Der var ingen tvivl om, at Ingrid havde fået blod på tanden efter handlen med Kazimi tjeneren, også selvom det egentlig var det eneste salg hun havde gjort den dag. Det havde selvfølgelig også givet hende lidt at tænke over; hendes lille, hjemmelavet bod, gemt væk på markedspladsen var ikke tydelig nok. Derudover var hendes ikke særlig informative skilt ikke nok, når ikke hun kunne skrive og derved forklare hvad de forskellige reagensglas indeholdt. 
 Siden handlen med Kazimi tjeneren, havde Ingrid derfor gået og øvet hvordan hun skulle bringe opmærksomhed på sig selv og hendes varer, inde i hovedet. Når ikke hun kunne formulere sig på skrift, måtte hun i stedet gøre det verbalt, selvom hun fandt det lidt grænseoverskridende. 

 Den primitive bod var blevet sat op igen, samme sted som sidst - en smule gemt væk bag bag de andre, fastlæggende boder, fordi hun ikke havde betalt for at have en mod på Markedspladsen. Hun måtte derfor leve med, at hun ville være lidt gemt væk - endnu en grund til hvorfor hun var nødt til at være mere vokal.
 Da alt var sat op og Ingrid havde tjekket tre gang ekstra, at alt stod det skulle var hun klar til at gå i gang. Eller, hun kunne i hvert fald ikke længere trække tiden ud. Et nervøs suk forlod hendes læber, som hun stillede sig om bag boden og lod blikket glide rundt på de store boder der gemte hende lidt væk fra de mange handlende. Nu var der ingen vej tilbage, og Ingrid lod det hun havde gået og øvet inde i hovedet de sidste par dage lyde fra de spinkle læber. 
 "  Mærk Gudernes kærtegn på egen krop. Føl deres velsignelse, og lad deres kræfter gøre dagen bedre! Få Thatos Beskyttelse så De kan føle Dem mere sikker når De går på gaden efter mørkets frembrud. Lad Leanders Kys velsigne Dem med frugtbarhed, eller tag imod Sharas Omfavnelse så der kan komme mere liv i soveværelset. " Det hele startede lidt stille ud, men som Ingrid ligeså stille vænnede sig til at stå og råbe, kom der mere kraft i stemmen og ordene forlod Ingrids mund mere og mere flydende, som hun forsatte opremsningen eller startede forfra når hun nåede enden. 

Adena havde vandret rundt på markedspladsen uden et egentligt formål den dag. Hun havde haft brug for lidt luft til hovedet, og en gåtur havde virket som det rigtige, når hun ikke følte for at male. Hun var endnu et ukendt ansigt i gadebilledet, og hun håbede at det ville forblive sådan efter brylluppet med Aldamar, men skulle det vise sig anderledes, ville hun gerne kunne fortælle sig selv, at hun havde nydt tiden inden. 
Brylluppet... Det var det, der fyldte hendes tanker disse dage. Ikke på den traditionelle måde med forberedelser, brudekjoler og slør og blomster og pragt. Nej, Adenas tanker var mørke fluer opslugt af den skræk hun følte ved at skulle dele seng og krop med en mand. 
Hendes første forsøg på en løsning havde fejlet spektakulært, og hun havde brug for at finde en eller anden grad af løsning, inden bryllupsdagen oprandt. Og lige der - midt på markedspladsen - nåede nogle ord Adenas ører, som om Isari selv havde hørt hendes bønner aftenen forinden.

En petit lille pige stod ved den mindste bod, Adena nogensinde havde set, men samtidigt også den mest veludnyttede. Så mange glad på en så lille kasse. Pigen kunne næppe være ældre end Adena selv. Hvad lavede hun her - afløste for sin moder? Måske en smart teknik, for havde der stået enhver anden i boden, havde Adena nok ikke taget mod til sig, men nu fordi pigen var omkring hendes egen alder, gik hun først hen til boden ved siden af, og da ikke alt for mange kiggede og pigen holdt en pause i sit råberi, kantede hun sig hen til den lille bod.
"Undskyld mig, men... Hvad var det De sagde om-eh... Om... Soveværelset?" spurgte Adena den lyshårede pige med lige dele interesse og forlegenhed.

 Der var ingen tvivl om, at det gjorde en forskel at Ingrid var mere verbal, for der kom mange flere fordi den lille bod. Det ville helt sikkert være noget hun også ville gøre fremadrettet, selvom hun fandt det grænseoverskridende og en lille smule pinligt. Hvis hun skulle slippe for at lave arbejde hun ikke gad, var hun nødt til at bide i det sure æble, når det kom til at tjene krystaller på hendes hobby. 
 
 Det var næsten helt overvældende med alle de folk der kom over og kiggede. Ikke at det var vanvittig mange, men i forhold til første forsøg var det nærmest helt vildt. Ingrid kunne mærke i halsen, at hun bestemt ikke var vant til at stå og råbe op som hun gjorde, og da det tyndede lidt ud i folket omkring boden, rømmede hun sig og tog muligheden til at holde en lille pause i stemmen. 
 Pausen var dog kort, for kort efter hun lod råbene stilne ind, kom en ung kvinde hen til boden. Ingrid rettede sig lidt op, som hun lyttede. Forlegenheden der var at fornemme både i ordene og kvindens holdning, smittede lidt af på Ingrid og inden hun svarede, rømmede hun sig lidt, for at forbedre stemmen på at snakke lidt mere stille. 
 " Med Sharas Omfavnelse, vil De mærke deres lyst stige, og De vil føle Dem frisk i længere tid. Det eneste det kræver er at De har Sharas Omfavnelse på Deres person.  " Ingrid stemme var en smule dæmpet, for ikke at gøre hende mere utilpas. Det ville jo være dumt at skræmme en potentielt kunde væk, fordi hun snakkede lidt for højt.
 " Jeg har også ting der kan hjælpe på andre ting i soveværelset, hvis det er andre problemer der trykker. " Ingrids smil var venligt og en smule opfordrende, også selvom hun synes kvinden virkede meget ung. Hun kunne ikke være meget ældre end Ingrid. Var det virkelig ting hun selv ville skulle til at tænke på, når hende trolovede endelige blev færdig med han ærinder og kom til Dianthos? Tankerne fik det til at prikke ubehageligt i kroppen, og Ingrid prøvede ikke at tænke mere over det.

Adena priste sig lykkelig for, at hun i dagens gåturs anliggende ikke havde sat sit hår op i de to karakteristiske knolde, men i stedet havde flettet det i to stramme fletninger. Der var stadig perler flettet med ind, for i tilfælde af, at hun blev genkendt, skulle hun jo ligne den stand, hun snart ville opnå. Her foran den lille bod, havde hun det dog fint med, at hun ikke bare lige kunne genkendes bagfra. 

Pigens ord fik den røde farve i Adenas kinder til at stå tydeligere frem. Problemer i soveværelset - ikke endnu, men der ville jo nok komme masser, når hun først skulle til at dele det med en anden. 
"Ehm, det-eh..." stammede hun og kløede sig i nakken. "Altså, ser de frøken, jeg-eh... Altså en ven jeg har, skal snart giftes, ikke?"
Ja, det virkede som den rigtige måde at gå til problemerne på. Lade som om det ikke var hende selv, den var gal med, og så være forlegen på nogen andres vegne. Adenas blik gled over de små glasbeholdere. Kunne en af dem virkelig få lyst og begær til at fylde hendes krop? Fabian havde sagt, at hendes manglende længsel efter mandenærvær ikke var noget, der kunne eller burde fikses - men omgås, det kunne alting. 
"Og, ser De, hun har ikke kendt sin kommende ægtemand særligt længe, og hun er bange for at... Forstår de..." Adena lænede sig ind over boden og fortsatte i en hvisken. "At hun ikke har lyst til bryllupsnatten. Kan de hjælpe med det, frøken...?"
Tænk at det skulle være så pinligt at spørge om hjælp til noget næsten alle gjorde sig i. Hendes håndflader var allerede klamme af sved, og hun pillede ængsteligt ved siden egne fingre. 

 Usikkerheden og nervøsiteten var så tydelig hos den yngre kvinde, at det smittede lidt af på Ingrid. Hun forstod hende egentlig også godt, for Ingrid ville nok have det på samme måde, hvis hun skulle stå og forklarer hendes personlige problemer til en fremmed, i håb om at få noget hjælp. 
 Men det var ikke kvinden selv, der havde problemer.  Det var i hvert fald den vej hun valgte at gå. Ingrid kunne godt fornemme at det ikke helt var sandt, men hvis det var hvad der skulle til, for at hun nemmere kunne forklare sig, så ville Ingrid ikke stoppe hende. Derfor nikkede hun blot til det, mens hun lyttede.

 Forsigtigt lænede Ingrid sig lidt frem som kvinden gjorde, for at bidrage til at dæmpe samtale lidt. Læberne blev foldet lidt overvejende sammen. Der var forskellige muligheder, men nogle af dem ville måske virke for voldsomme, hvis problemet blot lå  ved lyst. 
 " Uhm.. Hvad er det De.. Jeg mener Deres ven, præcist har brug for? Er det blot lysten der skal gøre noget ved? Jeg kan tilbyde noget det opkvikker en og påvirker lysten, men også noget der blot lysten? " Ingrids stemme var dæmpet lige så meget som kvinden foran sig, mens hun overvejede om hun skulle nævne mere. Det kunne vel ikke skade?
 " Jeg har også noget der er noget vildere, men igen, det kommer an på hvad der præcist er brug for. Det kan også være der er ønsket om noget lavet mere specifikt designet til en person? " Hovedet tippede lidt på skrå. Hvis der var ønske om flere forskellige virkninger, kunne det også lade sig gøre.

"Altså, det virker til at hun... At hun faktisk måske slet ikke har lyst til-eh... til mænd," hviskede Adena, så det sidste næsten ikke var hørbart.
Det var så tydeligt, at Adena snakkede om sig selv og lyttede guderne med, ville de havde svært ved at krumme nok tær over akavetheden.
Men ved Isari, hvor var det dog så meget nemmere at snakke om den her slags problemer, når hun ikke rent faktisk behøvede snakke om sig selv. Lige at få det på afstand på den måde gav præcis den distance, hun havde brug for. Det krævede ingen refleksion over sine seksuelle afvigelser at snakke om andres problemer - problemer som denne særdeles unge pige lød til at kende rimelig meget til.  Hvor mon hun var fra, siden hun kendte til sådan noget. Det var Adenas overbevisning, at alle anstændige Dianthiosianske kvinder ikke kendte til den slags før deres ægteskab, og denne kvinde virkede bare lige et par år yngre end Adena selv. Kunne hun allerede være gift?

"Hvad mener De med... noget vildere?" spurgte hun, hendes nysgerrighed vagt. "Kan De fortælle mig mere om det på en..." Adenas blik gik fra side til side ud mod mængden omkring dem. "På en lidt diskret måde? Jeg tror ikke problemet er særligt... Altså særligt... Normalt, hvis De forstår."

 " Oh.. " Lød det lidt overrasket og overvejende fra den lyshårede pige. Den var straks værre. Hendes viden omkring lyst og hvordan det virkede var ikke særlig stor. Hun vidste blot at Sharas Skaft gjorde så man gik mere lyst, men hun gik ikke ud fra at det ville virke mod noget man slet ikke havde lyst til. Stilheden lagde sig lidt over det unge damer, som Ingrid overvejede mulighederne. 
 " Mmmm... " lød det lidt brummende fra Ingrid.
 " Jeg tror desværre ikke jeg kan tilbyde noget der giver lyst til nogen... Specifikt.. Det.. eh.. Jeg tror måske.. Det påvirker den lyst man har i sig.. Så hvis man slet ikke har lyst til.. mænd.. Så.. har man vel lyst til noget andet? " Ingrids pande rynkede sig lidt, ikke fordi hun tænkte man ikke kunne have lyst til andet end mænd, men fordi det var tydeligt at hendes viden kom lidt til korte her. Hun prøvede dog at virke så selvsikker i hendes lave tale som muligt, for det solgte sikkert ikke godt, hvis det var tydeligt hun ikke helt vidste hvad hun snakkede om. 


 Nysgerrigheden der viste sig ved kvinden fik et lille smil frem på Ingrids læber og hun rettede sig en smule op, i hendes let foroverbøjet position. Lidt forsigtigt nikkede hun, mens hun prøvede at komme frem til en måde hun kunne forklare det så diskret som muligt. 
 " Jeg har noget der både kan gøre et område større og give en mere lyst, men også noget der..  gør en.. livlig som en ork, " hviskede hun og så sig kort til siderne, for at tjekke at der ikke var nogen for tæt på dem. 
 " Og så giver det mere lyst og holder en vågen.. " Blikket blev flyttet tilbage på kvinden.
 " Men det lyder ikke som om det er det De søger til deres.. Ven.. " Ingrid lod læberne folde sig lidt overvejende sammen, som hun overvejede om hun kunne lave en lidt alternativ blanding, der måske kunne hjælpe. 

