Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Helena Argyris neé Atillian
Kaldet: Helena, Fru Ruadon
Køn: Kvinde
Alder: 55
Fødselsdag: 3.8 år 1969
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Aladrios
Erhverv: Adelig
Nuværende levested: Omrejsende - Et lille hus i Norden sammen med Karkhos
Race: Menneske

Udseende

Højde: 171 cm
Vægt: 50 kg
Øjenfarve: Blå
Hår: Kraftigt rødbrunt og krøllet
Hudfarve: Lys
Kropsbygning: Spinkel, afslørende at hun aldrig har været en arbejdskvinde

Helena er af adelig slægt, der ses tydeligt på hendes rette kropsholdning, hendes korrekte figur, den blege hud der har været væk fra solens hårde stråler og den spinkle kropsvægt der afsløre at hun ikke gemmer på megen muskulatur bag det korrekte tøj, til andet end at holde sig gårende og oprejst.
Det hele er næsten for korrekt, men sat hår, pænt tøj og smykker der passer til lejligheden. Hvis Helena selv kan slippe afsted med det, er hendes stil meget simpel og afdæmpet, og stærke farver bliver undgået. Hun er ligeledes ikke i sin bedste alder mere, og kroppen bære præg deraf. Hendes hud er begyndt at ældes, håret fået enkelte grå sting og fingrene blevet mere krumme, og knap så fintfølende. Med det sagt, bære hun fortsat sig selv med ynde og afbalance der sjældent er at se udenfor de adelige kredse.

Som hun er stukket af fra det adelige liv, er hendes tøjstil skiftet til det mere praktiske og let genkendelige for hvad bønderne bære. Hun har stadig meget af den gamle holdning tilbage, der gør hun skiller sig svagt ud, men som hun begynder at arbejde mere og mere med kroppen, og dermed danner arbejdsmuskler. Der er stadig et stykke vej frem. Manglen på mad har fået hende til at gå ned i vægt, men den forventes at stige igen når der er kommet styr på livet.
Faceclaim: Michelle Fairley

Magi

Magisk evne (1): Ingen magisk evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Helena er en blid kvinde, der igennem hele sit liv, har måtte affinde sig i en plads bag manden og hans ord. Atillian familien er hårdføre, og har igennem hele hendes barndom forberedt hende på hvad livet bragte hende. Noget hun forsøger at affinder sig med, og udadtil virker lykkelig og veltilpas i sin rolle i livet.
Helena taler sjældent hvis flere mænd er til stede, og gør sig så vidt muligt så lidt bemærket, at man ofte ikke bemærker hun faktisk er der. Bag den tavse ydre og blide øjne der afmåler og aflæser enhver situation og person i mængden, gemmer der sig en intelligent kvinde med megen kendskab. Hun er belæst, vis og kreativ. Hun fortæller sine børn alverdens historier, om en lykkelig verden hendes fornuft ved ikke findes, og har altid forsøgt at lærer fra sig, både med at læse men også forståelse for verden. Det er mest pigerne der har kunne drage fordel af hendes ord, da drengene som de blev ældre blev taget fra hende af farens krav og magt, om hvad drenge burde lærer.

For at kunne få et liv, en hverdag og fravælge sig blikke, er Helena blevet en formidabel løgner. Hun kan smile op i dit ansigt, tale til dig som om hun aldrig har haft bedre selskab og skjule et hvert tegn på hvor undertrykket hun er, og blå mærker kan skjules nemmere end man skulle tro. Den del af hende, gør også at ingen hemmelighed man beder hende holde, slipper ud af hendes mund. Enten fordi hun intet siger, eller fordi sandheden kan fordrejes til at lyde anderledes end den egentlig forholder sig.

Styrker:
- Forestillingsevne; ofte har hun fundet på historier eller genfortalt dem med stor fortællerevne for sine børn da de var små.
- Sangstemme
- Evnen til at vide hvornår man skal tie eller tale
- God Løgner
- Hemmelighedsholder

Svagheder:
- At være kvinde, specielt med den familie hun kommer fra
- Fysisk styrke, kampegenskaber
- Alderen har også sin indvirkning på kroppens normale funktioner
- Sine børn

Frygt:
Helena frygter meget, som ethvert andet menneske, er det meste af det ganske logisk. Frygt for smerte, uhygge og andre ubehageligheder. Men frygten i Helena er også en svaghed, der har tynget hende ned til at være underdanig og præcis alt det som en kvinde i hendes families øjne skal være. Helena frygter sin ægtemand, som mener frygt er bedre end troskab. Hun frygter at få frataget sine børn hvis hun modsætter sig mænds ønsker - mest specifikt sin mands, og frygter sine egne sønner og hvad de er blevet til med alderens og faderens virkning.

Baggrundshistorie

Skæbnen ville at Atillian familien også fik en datter, efter deres ærbødige søns fødsel, trods de mange års goldhed fra morens side. Helena var et ganske normalt barn, der voksede efter hensigten, og lærte forskellen på hvilken forældre der var hjemme. Hun var ung da den første lussing ramte hendes kind, og ikke megen ældre da tårerne ikke længere meldte sig ved en hårdhændet behandling. I sin faders nærvær lærte Helena at forblive tavs, at bøje hovedet og at lyste. Som en slave der fik komandoer, gjorde hun præcis hvad der blev sagt, og fik i mange år distanceret sig fra sit eget værd, ved ikke at modsætte sig eller tænke over hvad der blev krævet.
En nød Helena vidste ikke kun tilfaldte hende. Fra sit værelse så hun at hendes fængsel var mere priviligeret - i hvert fald mere varmt, rart og luksoriøst end så mange andres. Hun så pigerne læres op i at vaske tøj, af de gamle koner, eller servere mad for fyrster og adelige, eller lade sig blive underholdning for soldaterne. Hun så unge drenge der fik slag med kæppen når de lavede unoder, som sjældent fik ordentligt føde, eller som måtte sætte sig selv i slavebånd som kriger, uden egen vilje eller samvittighed. Dette forfaldte også de højest tjenende undersøtter og deres familier.

Den tavse, men yndige unge pige, lærte at opføre sig med ynde, men også betydningen af at være belæst. Hendes moder var den drivende kræft bag at læse, men også den del som lærte hende anden kundskab mænd mente de skulle besidde. Uskylden i sang eller almen håndarbejde med en fin nål. Ting der hørte til i kvindens verden. Derfor var det heller ingen undren at hun blot var fjorten år gammel da hendes fader arrangerede et ægteskab. Han var otte år ældre end hende, og brysk af udseende, og giftermålet ville bringe en god handelsaftale i hus, da det endelig lykkedes at få Renly til at befinde sig i nærheden tids nok til at ægte sin unge brud, og derefter vende tilbage til sit sorgfulde liv hvor pengene kom først, og straf hvis handlen var gået dårligt. Det eneste tidspunkt Renly udviste noget der kunne minde om hengivenhed, eller hvad der kunne misforståes som kærlighed, var i perioderne Helena var gravid.

Det var også først her, at Helena lærte at forstå. Lærte at elske et andet levende væsen, da hun holdte sin nyfødte datter i sine arme, og hun gennemgik samme følelse for hver gang et barn kom til verden. Velsignet med børn der alle overlevede. Hun var en kærlig mor, der sang, fortalte og begyndte at le. Byrden blev nemmere at bære og livet så grønnere ud end nogen sinde før.

Et liv som fortsatte med flere børn, der blev ældre, lærte livets grusomheder og de ældste blev gift og videreførte deres egen familien. Dette bragte anlæg til en ny frygt, der syntes at vokse i Helenas indre. Børnene er hendes glæde, hendes liv og gnist. Når de ikke længere er under hendes tag, ville livet med Renly være alt hun havde tilbage. En mand der havde opdraget deres to sønner med hård hånd og ligesom Helenas egen far, lært pigerne deres plads i samfundet. Opdragelsen der har grebet sig fast i faderens sønner, der anser kvinders liv for mindre og mindre. Respekt for deres mor syntes stadig at være i live, men den er begrænset. En byrde der kun blev hårdere at bære, som ensomheden havde taget over. Årerne havde været lange og mange, men det forhindre ikke Helena i at bære savnet til sin svigerinde og tidligere veninde. En kvinde som ligesom Helena selv var fanget, og den eneste hun kunne betro sig til i årenes dengang lange løb, der nu syntes at være alt for korte.
Helena ved endnu ikke hvad der skete dengang Scaralin forsvandt med Jocasta for nu så mange år siden, og har affundet sig med at hun nok heller aldrig finder ud af det. Noget af hende føler en hvis glæde ved at de slap væk, men det er gemt bag de korrekte fasader og forventningernes greb. Hun var ikke sikker på at hun ville turde gøre det samme.

