Det var en formiddag og der var tydeligvis gang i badehuset var godt besøgt, det ville jo være det mest oplagte tidspunkt, til lige at få lette trykket en smule? Eller var det ikke derfor man kom der forbi? Det var måske kun Staldmesteren der havde den skumle tanke som han gik ned af gaden på vej imod sit mål, det var på tider der skete lidt godt for ham... 
Efter alt det ballade der havde været med den forbandet staldknægt Eamon  og de to forfærdelige kvindemennesker Leah Augusta og ej glemme Lykke Ohlson, de to kvinder var da i hvert kommet på hadelisten, deres skyld han havde brugt hele 10 nætter i en celle og fået pisk, som om det var ham der havde fortjent dem og ikke den uduelige unge han langt fra skulle have arbejdende længere.

Martin var netop nået frem, han havde ikke engang gidet at skifte til hans dække, nej han var blot sin egen form eller hvad man kunne kalde den halvfede mand, med det lange fedte hår og de smalle øjne. Han fik listet sig ind uden en eneste skilling, før han fandt vej frem til hvor de fleste kvinder af højere klasse klædte om. Det lykkedes ham at finde et skjulested, eller hvad man nu kaldte det, han stod bag en af de de rumdelere der kunne foldes, her havde han trukket bukserne ned så hvad han selv ville kalde for en kalorius, strittede frem imens hånd fandt omkring for at tilfredsstille sig selv. 
Lige præcis høj nok til at kunne se over sit skjul, hen på et par kvinder der var ved at fjerne alt tøjet, det var ikke et dårligt syn og han måtte nappe sig hårdt i læben, for ikke at stønne allerede. Hånden tog lidt hårde ved, for at fortsætte imens meget forstyrret tanker gled igennem hans sind, og et smil trak sig på læben. Han kunne mærke hvordan han nærmede sig snart, skulle bare lige se en smule mere af de flotte bryster. 

Akse havde været på vej tilbage til hovedkvarteret fra det nedre distrikt af, da han opdagede, hvordan en herre begav sig ind mod badehuset, men uden nogen oppakning. Jo, selvfølgelig var der noget at leje ved badehuset, men manden der gik ind, lignede en der havde sit eget og med stor sandsynlighed ikke ville betale for at leje noget andre havde brugt før. Derfor gik Aske derover, blot for at gøre sig sikker. Han snakkede endda med bademesteren Bartholomæus for at forklare hvad han ville, og sørgede for at forsikre ham om, at han ville sørge for at gøre det stille og uden ballade. Det var jo ikke i bademesterens interesse at have kunder, der var usikre på om de kunne bade sikkert, uden at blive beluret.

Aske fik efter lidt snak adgang til at liste sig ind. Desværre, så fangede hans øjne noget, han minsandten havde håbet at han ikke ville se. Derfor lukkede han et øjeblik øjnene. Han ønskede han kunne få billede af de blege baller ud af hovedet, men desværre besad han ikke en evne til at fjerne sådan noget. Med en kåbe i den ene hånd begav han sig tættere på bademesteren, men stadig med rigelig afstand. “Pak skaftet væk, makker,” lød det så fra ham, uden overhovedet at prøve at kigge ud på de kvinder, der afklædte sig. Han holdt kun sit blik på mandens ryg - prøvede ikke at stirre på ballerne. Han rakte hånden frem med kåben, og håbede at manden ville gøre som sagt, og eventuelt tage badekåben på så de kunne gå ind et sted og snakke om hvad i alverden han havde gang i.

Martin betragtede de flotte former, han kunne næsten mærke den bløde hud og dufte dem selvom, han stod på afstand de havde dog ikke spottede ham. Men han havde heller ikke set den byvagt, der havde spottet ham på vej hertil, for nu var han dybt optaget af kvinderne, hånden gled hurtigere som han mærkede hvordan udløsningen kom, og ramte ved et held gulvet i stedet for bukserne som end ikke var trådt ud af. Kunne ikke undgå at brumme en smule som det lette og farven i hans ansigt steg, hånden kælede en smule mere for lemmet men det var dog på vej til at dale igen, ikke så udholde som han ellers så sig selv. 
Men bedst som han var ved at nyde forløsningen, blev han forstyrret og måtte skæve sig over skulderen, dreje kroppen en anelse nok til at spotte en byvagt uniform. 

Blikket skævede imod kåben, ordene der lød fik den fede mand til at fnyse en smule, dog bukkede han sig ned for at trække sine bukser op, og sikre dem med seletøjet så de ikke kunne falde ned. Man måtte håbe vagten ikke havde kigget da Martin bukkede sig ellers havde han nok fået sig et mareridt. Martin fik lukket for bukserne, før han vendte sig om og lod brynene rykke tættere på som han nu stirrede på den forstyrrende byvagt " har vi et problem?" lød det tørt fra den tykke mand, han lod kort sine hænder tørre af i bukserne, før armene blev foldet foran og nærmest kunne hvile på ølvommen. Han lignede ikke ligefrem en der var flov over hvad han netop lige havde fortaget sig, faktisk så han ikke det forkerte i det, nu måtte han se om denne byvagt var ligeså belastende som de andre han havde mødt. 

