På sin store herregård sad den rige mand hvis had til tyve var større end hadet til alt andet, og han vidste efterhånden godt hvem Skyggedæmonen var. En kvinde, der kunne manipulere skygger og blod, en kvinde, han ønskede at få fat i. Men han vidste godt at alle de mænd, han havde, ikke ville kunne få fat i hende. De var ikke trænede i at snige sig op på en tyv, så den adelige havde hyret hjælp ude fra. Egentlig havde han også løjet for den lejemorder, han havde hyret. Ganske vidst havde han fortalt lejemorderen om hendes kræfter, men betalingen var for at dræbe hende. Langsomt. Langsomt nok til at den adeliges egne mænd kunne nå at afbryde og derefter bare indfange begge personer. Den adelige kunne også sagtens bruge denne lejemorder til ting og sager.
Det var ved at være aften nu, og Jocasta fik fundet sig en god lejrplads og fik også sat et godt bål op. Hun var efterhånden klar til at lægge sig til at sove, da en lyd fangede hendes opmærksomhed. Dog var lyden ikke høj eller distinkt nok til at hun ikke tog sig meget mere af den.

Krystallandet