Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Remus Sadik
Kaldet: Remus, Drømmemageren, Den yngre Sadik
Køn: Mand
Alder: 30
Fødselsdag: 25. januar 1989
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Holder sig til Zaladin, men er ikke meget religiøs
Erhverv: Narkobaron
Nuværende levested: Omrejsende - Et hus i Det Nedre Bydistrikt
Race: Menneske

Udseende

Højde: 182 cm
Vægt: 75 kg
Remus er en høj ranglet ung mand, der med sin spinkle bygning ikke ser ud af ret meget. Fysisk er han ikke imponerende at se på, tynd og uden specielt tydelige muskler. Man er ikke i tvivl om, at han ikke gør sig i hårdt fysisk arbejde eller træning, ej heller at fedtet ikke sidder fast på ham.
Hans ansigt er præget af et par høje kindben og en kraftig, lige næse samt et par overraskende fyldige læber. Hans ansigt er smalt og hans hage en smule spids. Under hans sorte og lidt kraftige øjenbryn, sidder der et par øjne, hvis farve både kan fremstå grå og blå, alt efter lyset. Øjnene er omgivet af et par meget sorte øjenvipper.

Remus’ kulsorte hår er kortklippet og en smule bølget, som det for det meste er skubbet bagud over hans isse, hvilket får hans pande til at fremstå en smule høj. Dog er det langt nok til næsten at kunne falde ham i øjnene. Det sorte hår står i skarp kontrast til hans meget blege hud, der ser ud som om, at den aldrig har set solens lys før, men Remus bliver simpelthen ikke solbrændt. Samtidigt vokser han ikke skæg, hvilket godt kan få ham til at se lidt yngre ud.

Der er ikke mange fysiske kendetegn på Remus’ blege, ranglede og alt for tynde krop, ud over et modermærke hist og her, men han har et større ar under det højre skulderblad og et på det venstre underben, samt at man, hvis man kigger rigtigt godt efter, kan skimte hvide, næsten usynlige tynde ar ned over hans ryg og baller.

Remus er sort i sort, når det kommer til tøj. Man ser ham oftest i en tætsiddende halvlang jakke, der slutter ved toppen af hans lår, og som er lukket sammen med seks sølvspænder foran. Jakken har en stiv krave, der slutter tæt om hans hals. Ud over den har han, hvis vejret kræver det, en knælang sort lettere foret frakke med sølvknapper på ærmerne og som lukning foran.
På benene har han et par sorte bukser med smalle ben og på fødderne et par lette læderstøvler også i sort.

Remus bærer ingen våben eller smykker.

Magi

Magisk evne (1): Drømmespiser
Remus kan med denne evne suge drømmeenergi ud af sovende væsner. Drømmeenergi er det, som drømme består af og når Remus suger denne energi til sig, vil han efterlade sit offer uden drømme for en kort periode, indtil offerets krop naturligt får produceret energien igen. Han lagrer derefter energien i sin krop og kan bruge den på forskellige måder.
Han kan vælge at manipulere noget af energien og derefter sende den tilbage i et sovende eller vågent væsen - ikke nødvendigvis det samme, som energien kom fra - som gode drømme eller som mareridt. Han kan ikke forme en hel drøm, men give den et emne eller bestemte elementer. Et vågent væsen ville opleve drømme i vågen tilstand, hvilket alt efter styrken på drømmeenergien vil betyde alt fra at se ting, der ikke er der, til at gå helt i sort og forsvinde ind i sit eget sind uden at registrere virkeligheden. Er det kraftigt nok vil man kunne save et ben af en person uden personen opdager det.

