Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Jocasta Atallian
Kaldet: Jocasta, Skyggedæmonen, Lille Valkyrie, Joc
Køn: Kvinde
Alder: 28
Fødselsdag: 17. Oktober
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Aladrios
Erhverv: Tyv, smugler, svindler, landevejs"ridder", opdagelsesrejsende
Nuværende levested: Omrejsende - Rundt omkring
Race: Menneske

Udseende

Højde: 168 cm
Vægt: 58 kg
Jocasta er en lille kvinde. Hun har lidt højde, men er også ret tynd i det, og man kan med lethed se det på hendes skarpe kæbelinje, der næsten ser ud som om at man kan skære sig hvis man rører forkert ved den. Hun har bleggrønne øjne og et blik der for det meste virker lidt drømmende og distanceret, og hendes mørkebrune hår er langt med undtagelse af ved ørerne og i nakken hvor det er klippet kort. For det meste har hun det lange hår sat op, men det er dage hvor de bare hænger løs og der er det mest af alt bare ret rodet.
Tøjmæssigt går hun altid praktisk klædt. Det betyder bukser der ikke er alt for løse, bløde støvler der er gode at snige sig i og lette skjorter, der ikke hænger fast i ting hvis hun nu skulle gå hen at få lyst til at gå ind af et vindue. Ofte har hun også handsker på hvor fingrene er frie, da hun gerne vil have et godt greb om ting, samtidig med at hun har dele af sig selv, som hun helst ikke vil vise til omverdenen.
Et eksempel er den besynderlige tattovering på hendes venstre håndryg, der strækker sig lidt op ad armen. Det er en rød én, den ser ret hidsig ud og er en samling af okkulte tegn der giver let ubehag til hvem end der ser tegnene. Derudover har hun et par små ar hist og her, men intet voldsomt.
Hun går med en amulet med symboler der ligner de tattoveringer der dækker hendes hånd og underarm.

Magi

Magisk evne (1): Skygge-nedsmeltning: Jocasta besidder evnen til, at hoppe ned i skygger. Det behøves ikke være et menneskes skygge, nej, faktisk kan enhver skygge gøre sig gældende for hendes magi. Hun skal i "berøring" med skyggen for at kunne smelte ind i den. Når det sker, bliver hun en del af skyggen og kan teknisk set blive i den i længere tid hvis hun lyster. Dette gælder også skygger der bevæger sig, altså menneskeskygger.
Hun er i stand til at hoppe ned i én skygge og dukke op ud af en anden skygge, men det er farligt. Meget farligt!
Når hun befinder sig i en skygge, ser hun nærmest verden parallelt med den rigtige verden, hvor at skyggeversionen er lidt som et udvasket, meget gråt sted at være. I denne verden kan man ikke se skygger overhovedet, så hvis hun skal kunne hoppe ud af en anden skygge end den hun allerede er i, er hun nødt til at bevæge sig væk fra skyggen og finde den anden skygge. Kan hun IKKE finde den anden skygge (hvis skyggen ikke er sit oprindelige sted), får hun et stort problem, for den paralelle skyggeverden er ikke rar at være i længere tid ad gangen og kan have en voldsomt drænende effekt på sjælen. Af samme grund er hun meget forsigtig lige når det kommer til teleportering inden for denne evne. Hun KAN godt tage én anden person med, men det er ekstremt hårdt og tærende på hendes sjæl og det gør endnu mere ondt på den person som hun tager med sig.
Bivirkningerne ved at ens sjæl bliver hevet og flået i på denne måde er blandt andet ekstrem hovedpine, bleghed, rysteture og en følelse af, at ens krop er fysisk svækket, men uden muligheden for at få den normale healing der ellers nemt kan kurere sygdomme.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Blod-animation: Evnen er ikke medfødt og derfor er Jocastas kontrol over den begrænset. Med evnen kan hun bruge sit eget blod til at manipulere med. Med blodet kan hun både skabe våben og andre, brugbare værktøjer alt efter hvad situationen byder, men evnen kommer med en forfærdelig pris: Hun er nødt til at udgyde blod efter at have brugt evnen, hvad end det er på andre eller hende selv, og der skal nok til, til at evnen bliver gjort "tilfreds" så at sige. Det vil sige, at enten skal hun lave et tilstrækkeligt voldsomt sår på et andet individ eller selv ofre blod nok, hvilket typisk gør at hendes fysiske tilstand bliver svækket en hel del.
Ofrer hun ikke blod, stopper evnen for det første med at virke, og for det andet får hun voldsomme mareridt og vil ikke få en ordentlig søvn før hun har gjort hvad der skal til. Oftest har hun foretrukket at ofre det blod der skulle til, for flere uger uden rigtig søvn er næsten lige så hindrende som et blodtab.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Personlighed

Jocasta er en meget rar kvinde, der dog bærer sine ar (med stolthed). Hun er en lyttende, åben og lidt kæk personlighed, der går ind for, at der skal være plads til alle, og når hun ser nogen blive behandlet uretfærdigt, er hun altid typen, der vil stille sig imellem og stoppe uretfærdigheden. Lidt af en folkehelt, bare ikke særlig kendt for nogle gerninger, nu hvor hun ikke har begået så mange af dem endnu. Inden i hende er en skjult hævngerrighed lænket godt og grundigt fast, og det er denne hævngerrighed der får hende til at gøre så mange retfærdige handlinger for de folk hun møder. For hende er adelige folk der er nemme at snuppe med bukserne nede, og hun ynder meget ofte, at rippe en hel herregård for værdier uden at have omtanke på om hun selv vil have noget, så meget som det er for at hjælpe andre. Selvfølgelig er hun en overlever, det siger sig selv, og hun vil da også gerne selv have et udbytte, men hun har intet behov for at leve et liv i sus og dus.
Hun er en tillidsfuld person. Når hun taler med folk får de fleste en følelse af, at hun er en type der altid kan holde på en hemmelig og som man altid kan kalde på lidt hjælp fra.