 

Aske kunne væmmes, som han kunne se hvordan manden foran ham fik lettet trykket. Det var jo helt forrykt at en mand som ham her kunne finde på at gå ind og gøre hvad han lige havde gjort. Som Aske fik talt, gik der ikke længe før han endelig fik et ansigt at se.

Selvom manden fnøs, lod Aske sig ikke påvirke. Han sørgede for ikke at se direkte på manden, som han bukkede sig ned for at samle sine bukser op. Manden var trods alt ikke lige Askes kop te. Først da han ud af øjenkrogen kunne se at manden havde fået dækket den blege numse til, så han ordentligt på manden igen. Han bed mærke i hvordan manden tørrede sine hænder af i sine bukser, hvilket mindede Aske om at røre så lidt ved den snaskede mand. Føj. “Følg med,” bad han i stedet manden i stedet for at tage en samtale her hvor nøgne kvinder potentielt kunne snuble over deres samtale eller se dem. Aske rakte en arm ud for at vifte manden i retningen af hvor de begge var kommet ind henne.

Martin var allerede smule irriteret over han endnu engang skulle snakke med en vagt, det skulle helst ikke blive en vane! måske han i sandhed burde holde lidt lav profil, rejse lidt ud af byen men så igen følte han ikke at han havde gjort noget galt. Han lykkedes med at få sit tøj på, nu var det ikke fordi hænderne var så klamme igen, det meste var efterladt på gulvet til andre at finde. Han stirrede lidt i retningen men måtte nikke, før han fulgte med for nu, måske hvis han var smart nu og ikke dummede sig, at han kunne slippe for at komme forbi hovedkvarteret? 
En ting var sikkert, han ønskede ikke at sidde i en celle igen aldrig før havde han kedet sig så meget, på nær lige da hans forældre havde tvunget ham til at studere det sammen som hans bror. For nu fulgte han stille med den anden mand, stirrede en smule på hans ryg imens de gik ud, han sørgede for at gå så rank som muligt, armene stadig foldet over den tykke vom. Skulle han en dag blive klippet og tabe sig, ville han måske se pænere ud? Men det var der ingen grund til når man havde sin evne, til at blive en tiltalende mand. 

Aske kunne se at manden samarbejdede, og de kunne derfor gå ud i fred og ro uden noget postyr. Aske sørgede for at manden kom op foran ham, for byvagter måtte ikke vende ryggen til folk der havde brudt regler eller love. Tænk nu, hvis personen stak af?
Som hvis Aske kendte stedet ud og ind, hvilket han ikke gjorde, fandt de frem til et lokale inde i badehuset, hvor de kunne være for nu. Det var heldigvis ikke en alarmerende sag lige nu, så det burde være i orden bare at være enemand til denne… Massive mand.
“Passer det, at du ikke betalte for din entre til badehuset?” Man kunne vel starte i det små, og tage hul på bylden om hans adfærd bagefter. Først og fremmest måtte manden vel indse at han ikke havde betalt for at komme ind, og dette ikke var i orden. Det var jo ligesom hvis man ikke betalte for den mad eller drikke man købte. En anden ting var selvfølgelig at manden her ikke brugte faciliteterne til det de var egnet til, men han brugte gæsterne i sin forstand. Det ville måske have pyntet lidt på mandens historie, hvis han faktisk havde betalt for sin entre.

Martin ville ikke nå at løbe langt, han var ikke ligefrem bygget til at løbe tværtimod, men han endte dog med at lade sig gå foran selvom det langt fra passede ham. Han trådte ind i lokalet og var hurtigt, til at trække en stol for at sætte sig, hvorfor stå når man kunne sidde? Maven kom jo af noget hvilket var dovenskab, alkohol og fed mad... 
Han betragtede byvagten lidt mere, og kløede sig i skægget " det havde jeg glemt, men jeg kan da betale nu?" sagde han, fiskede endda efter sin pung i lommen, mon ikke der lå et par skillinge? eller havde han formået at spille dem alle væk. Hånden endte dog med at måtte trække foret ud og afslørede intet andet end et par nullermænd " hmm, hvis du går med til gården? har jeg sikkert penge der?" prøvede ærligt at rede sin egen røv, en tur i cellen var bare ikke særlig tiltalende igen. 
Han så på ham med smalle øjne, og prøvede at holde sig rolig. 

