Det var efterhånden længe siden han rigtig havde mødt andre levende væsener - med undtagelse af dyrene omkring ham - og det passede ham helt fint.
Fik han behovet, kunne han altid finde nogen... om det så var til det ene eller det andet formål, var sjældent et problem.
På denne dag havde han dog ingen planer om at finde nogen at konversere med, ej heller nogen at 'lege' med - men det skulle snart vise sig, at skæbnen havde andre planer.
Da der var så varmt, havde han efterladt sin rejsekappe i den lejr, han havde slået op et sted dybere inde i skoven.
Med løst, hvidt hår og klædt i en mørk skjorte med ærmerne rullet op, et par mørke bukser og læderstøvler, begav han sig roligt hen over skovbunden, nydende det gode, varme vejr...