Den pige havde da godt nok lidt af hvert. Livlig som en ork, vågen hele natten, og at gøre noget... større. Selvom samtalen blev holdt dæmpet og diskret, var Adenas kinder ikke blevet mindre røde. Emnet var så utroligt personligt og intimt, og Adena havde altid fået at vide, at man ikke snakkede om, hvad der foregik i ægtekammeret - medmindre der ikke kom børn ud af det, så snakkede man forfædeligt meget om det.

"Ja, det... Det lyder alt sammen meget godt jo," mumlede hun tøvende og blikket flakkede igen rundt til de mange små flasker og aflange glas. "Men det er vist ret problematisk, at je-eh-min ven ikke er så glad for... Mandedelen. Hvad med... Altså kunne man måske... Tage noget, hvor man ser ham anderledes? Altså hvis nu hendes sind ser... Noget andet end ham? Altså som De sagde har hun vel... lyst til noget andet."

Hun kunne ikke holde den lettere desperate tone fra sin stemme, og hun rømmede sig og rettede på sin kjole, der på ingen måde havde behov for at blive rettet på. 
Hvis en alkymist kunne lave en vild som en ork, måtte hun da også kunne få noget, der fik hende til at se syner. Det var ikke så unormalt, var det? Og hvis hun nu bare så Aldamar som en kvinde i stedet, kunne det være hendes krop ikke ville være så... Usamarbejdsvillig.

 Mens kvinden snakkede flyttede Ingrid blikket væk fra hende, og ned på den lille trækasse der indeholdte alle de forskellige ting hun havde samlet. Hun prøvede at sætte ting sammen i hovedet, prøvede at se om der var en blanding der kunne hjælpe på den måde som blev ønsket. Det ville blive lidt.. mystisk, og hun var ikke sikker på om det ville kunne lade sig gøre.. 
 Ingrid kløede sig lidt i nakken. Det var tydeligt at se at hendes evner blev sat på prøve. Hvad hun dog ikke ville give for at kunne tage på biblioteket og læse om de forskellige planter, så hun kunne blive klogere på tingene og derved finde ud af om der andre blomster eller planter hun kunne bruge, der kunne hjælpe mere sikkert på kvindens ønsker.
 
 " Altså.. Uhm.. " Ingrid så tilbage på pigen, med panden rynket i en tænkende mine. 
 " Jeg har noget der gør man ser syner. Jeg kan bare ikke love det det.. gør som De.. Deres ven ønsker. Men måske hvis man blander det med noget andet.." Ingrids ord svandt lige så stille ind og blev mere til en mumlen for sig selv, som hun tænkte. Det kom vel alt sammen også an på hvordan kvinden ønskede at bruge det. Det ville helt sikkert fungere bedst hvis det kom i direkte i kontakt med kroppen, men hvis ikke det var til at få kroppen til at få rigtigt lyst, kunne man vel gøre så det blev mere.. overkommeligt?
 "  Jeg tror der er to veje at gå.. Den ene vej ville være at prøve at få Deres ven til at se syner, blandet med forøget lyst og en behagelig følelse i kroppen. Måske Lauranas Liljer, så der er større chance for der kommer et barn ud af det? " Ingrid sidste del af sætning var lidt tøvende, for hun vidste ikke om det ville være at træde over en linje. Hun tænkte bare personligt selv, at hun ville skynde sig at få et barn med hendes trolovede, så hun måske kunne slippe for at skulle være nær så meget sammen med ham.
 " En anden vej ville være at få kroppen til at slappe af, så den måske lidt bedre bare kan.. være i lysten.. Gøre så kroppen er tilpas, så det hele bare kan ske.. Igen, måske med Lauranas Liljer? " Ingrid foldede læberne sammen og lod blikket glide lidt betragtende rundt på den unge kvinde foran sig. Det hele var usikkert og Ingrid kunne ikke love noget med udkommet. Især fordi hun ikke ville have haft testet blandingerne. 
 " Det ene ville man nok enten kunne smøre på kroppen eller indtage. Det andet ville nok skulle være på kroppen, i reagensglas. Fx rundt om halsen. " 

Det lød nu meget rart med noget, der kunne sikre et barn hurtigt, så hun i det mindste kunne undgå at dele alt for meget seng med Aldamar. Men stadig. Han ville have et behov uagtet hvor mange børn, de fik lavet, og hvis han rent faktisk kunne lide hende, ville andre elskere ikke kunne stille det behov, og hun blev nødt til at finde en langsigtet løsning. 
Lige nu var det vigtigste dog nok at finde en løsning til bryllupsdagen - og natten - og så kunne hun jo håbe på, at Fabian var misinformeret, og hvad end hun led af kunne løses af en præst eller lignende.

"Joh, liljerne lyder meget... praktiske," sagde hun og fugtede læberne. "Dem vil jeg gerne have med det samme i hvert fald."
Hun tænkte lidt over resten af de ting, pigen havde sagt. Rundt om halsen... Det ville blive svært at havde rundt om halsen og ikke lade Aldamar vide, hvad der var i sådan en lille flaske. Han ville med sikkerhed blive mistænksom, og hun turde ikke stole på, at hun ville kunne lyve overbevisende i netop den situation. Uanset mængden af alkymi, ville hun jo nok være skide nervøs. 
At smøre det på kroppen ville heller ikke være helt lige til, hvis han var ivrig, men måske hun kunne finde på en god grund til at det skulle gøres, eller sige at det var et slags ægteskabeligt ritual, hendes mor havde lært hende. Det måtte være den lettere måde at gøre det på. 

"Jeg vil helst have det som smørelse," sagde hun og blev straks helt ildrød på ørerne af, hvordan de ord kom ud af hendes mund. "Og så-eh, hvis De har brug for at lave noget specielt der måske kan... Begge dele? Altså både syner og afslapning og... det andet. Hvor meget kan man få i én?"

 Ingrid lod den unge kvinde tage sig den tid hun havde brug for, til at overveje mulighederne, og stod blot stille og ventede, og lyttede som hun kom frem til at hun i hvert fald gerne vil have liljerne i. Ingrid nikkede lidt og skrev det ned som en mental note. Det kunne være rart hvis hun kunne have skrevet det fysisk ned, men det krævede hun kunne skrive og stave. 
 Som stilheden faldt over de to unge damer, mens kvinden gjorde sig nogle stille overvejelser, lod Ingrid blikket glide lidt rundt. Nu hvor hun ikke længere råbte op, kom der ikke mange forbi, og så hjalp det nok ikke at der stod en foran boden, og mere eller mindre dækkede for hele udsynet til boden. 

 Blikket faldt tilbage på kvinden foran boden, som hun virkede til at have bestemt sig for noget. Ingrid tippede hovedet let på skrå, og prøvede ikke at lade sig påvirke af hendes forlegenhed med at smile og selv få let røde kinder. Det gik også ganske godt, for kort efter gav hun Ingrid noget at tænke over. En tænkende brummen forlod hende, mens hendes blik flakkede lidt rundt uden at se på noget. Som fulgte hendes øjne med rundt inde i hovedet på hende, som hun forstillede sig hvordan hun kunne løse efterspørgslen. 
 " Hvis det skal være en sm-savle.. " rettede Ingrid sig selv, for at gøre det nemmere at snakke om. 
 " .. hmm.. Så kan jeg nok ikke gøre så din ven bliver helt afslappet. Jeg kan gøre så man har en behagelig følelse i kroppen. Hvor meget man kan få kommer lidt an på hvordan De ønsker at bruge det. Nogle ting er ikke til at gøre til salve fx. " Ingrid foldede læberne sammen og håbede det ville være nok. Ingrid var lidt nysgerrig efter at spørger mere ind til hendes problem, på et mere personligt niveau, for før eller siden ville Ingrid selv stå i en lignende position. Det virkede dog ikke som det rette at snakke med ens kunder om, så hun måtte holde nysgerrigheden for sig selv.

"Salve, ja... Salve," mumlede Adena, huskende at der selvfølgelig var et mere passende ord. "Vil det virke, hvis man... Hvis man bare har glasset i hånden? Det er bare, jeg tænker... De ved, når man er i sengen har man sjældent noget... På. Heller ikke smykker."
Eller mærkelige glas. Adena havde virkelig brug for noget, Aldamar ikke bare enten ville tvinge hende til at tage af, eller noget der alt for åbenlyst ikke burde være på hende. Hun giftede sig med en Arys! De gjorde sig i smykker og ædelsten - så kunne hun ikke komme med et simpelt glas indeholdende urter og bark som var hun en skovelver. 

Hun kunne godt mærke, hun ikke helt var på hjemmebane i det her. Så effekten var kraftigere, hvis det hang om halsen frem for at blive smurt på. Og der var tale om behagelige følelser i kroppen, og hun havde brug for noget, der fiksede hendes sind. Adena tyggede lidt på sin læbe. 
"Hvad med indtagelse?" spurgte hun så pludselig. "Virker det bedre, hvis man spiser, eh... Barken?"
Hun taget et lille glas op i hånden, og det så ud til at indeholde bark og mos og tørrede blomster. Hvordan i alverden kunne det her give nogen effekt, man ikke ville få af at ligge i skovbunden? Havde den unge pige ikke virket så oprigtigt interesseret i at hjælpe, havde Adena nok dømt boden til at være svindel og humbug, og var fortsat sig søgen efter noget rigtig alkymi.

 En lav rømmen lød fra Ingrid, som en let rosa farve sneg sig over hendes kinder. Hun vidste ikke helt hvad man havde på og ikke havde på når man skulle dele soveværelset med en anden, men det kunne sikkert meget godt passe at man ikke havde noget på.  
 " Ehm altså ja! De.. virker også hvis man har dem i hånden. Det skal bare være.. på dig. Det virker bare bedst hvis det helt tæt på dig.. Ligesom en salve.. " lød det en smule tøvende fra Ingrid. Ikke fordi der var noget galt, men fordi hun godt kunne mærke hun var lidt på dybt vand lige nu. Hun følte ikke helt hun kunne hjælpe den unge kvinde foran sig, og hun ville så umådeligt gerne hjælpe. Lige nu virkede det bare ikke helt nemt. 
 Ingrid lod blikket glide lidt ned over kvinden, for et eller andet sted synes Ingrid alligevel også godt, at man da kunne have et reagensglas om halsen. Hun havde jo selv tre om halsen, og det gik da fint for hende. Dog som blikket gled ned over den unge kvinde, kunne hun godt se, der måske var lidt forskel på hvor de kom fra. Der var noget over hendes tøj der tydede på hun i hvert fald ikke var fra den nedre del af Dianthos.

 Ingrids blik fulgte som kvinden tog et af glassene op og overvejede hendes spørgsmål. Hun kunne vel godt gøre så salven i stedet kunne drikkes, det handlede vel bare om at tynde den mere ud. Hun kunne bare ikke forstille sig det smagte særligt godt. Ingrid skar kort en grimasse.
 " Hmm.. Altså.. Jeg kunne vel godt gøre, så savlen i stedet kan drikkes. Det vil sikkert også være den mest effektive måde at bruge. Jeg ved bare ikke.. Hvor godt det vil smage.. " hun flyttede blikket til kvindens, inden hun fik en ide.
 " Jeg kunne vel tilføje lidt bær, til at give en eller anden smag, hvis det er?" Prøvede hun venligt. 

Adena havde slet ikke tænkt over, at sådanne miksturer næppe ville smage godt. Det virkede ligesom lidt underordnet i forhold til at skulle lægge krop til noget, hun virkelig ikke havde lyst til. Selvom hun sjældent spiste ulækre ting - hvad var så lidt bark mod... det?
"Bær lyder... Fortræffeligt!" medgav hun, ikke helt vidende hvad alkymi egentlig krævede.
Gik denne unge pige bare ud i skoven og samlede tilfældige ting sammen? Adena tog sin taske frem og rodede nogle krystaller frem. Der var ikke nogen ravstykker tilbage, og hun kunne godt regne ud, at pigen næppe tog særligt meget for de små glas - og at hun næppe kunne give byttekrystaller tilbage, der ikke bare ville veje et ton - men det gjorde ikke så meget. Adena havde råd, og noget af den her betaling ville selvsagt også handle om diskretion. 

"Så, hvis jeg nu tager et par prøver med nu her af hvad De lige har i... i den stil... og så kan jeg komme tilbage og hente mere, når De har brygget og-eh... Samlet noget mere?" Adena fumlede lidt med ordene. 
Tænk at stå på markedspladsen og slet ikke ane, hvad hun egentlig spurgte efter. Det havde været nemmere dengang, hun kun havde bekymret sig om at købe fine smykker, frisk frugt eller stå til måling hos skrædderen. Hun var meget mere vant til at det var forhandleren, der tog styringen og viste hende, hvad hun havde brug for. Lige nu virkede det ikke til at nogen af de to unge piger helt vidste, hvad de skulle gøre med situationen. 
"Hvor lang tid tager sådan noget om at blive klar?" spurgte hun opfølgende, mens hun overrakte krystallerne. "Hvornår er det bedst, jeg kommer tilbage?"

 Hvis en rigtig alkymist stod foran Ingrid, og lyttede til hende snakke om hendes varer og hvad de kunne, ville der nok blive ryster på hovedet og fnyst. Ingrids viden jeg minimal - alt hun vidste var ting hun havde prøvet sig frem til - men hun fandt emnet så utroligt interessant, og ville så gerne lærer en hel masse mere. Det var bare utroligt svært når man ikke kunne læse. 
 Det betød dog ikke at Ingrid ikke gjorde sit bedste, og hun ønskede at give denne kvinde - eller hendes ven - den bedste oplevelse. På grund af Ingrid ringe evner, og at hun mere eller mindre bare gik ud i naturen og fandt hvad hun skulle bruge, var prisen heller ikke speciel dyr for hendes små glas. Fair skulle være fair. 

 Et lidt bredere og glædeligt smil bredte sig på Ingrid læber, som den unge kvinden virkede ganske tilfreds med forslaget om bær til at gøre smagen lidt mere behagelig. Derefter lyttede hun til ordene, og mens hun nikkede lidt, åbnede hun den lille trækasse, der stod ved hendes siden, på planken. Det var der hun havde alle blandingerne, da kassen var pyntet med ting der hjalp med at holde magien inde, så de ikke løb tør med det samme, og før kunderne skulle bruge dem. Her tog hun først en Sharas Omfavnelse op.
 " Det her er Sharas Omfavnelse. Det er den der.. Øger ens lyst, og gør en mere vågen.." ved den sidste del af sætningen, lænede Ingrid sig en smule frem, og sænkede stemmen lidt igen. Derefter rettede hun sig op igen.
 " Jeg ved ikke om De - eller Deres ven - også gerne vil prøve noget andet. Der er blandt andet Nak'Lars Syn, der gør en glad, og giver en god følelse i kroppen, mens man ser ting som ikke er der, og bliver mere afslappet. " Ingrid valgte bevidst ikke at sige noget om tørsten og paranoiaen der ville komme. Det kunne hun vel nævne hvis hun var interesseret. Ingrid vidste nemlig ikke helt hvad kvinden tænkte på når hun sagde i den stil. 

 " Jeg skal bruge nogle dage. Måske en uge. Hvor snart skal Deres ven bruge det? " Ingrid tippede hovedet på skrå, og havde sat Sharas Omfavnelse på bordet.
 " Og, hvor længe tænker De der går, før prøverne skal bruges? Altså, om De skal købe en lille hørpose, der indeholder ting der vil holde på magien i blandingen, til det skal bruges? " Ingrid foldede læberne lidt sammen. 

"Ehm," Adena pillede lidt ved en taske ved sin side og kiggede på glassene. Det var virkelig et nyt område for hende det her. Men Talon havde sagt, det nok skulle gå - hun måtte bare prøve lidt forskelligt og se, hvad der virkede bedst til formålet. "Jah... Lad mig få sådan en med også. Om ikke andet kan je-min ven prøve det af."
"Og en hørpose virker fint," sagde hun så. Hun havde planer om at prøve dem af snart, men det behøvede hun jo ikke skilte med. Så få der vidste noget om hendes alkymieventyr des bedre. Hun skulle bare fikse sig selv inden brylluppet, og så ville hun blive lykkelig med Aldamar... ikke? 

Hun stod lidt og trippede. Hun var ikke helt vild med at det ikke længere bare lignede pæne smykker, hun kiggede på, og at hun havde stået her længe - hos en tydeligt middelmådig bod i sin fine kjole. 
"En uge er ganske fint. Jeg ved ikke helt, hvornår brylluppet skal stå endnu, men jeg kan altid komme forbi igen, hvis de virker efter hensigten - altså, hvis min ven synes det virker, mener jeg."
Adena rødmede igen lidt og snoede en hårlok om sin finger. Åh hvorfor kunne sådan noget her ikke være nemmere?

 Ingrid nikkede mens hun betragtede den unge kvinde lidt. Det var tydeligt at se, hun begyndte at blive mere og mere utilpas ved at stå ved boden, og Ingrid tog det også lidt som at handlen var ved at være slut. Hurtigt fik hun klargjort en lille hørpose, med de rigtige ingredienser i, så magien blev i glassene, så længe de var i posen. Glassene hun havde sagt ja til og posen blev lukket.
 " De virker begge to, så længe man har dem på sig, og de ikke er i posen. Så de kan sagtens være i fx en lomme, eller lignende. Jo tættere på ens hud de er, jo bedre virker de. Har man begge to på sig burde de begge virke samtidig, så hver opmærksom på det. " Forklarede Ingrid hurtigt inden hun rakte den lille pose frem.
 " Oh, og Nak'Lars Syn kan godt gøre en lidt mere tørstig. " hun nikkede kort. Det var vidst det hele. 

 Ganske kort lavede Ingrid en hurtig tælling på hvad kvinden skulle af med for nu, det var vel kun fair at hun kun betalte for det hun købte nu, og kunne betale for resten ved deres næste møde. 
 " Så siger vi en uge.  " Ingrid nikkede med en venligt smil, og trak hånden lidt til sig, når kvinden tog posen fra hende.
 " Og så bliver det 1 jade og 5 rav for nu. " Ingrid stoppede sig selv i at bide sig usikkert i læben. Hun satte prisen en lille højere end hun egentlig behøvede. Kvinden så ud til at være i noget noget finere tøj end Ingrid, og hun tænkte at hun godt kunne undvære to rav ekstra. Ellers var Ingrid villig til at sætte det lidt ned, hvis hun gav udtryk for hun synes det var meget at betale for de lidt primitive remedier, hun nærmest kunne gå ud i naturen og finde selv.

Adena rakte to jadestykker frem mod Ingrid, mens hun tog imod posen. Det lød da rimeligt overkommeligt, og egentlig ret professionelt. Selvom pigen kun havde en kasse og et bræt og lignede en, der mest bare tullede rundt i skoven og fandt bark, mos og blade, fik hendes ord Adena til at tro på, at det nok skulle virke. Hun virkede så ung af en alkymist at være, men det var nok også derfor Adena havde følt sig trykkere i at snakke med hende end så mange andre. Hun ville ikke prøve at prakke hende noget forkert på af bedrevidenhed og alder i hvert fald. 
Nu gjaldt det om at komme hjem med de indkøbte varer og få dem lagt et sted, hvor snusende forældre eller grundige tjenestefolk ikke ville finde dem. Så kunne de blive afprøvet i ro og mag, og ingen behøvede nogensinde vide, at Adena havde haft et problem med at blive berørt af sin kommende mand.

"Tusind tak. Vi ses om uge," sagde hun  med et nervøst smil. "De beholder bare byttekrystallerne." Ravstykker i lommen ville være alt for mistænkeligt.
Med de ord  trak Adena sig fra boden og fortsatte ned ad markedspladsen - med hastige skridt og ildrøde ører.

 Det var svært for Ingrid ikke at blive lidt begejstret som krystaller og varer blev udvekslet. Det var stadig nyt med hendes lille bod, og hver gang hun solgte noget, beviste hun et eller andet over for hendes forældre, der mente hun skulle få sig et arbejde i et badehus eller på en kro. Ting hun synes lød super kedeligt. 
 Det var også derfor det lille, hvide lyst begyndte at lyse fra hendes brystkasse. Ingrid var dog glad for at hun havde hendes glas om halsen, for det hjalp på at lyset ikke bredte sig så det nåede steder på hendes krop, hvor andre kunne se det.

 Ingrid stod et kort sekund og bare kiggede på de to jadestykker i hendes hånd. Det virkede som så meget, selvom det for andre måske ikke var det. Hurtigt efter begyndte hun at rode efter i den lille læderpung der hang om hendes liv, så hun kunne give hende krystaller tilbage. 
 Blikket blev løftet fra hvad Ingrid havde gang i, da den unge kvinde snakkede, og Ingrid sendte hende et smil tilbage. Da hun sagde hun måtte beholde det hele, løftede hendes øjenbryn sig en smule overrasket, mens smilet på hendes læber ikke kunne stoppes fra at vokse lidt. 
 " Se-selv tak! De må have en god dag! Vi ses, " Selvom Ingrid var begejstret prøvede hun at holde stemmen en smule dæmpet, af respekt for hendes kunde. 

 Ingrid stod tilbage, med de to jadestykker i hånden og kigger lidt efter kvinden, inden hun flyttede blikket end på krystallerne. Et stort smil spillede på hendes læber. Måske hun skulle holde den ene jade til sig selv. Så hun en dag kunne få sig en ordenlig butik.