Aske havde ikke noget imod, at manden satte sig ned. Så vidste Aske i hvert fald, hvor han havde manden. Mænd, som manden foran ham, var rigeligt langsom til at komme op fra en stol, så det passede ham meget fint.
Et smil bredte sig på Askes læber over at manden foran ham fortalte at han havde glemt at betale ved indgangen. Den købte Aske altså ikke. Han lod manden bruge al den tid han ville på at finde pung hvis han ville, men det ville ikke gøre nogen forskel for Askes bedømmelse. Jo, måske gøre bedømmelsen værre, især som han så hvordan nullermænd endte med at ryge ud af hans pung i lommen. Føj. Der blev tilbudt at tage med til mandens gård. Hvad troede han Aske var? “Jeg beklager, men sådan som du er gået igennem badehuset, så virker det påtænkt ikke at betale entreen,” fortalte han med blikket låst på manden. “Det ryger under den kategori der hedder ulovlig indtrængen,” han lod blikket hvile på manden. Aske havde ikke tænkt sig at slæbe manden til arresten lige nu. “Og vil du fortælle mig hvad du stod og lavede?” Måske var det bedre, at manden selv forklarede Aske, hvad han var blevet fanget i, så han kunne finde ud af, hvad der var rigtigt og forkert. Det hele ville gøre en forskel på den bøde, der ville ende i mandens hånd i sidste ende.

Martin havde det bedre med at sidde, så kunne han heller ikke blive slæbt steder hen og han sparede energi, selvom han nok ville have bedre af at lave noget. Han var næste irriteret over at lommen var tom, det var tydeligt at se i de smalle øjne, som nu rette sig imod den snakkende vagt  " så de har forfulgt mig? det lyder heller ikke helt smart" flot Martin bare gør din sag værre, til tider burde han lærer at holde sin kæft, men det blev den dag grise kunne flyve og fisk gå på land. 
Det næste var det spørgsmål han havde forventet ville komme, den store mand trak på skulderen og rystede let på hovedet " jeg var blot ved at klæde om, da jeg spottede de flotte damer, og så var det svært ikke at handle, men jeg skade dem jo ikke" forklarede han sig, som om det var helt logisk, eller gjorde sagen bedre men i hans verden var det naturligt, kvinder var vel til for at blive beluret eller raget på, med medmindre de var Lykke eller Leah... 

Aske var fuldkommen ligeglad med at manden foran ham virkede til at have sine lommer tomme for krystaller. Tydeligvis havde manden ikke styr på sine krystaller og brugte sikkert også mere end han ejede. Det ville ikke undre ham. “Jeg tror De glemmer at jeg er byvagt. Det er mit job at holde øje med mistænkeligheder,” sørgede han for at skære ud for den overvægtige mand Hvad i al verden tænkte manden at byvagter lavede? Knaldede hinanden mens de var på vagt? Ja, det gjorde de jo nok også, men det var en anden sag!

Det mørke bryn løftede sig, som han hørte om mandens forklaring. Aske måtte bede om en lønforhøjelse for det her, men han ville jo nok få at vide, at han skulle have ladet det midterste distrikt sejle i stedet for at assistere når der var brug for det i stedet.
“De skadede dem jo ik-” han stoppede sig selv fra at gentage hvad manden så idiotisk lige havde sagt. “Må jeg bede om Deres navn?” Aske var ved at miste grebet om sin tålmodighed. Så snart Aske fik et eller flere navne, ville han ikke tøve med at bruge det. “... Jeg er ked af at det kommer fra en der nok er det halve af din egen alder, men du handler ikke på intetanende folk, som ikke har givet dig lov. Det er det glædesfolk er til for,” afslørede Aske, selvom han på sin vis var overbevist om, at manden allerede vidste det.

Martin var ved at være pænt træt at byvagten, kunne de ikke snart holde øje med andre end ham, de havde været pænt træls over en længere periode? hans sagsmappe voksede for hvert år der gik, var det ikke problemer med Eamon, så var det kvinder eller når han blev for sur efter at have tabt for mange penge på spil han ikke var god til... For ikke at nævne de sager  med kvinder, der var havde sovet med ham i en anden skikkelse for så at vågne ved siden af den fede mand. Han fnøs en smule " så burde i have travlt med alle andre" svarede han tørt. 

Han stirrede lidt mere på ham som der blev bedt om navn, overvejede et sekund at sige et andet navn, men var klar over det ville bide ham i røven senere, så der var vel ikke andet valg, et suk slap ham " Martin Alomora" indrømmede han så, det efternavn var han ikke stolt af, måske fordi det minde ham om at forældrene altid havde sat hans bror højest! og for ikke at glemme at hans brors datter, var endt som skøge den del fryde han sig dog over, især hvis han lige kunne nævne Rosalinds navn overfor sin bror, når han en sjældent gang kom forbi. 
Martin prøvede at se lyttende ud, nikkede og prøvede jo nærmest at skifte taktik, var han heldig kunne han slippe med en bøde! " åh ja, jeg fandt dog ikke en på vejen" sagde han, endnu en løgn, for ingen ville knalde ham uden betaling, så skulle man vel være blind.