På et tidspunkt fandt han ud af, at han har evnen til ikke bare at sende drømmeenergien ind i levende væsner, men også kan binde den til materielle ting. Han kan f.eks. lave amuletter, der afgiver nok energi til at kunne påvirke folks drømme om natten og han opdagede hurtigt, at han kan binde drømmeenergien til spiselige ting og derved give dem, der spiste eller drak drømmeenergien, livagtige drømme i vågen tilstand.
For at suge drømmeenergi ud af en person, skal han være i fysisk kontakt med personen. Det mest effektive er at lægge begge hænder på hver side af offerets hoved, på denne måde kan han udtømme personen ret hurtigt. Ved håndspålæggelse andre steder på kroppen er forbindelsen til personens lager af drømmeenergi ikke så stærk og Remus vil kun langsomt kunne suge energien til sig. Det samme gælder den modsatte vej.

Man kan synlige se Remus bruge sin evne, da drømmeenergi udsender et gyldent skær. Dvs. hans hænder og blodårerne et stykke op af underarmene vil lyse gyldent, når han suger energien ud. Det samme, når han sender energien ud igen. Eller rettere, gode drømme lyser gyldent, mareridt farver sort.

Denne evne er ikke uden negative konsekvenser for Remus.
Når han suger energien til sig, oplever han en fysisk reaktion, der minder om at blive høj på stoffer. Og går der for længe i mellem, at han suger energi til sig, begynder han at få abstinenser. Han begynder at ryste, få det fysisk dårligt og mister appetitten. Samtidigt bliver han psykisk ustabil med paranoia og går han endnu længere uden sit ”fix” begynder han at få psykoser, hvor han ser ting og mister grebet om virkeligheden. Det er ikke i og for sig ikke kun selve drømmeenergien, der gør ham høj, men det sus selve udtrækningen af energien fra væsner giver ham.
Samtidigt kan han bruge mere drømmeenergi end han har, hvilket giver ham en fysisk reaktion, da han begynder at bruge af sin egen livsenergi. Hans blodårer vil blive skræmmende tydelige i en unaturlig sort farve, han bliver ligbleg, hans blik tåget, han vil blive dødeligt træt og han vil i sidste ende miste bevidstheden, hvis han ikke stopper. Det vil tage ham mindst et par dage at komme sig over at bruge af sin livsenergi.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Drømmemanifestation
Remus kan også bruge drømmeenergien til noget mere fysisk - dette er en meget krævende evne, som han bliver meget udmattet af at bruge.
Han kan lade drømmeenergien flyde ud af sine hænder i fysisk form, som minder mest om sand. Dette sand kan han få til at tage form af hvad end han har lyst, men kun så længe han har fysisk kontakt med det. Hvis kontakten brydes, vil energien, eller sandet om man vil, ligesom fordampe og forsvinde ud for at blive en del af naturens orden igen. Han kan lade sandet blive så hårdt eller blødt som han vil, dvs. konsistensen kan minde om alt fra vand til metal.
Men som nævnt i evnen ovenfor, Remus besidder kun den drømmeenergi, han opsuger fra andre. Størrelsen af det, han kan skabe af drømmeenergien, kommer an på mængden af drømmeenergi, han har lagret i kroppen. Hvor længe han kan holde formen på det, han skaber, kommer an på størrelsen af det. Jo større, jo mere energi kræver det. Ting på størrelse med en hest vil han kunne holde max et par timer, et sværd omkring fem timer. Men det tærer meget på ham og holder han formen på drømmeenergien for længe, vil han miste bevidstheden og derefter sove i meget lang tid derefter. Han kan i yderste nødstilfælde skabe noget af sin egen livsenergi, men dette vil dræne ham på minutter og slå ham ud i lang tid.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Udadtil vil de fleste nok se Remus som en stilfærdig kold ung mand uden den store interesse i verden. Hans grå øjne er uden ret meget liv og man har svært ved at forestille sig hans meget tavse læber sprede sig i et smil. Og Remus er på mange punkter en kold mand. Han kunne ikke bekymre sig mindre om andres velbefindende og er ligeglad med, hvem han gør ondt. Som søn af en mor, der har misbrugt ham og hans evner til at skade folk og få sin vilje igennem, har han lært fra helt lille ikke at have medlidenhed med sine omgivelser, ikke at føle empati. Målet er vigtigt, midlerne ligegyldige og hvem end det gik ud over uvigtige.
Kommer du i vejen for Remus, vil han forsøge at fjerne dig.

Men han er ikke kun den kolde unge mand, de fleste tror han er. Under overfladen er der gemt alle de normale følelser, som enhver normal person bærer rundt på, dog stadig uden så meget medfølelse og empati. Remus har bare lært at låse dem væk - det meste af tiden. Man kan hyle ham ud af det, åbne op for hans indre og se den forvirrede unge mand, han i bund og grund er.
Det tidspunkt, hvor han er mest sårbar er, når han har abstinenser i forhold til sin evne. Al styrke forsvinder fra ham og han bryder mere og mere sammen psykisk, jo længere der går inden han får suget drømmeenergi fra nogen.

Hvad gemmer der sig inde i Remus?
Hans barndom og ungdom har ikke været let, med en psykisk og fysisk misbrugende mor, der i voldsomt grad har udøvet stockholmsyndrom på sine to drenge. De konstante skift mellem kærlighed og had har været mentalt nedbrydende og i dag stoler han ikke på andre end sin storebror, som han til gengæld vil ofre alt for. Han ved, at storebroren har ofret meget igennem livet for ham og han går rundt med et brændende ønske om at kunne betale ham tilbage på en eller anden måde.
Remus tror ikke på kærligheden, hverken i forhold til en partner eller mellem forældre og børn. Han ved, at han elsker sin bror, men han tror ikke, at det er samme slags følelser. Faktisk tror han slet ikke rigtigt på glade følelser, lykkelige følelser, for han er ikke sikker på, at han nogensinde har været lykkelig. Det nærmeste han kommer noget, han tror kunne minde om lykke, er den følelse han får, når han suger drømmerenergi ud af folk.

Han har arvet noget af sin mors had til omverden og det er kommet så langt ud, at han ligefrem nyder at gøre andre ondt, på en stilfærdig måde. Fysisk er han svag og ikke i stand til at gøre meget skade, men med sin evne kan han lave stor skade på hvem end han får i mellem sine hænder. Samtidigt er han meget intelligent og forstår at sige de rigtige ting, køre folk ned psykisk. Hvis Romulus er en hammer, er Remus skalpellen. Et perfekt team for tortur og anskaffelse af informationer.

Selvom hans mor har behandlet dem som små ubrugelige voksne hele deres liv og psykisk har ødelagt dem og fysisk har tævet dem, elsker Remus hende stadig. Han tager med regelmæssige mellemrum ud for at se til hende i hendes lille åbne fængsel, hvor hun tilbringer tiden med at stirre ud i luften. Han har det på den ene måde dårligt over, hvad han har gjort, men samtidigt kommer den følelse i konflikt med alt, hvad hun har lært ham og han er ikke ødelagt af dårlig samvittighed. Ikke rigtigt. Har han egentligt nogensinde dårlig samvittighed?

Man kan godt få lidt en fornemmelse af, at Remus sommetider lever i sin egen verden, som er han ikke helt til stede. Han synker ind i sig selv og forsvinder ind i sine tanker, tanker han har mange af og som kan være ganske indviklede. Havde situationen været anderledes, kunne han have været noget langt med sin intelligens.

For Remus er det vigtigste i verden hans bror og drømmeenergi. Resten følger bare med.
Og rører du hans bror, skal du forvente at leve i et evigt mareridt resten af dit liv, for Remus lægger ikke fingre i mellem, når han får fat på dig.