Styrker:
Kan læse og skrive
Har våbenkyndighed
Tillidsfuld
Retfærdighedssans
Nysgerrig

Svagheder:
Har en forbandelse over sig
Retfærdighedssans
Har let til sygdom
Er en smule hypermobil
Nysgerrig

Kan lide:
Fred
Fest og glæde
At snyde folk
Opdagelse

Kan ikke lide:
Uretfærdighed
Adelige der er arrogante
Når folk lider

Baggrundshistorie

Det eneste Jocasta kan huske fra sine tidligste år ved familien er en mand der slog sin kone og en masse råben op. Da Scaralin valgte at tage væk fra sin mand, var hun blot tre vintre gammel og vidste ikke særlig meget om noget som helst. Hun var blot et lille barn der gjorde det meste af hvad der blev sagt, og da mor sagde at de skulle gå var det også det, de gjorde. Scaralin flygtede med sin datter, frygteligt ked af, at hun ikke også kunne få sin søn med, eftersom at han var inde hos sin lede fader. Scaralin drog mod syd, skarpt i retning af Rubinien, hvor hun slog sig ned og brugte de resterende krystaller, som hun havde taget med, på at få sig en handlerbod. Som helt lille voksede Jocasta derfor op med at hjælpe i handelsboden, frem til det gik op for hende, at mor altså ikke helt tjente det, som hun burde tjene. Fra barnsben havde hun et form for link til en parallel skyggeverden, som hun var i stand til at træde ind i ved hjælp af skyggerne, og med dén evne begyndte hun så småt at indlede et liv med at stjæle ting fra folk der alligevel ikke havde brug for dem.
Hun var i forvejen ikke super glad for adelige, og det hjalp ikke da hun fandt ud af, at hendes fader havde slået hendes moder og råbt af hende og været en rigtig dårlig karl.
I en alder af 16 begyndte hun desuden også at gå på opdagelse rundt i ørkenen, hendes nysgerrighed var nemlig alt for voldsom, og hun kunne ikke lade være med at opsnappe rygter omkring nogle ruiner derude, der havde interessante genstande - måske værdifulde genstande.
Efter at have udforsket adskillige ruiner fandt hun frem til et sært objekt: En halskæde med et mærkeligt symbol, der så dæmonisk ud, og som den nysgerrige unge, dumdristige kvinde, hun var, lagde hun hånden om selve amuletten, hvorefter en mekanisme satte i gang og en form for fælde satte sig fast om hendes hånd. Den gik gennem huden på hendes håndryg, til blod flød ud og dette sendte magiske strømninger op gennem hendes hånd og arm til hun formåede at flå både hånd og amulet fri. Hvis hun havde gjort ingenting kunne det sikkert være gået grueligt galt, for mens hun gik tilbage mod sit hjem kunne hun godt mærke en sær fornemmelse i hele sit væsen. Som om noget nyt var blevet en del af hende. Hun beholdt amuletten efter dette, som én af de få værdigenstande, som hun ikke ville enten give bort eller sælge for krystaller.
I løbet af de næste år opdagede Jocasta sin mærkværdige nye evne inden for blod-animation og som dette skete, lærte hun naturligvis også mere om dette.
Hun blev ved med at leve et dobbeltliv. Om dagen var hun handelskvindens datter og om natten var hun tyven i skyggerne.
Indtil frem for knap tre måner siden var det sådan et liv, Jocasta førte, hvor hun altid var der for sin efterhånden ældre mor, og næsten overtog den bod som kvinden havde brugt meget af sin tid på, at passe, indtil Scaralin kom ud for en næsten tragikomisk ulykke. Mens de var i gang med at pakke boden ned for aftenen rullede en vogn forbi med mange tønder. De var sat dårligt fast og bedst som vognen blev kørt forbi, røg tønderne ned. Før Jocasta overhovedet nåede uden for efter at have sat varer ind i deres lille hus, blev hendes moder kvast under tønderne. Hun døde ikke på stedet, men nåede derimod at fortælle sin datter hvordan hun kunne vælge mellem flere ting: Enten tage tilbage til sin familie, og sætte alting i ordentlig stand, blive ved med at bo i Rubinien eller finde sin egen vej. Jocasta vidste ikke helt hvad hun ville, men efter hun mistede sin mor, kunne hun simpelthen ikke bære det i sit hjerte at blive.


Familie: Far: Ciprian Atillian
Mor: Scaralin Atillian
Lillebror: Morpheus Atillian

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel