☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos « Dianthos: Nedre By

Lad aldrig et lys brænde ud

Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 22.12.2020 22:30
Himmellegemet var blevet sort som kul før, at de trådte indenfor i det hus, hvori Pax og Juno havde opholdt sig siden deres tilbagekomst.
Pax havde gået med Junos hånd i sin hele vejen, ført ham med vante og rolige skridt til trods for tumulten i hans indre. Ronia havde ikke anerkendt hans eksistens siden, at de havde forladt Evlyn og Pax havde heller ej anerkendt hendes. I hvert fald… ikke med ord.
Da de nåede indenfor i den smalle gang, rømmede Pax sig, forinden at hans hænder søgte ud mod Ronias halvgemte skikkelse. Om det var udmattelse eller resignation vidste Pax ikke, men uanset hvad, var den lille brunhårede pige faldet i søvn i Junos favn, hvormed han kunne placere hende i en enmandsseng ganske uden hverken slag eller hadske ord. Det ville ikke forblive sådan, så meget vidste han, men for nu tog han til takke med det, han kunne få.
Pax forlod værelset og fandt Juno i køkkenet, hvis hånd han tøvende tog i sin. Dernæst begyndte han at forklare: at Ronia var stukket af fra sin plejerske og fundet Evlyn, der havde bragt hende til ham; at Ronia var blevet ked af det og at Evlyn og Pax derfor havde besluttet, at de skulle dele et måltid før, at Evlyn sagde sit endelige farvel.
”Jeg kan ikke… præcist huske, hvordan jeg endte på gulvet men… vi nåede aldrig at spise.”
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 22.12.2020 23:06
Ronia blev tungere og tungere på Junos arm, men han var ikke villig til at slippe hende. I det mindste havde de haft den samme oplevelse, omend han håbede Ronia var kommet derfra med en bedre oplevelse, selvom han tvivlede. Han forstod udmærket hver eneste tåre og hver eneste sure skulen hun havde givet Pax. 
Det var en lettelse at give hende til Pax, og så allerede inden Juno havde fået tøjet af, var han gået ud i køkkenet for at lave te. Vandet var ved at varme op, og Junos frakke hængt over en stoleryg, da Pax sluttede sig til ham igen, og Juno lyttede, indtil lyden af kogende vand tvang ham til at slippe Pax's hånd, for i stedet at fokusere på teen, og gav ham muligheden for at tage en dyb indånding, hvor han håbede at Pax ikke kunne se, at han havde brug for den. 

"Jeg hader hende," svarede han, da han vendte sig om. "Jeg hader hende og jeg håber hun holder sig væk for evigt. Jeg ved - at du ikke har det på samme måde. Og jeg vil aldrig indrømme det foran Ronia. Men jeg - hader at se alt det I har tilfælles og det I har delt, og -" Juno stoppede sig selv og satte, med mere kraft en nødvendigt, en kop foran Pax. "Det skulle have været mig der reddede dig." Der var et hint af vrede i hans stemme, men ikke i hans blik, der kun udstrålede stædighed og et hav af besidderiskhed, som han hverken kunne skjule eller kontrollere. 

Han sank en klump og så væk, imens han kom på bedre tanker om, hvad han burde sige, når hans kæreste havde ligget for døden; "Hvordan har du det? Du ser bedre ud." Det var det eneste der betød noget.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 22.12.2020 23:21
Pax lod aldrig sit blik forlade Junos skikkelse. End ikke da han vendte ryggen til ham for at lave te. Faktisk blev Paxs blik kun klarere, mere opslugt af den blonde mand, des mere han talte og det var tydeligt, at det ikke kun var Pax, der kiggede.
Også Ulven holdte øje.
”Jeg har det fint”, affærdigede Pax prompte. ”Faktisk har jeg ikke haft det bedre… fysisk, mener jeg, siden… ja, jeg kan ikke huske siden hvornår.” Han nikkede afmålt, pludselig mere bevidst end før om, hvad hans Far i grunden havde gjort ved ham. Havde situationen været en smule anderledes, ville Pax have spurgt, hvad Juno tænkte om Neron, men… det var endnu ikke det rette tidspunkt.
Pax satte sig ned dér, hvor Juno havde placeret tekoppen, men til stadighed forlod hans øjne ikke den anden. ”Du har ingen grund til at hade hende”, sagde han dernæst, velvidende at Juno endnu ikke kunne se det. Ikke desto mindre trak han lidt på den ene skulder. Der var trods alt ingen konkurrence – også selvom Pax elskede hende.
”Jeg elsker hende. Men ikke som jeg el- elsker dig.” Pax var ikke sikker på, at de havde haft et sådant øjeblik før. Et hvori han havde blottet sig på en lignende måde overfor Juno. Det føltes grænseoverskridende at sige og på en anden måde, end det havde været med Evlyn. Pax var faktisk ikke sikker på, om Juno elskede ham på samme måde. ”Og jeg kan godt lide, vi ikke er ens. At vi ikke har så meget tilfælles.”
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 22.12.2020 23:45
"Godt," svarede Juno, tøvende og skeptisk, men Pax så også bedre nu, hvor lidt Juno end brød sig om at indrømme det, hvis det var Evelyn, der var til at takke for dét. 

Pax's næste ord fik Juno til at himle med øjnene, for han havde utallige grunde til at hade Evelyn. De var ikke alle sammen lige gode grunde, men rigeligt af dem var der. Junos blik var faldet til tekoppen, men fandt langsomt vej op til Pax's ansigt igen, ved indrømmelsen af at han elskede ham. Der gik flere sekunder før Juno forstod hvad det var, han havde hørt, og da han endelig forstod det og havde bearbejdet det, føltes det som om alle ord forsvandt fra hans eget hoved, og alt han kunne gøre var at reagere som hans instinkt bød ham; at sætte sig ned ved siden af Pax og møve sit ansigt helt op imod hans hals, for at indånde hans duft. 
"Du kan godt lide at jeg er ung, dum, har et dårligt temperament og modsætter mig alle dine beslutninger?" spurgte Juno med et lykkeligt grin og møvede sig yderligere over mod Pax for kunne gnubbe sit hoved helt op mod hans hals og kind. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 23.12.2020 00:03
Den tid hvori de to mænd blot stirrede på hinanden var… ulidelig. Hvorfor, ved selveste Zaladin, havde Pax indrømmet, at det var sådan han følte? Det kunne umuligt komme som et chok for den anden – Juno måtte ganske enkelt vide det allerede, om end i hvert fald som et instinkt eller vished indeni.
Da Juno dog omsider aflagde afstanden til ham, begyndte Pax atter at trække vejret. Det var ikke gået op for ham før i det øjeblik, men han var begyndt at holde vejret, imens hans ord – tilsyneladende – bundfældede sig i Junos bevidsthed.
Pax fnøs moret og greb hastigt om ham, da Juno møvede sig indtil ham. Det var et kærtegn, hans knogler og celler genkendte. ”Du er sjov”, mumlede Pax, næsten som var det et tilbud, hvorefter et lille smil krøb henover hans læber. ”Selvom du er en skide idiot nogle gange, så…” Er der noget ved dig, min krop genkender som sit – eller som værende den, min krop tilhører. ”Jeg synes du er helt okay nogle gange. Nogle gange er du faktisk næsten helt sød, hvilket er pisse underligt, fordi du langt størstedel af tiden er en kæmpe spade.”
Og du har jordens bedste smil… og stemme… og duft… 
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 23.12.2020 00:59
"Jeg er hylende morsom!" rettede Juno ham straks, grinende, og pressede sine læber op mod Pax's kind i et halvt smil, indtil Pax kaldte ham en kæmpe spade, og Juno reagerede ved at stikke sin tunge ud imellem sine læber og give ham et langt, vådt slik op ad kinden, efterfulgt af endnu et helhjertet grin. 

"Jeg er den kæmpe spade, du elsker," rettede han ham igen, nærmest frydefuldt, og, for at understrege hvor svært det var for ham at holde sig fra Pax, svang han et ben ind over Pax's, så de kom så tæt, som de nærmest kunne være, imens de fortsat var siddende ved siden af hinanden. 

Derefter lænede han sig igen tættere mod Pax, indtil hans mund var udfor den anden mands øre, for hvad han havde at sige, var kun ment for ham, og selvom de var alene, med undtagelse af Ronia i et andet værelse, føltes det for personligt til at sige højt. 
"Jeg elsker også dig, hvis du var i tvivl, Store Stygge Ulv," hviskede han lavmælt. "Jeg tror, jeg altid har elsket dig, og jeg var ikke sikker på, om du nogensinde ville gengælde det," mumlede han, imens han trak sig nok væk fra Pax til at kunne se ham i øjnene igen, selvom hans blik sekundet efter faldt til hans læber, som Juno så på med et længselsfuldt suk, inden hans blik fandt opad igen. 
"Du er så forbandet lækker, jeg har lyst til at slå dig," sagde han med et voksende skævt smil. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 23.12.2020 01:49
Pax udstødte en brummende lyd, som var han både enig men også ikke i Junos udsagn. Gestussen var påtaget og hele tiden hvilede der et lille, spøgefuldt smil over hans læber, eftersom den blonde mands kælne kærtegn og ord ganske enkelt ikke indbød til andet. Om man ville det eller ej, smilede man, når først Juno besluttede sig for, at det var det, der skulle hænde.
Junos ben blev modtaget af Paxs frie hånd – der ikke havde været fri til at starte med, men i stedet havde gabt om tekoppen – som straks lukkede sig omkring det, befalende at det forblev, hvor det var. Ganske uden at bide mærke til det, hev Pax Juno tættere på sig, for i enhver af hans egne berøringer lå der lindring. Også hans øjne søgte Junos og det ene stålgrå øje gnistrede af morskab, næsten i så høj en grad, at også det mekaniske formåede at gøre det samme.
Til trods for morskaben var Paxs næstfølgende ord alvorsfulde: ”Jeg har altid elsket dig. Bare anderledes.” Det var trods alt sandheden. Juno havde dog alle dage været speciel: han var det første barn, Pax havde taget med ned i Undergrunden og det første barn, der var hans. Deres mange hvileløse nætter under Filips regime havde sået en stærk beskyttertrang, en uovervindelig kærlighed og tæthed, Pax aldrig havde forudset også ville vokse i takt med, at de selv gjorde.
Pax fjernede sine ene hånd men kun for at placere den mod Junos ene kolde kind. For et langt øjeblik sad han og betragtede den anden og nød det kæmpe, skæve smil. Da Juno dog tvang Pax tilbage til virkeligheden, måtte Pax le højt: hæst og klukkende. ”Med de der skide tændstikarme? Fuck om du ville lykkes med det”, udfordrede Pax legesygt. I løbet af hans ord tilblivelse, var Paxs blik blevet intenst, for dyret indeni ham genkendte den drillesyge udfordring.
For nu ville Pax lade Juno slippe for flere af hans spørgsmål og blot nyde, at de kunne have et dumt øjeblik, hvori de begge kunne tabe tankerne om dét, der var sket. Kun Guderne vidste, at de havde brug for det…
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 23.12.2020 17:53
Elektricitet skød igennem hele Junos krop, idet at Pax lagde en hånd mod hans knæ, og han følte elektriciteten lægge sig i hans mellemgulv. Der skulle ikke meget mere berøring end dét til, og Juno fik kun endnu mere lyst til at hive Pax ind i et kys, da han gentog sin kærlighedserklæring. 

På en måde vidste Juno det godt, og havde altid vidst det. Den periode, hvor de ikke havde elsket hinanden på den samme måde, havde været svær for Juno, men det betød ikke noget, når bare de elskede hinanden på samme måde nu.

"Jeg kan til enhver tid vinde over dig i kamp! Jeg kender alle dine svagheder!" Påstod Juno med et stort smil og et varmt grin, og kunne ikke længere vente, men var nødt til at trække Pax ind i et kys. Der var ikke længere noget af den tøvende forsigtighed der havde været, da han havde kysset Pax for første gang, i stedet var Junos tunge imod Pax's så snart deres læber mødtes, deres udåndinger kolliderede, og helt ubevidst reflekterede Juno Pax, ved at lægge sin hånd mod hans inderlår og kærligt stryge sine fingre over det, som Pax også havde en hånd om hans knæ. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 24.12.2020 01:16
Pax betragtede Juno med et leende blik og et bredt smil. ”Det tror du, at du gør”, lød svaret prompte og udfordringen var ikke til at tage fejl af. Pax var, skulle han være ærlig, ikke sikker på, at Juno ikke talte sandt. Det ville ikke komme bag på ham, hvis den anden rent faktisk havde en ganske god forestilling om, hvordan han bevægede sig i kamp – og måske vigtigst af alt… hvorfor han bevægede sig netop sådan. Som han sad der med Juno halvt indover sig, kunne det faktum dog ikke rage Pax mindre.
Da Juno lænede sig frem for at kysse ham, efterlignede Pax handlingen instinktivt. Der var ingen tanke bag dét: kun behov og lyst til at være nærmere. Pax havde betragtet Junos opsøgning som en invitation og han gjorde sit bedste for, at lade den anden vide, at han takkede ja. Ja, ja, ja.
Pax lagde sine arme omkring Juno og hev ham over at sidde på sig selv. I samme øjeblik at den anden hvilede på ham, og ikke på sin egen stol, begyndte hans hænder at gå på udforskning; henover de stærke men tynde lår, det af hans baller, Pax kunne komme til og den bløde hud på Junos lænd.
Pax brummede mod Junos mund, en lyd af dyb tilfredshed og begær. Det var i grunden ikke hans intention, men i et forsøg på at komme tættere på Juno, til trods for det ikke var fysisk muligt, rykkede Pax sig længere ud på stolesædet, før at han omsider opgav og helt rejste sig op.
Og helt sikkert at Neron havde gjort noget ved ham, for Pax rejste sig, med Juno i sin favn, uden besvær…
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 26.12.2020 01:04
At Juno kendte sin kærestes svagheder betød på ingen måde at han kunne vinde over ham, men han havde ikke tænkt sig at stoppe med at true med det af dén grund, ligesom hans dødstrusler mod ham heller aldrig var stoppet, selvom ingen af dem troede på sandheden i dem, så Juno smilede bare, da Pax gav ham ret i, at han kendte hans svagheder.
Juno sukkede imod Pax's løber, da han blev hevet over på hans skød, og samtidig med at Pax's hænder gik på opdagelse, gjorde Junos det samme. Han kyssede Pax, som var det hans sidste chance for det, Junos mund åben og hans tunge op mod Pax's, imens hans hænder hev op i fyrens skjorte og varmede sig mod hans nøgne hud, helt op til hans brystkasse. 
Ligesom Pax forsøgte Juno også at minimere afstanden imellem dem, hans krop hungrende efter mere af Pax mod sig, som ville Evelyn forsvinde, hvis afstanden imellem dem forsvandt. 

Juno gispede mod Pax's læber, da han blev løftet op, og et øjeblik forstod han slet ikke, hvad der foregik, før han mod Pax's læber hviskede; "hvem er du og hvad har du gjort ved den bedstefar, der brokker sig over at jeg brækker hans ryg?" 
Ikke at han brokkede sig. Tværtimod frigjorde han en hånd fra under sin kærestes skjorte, for at lægge den om hans overarm, så han kunne mærke de spændte muskler i den. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 26.12.2020 13:07
Paxs var ligeså forundret som Juno, så da den anden mumlede mod hans læber, måtte han le lavmælt. ”Jeg ved det ikke”, hviskede Pax tilbage, hans øjne stadig lukket i saglighed over deres tæthed. ”Imens jeg var bevidstløs… så du så min far kysse mig? Puste på mig? Røre ved mig?” Der kunne ikke være anden forklaring – Neron havde gjort noget, givet ham et eller andet der gjorde ham i stand til at løfte hans egen kropsvægt gange to uden problemer…
Langsomt åbnede Pax sine øjne og så på Juno, hans smil fjoget. ”Det kan ikke være permanent.” Pax var ikke sikker på, hvorfor han følte så stærkt for at pointere det. Måske fordi at Junos hånd om hans arm, ikke var gået Paxs næse forbi eller den andens puls, der hoppede og dansede livagtigt af opstemthed.
Eller så er det fordi, at han aldrig har givet dig noget før og nu hvor du har fået det, vil det brække dit hjerte i stykker at miste det. Højt at flyve, langt at falde, ikke sandt?
Pax kom til at fnyse lavmælt, hvorefter han satte sig ned og rejste sig op igen. Det føltes ikke sværere anden gang og en smule befippet, måtte han rømme sig. ”Vi bliver nødt til at udnytte det”, konstaterede han, pludselig ikke interesseret i, at deres tæthed skulle nå sin afslutning heller.
Pax smilede stadig bredt, da han placerede Juno på køkkenbordet og trak hans skjorte henover hovedet på ham. End ikke sekundet efter at skjorten dalede til jorden, var Paxs læber grådigt mod Junos igen, hans tunge og hænder ivrige. 
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 27.12.2020 02:31
"Han kyssede dig her," svarede Juno lavmælt og strøg en finger over Pax's pande. "Og bar dig i seng," tilføjede han, for det havde trods alt også været en berøring - og én, der vidnede mere om faderlig bekymring end blot et kys.
Det var nemt at mærke, at det var noget der fyldte noget, Pax's forhold til sin far, og selvom Juno aldrig igen ville hungre sådan efter sin fars opmærksomhed, så forstod han følelsen. 

"Og hvad så?" spurgte Juno med et skuldertræk, da han ikke forstod Pax's skepsis. Super-styrke (som han opfattede det) var en gave, selv hvis det kun var en gave for resten af dagen. 
Derfor var det også nemt for ham blot at bryde ud i latter, da Pax besluttede, at de skulle udnytte det. "Din far giver dig - det her," sagde Juno og indikerede generelt mod Pax's krop, "styrke, energi, hvad end det er, og du vil straks udnytte det til at give mig en omgang?" 

Lykken han følte over dét var dog på ingen måde skjult, og Juno smilede også fortsat helt op til øjnene, da hans skjorte blev hevet af ham, og hans tænder mødte Pax's, da han blev trukket ind i endnu et kys. Med et grin trak han sig ud af det, for også at få Pax's skjorte af ham. Normalt betød det ikke så meget for Juno om den var af eller på, men hvis Pax ville bruge sine muskler, ville Juno også se dem. 
"Er det her det skal foregå?" spurgte Juno spændt, og uden at vente på svar lænede han sig ind imod endnu et kys, selv som hans fingre famlede med snørren om Pax's bukser. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 27.12.2020 16:21
Pax lo lavmælt, næsten fjoget, hvorefter han trak på skuldrene. Noget udfordrende og drilagtigt sneg ind i hans ene biokemiske øje, alt imens Paxs fingre arbejdede effektivt på Junos bukser og næsten henkastet mumlede han: ”Vil du hellere have, at jeg udnytter det på noget andet? … En anden?” De tofarvede øjne fæstnede sig hastigt i den blonde mands blå, men forinden at Juno kunne nå at svare ham, trak Pax ham bestemt ind i et åndeløst kys.
Pax kunne ikke hævde, at han ikke var ivrig. Minderne om Evlyn, hendes gråd og bedende ord sad stadig som en tydelig erindring i ham, men ikke som et der var mere nærværende end Junos krop mod hans egen. Langt snarere var det som noget, han havde glemt men som lå så dybt i ham, at han heller ikke kunne ignorere fornemmelsen. Pax var trods alt ikke koldhjertet og den blonde kvinde havde hulket, indtil der ikke var mere at give af.
Pax samlede Junos ben omkring sine hofter, ikke villig til at afbryde deres læbers møde men samtidig ihærdig efter at få den anden tættere på. ”Ja. Det skal – være her”, mumlede Pax smilende imod den andens mund, hvorefter han hev Juno op til sig og aflagde afstanden til køkkenets ene væg.
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 28.12.2020 00:24
Junos blik lynede med intention om mord, fra det øjeblik Pax spurgte, om han skulle udnytte sin styrke på en anden, og hvis ikke Pax straks efter havde trukket ham ind i et kys, ville Juno have truet ham på livet. Truslen var dog ikke vigtig nok til, at han havde lyst til at slippe Pax's bløde læber, så i stedet understregede han sin forargelse ved at knytte en hånd og skubbe den op mod Pax's ribben i slowmotion, som for at kommunikere, at han ville have banket ham, hvis ikke de havde haft gang i noget, der var sjovere, hvilket inkluderede at få hevet sine bukser af sig, af sin kæreste. 

"Ja - det skal," hviskede Juno stakåndet, mod Pax's læber, og krydsede sine ben bag ham, inden Pax bar ham fra køkkenbordet og hen til væggen. "Jeg elsker dig," mumlede han, da hans ryg mødte væggen, og hans fingre flettede sig ind i Pax's hår, så han kunne holde ham tæt ind til sig, og fortsat kysse ham, imens Pax trængte op i ham. 
Han havde ikke tænkt sig at gøre det lettere for Pax på nogen måde, men selv hvis han havde, ville han ikke have vidst hvordan. 
Instinktivt ville Juno gerne provokere - han ville gerne drille, bide, gøre et nummer ud af at lade Pax vide, at han kun fik lov til at toppe, fordi Juno gav ham lov, men ikke denne gang. Denne gang stønnede han tungt mod Pax's læber og kæmpede for ikke at lade sine øjne falde helt i af nydelse.
Fremmede kunne måske ikke se det, men Juno følte sig forkælet. Elsket. Pax brugte ikke bare tid med ham, men holdt om ham, brugte sin styrke på ham, rørte ved ham, ville ham, også selv efter, hvordan de netop havde forladt Evlyn.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 28.12.2020 18:45
Pax smilede smørret af Junos hadske blik og hævede i samme instans sine brede øjenbryn i en sigende grimasse. "Det tager jeg som et nej", mumlede han stakåndet, påvirket af Junos kys og forventningen om, hvad der snart skulle hænde. Omsider fik han dog bakset Junos bukser helt af og ikke lang tid efter glemte han alt om sine spydige drillerier, fuldstændig opslugt af den andens krop.
Ved følelsen af deres forening, af Junos indre der pressede om ham, tav Paxs tanker straks. De forstummede, som havde de aldrig eksisteret og kroppens grådige lyst tog over. Pax begyndte sine hofters vuggende gang og da Juno fortalte ham, at han elskede ham, brød endnu et smil ud og henover hans hjerteformede mund.
"Mhm. Det sagde du", hviskede Pax igen, alt imens hans hænder fandt fæstne om Junos hofter, ligeså meget for at skabe mere plads til ham selv, som at holde den blonde mand op mod væggen.
Pax bøjede sig frem og kyssede Juno, der mødte ham halvvejs. Deres tungers møde, deres tunge åndedrag gav kun Pax en følelse af en yderligere forbindelse mellem dem og han klamrede sig til den, ikke villig til nogensinde at slippe den.
Juno var tilbage. Han var her, sammen med ham, i live, uskadt... tanken gik igen og igen bag Paxs pande, som et udødeligt ekko og den sendte bølger af en næsten panisk komfortabelhed igennem hans krop; som var Juno stadig ved at forsvinde, skønt Pax ikke kunne komme tættere på ham.
Han havde været så tæt på at miste ham... havde det ikke været for Evlyn...
Pax forblev i Juno men stoppede brat sine hofters gang. De tofarvede øjne landede i de blå og Pax løftede sin ene hånd, vidende om at Juno klamrede sig til ham, og strøg ham henover den ene kind.
"Hvis jeg mister dig igen så...", hviskede han åndeløst, hans hjerte hoppende og dansende bag hans bryst. Pax vidste ikke - nej, han vidste, hvilke ord der lå på tungen, men af en eller anden grund kunne han ikke få dem presset det sidste stykke ud af hans mund.
"Det kan jeg ikke. Ikke igen. Jeg kan ikke miste dig igen."
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 28.12.2020 20:56
"Jeg har tænkt mig at blive ved med at sige det," svarede Juno stædigt, inden Pax kyssede ham igen, og han glemte alt om at sige ham imod, for optaget af at stønne lavmælt mod Pax's mund, med hver af hans hofters bevægelser. 
Der blev heller ikke lagt skjul på, at han ikke forstod, hvorfor Pax pludselig stoppede, da Juno så på ham. "Du mister mig ikke," svarede han frustreret, så tæt på en nydelse som Pax så let kunne give ham. Han trak sit ansigt væk fra Pax's, indtil han kunne læne sit baghoved op mod væggen bag sig og så ham an, imens han kæmpede med, hvad der fik Pax til at sige sådan. 
"Det var mig, der næsten mistede dig, i dag! Du kunne have været død," mumlede han stakåndet, og søgte endnu efter Pax's grund til pludselig at blive bekymret. "Jeg er lige her," tilføjede han lavmælt og klemte sine ben yderligere om Pax. "Der er ikke noget, der kan få mig til at forsvinde igen."
Juno drejede sit hoved og kyssede Pax's hånd, der havde strøget ham over kinden, inden han med et drillende smil gav den et vådt slik også, bevist om at muntre sin kæreste op igen. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 28.12.2020 22:41
"Godt. Jeg kan godt lide det", svarede Pax prompte og i en åndeløs hvisken, før hans ene mundvige skred en smule op i et skævt men varmt smil. Hans stålgrå øje gnistrede også af lykke og forlod på intet tidspunkt Junos blå. Heller ej da den anden så forvirret på ham og afgav sit løfte om aldrig at forsvinde igen - selv da forblev det, skønt knuden i Paxs bryst også gjorde det.
For Pax elskede han nemlig Juno anderledes end han elskede ham. Hvad han betød for Juno, var ikke det samme som Juno betød for Pax og de måneder, hvori Pax havde bearbejdet sorgen over at have mistet den blonde mand, forinden at Evlyn havde distraheret ham på daglig basis og blevet til mere, havde været uudholdelige. Når Pax tænkte tilbage på dem, var han, skulle han være ærlig med sig selv, i tvivl om hvad der havde holdt ham i live.
Måske han end ikke havde været det - ikke rigtigt. Måske Evlyn havde reddet ham også dengang...
Pax svarede aldrig Juno med ord. I stedet afkrævede han hans mund for endnu engang og begyndte atter at støde, indtil de begge var dækket af et tyndt lag glinsende sved, deres vejstrækninger blev tunge og højlydte, og de begge havde tømt sig, forsvundet ned i ekstasen, klamrende sig til hinanden.
For Pax stod tiden igen stille. Junos kærtegn, kys, hans varme ånde, hans hænder var alle lindrende. Sår Pax ikke vidste, han havde, blev tilset og helbredt, og han mærkede, hvordan dét lys, Juno for ham gik rundt med, også satte sig fast i ham selv.
Da Pax trak sig ud, kyssede han hengivent Juno og slap aldrig taget i ham, da hans fødder atter ramte gulvet under dem. Paxs vejrtrækning var overfladisk, men stadig brændte energien i ham og med et dovent, mættet smil mumlede han: "Skal du med i seng eller skal vi røve en bank? Jeg kunne godt røve en bank nu."
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 29.12.2020 00:16
Det føltes som om det var vigtigt - dét Pax prøvede at kommunikere. Men der var også brikker i puslespillet, som Juno ikke havde, og han forstod stadig ikke Pax's frygt. Ikke, når der var noget andet, han meget hellere ville, og så snart Pax stødte til igen, var Juno øjeblikkeligt distraheret.
Han kunne ikke længere kæmpe imod sine tunge øjenlåg, der faldt i, da Pax kyssede ham igen, og da de begyndte at svede, lod han endnu engang sin hænder gå på opdagelse over de spændte muskler i Pax's arme, indtil sved begyndte at løbe af ham, og Juno blev nødt til at bruge sine hænder på at fjerne det hår, der klistrede sig til hans ansigt, og derefter også strøg hår væk fra Pax's. 

Selv da han kom, nægtede han at slippe Pax, og det var også mod hans vilje, at Pax overhovedet trak sig ud af ham. Til gengæld kunne han ikke benægte, at det var rart at blive sat ned, så han kunne være i en anden stilling, også selvom hans ben føltes svage under ham, og han lænede sig op ad Pax efter støtte. 
"Du skal ikke røve en bank, medmindre du kan gøre det uden at slippe mig," truede Juno og møvede sit ansigt ind under Pax's arm for at indånde duften af ham. "I det hele taget kunne du godt tage at lade være med at risikere dit liv bare sådan, du ved, den næste uge. For at være sød mod mig."
Da Juno trak sig væk, trak han sig stadigvæk ikke ud af Pax's favn, men kun nok væk, til at kunne se op på ham. "Måske komme lidt tidligt hjem. Lave mad til mig. Tage mig ind over køkkenbordet næste gang." Juno fremstillede det som et forslag, med et kækt smil og sultne øjne. Pax skulle ikke komme hjem, fordi Juno var bekymret for ham, men fordi han havde lyst til at komme hjem til Juno. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 29.12.2020 00:35
Paxs brystkasse hævede og sænkede sig i takt med hans galopperende hjerte, der føltes som om, at det var i brand. Ligeså gjorde også resten af hans krop og efter at have kørt sin ene håndflade henover sit ansigt, placerede Pax den på væggen, ikke langt fra Junos ene kind. Hans arm var strakt, mens den modsatte knugede om den blonde, nøgne mand, som Pax betragtede med mættet tilfredshed. Det stålgrå øje slog gnister af lige dele hengivenhed og morskab, og dens styrke steg kun des mere Juno talte. Til sidst måtte Pax tilmed klukke lavmælt.
"Det lyder som en udfordring", brummede han tilfredst, tydeligvis legesyg. Der var trods alt ikke noget, der kunne måle sig med en udfordring fra Junos mund; og det var uanset dens karakter. Det tiltalte Pax, såvel som Ulven, fordi det for ham var så meget mere end blot en udfordring. Det var kun leg til en hvis grænse; en Pax hastigt bevægede sig henover og hvor det derved snarere kom til at handle om, fortsat at kunne gøre kur til Juno, fortsat at afkræve ham som sin.
Ikke at Pax nogensinde ville lade ham vide det.
"Før solnedgang og jeg laver mad", lovede Pax smilende, som var det i virkeligheden en livsed han i stedet afgav, og hastigt efter lænede han sig frem og kyssede Junos læber for endnu engang. Pax ville gerne gøre de ting og ikke af bekymring. At lave mad til Juno var lig dét at fodre ham, tage sig af ham, og det var en måde hvorpå, at Pax forstod at være... en god kæreste, skulle han bruge Junos så famøse ord.
Pax lænede sig frem og lagde sin næse under Junos ene øreflip. "Du gør mig fucking skør. Før jeg ved af det, har du overtaget alt mit arbejde og så sidder jeg herhjemme og venter spændt på, at du kommer tilbage til mig - som en hund... hvilket er sjovt at tænke på, taget i betragtning af, at du fortalte mig, jeg ikke var din type."
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 29.12.2020 15:50
Junos hjerte galopperede afsted, da Pax lagde en hånd mod væggen bag ham, på en måde der holdt hans krop varm, selvom de lige havde været i gang. Der var noget ved at være omslugt af Pax, der var både skræmmende og trygt, og Juno kom i samme legende humør som Pax var, bare ved at føle hans greb om ham. 
"Det er det også," svarede Juno med et glimt i øjet, ikke så meget fordi det havde været en udfordring, men fordi han vidste, hvordan Pax reagerede på udfordringer. Hvad han ikke havde set komme var, hvordan Pax ikke bare tog imod den, men gik langt over hans forventninger. Før solnedgang var flere timer før Juno havde regnet med at kunne få ham for sig selv, og Juno havde allerede tænkt sig, at blive og se på, imens Pax lavede mad til ham, for at få mest muligt ud af deres tid sammen, og fordi han nød, mere end han ville indrømme, at se Pax gøre ting for ham. 

En bølge af varme strømmede igennem Junos krop, da han mærkede Pax's varme ånde mod sin hals, og følelsen blev kun forstærket af fyrens ord. "Jeg løj," indrømmede han, selvom han knap nok kunne få ordene ud, andet end en åndeløs hvisken. "Tydeligvis." Langsomt drejede han sit hoved mod Pax's og søgte hans blik, selvom de var alt for tæt på hinanden. "Jeg kunne ikke tage, hvis du havde afvist mig. Og det ville du have gjort. Det gjorde du! Flere gange. Det har taget hårdt arbejde, at gøre dig til en velopdragen hund, og det meste af tiden er du stadig irriterende." 
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 15