Styrker:
- Sine evner
- Sin intelligens
- Mangel på empati

Svagheder:
- Fysisk svag
- Afhængigheden af sin evne
- Mangel på forståelse for andre

Baggrundshistorie

Remus blev født en mørk januardag, mens en voldsom snestorm havde lagt en tung dyne af sne og kulde over hovedstaden. Derfor var der ingen mulighed for at hidkalde hjælp til fødslen - ikke at Miralyn havde tænkt sig at gøre det alligevel. Hun var en kvinde, hun skulle nok klare det selv. Hun havde gjort det før. Fødslen gik som den skulle og snart lød de første klynkende lyde fra den nyfødte baby. Med håb i øjnene rakte Miralyn ned og tog babyen op, men håbet forsvandt hurtigt for afsky. Endnu en dreng. Med hænder, der rystede efter den fysiske anstrengelse rakte hun den lille, skrøbeligt udseende baby, der stadig havde navlestrengen hængende, til den omkring fire år gamle dreng, der havde befundet sig ved siden af sengen under hele fødslen. Drengen tog i mod sin lillebror med et alt for voksent blik og skrækken kun svagt synlig i de bløde ansigtstræk.
”Her Romulus. Han er dit ansvar.” Hurtigt greb hun en kniv og fik ordnet navlestrengen.
”Hvad hedder han?” Den lille dreng, som hed Romulus, holdt godt fast i babyen, klar over det store ansvar, som hans mor lige havde givet ham.
”Remus.” Hun tog den usædvanligt stille baby fra ham igen, for at lægge den til brystet. Ungen skulle jo fodres. Måske han kunne bruges til noget en dag.

Årene gik. Remus lærte hurtigt, at det ikke var kærlighed deres mor havde mest af og hvis han slog sig eller var sulten, gik han til sin storebror, som straks var klar med hjælp, drevet af morens forventninger af ham. Moren havde løse hænder og sultede gerne sine børn, hvis hun følte for det. Remus endte med at både at elske og hade kvinden, der havde bragt ham ind i denne verden.
Som Remus voksede op, stod det hurtigt klart, at han ikke mindede om sin storebror - nu havde de heller ikke samme far - men at de var hinandens modsætninger. Hvor Romulus var fysisk anlagt, var Remus en tænker. Deres moder fandt begge dele praktisk og sørgede for at udnytte begge dele til fulde. Remus blev fra en tidlig alder sat til at læse og skrive, at løse problemer og bruge sin hjerne. Og han var dygtig til det. Næsten for dygtig, for han overhalede en dag sin mor og begyndte at lære sig selv mere.

Da Remus var omkring otte år gammel, fandt han ud af, at han kunne noget. Noget magisk. Mens han selv forsøgte at finde ud af, hvad det var, holdt han det hemmeligt, selv for Romulus. Men en dag måtte han alligevel afsløre det for sin storebror, da han fandt ud af, at evnen han havde, havde en ubehagelig bivirkning. Evnen var, at han kunne suge drømmerenergi ud af sovende mennesker. Og sende den tilbage igen, ændret efter hans eget ønske. Men han fandt også ret hurtigt ud af, at der fulgte en grim ting med, en fysisk og psykisk reaktion, når han ikke brugte sin evne i et stykke tid.
De besluttede sig for at holde den skjult for deres mor, men intet forblev skjult for Miralyn i lang tid. Begge drenge fik slag for at skjule noget så vigtigt. Og fra dag af blev Remus trænet i at bruge sin magi, selvfølgelig til morens fordel. Han blev en værktøj i hendes hænder, som storebroren også blev det. Hvad skulle man ellers bruge mænd til?

Hvis ikke børnene havde været ondt anlagt i forvejen, blev de det i hvert fald nu. Vold og psykisk tortur af andre blev noget, deres mor drev dem til og følelser, som altid havde været bandlyst, blev pakket helt væk.

Som sagt sad hænderne løst på deres mor, og selv helt op i voksenalderen fik de stokken at smage, når de havde begået en fejl eller ikke levede op til moderens krav.
En dag havde Remus fået besked på at psykisk manipulere en person til deres fordel, men det endte med, at personen begik selvmord i stedet. Miralyn blev rasende og begyndte at slå voldsomt på ham, men Romulus stoppede hende - og hun vendte i stedet sin vrede mod ham, nu endnu stærkere, fordi han havde modsat sig hende. Remus, der næsten var blevet slået bevidstløs, kom vaklende på benene og gik op til deres mor. Vreden og hadet pulserede i ham og pludseligt tog Zaladin ved ham. Han lagde hænderne mod hendes hoved og sendte alt, hvad han havde i sig, at drømmeenergi ind i hende, negativ, sort drømmeenergi, der fik hans øjne og hænder til at blive sorte, blodårerne træde frem og luften omkring ham til at sitre, samtidigt med at han skreg i vrede over kvinden, der ikke ville elske dem. Da han slap hende et øjeblik senere, faldt de begge om på gulvet, Remus bevidstløs og Miralyn tomt stirrende ind i en verden, ingen anden kunne se.

Siden da har de to brødre klaret sig selv.

Drengenes mor var en snu kvinde, der brugte sit liv på at få hævn over mænd over ting, der var sket i hendes barndom og ungdom. Hvad hun egentligt ville, vidste hun kun selv, men hun bragte hurtigt sine børn med ind i sin hævnaktion. Hendes største fokus var afpresning, men alt hvad der kunne afstraffe gerne rige mænd, gik hun med til.
Ikke at de levede i luksus, faktisk har Remus aldrig rigtigt oplevet at leve i nogen form for rigdom. Maden har altid være kedelig og knap, intet blev skiftet ud i hjemmet, før det ikke kunne repareres mere og de flyttede aldrig ud af Den Nedre Bydel.
Efter Remus’ brug af drømmerenergi, lukkede moren helt ned psykisk, låst inde i en verden, der kun eksisterer i hendes hoved. Fysisk fungerer hun fint, men hun kan ingenting selv. En gang i mellem mumler hun lidt for sig selv - og den ene gang, ikke længe efter hændelsen, afslørede hun ved et uheld, at hun havde en beholdning af krystaller og værdier. Først her, da de stod med alle krystallerne i hænderne, gik det op for drengene, at de var rige. At deres mor hadede dem så meget, at hun ikke ville dele sine krystaller med dem. De beholdt lidt af værdierne selv, men resten gik til at betale for livslang sikkerhed for deres mor, afsides i et kloster, hvor nonnerne lovede at tage sig af hende.

I de sidste syv år har Remus og Romulus gjort det samme, som de har gjort under deres mor. Indtil for et halvt års tid siden, da de fik en rigtig god idé. Og nu går det stærkt med at blive kendt i den kriminelle undergrund i Hovedstaden. Sadikbrødrene er ved at skabe sig et navn for sig selv.


Familie: Far: Ukendt
Mor: Miralyn Sadik
Bror: Romulus Sadik

Andet

Drømmenarkotika:
Remus’ evne til at styre drømmeenergi indeholder også evnen til at knytte drømmeenergien til fysiske ting. Blandt andet mad og drikke. Han har på et tidspunkt opdaget, at hvis folk indtager mad eller drikke med drømmeenergi, bliver de hensat i en drømmetilstand, der meget hurtigt bliver afhængighedsskabende.
Alt efter intensiteten kommer personen til enten at se syner eller til at være hensat i en dyb drømmetilstand, hvor virkeligheden forsvinder.
Den narkotika, som Remus laver til distribution, ligger lidt i midten - man bliver mentalt fraværende og forsvinder ind i en drøm, men man har alligevel en let fornemmelse af virkeligheden om sig. Alt efter, hvor godt man tager i mod magien bag, kan man enten rende rundt og være halv væk, halvt til stede eller næsten være helt væk.
Narkotikummet kommer i små flasker med klar væske - væske med gode drømme vil have et gyldent skær, hvor mareridt vil se lidt mere mørkt ud. Væsken er i bund og grund bare vand med drømmeenergi.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel