Det var en lys og stille morgen blandt de mange træer i Elverly. Alfefolket var for længst stået op og påbegyndt deres flittige arbejde rundt i og udenfor hjemmet. Nogen reparerede, andre hjalp dyrerne som trak vogne. Der var alle arbejdspladser, og alle startede tidligt. Selv Rose, den rødglødet alf som fløj hurtigt og elegant ned fra sit hjem i egetræets top, for at hente sit udstyr. At samle urter som var omkringliggende i skoven, var blevet hendes ynglingsaktivitet gennem årerne. Hun foretrak at have vingerne strakte og flyve omkring for at møde nye ting. Dagen i dag, var dog mere bestemt på forhånd. Hun havde i en rimelig stor brun rygsæk, en klas af tørrede urter som skulle gives videre til elveren Caelon. Hvad Caelon brugte planterne og deres evne til, var hun egentlig ret ukendt omkring, men han gav en god sjat for dem, og dertil var han heller ikke dårlig at snakke med. Først skulle Rose dog lige samle de sidste par friske urter, inden hun begav sig videre.

Hen over skovbunden, gik den rødhårede alf med haren, som villigt havde båret et par af hendes tasker med det nye indhold. På vejen gik hun ganske roligt og førte en ret ensidig samtale med den pjuskede hare, med store sorte øjne, som kun svarede i enstavelses ord. Hvad Rose kunne forstå var haren altid glad for at hjælpe, men havde en del at frygte rundt om i skoven, hvad angik rovdyr og fælder. Det var ikke unormalt at Hare blev spist af både dyr og mennesker. Det måtte være en skrækkelig tilværelse.
Efter at havde taget de sidste sække af, og ført dem over på egen ryg sprang haren afsted igen ud for at finde mad og et sted at slappe af. Ret ensidigt liv, måtte Rose indrømme. Rose lettede fra jorden, og fandt den bekendte hytte, og bankede så højt hun kunne på døren. Noget der meget bekendt ikke ville lyde særlig højt, taget hendes sparsomme styrke i betragtning.

Caelon havde været tidligt oppe, og dette var egentlig ikke noget nyt for ham, da han fandt at han bedst kunne arbejde i de tidlige timer uden at blive forstyrret, og han ventede også på en pakke fra Rose, så han ikke selv havde problemer med at skulle finde de lidt sværere urter. Det første han gjorde var dog at tjekke hans misfarvede plet på hans hud, inden han forbandt det igen, og tog tøj på, inden han begav sig til resten af morgenens gøremål, der i blandt at tage hans morgen eliksir. Han laveden grimasse da han fik den indenbords, da han stadig ikke havde fundet en måde at få den til at smage bedre uden at gøre den mindre effektiv, og så ville han alligevel eller drikke noget der smagte slemt, fremfor noget hvor han ville være tættere på døden.

Den eneste grund til at Caelon kunne høre noget banke på døren, var fordi at han havde gået og ventet på det og hørt efter, og det faktum at han ikke havde startet på en ny eliksir, siden den let ville have overdøvet banken med syden og boblen. Han gik over og åbnede døren og var rystede kort, da han mærkede den kolde luft, da hans eget hus selv var pænt varm, lige den rette temperatur for Caelon, selvom han endnu engang var dækket fra top til tå i tøj, bare kun i et lag. "Rose, jeg har ventet dig, kom ind," sagde han med et smil, for han ville ikke lade døren stå åben længere end højst nødvendigt.

Rose ventede tålmodigt på at der blev åbnet, og som døren gav sig, startede hun vingerne op til at løfte hende let fra jorden. Hun var jo knap den halve meter og foretrak at flyve fremfor at gå. De fleste fandt hende i hvert fald afsindigt langsom når hun gik, på nær hendes egen race. "Tak, Caelon" svarede den rødhårede alf med et smil, og fløj ind i varmen. Rose frøs sjældent, men havde det også sjældent overdrevet varmt, alligevel følte hun sig tvunget til at trage sin overjakke af, og kun gå rundt i kjolen indendøre. Nok var hun varmevant, men det her var mere end normalt. Måske fordi der blev lavet eliksire herinde, og ildstedet derfor tit var tændt til det formål.
"Det lykkedes mig at finde de friske urter ganske nemt i dag" bekendt gjorde hun som hun tog rygsækken af og åbnede op for de friske nyplukkede planter. Nogen af dem havde endda stadig et par dugdråber tilbage på bladende. Hun løftede de tre forskellige bundet op, som var bundet sammen med snor, og lagde dem op på det høje bord, som hun var nødt til at flyve op til for at kunne ligge tingene fra sig. Herefter gennemgik hun en skuldertaske forsigtet for at ligge de tørrede urter op. "Det skulle gerne alt sammen være her."

Caelon lukkede døren efter alfen og var glad for at holde varmen indenfor, så han ikke skulle fryse. Han var udmærket godt klar over, at der var ret varmt herinde for alle andre der ikke var ham eller vant til varme klimaer, men det blev meget hurtigt for koldt for Caelon, så det her var bare bedre, og så måtte han jo bare klæde sig godt på når han skulle udenfor.
Han gik over til bordet for at kigge igennem hvad Rose havde med, han tvivlede ikke på at det var der, da der endnu ikke havde været nogle problemer når han havde bedt Rose om at hente urter til ham. "Ja, det ser rigtigt nok ud," konstaterede han, da han var gået det hele igennem, og smilede ned til Rose. "Det har været en stor hjælp.. så hvor meget blev vi enige om?" spurgte han, da det til tider kunne være svært at holde styr på alle de aftaler han havde med urter, men ellers han havde skrevet det ned og kunne finde det frem. Han var også godt klar over hvis Rose forlangte for meget for dem.

Rose var ikke en alf som normalvis glemte noget, men derfor havde hun fuld accept for hvis folk tjekkede det igennem. Ingen var perfekte og selv hun kunne misse en ting eller to, selvom det sjældent skete. Hun tog det i hvert fald ganske roligt som Caelon så det hele igennem og til sidst konstaterede at det så meget rigtigt ud. "6 krystaller, 1 pr bundt." Rose krævede generelt ikke meget, hvilket nok også var årsagen til at hun havde meget arbejde. Hun nød at være ude og intet var særlig dyrt i Alfesamfundet. Faktisk blev krystaller mest brugt til udsmykning, med mindre man søgte vare fra de stores verden. Sjældent at det kom på tale, men elverne kunne nu lave fine ting som man godt kunne ønske sig engang imellem.
Rose gav sig til nysgerrigt at kigge sig omkring. "Du har ikke gang i kedlen i dag?" der var nogle gang at man kunne høre en svag boblen i baggrunden, der antydeed at Caelon var i gang med at brygge. I dag var dog anderledes. Faktisk havde Rose aldrig rundet ud af hvad han egentlig brugte alle de forskellige urter til.

Caelon gik over hvor han havde lagt sin pung og fandt krystallerne frem til Rose. Han var heldig at hun var så billig arbejdskraft, ellers havde han nok skulle være lidt langsommere til at brygge, da der så ikke havde været penge til ligeså mange ingredienser, eller at han selv skulle ud og hente størstedelen. Det ville hans krop nok ikke kunne holde til. "Ikke idag. Jeg stod faktisk og manglede de her urter for at komme videre, og siden jeg ikke vidste hvornår på dagen du ville være her, ville jeg ikke begynde på noget jeg ikke kunne afslutte. Det ville bare være spild af ingredienser," forklarede han og gik over og gav Rose krystallerne. Han havde ikke meget imod at snakke om sin eliksirlavning, når det var med folk fra Elverly, selvom han stadig ikke havde lyst til at røbe sine hemmeligheder, men man måtte jo holde sig på god fod med dem man levede ved, og desuden var Rose noget af det bedre selskab heromkring.

Rose nikkede forstående, og så efter Caelon som han gik hen efter pungen og kom tilbage igen. "Det gik også meget hurtigt med at finde de friske i dag. Fik lidt assistance fra en hare jeg mødte på vejen" at Rose kunne tale med dyr, på deres intelligens niveau, var ikke nogen hemmelighed. Hun nød godt af det, og så meget anderledes på en del ting. Hun begyndte at lærer fra dyrernes instinkter som de svagt kunne forklare dem, og det hjalp til at finde urter. "Vi går nok en sørgelig tid i møde hvad ingredienser angår. Der er ikke mange urter i vintertiden, men til gengæl begynder nogle af vinterurterne at blomstre, med mindre sneen er for hård mod dem." Ikke at Rose vidste hvorvidt Caelon skulle bruge vinterurter, men de havde også deres egenskaber. Rose lettede højere op fra jorden og satte sig ned på en stol for et øjeblik. Hun havde fløjet og gået en del denne morgen.

Caelon tog selv et sted at sidde. Han var godt klar over at de gik en hård tid i møde, det var også derfor han havde prøvet at lave et mindre lager med de ingredienser han havde et voldsomt behov for i vinter halvåret, hvor han ikke kunne få fat på dem. Han sad og så lidt eftertænksom ud. "Når de kommer op, vil jeg nok gerne have fat på nogle af dem, men det kommer lidt an på hvilke der blomstre," sagde han og kløede sig lidt i nakken. Han kunne aldrig helt regne med hvilke der kom o m vinteren, for nogle vintre kom der næsten ingen på grund af sneen og nogle andre vintre kom der et bredt udvalg, hvilket også gjorde det svært for Caelon rent faktisk at bruge dem i eliksirer fordi de så hurtig løb ud igen, men mange af dem var brugbare til rigtig mange ting.

Rose trak let på skulderne. Det var altid et mysterium hvilke der kom op. Rose havde ikke engang styr på det, og kunne heller ikke mærke på temperaturen nu hvordand et ville se ud om en måneds tid. Når man havde med naturen at gøre måtte man altid blot vente at se, og det var meget der aldrig kunne bestemmes på forhånd. "Jeg holder øjnene åbne og skal nok sige til hvilke jeg finder rundt omkring." Hun kunne altid rapportere hvad der dukkede op, og så måtte Caelon tage stilling til hvorvidt han kunne bruge dem til noget eller ej. Rose gik meget op i ikke at plukke noget som alligevel ikke ville blive brugt. Det var at tage planternes liv for givet, og det ønskede hun så absolut ikke.

"Det ville være en stor hjælp, sagde Caelon med et smil. Det var godt at han kunne regne med Rose, for når sneen kom, så ville det være yderst usædvanligt at se Caelon udenfor hans hytte, og hvis han skulle besøge andre, så ville han typisk klæde sig varmt på og telportere sig hen derhen, istedet for at gå hele vejen derhen. Det var også typisk på den årstid, at de andre elvere havde opgivet at hive ham udenfor, især fordi de havde prøvet et år, hvor han så havde været syg i to uger, fordi han ikke havde haft mulighed for at tage alt det nødvendige tøj på, for ikke at blive syg.
Han var selv en person der brugte alle planter han havde, da han ikke ville have noget at gå til spilde, og han kunne altid lave en ekstra af en eller anden slags eliksir hvis han skulle bruge det hurtigt, for han skulle nok kunne sælge det til en okay pris.

Man fik ikke vanvittig meget ud af at sælge urter blandt de andre alfere. Nok fik man mad på bordet og des lige, men Caelon var Rose' billet ud til en anden verden. Hun havde forsøgt at komme mere i kontakt med elverne, men disse syntes altid at have nok i sig selv. Caelon var nok af samme art, men han havde alligevel åbnet øjnende for den lille alf som vidste sig at være ekstrem effektiv til at gøre hans arbejde lettere. Rose var også sikker på at det var årsagen til at hun overhovedet måtte komme i nærheden af elveren, som faktisk var en ganske høflig og flink mand. Rose var i hvert fald afslappet i hans selskab. "Ellers andet du har behov for, eller som jeg forhøre mig til hvorvidt kan forefindes?" spurgte hun venligt. Man vidste jo aldrig hvad han havde brug for, men hun havde jo sine kontakter. Dertil hjalp det at være en ven til de mange dyr. Disse udvidste ikke megen intelligens, men det var nok til at Rose kunne få noget brugbart ud af deres plapren.

Caelon kløede sin pande lidt, mens han tænkte over om at der var andre ting han skulle se om hun kunne finde, for der var da nogle planter han var stødt på, som han rigtig gerne ville have fat på. De fleste af dem var healingsplanter, men der var også nogle der havde mindre med healing at gøre, som bl.a. kunne være giftige, men hun havde før ikke rigtig stillet spørgsmål til de ting han havde spurgt om, hvilket var en kvalitet som Caelon nød meget af hos dem der skaffede ham ingredienser. Han rejste sig op og gik over til sit bord og begyndte at skrive nogle ting ned på en liste. "Der er en del, som jeg ikke har kunne få fat i. Jeg forventer ikke at du kan få fat i dem, men du kan jo prøve at se, om du kan finde dem. Hvis du ikke ved hvordan de ser ud, så kan jeg godt finde nogle billeder frem af dem," sagde han mens han skrev listen. Der var omkring 15 forskellige plantenavne på listen, da han endelig viste den til Rose. Mange af planterne var dog typisk ikke noget der voksede i Lindeskoven. I hvert fald var Caelon aldrig selv stødt på dem, men det kunne være at de groede nogle steder som Rose havde nemmere tilgængelighed til end Caelon. Især siden Caelon jo ikke ligefrem var den var mest udenfor af elverne.

Rose sad afventende som Caelon begyndte at snakke om andre planter han behøvede. Hendes domæne holdte hun som regel til at forblive i lindeskoven, men hun var ikke blind for at tage ud, såfremt det ikke var mere end en par dages rejse væk. Det afhang selvfølgelig også af hvilket dyr hun kunne tage med på turen. Var hun så heldig at alliere sig med en grævling, kom man langt længere, da disse dyr var direkte farlige for rovdyr og andre ubehageligheder. Dertil, var der sjældent nogen der bemærkede en halv meter høj alf. Rose tog imod listen og skimtede den hurtigt. "Jeg genkender nogen, men ikke dem alle. Jeg tror jeg kan lokalisere nogen af dem, men de planter som vokser alt for langt væk herfra, kommer jeg nok desværre ikke til" svarede hun realistisk. Det kunne selvfølgelig også være at hun var heldig, med nogle af de mere skjulte steder. problemet var mere at elverne kendte skoven lige så godt som alferne efterhånden, så havde elverne ikke fundet planterne, gjorde alferne det nok heller ikke. Ikke med mindre man tog udenskovs.

Caelon nikkede. Han havde heller ikke regnet med at hun kunne finde dem alle sammen, men der var nogle planter, som burde kunne gro i Lindeskoven selvom de ikke burde, så det kunne jo være at Rose tilfældigvis stødte på dem, så ville Caelon ikke ligefrem være imod at hun tog dem med sig til ham. "Jeg forventede heller ikke at du kunne få fat i mange af dem, men nogen af dem der burde være væk herfra, fungerer i samme klima som vi har her, så det kunne være at du stødte på dem på i tidspunkt. Hvis du støder på dem, må du meget gerne tage dem med til mig," svarede han men smilte stadig taknemmeligt til Rose. Han havde heller ikke forventet at Rose ville kunne genkende alle planterne, da nogle af dem var der ikke normalt kendskab til blandt elvere og alferne, og den eneste grund til at Caelon kendte dem, var fordi at han efterhånden havde fået fat i så mange plante-bøger som han kunne, og han vidste bare at for at komme videre på en kur, skulle han nok have behov for nogle af dem.

Flere arter var efterhånden kommet til Lindeskoven. Hovedsageligt gennem frø der blev fragtet med rejsende igennem landet, hvor det var muligt for planten ligeledes at gro her. Det var dog umådelig sjældent at et plantefrø fra Rubinien tog fat i Elverlys mere kolde klima, men miraklernes tid var endnu ikke væk. Derfor tog Rose også hjerteligt imod en udfordring. "Jeg skal holde øjne og øre åbne. Mon ikke et par af dyrerne fornemmer forandring i floraen rundt omkring" det var i hvert fald hendes bedste middel til at finde nye ting og specielt planter.
Rose så på Caelon med hovedet på skrå og et små nysgerrigt blik. "Hvilke egenskaber har de planter?" normalvis fandt hun kun healene planter, og selvfølgelig til forskellige eliksire af ganske naturlige versioner, ifølge Rose. Men planter fra andre steder måtte indeholde andre egenskaber.

Caelon var ikke vant til at Rose spurgte om hvilke egenskaber planterne havde, og egentlig ville han foretrække ikke at fortælle hende det, men nu når hun fandt så mange planter til ham, så kunne han næsten ikke være bekendt at holde det som en hemmelighed for hende, og det var jo ikke fordi at de var giftige planter, som mon ikke det nok gik.

"Nogle af dem er også healende, men de kan bruges til nogen lidt andre ting end dem vi har her," startede han med at sige og fugtede sine læber lidt, før han forsatte. "Men de har også nogen der virker opkvikkende og før en til midlertidig have f.eks. mere stykr," forklarede han. Det var i hvert fald nogen af de gode planter som han skulle have indsamlet.

