Kjolen var op til flere gange gledet lidt op i takt med at hun blev ført hen ad jorden. For Lilith gjorde det ingenting, så kunne folk se og få flere tanker hvis de ville, ja nogle enkle kunne savle, eller forstille sig hvordan hendes krop måtte se ud og føltes - men måske gav hun også folkene et forkert billed, hvilket kunne være ligemeget i hendes øjne. "Jeg finder det her yderst interessant..Det er ikke hver dag man oplever sådan noget her"sagde hun efterfulgt af et skævt smil.
"Desuden tror du at du kan holde styr på en dæmon"spurgte hun så med blikket op på ham, det var tydeligt at høre at der var leg i hendes stemme. 

Romulus blev bare mere og mere irriteret på dette pigebarn, som absolut skulle blive ved med at kæfte op om alt muligt. Han ænsede hverken hendes tøj eller at hun var ved at blive halvnøgen. Faktisk var hans interesse overhoved ikke på hende, men jo mere hun talte, jo mere ønskede hans fingre at slå hende. Banke hende sønder og samme, så ingen længere kunne genkende hende.

”Nej det må du ikke, og dæmoner har nu aldrig været et problem for mig. Bare fordi I er mere magiske, betyder det ikke er at man ikke kan bryde jer ned,” kom det kolde svar, og endelig nåede han til en dør i det Nedre Bydistrikt, som han åbnede og slæbte hende ind af.
”Remus?” kaldte han, og da der ikke kom noget svar, slæbte han hende bare videre ind i et lille værelse. At blive fanget ude på gaden var ikke en god ide, så for nu måtte de gøre det i hans hus. Han havde desuden også reb, og sit bat, og alt hvad han kunne have lyst til her.
Han rev lidt mere i håret, nok til at nogle af de røde hårstrå blev revet ud, og at resten nok følte som om at de var ved at blive gjort det. ”Du forstår vidst ikke helt hvilken situation du er i.”

//Inaktiv