Stald mesteren havde siddet i sin celle, i hvert fald 3 til 4 dage, ingen havde gidet give ham opmærksomhed. Han var nok en af de mest larmende fanger til dato, diverse gloser fløj afsted i en uendelighed. 

Martin sad på den hårde briks, ved at være sindssyg over manglen på at blive hørt, han kunne da for Zalanidin ikke blive her for evigt! Det var da normalt at man behandlede sine stalddrenge dårligt ikke? Var det ikke bare en del af deres arbejde? Selvom han måske var gået i ekstremerne. Ikke givet knægten løn, end ikke et sted at sove, og heller ej tøj, alt i alt behandlede den unge dreng mere som et dyr, end som en medarbejder, men det var da normalt ikke sandt! 
Hans store vom knurrede sulten trængte sig på, de fodrede ham jo ikke ordenligt her, der var ikke engang øl at drikke! Han brummede vredt for sig selv, og lod endnu engang en knytnæve ramme væggen, som så mange gange før for at komme af med sin frustrationer. Der var måske også en frygt for de ville finde nogle af de ulovlige varer han havde gemt på sit høloft, en måde for ham at tjene flere penge at spille op eller horer for.... Men ikke noget han burde være i besiddelse af, gennemsøgte de stedet ville de også støde på stalddrengens lille gemmested, et par sølle tæpper og en enkelt taske med meget få ejendele. 

Lyden af skridt fik ham dovent, til at dreje hovedet for at se imod døren, men havde efterhånden hørt mange gå forbi uden at gå ind til ham så han regnede ikke med der ville ske andet....

Det var ikke med Issacs gode vilje at han nu søgte imod en af cellerne, hvor en staldmester Martin sad og tænkte lidt over i sit liv. De havde måske ladet ham sidde der lidt for længe, i forhold til hvad der hørte under normalen, men det var en travl tid lige i øjeblikket så vente tid kunne naturligt opstå. Issac gad ikke den her slags, selvom han var Løjtnant og havde visse ting at skulle have sagt her omkring. Eskild og ham havde det med at snige sig nemt ud af opgaver som de ikke magtede, og papir arbejde og afhøringer, var nogle af de ting som Issac bestemt ikke gad, hvis han kunne komme afsted med det. 

Den store mand sat utilfreds i hans celle og havde sikkert gjort det lige siden at han kom herinde, efter at være blevet afleveret. Issac var endda lidt usikker på hvorfor han sad her, men mente nok det var noget med vold. Ofte fik de bare lov til at sove deres barndert ud og så kunne de trisse afsted igen. "Jeg beklager at du har siddet her i så lang tid" Startede han ud som han kom ind i rummet og stod udenfor cellerne og kiggede ind, "Der har været lidt meget at se til for tiden" Tja både og selvfølgelig. "Jeg kan forstå at du har svært ved at styre dit temperament over for din lærling. Er det sandt?" Spurgte han med en rolig stemme og kiggede ind imod mod manden.

Martin rejste sig op som der endelig blev snakket til ham, hans hår endnu mere fedte nu end tidliger, vommen var dog stadig stor og bulede ud. Han trådte længere hen imod tremmerne og brummede en smule utilfreds " jeg er sikker på i har gjort det med vilje!" svarede han en smule tørt. Måske fordi han stadig var pisse sur på Lykke Ohlson som var skyld i han var endt her, for ikke at tale om magen til top uduelige skøge Leah Augusta. De to havde et problem med ham, og han hade de to som pesten Kile måtte da gerne tage dem langt væk....

Han måtte himle med øjnene som der blev snakket om Eamon, det var den Zalans knægt skyld han sad her ! " staldknægten skal jo lære på en måde" svarede han, ikke flov over at have tæsket den unge mand. Det var jo ikke ligefrem fordi han havde været den første til at røre ham. " men jeg forstår ikke, at i går så meget op i en sølle stalddrengs velfærd" tilføj han. Martin rette sig en smule mere op, det fik maven til at skvulpe en smule, hans ydre var ligeså klamt som det indre, han var ej en god boger det kunne ses på ham. Han havde da også et par gange sovet branderter ud her, efter for meget at drikke og for mange penge tabt på at gamble. Lykke burde have udfyldt en rapport, hvor der ville stå at Martin i denne måned skulle fremvise sin stalddreng hver dag efter arbejde, og at han netop sad her nu fordi knægten ikke var kommet forbi, og var blevet set rejst ud af byen, men Leah havde snakket med en by vagt der havde set drengens skader. Så der lå efterhånden en rimelig del at dømme ham for.  

Det var bestemt ikke fordi at Martin var nogen fryd for øjet, som han rejste sig fra sin plads i cellen. Han mindede mest af alt om en af bumserne, som brugte det meste af sin tid på en af kroerne. "Desværre ikke engang.." Lød det roligt fra ham, som han kiggede ind mellem tremmerne, "Men du ville have fortjent det, ville du ikke?" Det ville han nok ikke mene, men når man opførte sig så dumt som han gjorde, så fortjente man at blive låst ind og glemt - selvom det desværre ikke var sådan det fungerede. 

Hans himlen med øjnene fortalte ham alt om hvilken person han havde med at gøre, og det var også det samme som Lykke havde skrevet og fortalt - manden var simpelthen for dum. "Ville det så ikke være bedre at oplære ham, end at slå ham?" Det virkede som om at det var den smarteste måde at gøre det på, men ville en mand som ham forstå det? "Nu er det såmænd blot sådan loven den er og at slå på en person som du burde tage dig af, virker ikke som den mest normale handling" Det var utroligt at man kunne tænke så lidt på andre, og lade sig selv være vigtigere. "Du føler dig måske mere vigtig og værd end ham?" Han kendte næsten svaret. "Du forstod ikke at følge min kollegas henvisnigner og sørge for at drengen kom til kontoret hverdag, og efterfølgende valgte du at slå hende. Synes du selv det kører for dig?" 

Martin var i bund og grund en klam, doven og sølle mand, der lavede mindst muligt og brugte mere tid til at spille sine penge op og horer end, rent faktisk at tage sig af sine medarbejder. Hans hustru var jo også skredet fordi, han ikke kunne give hende børn men hun ønskede heller ikke hans af, klogt valg at skride men det havde bare gjort ham til en endnu mere bitter mand, der dog fryde sig over at hans brors datter var forvist fra familien fordi hun var Skøge. 
Et bryn blev hævet og han stirrede vredt på vagten " Hvad snakker du om? jeg fortjener da på ingen måder denne behandling" svarede han knotten. 
Han måtte le en smule, skulle han oplærer den uduelige unge? " han forstår ikke noget, knægten er dum, det eneste der hjælper er et kærligt slag" forklarede han, som om hvad han have udsat knægten for var kærligt, tværtimod behandlet ham som et af staldens dyr. Martin folde armene og så mere intenst på manden, hvorfor var alle vagter så forbandet belastende, de burde da se staldmesteren som en god borger! " Selvfølgelig gør jeg det, jeg har en familie en stor gård, og alle de damer jeg kan ønske mig" svarede han tørt" han er blot en horerunge", hvad havde knægten ? intet vel han var blot en horers unge. 
Martin pustede sig en smule op, skød brystkasse og mave frem, hans smalle øjne var selvsikre eller selvfede " Han skulle jo ud på en opgave som kusk, så kunne han jo ikke komme forbi..... Og din kollega var noget så belastende, det var hende der bød til kamp" forsvarede han sig med og fnøs, før han gik tættere på døren " men du vel kommet for at lukke mig ud ?" tilføj han som var det logisk. 

"Du fortjener ikke dette her?" Kom det fra ham som han kiggede inde i cellen. Selvfølgelig gjorde han det, der var ikke nogen som fortjenede det mere end ham. Issac kendte ikke Eamon og var ikke klar over hvad det var der var sket, men når Lykke havde været inde over så var det klart at det var noget han skulle tage sig af, nu hvor Lykke var søgt videre på en anden opgave. 
"Du er sikker på at det ikke er dig der er dum?" Havde det nogensinde hjulpet at slå nogen som han gjorde? Hvornår havde det hjulpet. "Hjælper det at slå ham?" Det skulle da overraske ham hvis det gjorde, og hvorfor han i såfald blev ved med at slå ham. Der var mange ting ved denne mand som ikke helt hang sammen. Han var dummere end de fleste.
"Det er alligevel imponerende at du stadigvæk har en familie, hvis du bruger mere tid på at hore og slå på folk" Han var en stakkels mand som sølede i sin egen elendighed, men Issac ønskede ikke at have medlidenhed med den dovne skid. 
"Så lad mig spørge, er der en grund til at knægten er hos ham? Jeg kunne godt finde på at finde et andet sted til ham, så han slap for at se på dig" Der var mange steder i byen som for tiden kunne bruge hjælpe fra alle de hænder som de kunne få, og Eamon ville samtidig få det bedre.

"Min kollega var belastende, for at gøre sit job og derfor blev du nød til at slå hende?" Endnu engang overgik han sin egen dumhed, "Hun stillet et krav om at du tager knægten med herned, hver dag så hun kan se hvordan du behandler hende, og så er den bare ikke længere. Lukke dig ud? Lige nu har jeg mere lyst til at smide nøglen væk" 

Martin ville altid sætte sig selv højt, der var ikke ligefrem andre der gjorde det, kun når han brugte sin evne til at ændre ydre og ligne en ung adelig. Den del vidste byvagten heldigvis ikke for det var jo svindleri, at lokke kvinder til at være med sig, de blev så sure når de vågnede ved siden af Martins normale udseende. Mandens ord fik staldmesteren til at brumme, og rystede på hovedet af ham " det er hvad knægten er van til, jeg overtog ham fra en anden gård, han er ikke særlig veludviklet, meget dum så kun slag forstår han" en fin løgn, eller han fortsatte bare samme måde at få knægten til at adlyde, at drengen så frygtede ham kunne han vel ikke gøre for? 
Han var en misundelig mand, hans bror havde altid været pænere, klogere og mere elsket. Brynet gled op " tror du jeg gider se familien ? " svarede han måske en smule for flabet tilbage. Den fede mand var vred, sikker på at denne behandling ikke var ham værdig! Han kunne jo ikke stå og sige han havde gennemtæsket ham, på grænsen til det var gået mere galt end det, og derfor havde sendt ham med Leah så han kom langt væk " han skal lære at være kusk, så han kan bringe flere penge hjem.... Men find du ham bare et andet arbejde, jeg gider ikke alle hans problemer og lange fingre!" svarede han surt med hævet stemme, ærligt gad han snart ikke glo på det dyr mere. 

Martin var på ingen måder enig... det var Lykke der havde lagt op til kamp, derefter bundet ham efter hesten og trukket ham over jorden, før de var kommet ud på gaden. " jeg kan sgu da ikke blive her, gården skal passes" sagde han tørt og fnøs en smule, lød dog mere som et grynt. Hans øjne blev næsten smallere som han så på manden..

Han var indbegrebet af en af byens mange idioter. Dem var der mange af og flere af dem lignede ham når det kom til personlighed, Issac var bare i tvivl om, om denne Martin også nød at sidde og drikke sig alt for fuld og endnu mere dum, end når han var ædru. Han så i den grad dum. "Så det vil sige at jeg kan slå dig, fordi jeg finder dig umådelig dum?" Det var selvfølgelig ikke noget han gjorde, men han havde lyst efter at han havde slået Lykke og det var samme tanke gang som Martin brugte, når han fortalte om den måde som han behandlede Eamon på.  Det var tydeligt hvad Martin forsøgte at fortælle, og han misbrugte blot den situation som Eamon var i. Hvis han havde været mange andre eller haft en anden personlighed, så havde Martin nok ikke gjort det samme, fordi han ville have fået igen.
Issac kendte disse sørgelige person som gik efter personer som var mindre end ham selv; havde en dårligere barndom, måske ikke så godt ud og ikke havde fået den oplæring som de fortjente. De var nemme mål for en person som Martin, fordi at han var større og stærkere, men dummere end hans mål. "Jeg tror heller ikke de gider at se dig" Det handlede nok ikke om at Martin ikke gad at se dem, men at de ikke gad at se ham - eller at han ikke fik den bekræftelse som han manglede. "Åh, er det fordi at du er for doven til selv at lave noget at Eamon skal tjene penge til dig eller det er måske løn som går til ham, fordi at det er ham der arbjede?" Selvfølgelig var det ikke det.
"Det er meget normalt at man betaler for de handlinger man har begået" Regnede han bare med at han kunne gå? "At slå en borger og at slå en byvagt skal selvfølgelig straffes" I hans øjne kunne han rådne op herinde. 

