Ja hvordan kunne det være hun var endt på det halve svin, hun havde ikke været i humør til at drikke sådan rigtigt. Faktisk var det tit sjældendt hun kunne nyde en øl, eller noget andet godt. Men nu var det alligevel endt med hun var kommet herind, og hun fandt hurtig et bord at sidde ved, enlig kunne hun også sætte sig ved baren, men det kunne bare også se så ensomt ud. Det var nu heller ikke fordi det at sidde ved et bord for sig selv gav udtryk for ensomhed, men det måtte hun tænke lidt væk fra. Kayla var ikædt en stram tætsiddende blå top, et par stramme jeans med huller op ad siderne, og så havde hun ellers et par høje støvler på, der gik til under knæene. Hatten sad fint på hendes hoved, og det var tydeligt for de fleste at se, hun var en pirat, men det var også dejligt nok at blive lagt mærke til.
 
 
Kayla ankom ikke så tit heromkring, hun kunne ikke huske hun faktisk havde været her før. Men en gang skulle være den første som man sagde. Hendes øjne gled rundt på omgivelserne, der var nu mange folk herinde, det havde hun slet ikke troet, det var måske også fordi det var blevet aften. Solen var for længst gået ned, og der var ikke regn, eller noget, kun lidt overskyet det var det. Efter at have kigget lidt rundt, valgte hun at få kro ejeren ned til hende, så hun kunne få sig noget at drikke, det ville se lidt mærkeligt, hvis hun slet ikke fik noget at drikke men bare sad der helt alene.
 

Kro ejeren kom så ned til hende, og hun havde slet ikke tid til at kigge på de andre folk der var herinde, og hun fik hurtigt bestilt sig en øl. Hendes sværd havde hun dog også på sig, hvis der nu skulle ske et eller andet, det var aldrig til at vide. Kayla vidste godt hun måtte være på vagt overfor ting der kunne ske, eller hvis nogen ville angribe hende, der var sikkert mange der kunne prøve på noget men de ville også finde ud af at det var en dårlig idé. Så sad hun bare og ventede på hendes øl, hun lagde det ene ben over det andet og havde et smil på læben. Enlig var stedet her jo ikke så tosset, udefra kunne det godt se lidt skummelt ud, og dystert men her var nu meget hyggeligt. Da kroejeren så kom ned til hende med hendes øl, gav hun ham betaling, og tog en slurk af glasset.

Det Halve Svin. Ikke ligefrem et sted Remus kom ofte. Han brød sig ærligt talt ikke om at færdes blandt så mange fulde og voldelige mennesker, de fleste uden nogen specielt dybdegående tankegang. Det var en ren bikube, der bare ventede på et spark for at gå amok. Og med sin spinkle statur og manglende fysiske styrke, ville han uden tvivl ende nederst i en slåskamp et sted som her. Nej, han holdt sig for det meste fra disse steder. Men denne aften var han tvunget herind i søgen efter sin storebror. Han havde ikke set ham hele dagen og havde fået en nagende følelse af utryghed over ikke at have hørt fra ham. Så han åbnede døren ind til kroen og snoede sig ind og ud af de festende mennesker, for at gå op til baren og krofatteren, der straks brød en samtale for at stå til tjeneste for den yngre Sadik.
Hvad han havde at sige var nedslående. Romulus havde været der tidligere, men var forsvundet med en tøs under armen.

Remus' ansigt blev om muligt endnu mere koldt og hans næsebor udvidede sig en smule, som et stik af irritation gled igennem ham. Typisk. Krofatteren trak sig et skridt væk fra ham, som hans gråblå øjne tydeligt gjorde udtryk for irritationen. Der var rygter om, at den yngre Sadik kunne gøre ting bare ved at kigge på en, og selvom krofatteren havde kendt til brødrene i mange år og aldrig havde oplevet det, var det bedst at være forsigtig. Drengenes ry gik dem i forvejen. Remus vendte sig om og så ud på folkemængden. Der var vel ikke andet for end at tage hjem og vente på, at Romulus fik stillet sine lyster.

Som hans blik gled over de tilstedeværende i kroen, fik han øje på en kvinde, der sad alene ved et bord med et krus øl foran sig. Normalt ikke noget, han ville hæfte sig ved, men han var i et dårligt humør. Og når han var i dårligt humør, kom lysten til at bruge noget drømmeenergi. Bruge eller tage, men han stod ikke lige og manglede i dag.
Uden at tænke så meget over det, kørte han sin ene hånd over sit korte, bølgede hår og lod den anden korte røre ved jakkens lomme, inden han bevægede sig over mod bordet. De fleste folk flyttede sig lidt, så han kunne komme forbi, uden at nogen rørte ved ham. De kolde grå øjne, den sorte jakke med sølvspænderne og den spinkle skikkelse var velkendt og de fleste styrede uden om ham uden at se ham i øjnene. Han kom frem til bordet og så ned på kvinden, der tydeligvis hørte havet til. Han var ligeglad.
”Det er en trist aften at sidde alene på. Må jeg slutte mig til Dem?” Det kolde blik var forsvundet, dog blot skiftet ud med et helt uden følelser, hvilket var mildnet lidt med et svagt smil om de lidt fyldige læber. Kendte man ham ikke, så han for økonomisk velstillet ud til at befinde sig et sted som den snuskede kro.

Lyden af en stemme hun ikke kendte fik Kayla s opmærksomhed til at være rettet hen imod der hvor stemmen kom fra, og hendes blik mødte så hurtigt en person hun slet ikke havde set før, han så ret mystisk ud, men var bestemt ikke grim, han lignede en der måske ledte efter noget, eller en som bare havde en dårlig dag. Hun så hans lille smil, og gengældte det, hvorefter hun tog en slurk af hends øl, hvorefter hun bare gav et tegn til at han gerne måtte sidde ved hende, det gode var også så sad hun da ikke alene, det kunne som han havde sagt være alt for trist bare at sidde helt alene ved et bord der var plads til flere. Kayla havde ikke rigtigt tænkt så meget over det, hun havde sat sig ned ved en ledig plads herinde. De fleste folk der var herinde så både halvt skræmmende ud, mystiske og nogle enkle så dog ganske venlige ud. 


Dog havde Kayla ikke særlig meget lyst til at bevæge sig hen til grupperne af folk, måske mest fordi de sikkert enten ville prøve på alt muligt, men sikkert også hurtigt kunne få hende til at fortryde hun var kommet herind. Hun sad lidt og holdte blikket på denne nyankomne person, der også hurtigt havde trukket nogle blikke hen, men det var Kayla ligeglad med, hun var bare glad for hun ikke skulle sidde helt alene. "Det må du meget gerne"svarede hun med et smil, og betragtede omgivelserne en smule, før hun efterhånden havde drukket sin øl der stod foran hende på bordet. Hun kunne hurtigt nå at få sig en drink mere, dog havde hun ikke rigtigt tænkt sig at drikke sig hammerlam, men en drink mere ville ikke skade, hun var jo også lidt vant til at drikke meget, så hun kunne godt kontrollere og styre alt der hed alkohol, og generelt øl.


"Jeg hedder Kayla"præsenterede hun sig, mens hun rakte en hånd frem mod ham, hendes blå øjne hvilede sig blot på ham lidt, før hun ventede på at høre hvad han hed, men han lignede ikke en hun kendte, men få folk herinde så ud til at de havde set ham før, måske frygtede ham eller havde hørt om ham før. Kayla strøg en finger hen over kanten af glasset, og holdte blikket på ham hun ventede blot på at høre hans svar til hende. Ja hun var begyndt også at blive nysgerrig efter at vide hans navn.
Men gad vide hvad han enlig også lavede herinde, dog var det ikke tit hun selv kom her, måske nogle enkle gange, men hun kunne godt lide stedet, der var noget rart og hyggeligt over det. 

Kvinden så op på ham og gjorde tegn til, at han kunne sætte sig. En gestus der sendte endnu et stik af irritation igennem ham, men han skjulte det godt. Det falske smil blev siddende om hans læber, som han trak en stol ud og satte sig, ikke ved siden af hende, der var en stol imellem dem på begge sider om det runde bord. Trods hans planer havde han ikke tænkt sig at starte hårdt ud. Nej, der var ikke noget, der hastede. I stedet satte han sig godt til rette, fangede krofatters blik og vippede kort hovedet opad, som tegn til, at han ønskede noget at drikke. Derefter så han på kvinden igen, nu med større mulighed for at se hende ordentligt.

Det var ikke tøj, hun havde mest af på og Remus vurderede hende til at være en form for pirat. Eller den kvindelige udgave af en sømand. Han havde aldrig selv set havet, der havde ikke været en grund til at rejse så langt. Alt hvad han og Romulus havde brug for, var i Hovedstaden. Men piraterne kom dog stadig forbi hovedstaden, så dem havde han da set. Snuskede, grove mænd og kvinder uden manerer. Dog så denne kvinde en smule mere ren ud. Men det betød nu ikke noget for ham. Han havde ikke tænkt sig at gå i seng med hende, så langt ville de aldrig nå, selvom han håbede at få hende et sted alene.
Hendes hånd blev rakt frem mod ham. Hans følelsesløse gråblå øjne så på hendes ansigt for et øjeblik, inden han tog i mod den.
”Remus Sadik.” Hvis hun kendte hans navn, ville han blive overrasket. Så vidt han vidste, var navnet kun kendt i Hovedstaden.

Da han satte sig til rette igen, kom krofatter ned med to krus i hænderne, som han stillede på bordet uden at sige noget, inden han forsvandt op for at passe baren igen. Øllet i krusene var ikke det, som der normalt blev serveret her, men fra den dyre tønde ude bagved. Remus havde krystallerne til at betale for det og krofatter ville ikke servere det tynde sprøjt alle andre fik for Sadikbrødrene. Faren for repressalier var for stor, desuden var det en god idé at holde sig gode venner med dem, der så ud til at komme frem i verden.
Remus slap ikke kvinden med øjnene i mens. Det var tid til småsnak, noget han hadede. Det var for det meste ganske kedeligt.
”Hvad leder Dem til Hovedstaden?” Han havde erfaringen med, at kvinder godt kunne lide at blive kaldt ”De”. Og det var med at gøre et godt indtryk på kvinden her. Han lænede sig en smule tilbage og tog fat om hanken på sit krus, dog uden at løfte det endnu.

Da han havde valgt at tage imod hendes hånd, og faktisk havde præsenteret sig, kunne hun ikke lade vær med at sende ham et lille smil. Det navn sagde hende noget, havde hun ikke godt nok hørt det navn før... Så var spørgsmålet hvorfra, hun sad lidt og spekurede sig over det, det måtte have været et navn hun havde hørt før, dog var hun ikke så sikker på hvorfra, kun at hun havde hørt det før. Kayla betragtede ham en smule, og lyttede det til han sagde, dog slap hun også hans hånd efter han havde fortalt sit navn. Det var nu et flot navn, ikke noget man sådan lige hørte til hverdag, men hun måtte nok vente med at finde svaret på hvor hun havde hørt hans navn henne før, men Kayla som kunne være ih så stædig skulle nok finde ud af det, når først hun var usikker på noget skulle hun nok finde svaret, ligemeget hvordan og hvorledes.  Noglegange måtte hun takke sig selv for den stædighed hun havde, den var nu også god nok, havde da til tider hjulpet hende meget godt.
 
 
”Jeg gik bare lidt rundt omkring, kedede mig en smule, så tænkte jeg at jeg ville smutte herind og se om der skete noget”svarede hun med et smil, og holdte blikket på ham en smule. Hvorefter hun pludselig fik øje på krofatter, og krusene der blev sat på bordet de sad ved. Kayla geb rundt om hanken på hendes krus, og løftede det op til hendes mund, hvorefter hun tog en stor tår af den. Det smagte fantastisk, ikke som noget hun havde smagt før, men smagen var god, og noget hun især godt kunne lide. ”Wow det er første gang jeg har fået noget der har smagt så godt”sagde hun med et smil for sig selv, hvorefter hendes blå øjne rettede sig hen på ham. ”Så Remus er det tit du er her i hovedstaden”spurgte hun bare lige pludselig ud i den blå luft, godt nok skulle hun jo spørge ham om et eller andet, eller på den anden side de skulle vel snakke om et eller andet... Og Kayla var nysgerrig omkring ham, især for at vide hvor hun havde hørt det navn henne før, det var sikkert fordi folk havde hvisket i krogene omkring navnet, eller måske kendte de generelt bare til ham som person.



Dog undrede det også hende en lille smule, hvad han mon lavede herinde, dog fandt hun ham også interessant. Det var ikke hver dag man stødte på en person der både virkede som om hun havde hørt om ham, men også som bare så ret mystisk ud.

Som han havde regnet med, var der intet spændende over kvindens svar og han var allerede ved at overveje, om det var besværet værd, men nu var han gået i gang og så blev han ved. Irritationen over kedsomheden gav ham alligevel mere og mere lyst til at lege lidt med kvinden, så hans falske smil forblev klistret fast på hans ansigt, som han lod som om, at han var interesseret i kvinden.
Roligt løftede han endeligt kruset og drak en tår. Han skulle ikke have mere end det ene krus. Han gik ikke så meget op i at fylde sig med alkohol, det gjorde ens dømmekraft svækket. Og dette øl var stærkt nok i forvejen. Hvis kvinden ville have mere, jamen så skulle hun være velkommen. Selvom det var sjovere at give hende mareridt, mens hun var ædru.

Hendes spørgsmål fik ham til at trække let på den ene skulder.
”Jeg bor her.” Hans svar var en smule knapt og han sukkede lydløst, som han satte sig selv til at sige noget mere. ”Jeg har boet her hele mit liv sammen med min bror.” Han lod sit blik glide ud over folkene i kroen for et øjeblik. Alt virkede fredeligt. Godt. Hans blik vendte tilbage til kvinden.
”De ser ud til at være en kvinde af havet.” Igen den falske nysgerrighed, som han var så god til at fremvise. Han tog endnu en slurk af kruset. Øllet smagte ham fint. Og for et øjeblik var det lige før, at han havde lyst til at drikke, til han ikke kunne stå på sine ben. Han var stadig irriteret over Romulus. Hvis hans bror havde tid til sjov, så havde han ved Zaladin også.

Men han satte roligt kruset ned igen. Det lignede ikke ham at give slip på kontrollen og han havde heller ikke planer om at gøre det denne gang. I stedet vil han tage sin vrede og lade det gå ud over denne kvinde, som han ikke kunne lide. Det var ikke personligt, han kunne slet ikke lide kvinder overhovedet. Med meget få undtagelser. For ham var de blot et middel til et mål, i dag værende et psykisk udløsning for ophobet irritation. Han kunne næsten ikke vente. Han måtte lokke denne kvinde med ud herfra og gøre hendes liv til et mareridt.

"Jeg tror ikke jeg kender dig og din bror,  ja nærmere sagt tror jeg ikke at jeg har set jer før"sagde hun og holdte blikket på hendes opmærksomhed rettet på ham, hvorefter hun tog en slurk af kurset hun sad med i hænderne. De fleste herinde havde måske set eller hørt om denne mand og hans bror, men Kayla havde hvist ikke lige hørt om dem, hvis hun havde var det forsvundet lidt i de tanker hun havde om diverse ting og sager. Det kunne ske, at tankerne om denne mand og hans bror måske ville dukke op på et tidspunkt, men hun tog det vel også bare som det kom"Du har helt ret jeg er fra havet, nærmere sagt jeg er en pirat"sagde hun med et lille smil, og valgte at lade blikket glide lidt rundt, hun betragtede nogle af de folk der sad og snakkede med hinanden, nogle hviskede sågar til hinanden, ja der var skam også nogle der næsten rystede af bange anelse over at se denne mand sidde sammen med hende. Var det fordi denne person hun sad med var farlig, eller meget dårligt selskab, ja det var et godt spørgsmål. 




