Sukket fra hende var næsten som sød musik for hans øre, nok var han sikkert ikke lige så irriterende overfor hende, som ham følte, at hun var overfor ham, men det var i det mindste noget. Hun kunne bare lade være med at lege sådan med ham! Og så gjorde hun sig ikke engang den ulejlighed at fjerne spyttet, som var ladt tilbage efter han havde spyttet det forbandede metalinstrument ud! Hun var altså ikke så lidt fræk lige nu.
"Hvis du fortalte mig, hvad du skal bruge det til, ville jeg måske være mere villig til at beholde det i munden" sagde han med en tydeligt forurettet stemme, mens han kiggede mod det sted, hvor han mente, at hun bestemt måtte befinde sig.

Igen forlod hun lokalet! Hvad kunne dog være så vigtigt, at hun ligefrem var nødt til at forlade lokalet for det! Han vred sin hjerne for at komme på et svar, men lige lidt hjalp det. Hun gik formentlig ikke længere end køkkenet, for han havde hørt hende rumstere.. Men medmindre hun ligefrem var begyndt at lave mad, kunne han ikke komme med nogle gode forslag til, hvad hun mon lavede derude. Om ikke andet kunne han vel gå ud fra, at det var noget hun skulle bruge til sin lille leg? Eller hvad?
"Fint" endte han endelig med at mumle, nysgerrigheden havde vundet over alle de andre følelser, som rumsterede i ham. Han stolede trods alt på, at hun ikke ville gøre noget, som var ubehageligt.. eller i hvert fald så ubehageligt, at det ødelagde legen. For legen var i høj grad stadig i gang, for selvom han var lettere irriteret og utilfreds, var det ikke nok til at fjerne lysten, som stadig havde et solidt tag i ham.

Det havde krævet en del viljestyrke ikke at vende rundt halvvejs mod køkkenet, for at give ham svar på tiltale. Komme med en kommentar om hvor det sjove var, ved at han vidste hvad hun havde af planer for ham? Allerede nu stod hun bevægede hun sig på en hårfin grænse med, hvornår han ikke længere gad finde sig i mere.
Sådan skulle det jo helst ikke gå, for hun ønskede trods alt lige så meget en forløsning som Declan selv. En forløsning hun gerne ville slippe for at skulle tage hånd om alene, fordi han så snart rebet blev løsnet ville storme ud ad døren.

Først da han indvilligede i at lege pænt med, nærmede hun sig sengen igen ”Godt.”.
Med kruset i den ene hånd kravlede hun tilbage til den position ved siden af ham, som hun havde forladt, uden at spilde vandet.
Sukkede var lavt, men højt nok til han stadig ville kunne hører det, da hun igen satte sig med benene inden under sig. Hun havde trods alt ingen grund til at skjule, at hun kunne mærke ham eller mærkerne efter ham – det var jo ikke ligefrem noget der gjorde lysten mindre.
Fingrene dyppede sig i det varme vand, hvorefter hun knipsede det ud over hans torso.
Vandet var varmt, men ikke så varmt til at han ville skoldes af det. Det her var en leg med hans sanser, der med bindet for øjnene gerne skulle føltes mere intenst. Hver en celle i den lyse mandekrop skulle vækkes og en hver skulle hungre efter at hun forbarmede sig, til at slukke den ildebrand hun tændt. En våd pegefinger fulgte de små vanddråber fra dråbe til dråbe, hvor et fugtigt spor af varme blev tegnet, kun for at blive køligt ikke længe efter at fingeren var draget videre i sin færd.

Der var det igen, sukket som fortalte ham, at hans afstraffelse af hende stadig havde effekt, om ikke andet så i hvert fald fysisk. Sukket var næsten lige så meget tortur som at ligge bundet uden at vide, hvad hun ville gøre, for det prikkede voldsomt til hans lyst til at smide hende over knæet. At hun drillede ham på denne måde ville jo normalt føre til en eller anden form for afstraffelse. Hurtigt blev hans tanker dog lidt væk fra hendes mishandlede ende og drømme om at mærke den yderligere, da han mærkede et par varme vanddråber med huden.

Det føltes som om, et hver hår på hans krop rejste sig, da det varme vand ramte hans hud, og den intense følelse blev kun forstærket af fingerens dans fra dråbe til dråbe. Stille og roligt begyndte han at sukke lavt af nydelse, og sukkene steg kun i styrke og blev til støn, som hun fortsatte behandlingen. Hvor længe havde hun mon gået og planlagt det her? Det kunne jo næsten sammenlignes med tortur, noget af den mest intense, men alligevel vidunderlige og nydelsesfulde, tortur han nogensinde havde oplevet.
Men hans tålmodighed holdt ikke evigt, og hun havde allerede opslidt den godt og grundigt prøvende rev han hårdt i rebene som holdt ham bundet til sengen, i et forsøg på at komme fri. Alt hvad hun gjorde var dejligt, men han havde ikke tænkt sig at vente længere.
"Fielthena" stønnede han højlydt mens han igen rev i rebene selvom det gjorde ondt i håndleddene. Det lod ikke til, at de gav sig bare det mindste, men han var ligeglad, hvis hun ikke snart forbarmede sig over ham, skulle han nok komme fri på en eller anden måde, så han selv kunne tage, hvad han længtes så forfærdeligt efter.

Der var nu noget ganske særligt over at være vidende til, hvordan en krop kunne reagere så kraftigt på så ganske lidt. Et syn de grønne øjne drak ind med en voksende lyst.
Hun tog sig i stedet god tid til at lade det varme vand ramme ham. Sørgede hele tiden for der ikke var et forudsigeligt mønster i hvor vandet ramte, hvornår hun lod fingrene trække dråberne ud i glinsende spor, men også hvordan dråberne ramte; alt efter om hun valgte at knipse dem ud over ham eller lod større og mindre spredte perler af vand dryppe fra fingerspidserne, hvor hun bevidst lod enkelte ramme, hvor hans vejrtrækning ville få dem til at løbe hen over eller helt af den lyse hud. Trak den søde pine så langt som hun kunne, med så minimalt en direkte hud mod hud berøring.
”Declan?” hun forsøgte virkelig ikke at lade det smil der lå på læberne i at kunne høres alt for tydeligt i stemmen. En noget nær umulig opgave, som det blev tydeligt at han var ved at gå op i ligningen, hungrende efter at hun forbarmede sig over ham.
Kruset blev afsat på det lille bord natbord ved sengen, så lydløst som muligt. Nøjagtigt timet med hans støn og ryk i rebet ”Fortæl mig hvad du vil have. Fortæl hvor meget du vil have mig.” at få ham til at tigge var så godt som en tabt sag på forhånd, men at få ham til at sætte ord på hvad han ville have og hvor eget han tørstede efter det.
Mon ikke han godt kunne få det over læberne?
Inden han fik skilt læberne første gang, lænede hun sig ind over ham. Med hensigten til ikke at gøre det nemt for ham at samle hele eller halve sætninger. Kys placerede sig nær den ene brystvorte, mens en hånd søgte mod den anden, hvor en pirrende fingre begyndte deres leg sammen med kyssende der langsomt nærmede sig den anden.

Efterhånden var Declans støn en blanding af lige del lyst og frustration. Hun var ikke ret sød! Det var godt, at han var bundet fast til sengen, for nu var det ikke længere med hans gode vilje, at hun bevarede styringen.
"Du er.." ordene blev afbrudt af endnu et højlydt støn, da hun begyndte legen med hans brystvorter. Hvordan var det her på nogen måde retfærdigt! Selvfølgelig var han ikke meget sødere ved hende normalt, men det var noget helt andet! Han var da sikker på, at han normalt lod hende komme i hvert fald en gang, før han begyndte at pine hende. 

Kampen med rebene blev mere og mere indædt, som hun fortsatte med at pine ham. Nu var det blevet en principsag, han ville ikke tigge!
Stille og roligt kunne han mærke, at rebene begyndte st give efter for hans kamp. Kun lidt endnu, og så var den der.. Og ganske rigtigt kunne han pludselig trække hænderne til sig. Med et triumferende smil skubbede han sig op og sidde, greb hurtigt fat i hende og fik dem vendt rundt, så han kunne ligge sig ovenpå hende.
"Næste gang må du hellere binde mig ordentligt, hvis du skal tirre mig så meget" Sagde han og smilede provokerende til hende.
"Og bliv nu liggende som en god pige" Han holdt stadig fast i hende, så det var lidt en kamp at møve sig ordentligt på plads, og han endte da også med, at måtte holde hendes hænder samlet med en enkelt hånd, så han kunne spredde hendes ben. Det var fristende at tirre hende lidt, måske straffe hende, men der var noget, som han i langt højere grad havde lyst til lige nu.

Han gjorde sig ikke den ulejlighed at tjekke, om hun var våd, før han stødte op i hende, han forventede egentlig bare at hun var det. Lettelsen og nydelsen ved endelig at mærke hende ordentligt, var næsten nok til, at han kom med det samme, så han holdt sig stille et øjeblik, inden han, langt om længe, begyndte at bevæge sig frem og tilbage med lange og rolige stød.

”Jeg er?” gentog hun smilene, uden at lade læberne helt forlade hans brystkasse helt. Prikkende til at han endelig skulle forsøge sig igen med at få ordene ud, selvom hun bestemt ikke gjorde noget til at gøre den opgave lettere. Han havde jo ikke svaret ordentligt, så derfor så hun heller ingen grund til ikke at forsætte ufortrødent. Om ikke andet bare indtil han fik samlet bare noget der kunne være et svar "Det kan du gøre bedre, meget bedre.".
Hun havde været så skrå sikker på Declan umuligt kunne få hænder og arme fri, at hun ikke så meget som ene eneste gang rettede opmærksomheden på rebet. Havde hun gjort det ville hun uden tvivl have bemærket hvordan den ene hånd gned mere og mere fri, jo mere han fik det løsnet. Var det blevet opdaget, ville hun unægtelig have stoppet legen med hans brystkasse og strammet rebet på ny.
Overraskelsen var derfor stor da magtbalancen faldt tilbage til det vante. I et gisp fik Declan væltet dem rundt.
Normalt havde det ikke passet hende sådan uden videre at få frataget at være den styrende part, ikke når hun havde fået lov til at holde den rolle så længe. Men tanken for hvad han ville gøre først, hvis han enten kom fri selv eller med hjælp, havde strejfet som en tirrende tanke der havde lokket fristende. ”Næste gang?” spandt hun legesygt ud for den lille åbning han selv satte op, med hovedet løftet fri af sengen, inden hun flabet bed drillede ud efter Declan’s ansigt.
Lydig for hans kommando, blev hun liggende uden at forsøge at trække hænderne fri, skilte villigt benene og gav ham pladsen mellem dem. Lysten havde for længst sat sig i underlivet, så han uden problemer kunne forene dem, med et støn rullende over hendes læber. Den ene hånd rev sig fri fra hans greb om begge håndled, hvor den søgte op i det røde hår og greb fast uden at trække ”Kys mig.” bød hun ham i en tiggende tone.

Åh hvor var det fristende at vende hende om og give hende et par afrettende klap på de allerede mishandlede baller, nu hvor hun både svarede igen OG bed ud efter ham! Men det måtte gemmes til næste gang.
"Næste gang du får lov til at binde mig" svarede han tilbage med en svag hovedrysten, som dog var fulgt af et smil. Hun var alligevel hurtig, men så nemt skulle hun slet ikke have det. Der var en masse ting, som han stadig var utilfreds med, og han havde alle intentioner om at tage hævn, næste gang. Hun burde da efterhånden have lært, at han ikke bare sådan glemte ting.

Nu hvor den ene hånd alligevel var fri, kunne han lige så godt give slip på den anden også, så han i stedet kunne føre den ny fri hånd ned mellem hendes ben. Han kunne allerede mærke, at det her ville blive en kort omgang, så han måtte jo hellere sørge for, at hun også fik noget ud af det.
"Javel" svarede han og pressede så sine læber mod hendes. Selvom der altid var en grad af dominans, når de var sammen, var det også meget rart ikke at skulle bryde hovedet med, hvordan han skulle trække pinen ud, eller bekymre sig om, at hun jo også lige skulle afstraffes.

Alt, alt for hurtigt kunne han mærke, hvordan en behagelig og velkendt følelse bredte sig i kroppen. Var han virkelig allerede ved at være færdig? Svaret gav sig selv, for han nåede ikke at støde mere end et par gange, før han med en tilfreds og lettere anstrengt lyd blev nødt til at ligge stille. Hele hans fokus var skiftet til hans egen nydelse, så hånden bevægelser mellem hendes ben var også stoppet.

Nu havde han selv sagt det højt, at det ikke være den sidste gang hun ville få lov til at binde ham. Næste gang ville hun dog sikre sig, at det ville være umuligt for ham at slippe fri, hvis ikke det var for hendes vilje. Det var derfor med et trumfende smil, at hun lå og betragtede ansigtet over sig. Om næste gang først skulle vise sig at være langt ude i fremtiden, det var for Fielthena uden større betydning. Vigtigst var det at han nu havde givet hende lov, til en anden gang at tage den fulde styring.

Kysset blev modtaget med en intensitet og et brændende begær efter ham. Kun periodevist halvt brudt når de højeste af de forskellige nydende lyde, insisterede på at blive hørt. Taget hun havde om det røde hår strammede sig denne gang trækkende let, men ikke nok til at hans hovedet ville blive tvunget væk fra hendes. Ikke nu hvor han havde indvilliget i at kysse hende
Med ryggen svajede fri fra madrassen, slap både læber og hånden deres tag om både læber og lokker i støn der fik kroppen til at vride sig en smule under hans, da fingeren sammen med hans stød ramte helt rigtigt. Declan kendte efterhånden alle de mest følsomme og helt rigtige punkter på hendes krop, lige så godt som sine egne.
Neglene fra begge hænder borede sig ind i hans balders hud, hvor de trak lange røde streger fra halvmånerne og op over hofterne hun i stedet greb om. Tidsnok for det sidste pulserende stød. Normalt ville de afbrudte pillerier havde sat en utilfreds i hende, over ikke at blive gjort færdig. Denne gang var dog væsentligt anderledes – det havde hele akten været. Det var første gang, hvor de havde været mere lige og det tætteste de havde været på rent faktisk at elske og ikke bare kneppe.
Hænderne slap hofterne og lukkede sig omkring hans ansigt, som hun trak nærmere kun for at placere tre hurtige kys mod hans læber, med et ord mellem hvert af dem i spørgsmålet: ”Er du sulten?”.

Forundringen var tydelig i Declans ansigt, da det ikke virkede til, at Fielthena blev sur. Var hun allerede færdig? Selv hvis hun allerede var kommet, plejede hun da at være langt mere 'sulten' end det? Der måtte ligge noget bag, hun planlagde sikkert en forfærdelige hævn til næste gang, de så hinanden. Men det krævede selvfølgelig, at hun ville få chancen til at gennemføre den. Tanken alene var nok til at få ham til at smile lidt. Det var svært ikke at begynde at pille lidt igen, men han havde mange andre ting, som han også skulle tage sig af igen.

Igen formåede hun at overraske ham, ikke blot virkede hun ikke sur, men hun tilbød ligefrem at lave mad til ham? Var hun virkelig en så god skuespiller? Måske var hendes plan at binde ham fast til stolen og så gøre forfærdelige ting ved ham. Det gjorde det sa bestemt fristende at takke ja tak til hendes tilbud.
"En smule, men jeg har forretninger, som jeg virkelig burde tage mig af" sandheden var, at han havde følt sig bagud med alt det sidste stykke tid. Hun tog meget af hans tid, ikke at han havde noget imod det, og så var der Daffe som han legede lidt med.. Det hele tog forfærdeligt meget af hans tid og opmærksomhed.

Han placerede et sidste kys på hendes læber, før han fik sat sig op på knæ og kravlede ud af sengen. Hvor var det nu egentlig, at han havde smidt sit tøj? Det føltes som om, at der var gået en evighed siden, at de var kommet hjem fra festen. Men der var jo selvfølgelig også sket utroligt meget i mellemtiden.

