Ayoka har de sidste 2 dage snusket rundt på må og få, spurgt sig om efter Samson..
Tilsidst har han så fået at vide, at Samson befinder sig på en ø.. Så han har begivet sig ud, over broen.. ud på ø'en.. farret vild i det frodige terræn i nogle timer, men har nu endelig spottet Samsons ridedyrs fodspor..
Han sniger sig igennem underskoven.. stadig med Cerys jakke om sig, i den hvide yutaka, og på bare tæer..
Han standser op nogle meter derfra.. kravler lydløst nærmere, indtil han er så nær, at han kan sidde og gemme sig i en busk, og derfra holde øje med Samson..

Rex havde betalt en fisker for at sejle sig over. Han hadede at sejle. Han hadede havet. Turen derover havde været kort, da det blæste en fin vind, på omkring 6-7 m/sek. Båden havde vippet som jeg-ved-ikke-hvad, og da Rex var kommet på land, var han skvattet omkuld og havde ligget i sandet i nogle sekunder.
Han kæmpede sig på benene og knugede noget sand i hånden. Han rettede sig op og rømmede sig. Han tog sig til panden og gnubbede brændemærket. Han gik over til borgmuren og lod fingrene glide langs væggen. Han forsøgte at ranke ryggen men var temmelig udmattet efter sejlturen.
Han havde hørt om stedet i et brev, han havde modtaget, temmelig tilfældigt.

Samson mærkede et par bevægelser omkring sig. Lige umiddelbart kunne han mærke to bevægelser. En, som kom fra en busk, og en som han også kunne se - Rasha, som umiddelbart var på vej mod Samson, eller porten i det hele taget?
Samson, som havde fået en undersåt til at snakke med dem som havde tilmeldt sig til det 'beskidte' arbejde, kunne ikke lige just kende Rasha, da han ikke ligefrem havde stået med ansigt til ansigt med hende.
Han kendte godt navnene på folk der indtil videre var ansat.

Samson lod sit blik hvile på hende, mens han roligt lod sin hånd klappe tyrens store brutale krop, som på en eller anden måde også kunne minde om Samsons egen. De havde begge det tilfælles, at begge kroppe var en hel del muskuløs, og sådan en tyr var nu ikke så svag alligevel, ligesom Samson heller ikke var.

Ayoka sidder stille i busken.. fuldkommen stille.. Egentlig ville det nemt kunne få de folk, der kan mærke aura'er, til at tro det enten var et lille dyr, eller bare deres evner der spillede dem et puds.
Han fisker med lige så lydløse bevægelser, en lille flakon op.. egentlig vil han bare helst hurtigt ud og give den til Samson, og så hurtigt væk igen.. men han er også nysgerrig for hvad der foregår her, og vil jo heller ikke forstyrre hvis det kan undgåes.. så han venter indtil videre lidt..
Det kunne jo ske at Samson havde ét eller andet for... og som ayoka altid har fået at vide: Virker noget mistænksomt, så spids ører!

Rex slæbte fødderne afsted igennem sandet. Hans ansigtsudtryk var fjernt og han lignede en hængt kat. Han sukkede og slap sandet med blikket. Han så op og betragtede porten og to andre mennesker. Han brummede noget uforståeligt, alt imens han spekulerede på hvordan Herren ville reagere når han så Kyoshiros signatur stå malet i panden på ham. Han tog atter en hånd til panden og mærkede på såret, der havde en brændende rød farve.
Han rettede sig op og slap muren. Han gik afsted langs sandet og gik resoulut hen imod sin herre.

Samson lod sig lettere beundrende, kigge på Rasha. Der var noget lettere tiltrækkende ved hende, men hvordan vidste han ikke. Godt nok var hun jo en utrolig flot pige, med utrolig mange former, men alligevel.. så var det ikke det?
Han rynkede en smule på næsen. Et let prust kom fra Brutus, mens dens store hoved var rettet mod Rasha som dansede lidt diskræt hen mod dem.

Samsons blik flyttes da Rex kom frem. Han så lettere undrende på ham, men gik så op i et smil, da han nu huskede at han jo var Samsons slave. En ud af de mange, efterhånden.
Han skulle vel også tages med ind i borgen? eller hvad?
Samson tænkte ikke så meget over bevægelsen som kom inde fra busken. Det var ikke lige så "vigtigt".

Ayoka sidder mussestille..
skal de bare stå der hele dagen? tænker han, og beslutter sig for at han hellere må overrække Samson undskyldningen med det samme..

På lydløse fødder, kravler han bagud for ikke at afgive lyd eller energi fra sig..
På den måde igennem de tætte buske, kravler han omkring 20 meter..
først da retter han sig op i skjul fra træer og buske.. hans blik kastes op ad mod et højt træ kun få meter fra ham.. han har udset sig, at hvis han nu kan komme op i trækronerne, vil han kunne komme tæt nok på Samson.. eftersom der står et højt træ lige over ham
forunderligt nok, har træerne her stadig blade.. Men det må vel være en form for magisk påvirke? eller måske er det bare forheksede træer.. man ved aldrig..

I hvert fald får hans blik banet sig en vej, som han vil kunne følge, nemt og lydløst, oppe i trækronerne, så han kan ende i det over Samsons hoved..
med lidt tilløb, får de nøgne fødder løbet ham op af den lodrette stamme, indtil han lige kan kaste sig ud og få fat i en den gren der ser mest solid ud..
op i træet går det, hvor han så hurtigt bevæger sig helt op imellem de tætte grene.. skulle de nu have hørt noget, ville det sikkert være mere naturligt hvis de hørte en abe, med det tempo han kom op..

Fra det træ, går det videre over i det næste - samme trick som før, indtil han tilsidst sidder i grenene over den lille forsamling mennesker..
Fra sit skjul oppe imellem de mange blade, sidder han og holder øje med dem.. flakonen han har med, er for længst blevet lagt trygt ind i jakkelommen på Cery's jakke.
Hans blik undersøger folkene dernede.. fanges af kvinden, som det nysgerrigt hviler på.
... orhv.. hun ser pæn ud.. tænker han en kende forundret, og skal liiiige sidde og kigge lidt endnu, før han vil dukke op og række flakonen ned til Samson..

Rex betragter kvinden med et vurderende blik. Han forholder sig tavs, og laver en hurtig gestus imod hende, som tegn på at hun endelig skal forsætte, hvis han da på nogen måde kom i vejen.
Rex tog et skridt baglæns og afventede sin 'tur'. Han vidste præcis hvad han ville starte med - Han ville skænde på sin Herre over, ikke at have fået en invitation til dette sted, han havde fundet en forlagt én på kroen, et sted. Den havde båret tegnet - det samme tegn som han havde fået brændt ind i buden på armen. Det næste han ville spørge om, ville være Herrens navn. Og formålet med hans tilfangetagelse var.

Han syntes at høre noget. Han hævede et øjnbryn og så rundt. Han betragtede træer, græs, siv, sten og så videre. Han havde ingen idé om at kigge op, men hvem ville også det. Han sukkede og vendte igen opmærksomheden imod Herren og kvinden.

Samsons blik hviler roligt på Rasha.

"Hvad kan jeg gøre.. den unge frøken?" sagde han med en let kølig stemme, men dog med en anelse interesse som lå skjult bag ordene. Denne kvinde kom til at minde ham om sin egen kusine, Chirley. De havde et godt forhold, men uden at det var sådan et seriøst forhold - bare mere eller mindre for sjov på den legende måde.

Samson kastede først kort et blik over på Rex, inden han først skulle til at kigge tilbage på Rasha, men fandt noget som netop han ikke havde forventet at finde på Rex. Var det... et mærke han havde i panden?
Samson så lettere skeptisk på det, hvor var det nu kommet fra? Var det af noget betydning.

"Hvad er det som du har fået dig der, i panden?" en knytnæve blev langsomt dannet med hans ene hånd. Var det det, som det måske kunne være? Eller.. måske noget som var knap så vigtigt? Om ikke andet, så kom Samson først, gjorde han ikke også?

Samson mærkede kort nogle hurtige bevægelser ovenover sig. Det var magnetismeevnen. Alle var en slags for magneter, og så kan han her opfange om disse 'poler' flytter sig i forhold til ham selv.
Han lod kort sit blik hvile ude i siden, men uden at dreje hovedet eller noget, så det var ikke sikkert at Rasha og Rex ville bemærke det, for Samson kiggede rimelig hurtigt tilbage på dem begge igen, skiftevis.

Ayokas blik bliver igen fanget af Rasha.
Lidt tanketom sidder han og stirrer på hende... Skønt han ikke er specielt gammel, så er han jo stadig en dreng i den begyndende teenage alder.. så selv om kvinder ikke rigtig interessere ham, ligger det vel et sted i ham..
Men han tager sig så sammen, retter blikket på Samson.
.. Forretning siger hun? Uha, så skal det være nu inden de går indenfor! Han vil læne sig ned og række flasken til Samson.. dette gør han ved at kravle så lydløst han kan, ned på en gren nedenunder..
her sidder han så på hug og binder let yutakaen fast om sine ben, så den ikke skal flappe op når han svinger ned omlidt. Så fisker flakonen frem.. så lader han sig vælte fremover, men sørger for at gribe fat i grenen med fodryggene.. så på få sekunder er han svunget ned og hænger strakt, med armene rakt frem ad - ja faktisk hænger han en meter foran Samson.. med ansigtet i samme højde som Samsons, så den ældre ikke vil have svært ved at få øjnkontakt. Ja, Samson vil kunne løfte den ene hånd, og så kunne nå flakonen.
"Det helbredende cerum til dine sår." lyder det så kortfattet fra Ayoka.

Rex sænker blikket da kvinden stirrer nedværdigende på ham. Han var sådanset ligeglad. Han havde fået et enormt dårligt indtryk af samplige beboere i Midtlandet. Han placerede hænderne i jakkelommerne og så sig henkastet om. Endnu en lyd. Han så sig over skulderen og betragtede området.
Da kvinden var færdig med at snakke, vendte han sig kort imod sin Herre.
"Jeg blev angrebet." svarer han kort og tilføjer dernæst, "Det er et brændemærke," svarede han kort og slog blikket ned.


Da en ung knægt pludselig svinger sig ned, som en anden chimpanse, hæver Rex et øjnbryn og straks forvandles hele hans højre hånd til et langt sværdblad. Armen er altså nu, fra albuen og ned, en lang sort / grå klinge.
Han ligner en der er klar til at kappe hovedet af en anden - når det skal være.

"Forretninger siger du? Lad mig gætte.. Du er da den som er kommet ind i min lille forretning, er du ikke også?" Samson hentydede her til bordelhuset, og det vidste hun sikkert udemærket godt.

"Det kan du da bare her? Kan du ikke?" Samson var ikke lige så meget villig for at skulle efterlade sin slave Rex, som havde et meget mærkeligt tegn i panden, som Samson i hvertfald ikke havde givet ham.

Han vendte sig mod Rex igen.
"Et.. brændemærke?" Samson var tydeligvis ikke tilfreds ved denne info.

"Aha. men det har ingen betydning! Jeg ejer dig!" Han nikkede et lille bestemt nik, inden han hurtigt trådte et skridt til siden. Han smilte så kort, da han så at det var Ayoka, som tydeligvis ikke havde tænkt sig at droppe tanken om at bede om tilgivelse for et eller andet.

"hmm.. de er næsten væk, men vil det også kunne fjerne selve skræmmerne? Så huden.. bliver hel?" Han smilte tilfredst, det var jo ikke så dårligt at få noget helbredende i ny og næ.

Ayoka trækker sig op under grenen ved at bøje benene.. her griber han fat med den ene hånd, slipper med fødderne så hans ben vælter ned og han vender rigtig.. så slipper han, lander let og elegant på benene..
han ser på Samson og sætter så flakonen fast i bæltet igen.. han trækker sin lille dolk, og tager med den ene hånd fat om bladet på kniven.. så trækker han den ud så den efterlader et dybt sår i håndfladen... der lyder et lille ynk fra ham, men han bidder det meste af det i sig.
så lægger han dolken tilbage, snupper flakonen ud og trækker proppen ud med to tænder.. snupper den så i hånden som også holder flasken.
"Den fungere sådan her.." han holder den blødende hånd frem, og hælder ganske få dråber ned i såret... så venter han, og få sekunder efter stopper blodet med at løbe, og nærmest som spolte man baglæns med såret, lukker det sig i igen.
han sætter proppen på igen, rækker den til samson.
"Den kan bruges ved at hælde det i åbne sår.. men sørg for at have renset såret først, så skidt og betændelse ikke bliver indkapslet - Og lad være med at drikke det, medmindre du vil have at din mavesyre størkner."
Ayokas stemme er lys og blid at høre på

Rex rettede sig op og stirrede på kvinden med en skarp mine. "I modsætning til dig, så har JEG set ondskaben i den her verden, og den kommer i ALLE former," vrissede han aggresivt tilbage. Hans arm blev normal igen og han lagde armene over kors. Han betragtede knægten med et vildt blik. Han tager to-tre skridt baglæns.
Han tager en hånd til panden og lukker venstre øje.
Han havde ingen idé om hvad han skulle sige eller gøre på nuværende tidspunkt. Drengen var vidst ingen trussel, det var pigen heller ikke - Og dog havde han en brændende lyst til at slå hende.