"Ligner dig og din bror så hinanden"spurgte hun pludselig ud i den blå luft, hvorefter hun fik bundet resten af øllen der var i kruset. Hun satte det ned på bordet, og valgte at sætte sig bedre til rette, hvorefter hun bare holdte blikket hvilende på ham. Hun havde enlig stadigvæk hendes sværd med, så hvis han prøvede på noget var hun klar til at række sværdet mod ham, i tegn om at han ikke skulle komme for tæt på hende. Alligevel var der et eller andet over ham, der nærmest var ret interessant og en smule mystisk. Kayla var nysgerrig omkring ham, og ville vide mere omkring ham, men hun vidste ikke om han havde nogle specielle planer med hende, eller hvad han havde i tankerne, hun kunne kun sidde og kigge på ham, og lytte til hvad han sagde. 
Så kiggede hun hen mod bardisken, skulle hun mon have en øl mere, hun kunne overveje det men valgte at vente lidt. 
"Remus det navn lyder ret specielt"sagde hun og fik en tænkende mine over ansigtet. 



Det var heller ikke tit at Kayla var herinde, eller heromkring, men det var hyggeligt nok, især at få sig en øl igen det havde hun savnet. Alle de gange hvor hun bare havde været i selskab med vin, rom, og en masse forskellige drinks - ingen af dem var øl. Så at sidde og nyde kruset med øl havde været fantastisk, det var noget hun godt kunne gøre lidt flere gange. Kayla kiggede på Remus, og hun lod blikket hvile sig en smule på ham. 

Selvom Remus mest havde lyst til at himle med øjnene af kvinden, lod han være og rykkede bare kort op i sine mundvige, som hun konkluderede, at hun nok ikke havde set dem før. Det var jo ikke ligefrem fordi, at de gik parade ned af gaden, nej det sørgede for at være skjult. Hverken han eller Romulus havde noget ønske om at være kendt. De arbejdede i skyggerne og gjorde deres arbejde i det skjulte. Som de altid havde gjort det under deres mor. At deres ry havde spredt sig, kunne de ikke gøre så meget ved. Men det var stadig mest folk i Det Nedre Bydistrikt, der kendte dem af udseende. Salget af Nox andre steder i byen foregik via mellemmænd og sælgere. Og det var sådan det skulle være.

Det pludselige spørgsmål hev ham ud af sine tanker og en kort rynke var at se i hans pande, som det slog ham som et underligt spørgsmål.
”Nej. Overhovedet ikke.” Og det var sandt. Hvor Remus var spinkel, havde sort hår og virkede som noget, der kunne gå i stykker, var Romulus muskuløs, bred og ganske fysisk skræmmende og med et hvidt hår. Det eneste de faktisk havde til fælles var de grå-blå øjne, der nærmest skiftede farve efter lyset. Måske man kunne genkende få træk i begge mænd, da de trods alt havde samme mor, men fædrenes gener var det, der slog hårdest igennem. Antog de, da ingen af dem vidste, hvordan deres fædre så ud. Og deres mor havde aldrig nævnt dem. Overhovedet.

Utålmodigheden bankede igennem Remus, som han havde valgt at tvinge sig selv til at være social med dette forfærdelige kvindemenneske. Som hun sagde noget med hans navn flyttede han lidt på sig og næsten afbrød hendes sidste ord, som han ikke orkede at høre mere på hende.
”Pirat, det lyder spændende. Er det som man hører her i byen, et liv fyldt med farer og eventyr?” Igen med en næsten overdreven venlighed viste han hende interesse, mens han spekulerede over, hvordan han skulle få hende med ud herfra.

Tråden lukkes på grund af inaktivitet.