Åh ja Martin var ofte fuld, og hvis ikke det var han ude for at spille sine penge op, eller retter sagt var det vel knægtens løn? men manden her havde et ydre mere, som byvagten ikke kendte til, han kunne nemlig skifte til en flot ung mand. En ung mand der nemt fik lokket kvinder med sig, eller som nemmere kunne passe ind i andre mere finere selskaber, problemet var blot at det var den samme personlighed og hans skuespils evner rakte kun så langt... 
Et dramatisk fnøs lød fra ham " på ingen måder! jeg er ikke dum som knægten langt fra!" svarede han næsten fornærmet, hvordan kunne man overhovedet tillade sig at sammenlige de to? Martins familie ville aldrig være stolte af ham, det havde han lært fordi han bror ville altid være klogere, og havde jo endda fået et uddannelse, noget de også havde sat ham til men det var ikke gået for han var ikke som sin bror..... 

Martin pustede sig mere op, hvilket fik vommen til at brede sig mere, imens han stirrede imod vagte... Hvor vågede han at komme og snakke sådan? Mesteren var en ordenligt boger uden tvivl, det var sådan han så sig selv. Brynet skød op og et hånligt grin slap ham " Han er vel ansat for at klarer det fysiske arbejde ! hans løn er ikke stor med alle de fejl han begår, må jeg jo trække ham i løn" svarede han ham, som var det logisk. Problemet var bare at Eamon faktisk ikke lavede særlig mange fejl, andet end måske bare at eksistere i følge Martin. 
Han hævede sit bryn og fnøs igen " så få den straf overstået, så jeg kan komme tilbage til min gård!" svarede han en smule flabet og pænt sur. De måtte da forstå han ikke bare kunne sidde her når gården skulle passes....
 

Manden foran han virkede ikke særlig skarp, når det kom til at tale - eller i andre situationer. Gang på gang viste hans dumheder frem, især når man tænkte på at han havde slået Lykke. Utroligt nok. "Langt fra?" Gentog han. Issac følte næsten at han havde brugt for lang tid på denne mand og burde have givet hans sag videre til en anden, "Jeg har ikke set andet end meget dumme valg, og ikke hørt andet end ligegyldige dumme ord fra dig" Nu lykkedes det da at stikke lidt til ham, som hans fornærmethed viste sig overfor Issac. Med mindre resten af familien var ligesom ham, så forstod han godt hvorfor familien ikke gad at se ham- for det var bestemt ikke omvendt.

Hans fede krop svulmede op som han forsøgte at puste sig op overfor Issac, men det virkede ikke overfor Issac, slet ikke når han stod bag gitteret. "Handler det så ikke om at du har været for dum til at oplære ham ordentligt?" Martin ville nok se det anderledes, men det var klart at Eamon ikke fungere hvis Martin ikke engang gad at forsøge at tage det her seriøst.
"Nu er det desværre ikke mig som udfører straffe, med mindre du bare vil blive herinde?" 30 dage ville vel være fair over de ting han havde gjort, "Vi kan også vente til Lykke kommer retur så hun selv kan få lov til at svinge pisken?" Det havde været hendes forslag med pisken.

Martin var rystet over denne behandling, hvorfor var det ham der var den dumme? Det var da dem der ikke indså at de spildte deres tid på en horeunge, en knægte ingen andre ville have og pludselig var han mere værd? Det var simpelthen for langt ud, og han ønskede da slet ikke at indrømme sine egne fejl og mangler! Mandens ord fik et fnys til at slippe " det er jer der er de dumme i det her ! jeg har passet min gård og mit folk" svarede han tørt. 
Rystede voldsomt på hovedet " har du mødt knægten ? hvordan skulle jeg lærer ham noget, når alle andre har slået ham? jeg fik ham fordi en anden gård var blevet træt af hans problemer" forklarede han, denne del var dog sand, han havde fået Eamon fordi en anden gård var træt af ham havde beskyldt ham for at stjæle. 