Rose var mest af alt blot nysgerrig. Dertil hvis det var planter hun selv skulle røre ved og opbevare var det rart at vide hvorvidt de var skadelige eller ej. Rose dømte ikke hvis folk ønskede at få de planter der egentlige skadelige. De kunne bruges til mange ting, og selv de planter som var lammerende kunne i små mængder bruges til noget afslappende medicin til behjælpelse ved musklerne. Rose havde tydeligt undersøgt sagen, men for sin egen sikkerhed skulle hun vide om hun kom galt afsted ved at røre ved det.

Rose nikkede i accept for svar hun fik udleveret. Caelon var ikke den mest snaksagelige men hun fik da alligevel lidt oplysningerne ud af ham. "Så ingen speciel måde hvorpå jeg skal behandle dem i forhold til hvordan jeg plejer" det var halvt et spørgsmål, men mere en bekendtgørelse. Tog hun fejl, måtte han jo rette hende. Rose havde ikke tænkt sig at tage en bid af nogen af de fremmede planter, det var hun alt for påpasselig for!

Caelon rystede på hovedet. "Der er ikke nogen af dem der er specielle på den måde," indrømmede Caelon med en lille smil. Det var godt at Rose forstod vigtigheden af at behandle planterne ordentlig, så de var mest mulige brugbare. Det gjorde Caelon's eget job meget nemmere. Også at hun ikke var ligeså dum som den halv-vædder han havde mødt den anden dag, som han godt havde set havde prøvet at snacke på planterne. Han havde jo bare været heldig den ikke havde været giftig

"Men jeg burde vidst have noteret hvilke planter jeg også skal bruge roden på," sagde han så som en eftertanke. Han var rimelig sikker på at han havde for noteret dem alle korrekt ned, siden det var sjældent han lavede fejl på sådan nogle lister.

At ødelægge brugbare planter burde næsten være en dødssynd! Mindre kunne nok også gøre det, men alfen gik op i sit arbejde og nød det til fulde. generelt brød hun sig ikke om at tage livet af noget med mindre nødvendigheden var der. Rose holdte sig til at tage livet af planter som det eneste, men med al mulig respekt! Hun havde et langt andet forhold til levende ting end så mange andre. Godt nok kunne hun ikke tale med planter, men forstod vigtigheden af deres eksistens. Hvad dyr angik, var Rose plaget eller velsignet af at kunne tale med dem, hvilket selvfølgelig betød at hun forstod dem. Det gjorde hele slå ihjel processen til noget helt andet og Rose dannede sig personlige forhold til dyr. Derfor holdte hun sig til planter som det eneste!

"Godt, selvom jeg sjældent tage hele rodden fra en plante. Den skal have muligheden for at vokse op igen" det betød jo at hun fik en mindre mængde af rødderne med hjem, men det måtte bare accepteres. Den del var ikke til forhandling. "Men så skulle jeg nok hellere se at komme afsted, og få set mig omkring. Det kan være heldigt at jeg finder nogen allerede i dag." Hun gik ud fra at han også havde noteret ned hvilke der behøvede at være så friske så muligt og hvilke der skulle tørres. Der var i visse tilfælde en verden til forskel på plantens egenskab fra når den var ny til den var helt tørret.

Caelon var godt klart over at Rose havde et lidt mere nært forhold til planter i forhold til hvad han selv havde, men hun havde nu også vokset op tættere på naturen. Caelon havde altid været en elver der holdt af at være indenfor, selv da han var yngre. Det havde nok noget at gøre med at han altid havde været sygelig, selv som barn, så han fandt komfort ved sine bøger. Det var selvfølgelig bare blevet værre over årerne efter hans mors død, noget han ikke ville dvæle ved for lang tid af gangen, da det altid gjorde han lidt trist til mode, selvom han ofte virkede meget kold overfor følelser.

"Det er helt fint, har skrevet hvor meget jeg har behov for af hver," sagde han roligt. Han havde skrevet ned alt hvad hun behøvede at vide for at indsamle dem til hans behov, for han ville ikke have at der blev lavet fejl, men det gjorde der så heller ikke når han havde nedskrevet det til rose. Hun var heldigvis ganske dygtig til det hun lavede.