Log ind Opret bruger


Antal posts: 192
Oprettet: 19.03.2017
Status: Aktiv
Skaber: Zofrost

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Landevejene
Mest aktive emne: En mands død, en anden mands kærlighed
Fulde navn: Karkhos Ruadon
Kaldet: Karkhos, Løjtnant Ruadon
Alder: 54 år
Fødselsdag: 14. september 1964
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Thatos og Aladrios
Erhverv: Er teknisk set soldat under Jocasta Atillian, men er efterhånden ved at gå på pension
Race: Menneske
Højde: 187 cm
Vægt: 85 kg
Karkhos er et ældre menneske og bærer også præg deraf. Hans hår og skæg er begyndt at blive hvidt, men har dog stadig meget af den brune nuance, som hans hår har været i hans yngre dage. Hårgrænsen i panden har trykket sig lidt tilbage og giver ham derfor en høj pande. Det hår han har tilbage, er kortklippet. Skægget har for nyligt fået lov til at vokse en smule længere end normalt.
Man får ikke fornemmelsen af, at Karkhos er en meget smilende mand, da han ikke er i besiddelse af smilerynker. Derimod har han nogle lange rynker i panden og en rynke mellem de lidt tætsiddende øjenbryn.
Man vil uden tvivl få et indtryk af, at han er en mand, der har oplevet meget, især mere ubehagelige ting. Hans brune øjne er alvorlige og har et skær af alderens visdom over sig.
Trods alderen, er han ikke fysisk svag. Under tøjet er der en krop, der bærer tydelig præg af hård daglig træning og kamp, godt muskuløs og fyldt med ar.

Karkhos' tøj viser hans overgang fra soldat til pensionist/husmand. Klæderne er mere simple og det sorte er erstattet af jordfarver. Nu hvor det ikke forventes af ham, at han ser ud på en bestemt måde, nyder han nu at skifte lidt, så han ikke har det samme på hver dag. Så meget som det er muligt, når pengene er små. Dog ser man ham mest i en skindjakke, der både holder ham varm og tør, og på længere rejser har han en kraftig kappe over skuldrene.
Selvom han ikke længere fungerer som aktiv soldat, har han svært ved at smide vanen med at have sin praktiske læderbrynje under det yderste lag tøj, en beklædningsgenstand han har båret i så mange år, han føler sig forkert uden. Selvom han øver sig i at undvære.
Læderbrynjen dækker hans bryst og ryg uden at hæmme hans bevægelser. Den er ikke stærk nok til at kunne stoppe spyd og pile, men vil kunne stoppe sværdhug i at gøre større skade og tage noget af kraften fra slag.
Han har et par langskaftede læderstøvler i brun på fødderne.

Man vil altid se et langsværd ved hans side, et par knive i bæltet og en i den ene støvle.
Magisk evne (1): Forvarsel - Hvis der er ved at ske noget, der truer Karkhos sikkerhed, får han en bestemt fornemmelse i kroppen. Ofte er det ikke mere end en følelse af, at han f.eks. skal flytte sig eller lade være med at gøre noget bestemt, men en sjælden gang i mellem får han et decideret billede på nethinden, svagt som erindringen af en drøm, men et faktisk billede. Det har reddet ham mange gange i kamp.
Hvis han knytter sig meget til en person, kan han få samme fornemmelse, hvis der er ved at ske den person noget. En grim fornemmelse i kroppen, samtidigt med, at han ikke kan skubbe personens navn eller ansigt fra sig.
Evnen er ikke specielt stærk, men stærk nok til at han er i live endnu.
Evnen kan ikke kontrolleres og er derfor sat til at være passiv.
Dygtighed til at kontrollere evne: 0 (passiv)
Magisk evne (2):
Dygtighed til at kontrollere evne: 0 (passiv)
Karkhos er en kompliceret ældre herre, der hele sit liv har adlydt ordrer som den gode soldat, han er. Får han en ordre, udførte han den uden at blinke, næsten ligegyldigt hvad det var. Dette kunne måske få en til at tænke, at han ikke er en specielt god mand, men under det hårde ydre banker der alligevel et stort hjerte. Han har bare tidligt i livet lært at ignorere det.
Dog er det begyndt at skinne mere igennem på hans ældre dage, især som han har brugt mere tid væk fra både den ældre og den yngre Lord Atillian. Han er mere tilbøjelig til at hjælpe dem, der har brug for det, hvilket har fået flere til at kalde ham en "god mand". Det har han lidt svært ved at forholde sig til, da han ikke anser sig selv som god. Han er blot en soldat, der gør, hvad der bliver sagt.

Det at være soldat er noget, der har gennemsyret hele hans personlighed og for mange vil han nok virke ret kedelig. Han siger ikke meget og er for det meste meget korrekt i sin opførsel. Lidt af en stivstikker, vil nogen nok sige. Men tavsheden er ikke fordi, at han er dum eller uinteresseret, han lægger meget mærke til sine opgivelser og tænker over tingene, inden han siger noget. Han er dog ikke bleg for at sætte sig selv igennem, skulle det være nødvendigt. Han har i de sidste mange år været vant til at bestemme.

Karkhos har dog altid været under andres magt og det har ikke gjort ham noget. Han ved, at han er født til at adlyde, født til at være soldat. Et eller andet mål skal man have med livet.

Han var måske ikke vanvittigt begejstret, da han blev sat til at træne sin herres lille dreng, men brokkede sig ikke. Efterhånden som tiden gik, har han udviklet nogle lidt varme følelser for drengen, der nu er en ung mand. Han er ikke blind for alle Morpheus fejl og mangler og yderst voldelige tendenser og kæmper stadig for at lære ham at styre sig, men har samtidigt også set så mange andre sider ved ham og brugt så meget tid sammen med ham, at han ikke kan andet end at føle sig knyttet til ham. Hvis nogen spurgte ham, ville han benægte det, men nogle gange ser han sig næsten mere som Morpheus fader end drengens egen far. Derfor har det ødelagt ham, at han har måtte sige farvel til den unge mand, men deres veje måtte skilles.

Karkhos er klar over, at han har en eller anden form for magisk evne, men har aldrig nævnt den for nogen. Han føler ikke, at han som menneske har ret til sådan en evne og samtidigt er han bange for at blive dømt og udelukket af fællesskabet. Også selvom han ved, at der også er andre mennesker med evner.

Karkhos er en hård mand, slidt både psykisk og fysisk, men han bliver stående på begge fødder og kæmper til han dør. Det at give op eksisterer ikke i hans verden, og han håber i det skjulte, at han får æren af at dø i kamp, selvom alderen er begyndt at indhente ham.
Det der betyder mest for ham, er det fællesskab man har som soldat. Han går meget op i regler og orden og det at følge de ordrer, man får. For ham er det der, der holder sammen på verden. Da han ikke har en familie for sig selv, har han altid set sine soldaterkammerater som sin familie.
Han er dog ret ligeglad med, hvad andre gør med love og regler. Ikke at han bryder sig om, at andre bryder dem, men for ham er det vigtigere, at han selv følger dem. Og det er nok også derfor, at han endnu ikke er blevet sindssyg af at skulle rydde op efter Morpheus hele tiden.

For nyligt er der dukket et nyt element op i Karkhos' liv. Kærlighed. Han er blevet forelsket i en kvinde ved navn Helena, Lord Atillians søster. Han har kendt hende, siden hun blev født, men det er først for nyligt, at hans hjerte har valgt at åbne sig.
Efter at han har forladt Lord Atillians tjeneste, er der blevet åbnet op for en helt ny verden for den gamle soldat og han kæmper nu med at finde sin rette plads i den. Mange af de ting, han før har troet på, skal genovervejes, men én ting er sikker. Han vil gøre alt for dem omkring sig, om det så vil slå ham ihjel.

Styrker:
- Sin dybdegående våbentræning
- Sin magiske evne
- Sin alder og dertilhørende erfaring
- Sin stædighed

Svagheder:
- Sin alder (begyndende fysisk svækkelse)
- Manglende evne til at bestemme over sig selv
- Manglende kendskab til det almindelige liv
- Morpheus Atillian og Helena

Karkhos blev født ind i en familie, hvor faderen arbejdede for den daværende Lord Atillian og moderen vaskede tøj for andre. Han blev den midterste i en søskendeflok på tre. Da han var den eneste dreng, startede hans far med at træne ham praktisk talt fra han kunne gå, så han kunne indtage sin plads i Atillians-familiens lille gruppe af vagter/soldater når han blev gammel nok. Det varede ved, indtil faderen blev dræbt, da Karkhos var omkring 16 år gammel. Hans ene søster døde i en ung alder i et uheld med en hest og en kærre og hans anden søster døde i barselssengen sammen med sit barn. Moderen døde af alderdom sent i Karkhos tyvere, slidt ned af hårdt arbejde og sorg over sine tab.

Da Karkhos’ far døde, var Karkhos gammel nok til at fortsætte sin træning sammen med de andre soldater, der tjente under Lort Atillian. Det varede ikke mange år, før han var aktiv i at holde oplandet i ro. På et tidspunkt begyndte han at hjælpe Byvagterne og har igennem tiden været på mange ture ud i Krystallandet. Her lærte han at se de mænd, han trænede, sov og kæmpede sammen med som sin nye familie.

Karkhos har aldrig følt interesse for at stifte en familie med kone og børn, måske fordi han har oplevet så mange tab og havde egentligt regnet med, at han ville dø i en ung alder i kamp, men den nye Lord Atillian bad ham om at se til, at sønnen, Morpheus Atillian, blev trænet op til at kunne overtage pladsen som Lord. Det var lidt af en omvæltning for den hårdhudede kriger, at skifte fra at være aktiv soldat til at tage sig af en seksårig dreng. Men Karkhos gjorde som beordret uden brok, som den gode soldat han var, og har nu brugt de sidste tyve år på at træne og opdrage Morpheus, samtidigt med at han har været med til at træne de unge soldater på borgen. Så godt som muligt, det har ikke været nogen let opgave. Ind i mellem har han dog stadig været aktiv i felten og han har også været med Lord Atillian i hovedstaden flere gange igennem årerne, da han ser Karkhos som en af sine bedste mænd.

En dag valgte Lord Atillian sig for at sende Morpheus til Dianthos for at varetage lenets interesser. Karkhos fulgte selvfølgelig med og brugte året på at holde øje med den voldelige unge mand og hjælpe ham med diplomatiet og beslutningstagningen.
En ung kvinde fangede Karkhos' opmærksomhed og han begyndte at træne hende i sin fritid. Desværre fandt Morpheus ud af dette og angreb pigen, blændede hende, hvilket fik Karkhos sidste tålmodighed til at ryge og han bankede ham.
Lord Atillian kom til byen og gav Karkhos hans straf, et halvt år uden løn og fortsat tjeneste under Morpheus. Som var det skæbnesbestemt, mødte Karkhos et par dage efter en ung kvinde, han genkendte som Lord Atillians datter, en pige han havde hjulpet til at flygte sammen med sin mor mange år tilbage.

Han valgte at sige op hos Lord Atillian og i stedet slå sig sammen med Jocasta. Det smertede ham dog at gøre dette af flere årsager - hans følelser for Morpheus var stadig tydelige og han vidste, at han måtte forlade den kvinde, han havde fået følelser for - Lord Atillians søster, Helena.

Ikke længe efter, at Karkhos havde forladt Atillian, hørte de rygtet om, at Morpheus havde slået sin far ihjel. Karkhos besluttede sig for at tage til Helena og se, hvordan hun tog nyheden om sin brors død. Ting gik galt og pludseligt fandt han sig selv og Helena på flugt, fordi han havde slået Helenas voldelige mand ihjel.
Endeligt kunne de få hinanden, og de er nu ved at skabe sig et liv i helt nye omgivelser, ingen af dem med nogen viden om, hvordan man klarer sig selv i et bondehus.
Familie: Ingen, medmindre man tæller hans lidt faderlige følelser for Morpheus og Jocasta med
Bor sammen med Helena.
Nuværende levested: Et lille hus i nærheden af Atillians len oppe ved grænsen til Norden.
Efterhånden nåede Karkhos op i rang og er i dag Løjtnant i Lord Atillians ansættelse, hvilket ikke tæller for det samme hos Byvagterne, men derfor sidder titlen dog fast, også i hovedstaden (mest fordi der er respekt for hans alder og erfaring).
Fysisk styrke: 8
Våbenfærdigheder: 9
Smidighed: 4
Fysisk udholdenhed: 7
Taktik: 7
Intelligens: 3
Kreativitet: 2
Mental udholdenhed: 8
Chakra: 2