Martins øjne blev hvis muligt endnu smallere " Jeg skal ikke se den Zalandin af en kvinde igen!" svarede han. Ikke på tale om hun skulle have den tilfredsstillelse! Han ville hellere have straffen overstået, så han kunne komme tilbage til sit arbejde, og finde sig en langt bedre staldknægt end Eamon, for den knægt skulle ikke tilbage til ham efter alt det møg! 
Han fik en flot tomatrød farve i ansigtet af vrede " få den straf overstået, og jeg er glad for du heller ikke skal gøre det" svarede han, hvor længe mon de ville holde ham her, før han kunne drive vagterne til vanvid? 

Det var næsten hovedrystende at stå og diskutere, eller stadigvæk snakke med denne tosse som sad inde bag tremmerne. Der kom intet godt eller fornuftigt ud af hans mund eller hans tanker. Men han mente åbenbart at han gjorde det helt rigtige. "Du har passet din gård og familie, siger du? Og hvordan synes du selv det går?" Det var egentligt underholdende nok at tale ned til manden, så dum som han egentligt var, men alt det her var spild af tid. "Så fordi andre har slået ham, så skal du også gøre det? Du zalans dummere end jeg troede. Hvad giver den ret til at slå ham?" Det var næsten ubegribeligt den måde han tænkte på, for det var så dumt. "Hvis du slår på Eamon fordi han er dum, betyder det så at jeg kan komme ind og slå på dig, fordi du er dummere end mig?" Det var vel sådan hans tanke gang fungerede

"Det vil jeg heller ikke give dig lov til." Han havde ingen grund eller ret til at se hende igen, selvom han gerne ville se hende slå lidt på denne mand, sådan uden for protokol. Det kunne lære ham lidt. "Nu er det så heldigt at vi ikke straffer med pisk, for det du har gjort, men du kan få lov til at få et par nætter herinde og tænke lidt over det hele" Issac havde ikke tænkt sig at lukke ham ud, så måske en af de andre ville når der var gået nok nætter, "Og så kan det være jeg kan komme videre"   

Martin var mere end rasende, hvad bildte mand sig ind ! Han var da på ingen måder dummer end denne mand og Eamon det var da en stor fed løgn. Den røde farve steg ham til hovedet og han fnøs utilfreds, armene over kors så maven hoppe let, tydeligt han nok ikke rørte en fingere selvom han også burde arbejde mere, men hvorfor skulle mand et når man kunne få folk til det "Du kan holde dig væk, i er sgu alle så dumme, det er jer der tager fejl!" lød det fast besluttet fra ham før han fnøs tørt. 
Dog lette over ikke at skulle se den kælling igen, ellers havde han nok slået hende selvom det var ønsketækning, rystede på hovedet så det fedtet hår fløj rundt "tror du ikke jeg har prøvet ? knægten er dummere end en dør, det er umuligt at lærer ham noget uden at vise hvem der bestemmer, men det må blive jeres problem, jeg tager ham ikke tilbage!" hvæssede han, før han trådte længere væk. 
" ja smut du bare ud, og find flere uskyldige folk!" råbte han, imens han gik hen for at sætte sig på den hårde briks og stirrede imod væggen. Hvor længe han skulle sidde her fandt han nok ud af, men mon ikke de på et tidspunkt blev træt af at glo på ham.... 


Først efter 10 nætter blev han lukket ud.... 

Der var ikke meget mere at komme efter her. Issac gad næsten ikke at stå og blive ved med at stå og høre det alt det lort som denne Martin havde at sige. Han virkede dummere end de fleste, og følte sig selv hævet over alle - ligesom alle de andre som endte her i arresten. De havde en tilgang som simpelthen ikke passede ind i en almindelig hverdag. "Tro mig jeg holder mig gerne væk, fra dig af" Kom det blot fra ham, som han kiggede ind i cellen.
"Det er helt fint. Vi skal nok finde et bedre sted til ham" Der var slet ingen grund til at han kom tilbage til Martin, det var helt sikkert. Manden var dum. "Selvfølgelig ligger problemet hos ham, og ikke dig vel? Du har aldrig gjort noget forkert" Det gav ingne mening at stå her, så kort efter forlod han til ham selv og så måtte andre tage over.