Havde Fielthena haft den fjerneste ide om, hvilket paranoide tanker der udspillede sig under bag de grå øjne og de røde lokker, så havde hun næppe forsat ligget så roligt under ham. Nok snarere ville det havde tændt om i den manglende vrede. I stedet lod hun begge tommelfingre nusse ham over kindbenene, inden hun fjernede hænderne efter hun skyndte sig at placere et fjerde korte kys, denne gang på nærmere den ene mundvig.
Spørgsmålet om han var sulten, var naturligvis stillet med forventningen om at Declan blev og spise det morgenmad hun ville servere for ham. Nok var det ikke en klar afvisning, men det var heller ikke et klart ja til tilbuddet om mad.
Normalt ville det ingen større betydning havde haft for den mørkhåret kvinde. Hun havde trods alt flere gange set ham gå ud ad døren, men hun selv sørgede for en bid mad til sig selv. Denne gang var det med uvante spirende følelser, hvor en skuffelse gjorde brystkassen tung. Fielthena var derfor ikke nært så hurtigt oppe, som Declan var ude af sengen.
Et øjeblik lod hun de grønne øjne fæstne sig i loftet over sengen. ”Hm ja naturligvis.” det havde virkelig krævet en del, ikke at lade skuffelsen være hverken synderligt hørbar eller alt for synligt i ansigtet. ”Jeg har også smykker der skal laves…” svarede hun mest henvendt til sig selv, inden hun rullede om på maven, rakte ud efter fjeren som hun pillede lidt åndsfraværende ved med blikket hvilende på ham.

Var det ham der bildte sig ting ind, eller lød hun... Skuffet? Over at han ikke blev til morgenmad? Måske han havde gættet forkert med hensyn til, hvad hun ønskede at gøre ved ham, selvom han ikke rigtig kunne se, hvorfor hun skulle ønske 'bare' at spise morgenmad med ham. Uanset så var det for sent nu.
"Du skal være velkommen til at lave morgenmad næste gang" sagde uden rigtig at tænke over, at det jo egentlig indbød til, at de skulle sove sammen igen.

Stadig på jagt efter sit tøj, hvor han bestemt mente, at tøjet var blevet smidt. Ganske rigtig fandt han da også jakken hængt over en stol, men bukserne var intet sted at finde. I stedet søgte hans blik mod døren over til butikken.. det var jo rigtigt, de havde hygget sig ude i butikken. Et øjeblik stod han og dvælede ved mindet om, hvordan Fielthena havde skreget sin nydelse ud, mens han stod presset op mod butikkens dør. Der var sikkert stadig et mærke efter det på døren. Pludselig var det fristende at gå ind og gøre hende selskab i sengen igen, men det gik ikke, han havde forretninger at tage sig af. 
Med jakken foran sig, så den dækkede det mest nødvendige, mens han gik ud i butikken for at hente bukserne. Blikket var rettet mod gulvet, for han vidste, at hvis han så de mærker, som de uden tvivl havde efterladt på døren, så ville hans allerede tyndslidte viljestyrke forsvinde helt, og han ville ende med at bruge langt det meste af dagen i sengen med Fielthena.

Bukserne blev hentet og hurtigt gik han tilbage til køkkenet, så han kunne tage jakke og bukser på, blusen havde jo desværre mødt sin undergang aftenen før, men det gik nu nok. Da tøjet var på, gik han igen hen til Fielthena.
"Vi ses" sagde han og gav hende et hurtigt kys, inden han skyndte sig afsted.

Tilbuddet om morgenmad var blevet afvist blankt, selvom Declan ikke have ligefrem havde sagt nej tak. Nok havde Fielthena erfaret sig for længst, at han ikke som hende fik en 'efter sex sult'. Så burde hun ikke have forudset hans afslag? Hvorfor havde hun overhovedet gidet at byde ham på mad, inden han skulle videre?
Tankefuldt slap hun hans nøgne skikkelse med blikket, hvorefter hun samlede det af kistens indhold, der lå tilbage på sengen sammen.   
Halvvejs ude af sengen åbnede han til gen gæld muligheden for, at i nat ikke ville være en engang forestilling. Den skuffede side af følelserne, prikkede til trodsigheden for at afvise ham tilbage. For få måneder siden, ville intet have hindret hende i at gøre lige netop dét. Da ville hun også have slået en latter op, hvis nogle ville have påstået hun ville have haft en mand overnattende i nærmeste fremtid.
Tingene blev lagt på plads og kistelåget lukket i “Så må du huske at sætte tid af til morgenmad.” Svarede hun i stedet for at følge sit første instinkt.

Declan gik mod butikken, mens hun selv gik mod køkkenet. Appetitten var der måske ikke længere for det helt store eller bare semi store morgenbord, men sulten var der stadig. Stående lige så afklædt hun havde været i soveværelset, stod hun i køkkenet. Plukkede stykker små bider af en brødskive “Hymn.” lød det efter det korte kys, der alligevel formåede at skabe en trækning på smilebåndet.