Samson så ned på Ayoka, da han skar i sig selv. Først var det ikke gået op for ham at han ville lave en lille demonstation på det, men det fandt han hurtigt ud af.

"Ah.. nyttigt.., håber ikke jeg får brug for den.., men selvfølgelig godt at have..," Han så ind i Ayokas øjne, inden han tog imod flakonen. Nej, han håbede det ikke, men han ville vel egentlig nok komme til at bruge den på et eller andet tidspunkt. Lige på dette tidspunkt, lå han nu inde med to flakoner. Den ene med et healende middel, den anden. Ja.. den skulle bruges til noget helt specielt, men som han ikke har haft mulighed for at bruge endnu, for han manglede en vis person til at kunne udføre dette - Kemarano.
Han lod sin hånd glide ned i lommen og slap flakonen dernede, så den lå trygt og godt.
Samson var ikke personen som liige sagde tak. Desuden, så var det knægten som ville give ham den, så.. det var jo på den anden side ikke noget som Samson havde bedt ham om! Desuden, så havde Ayoka søgt om en eller anden tilgivelse, som Samson ikke kan huske hvor kom fra, men det var vel også underordnet?

Atter vendte han blikket mod Rex.
"Rolig.. Han gør ikke noget.," brummede Samson med en let kølig stemme.
"Aha? Jamen.. det lyder da interessant.., Du! Når nu jeg har dig her! Jeg kommer sikkert til at skulle bruge dig inden længe, så for at jeg skal kunne holde lidt øje med dig, så kunne jeg nu godt tænke mig, at du fik dig et værelse i borgen!" han gjorde et let hovedkast mod porten, hvor stien bag den kantede sig vej op mod den lettere mørke borg.

Samson lod ikke sit blik glide væk fra Rex et kort øjeblik, inden han vendte sig mod Rasha.

"Nej.. Vil du snakke med mig, så gør det her i stedet for! Jeg har ting at tage mig til, så forvent ikke at jeg har tid til en samtale under fire øjne!" Samson brød sig et eller andet sted ikke så godt om, at denne kvinde skulle tro at hun lige kunne lave om på tingene, hvordan de så ud nu. Nu stod de her, og han havde da også lige ting at tage sig af, med disse persnoner!

((må slangedrenge komme og være med?))

Ayoka vender så om for at gå da Samson har taget flakonen.. han havde ikke regnet med et tak, og forventer det skam heller ikke..
Hans blik glider op på kvinden, som vist smilte kort til ham..?
et lille imødekommende smil vender tilbage til hende som et tak..
... Hun er pæn.. tænker han så endnu engang.. men han gør så bare et lille nik med hovedet.. går så på de bare tæer forbi dem.. retning mod broen..
hans fødder efterlader lettere blodige fodspor, fra de mangle rifter under hans fødder... jakken lukker han tættere om sig.
Så.. nu er det betalt tilbage hvad jeg skylder for... Den stupide mand skal jeg ikke have mere at gøre med...
hans hænder lukker jakken sammen om ham, og efter 5 meter, stopper han op.. sætter sig på hug og binder yutakaen af sine ben igen så den hænger pænt som før..
Selv om ayoka er fyldt med skrammer, er hans yutaka overraskende hvid, og passer godt til hans hud, som virker helt porcelænsskrøbelig og fin når man ser på den..

op at stå igen, og fortsætte sin gang med at gå væk..


((Det skal de andre vist svare på ^^ men Samson er lige smuttet i 3 kvarters tid o: ))

(( Kom bare Io ))

Rex skævede til kvinden og rynkede næsen, han sagde ikke noget. Valgte at ignorere hende.
Han betragtede derefter Samson med et vagtsomt blik, hvorefter han betragtede sit, tilsyneladende nye hjem. Han sagde stadig intet.
Derefter drejede han rundt og så efter drengen, med et roligt blik. Ikke meget at sige til det. Måske skulle han hilse? Sige farvel?
Han tøvede ikke engang - han forholdt sig blot tavs. Han så på sine hænder og skubbede noget hår tilbage, hvorefter det, vildt som det var, sprang tilbage på den samme plads igen.

han gik stille og roligt imod borgen og så en masse mennesker stå foran den. han går langsomt tættere og måske ikek så usynlig som han ønskede. han kiggede på dem og så på kvinden. han slikkede sig om munden men fortsatte ligud. da han stod få meter derfra stoppede han op og betragtede bare menneskerne. han smilede skummelt og kiggede lusket på dem.