I al den tid, med årene der er gået, regenter der er skiftet og krige der er blevet kæmpet, har Helena ikke haft tilladelse til at tage stilling til andet, end hvad tøj hun selv ønskede at bære. Såfremt de ikke skulle noget vigtigt. Men tankerne har kredset. Med en ægtemand der var inde i handel, og knap så penippen omkring sine handelspartnere, var det ikke svært at se hvor indkomsten ofte kom fra. Men hun stilte ikke spørgsmål eller så ud til at afgive interesse.

Alting har ændret sig på ganske ganske kort tid. Få måneder har fuldstændig fået hele Helenas omvendt fra et ensomt liv på en stor herregård, hvor hun måtte bøje hovedet for sin ægtemand eller forvente at få det at føle hvis hun gjorde noget forkert, til et lysere liv med helt andre udfordringer.
Helena blev forelsket, og har fået kærlighed ind i sit liv. Noget der startede ud som tragisk og yderst sorgmodigt, på grund af adskillelse på flere planer, blev pludselig til hendes virkelighed og et lys hun aldrig havde forventet ville fylde hendes liv. Efter Renly's død, for hånden af manden hun havde givet sin kærlighed, stak hun af. Efterlod sit gamle liv bag sig, med blandet følelse. Hun ville med Karkhos, manden hun nogensinde havde elsket, men efterlod sine børn og resten af familien tilbage. Deriblandt en trettenårig dreng der måtte vokse op for hurtigt. Hun kunne ikke tage ham med, hvor meget hun end ønskede.

Helena bor og lever nu som de fleste bønder. I et lille hus sammen med Karkhos, hvor hun skal lærer hvordan man får en hverdag til at fungere, uden hjælp fra tjenestefolk. En hård omvending, men det værd.

Familie: Sine forældre †

Storebror: Lord Ciprian Atillian †
Svigerinde: Scaralin Atillian †
Niece: Jocasta Atillian
Nevø: Morpheus Atillian

Ægtemand: Lord Renly Argyris †

Datter: Melaina - f. 1987 - Gift
- Barnebarn: Lyssa f. 2008
- Barnebarn: Jamie f. 2012
Søn: Renly II - f. 1988 - Gift
- Barnebarn: Orion - f. 2012
- Barnebarn: Chloe - f. 2014
Datter: Hailey - f. 1993 - Gift, tvilling
- Barnebarn - f. 2018
Datter: Gilly - f. 1993 - Gift, tvilling
Søn: Ronin - f. 2004

Andet

Sprog:
Helena kan tale, forstå og læse almen Krystalliansk, både med accent af Azurien og Norden hvor hun er opvokset, såvel som det mere rene uden accent der benyttes i de højere kredse i Dianthos.
Ligeledes kan hun tale, forstå og læse bjergelvisk, ganske fortrinligt, selvom elvnerne aldrig ville påstå det er flydende. Det tager mange år at lærer og der er en menneskealder for sparsom.
Helena kan læse dværgenes runesprog, og forstå ganske få udtalte ord, men kan ikke tale det selv.

Relationer:

Jocasta Atillian - Sin brors ældste barn og dermed Helenas niece. Helena ved ikke hvor i verden Jocasta befinder sig, eller hvorvidt hun stadig er i live. Men hun havde et nært og varmt forhold til hendes mor, inden hun forsvandt.

Morpheus Atillian - Sin brors andet barn, og Helenas Nevø. Hun kender ham ikke godt, men ved at han ejer samme brutallitet, hvis ikke mere, som sin fader. Hun bryder sig sjældent om at kigge ham for længe i øjnende, og gør hende usikker at være i nærheden af.

Karkhos Ruadon - En soldat der altid har været i Atillians tjeneste. Helena har kendt ham siden sin barndom, men sjældent talt meget med ham før de mødte hinanden igen i Dianthos. Følelserne blomstrede eksplosivt frem på kort tid, og har fuldstændig overvundet hende, men stadig afholdt sig så længe hun stadig var gift. Med ægtemandens død, er hun stukket af med manden, og bor sammen med ham i et lille hus i Nordens omgivelser.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Elendig