Declan

Krystalisianer

Status: Aktiv

Godkendt: 09.05.2020

Antal posts: 301

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Declan Liber
Kaldet: Declan
Køn: Mand
Alder: 33
Fødselsdag: 9.3 år 1991
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Ikke troende
Erhverv: Kriminel/bandeleder - lånehaj, handelsmand, beskyttelse o.l.
Nuværende levested: Dianthos - Centrale Dianthos
Race: Menneske

Udseende

Højde: 175 cm
Vægt: 60 kg
Hår: Rødt og forholdsvis kort. Han prøver pø at holde det pænt så han ser nogenlunde præsentabel ud, men det ender altid hurtigt med at se pjusket ud.
Øjne: blå, grænsende til en kølig grå.
Kropsbygning: Declan er tynd og ranglet og ligner på mange måder en, som er noget yngre end han egentlig er. Han går dog ikke voldsomt meget op i at holde sig veltrænet, så længe han er i form til at kunne løbe hurtigt og slå nogenlunde fra sig.
Tøj: For det meste går Declan rimelig simpelt klædt. Han bryder sig ikke om at være vildsomt prangende med sit tøjvalg, han sørger dog for at alt tøjet af lavet af finere stoffer, da han tror på, at en mand i hans position bør udstråle en eller anden form for velstand.

Magi

Magisk evne (1): Declan har en lille healingevne. Den holder ham fra at blive syg, medmindre det er virkelig alvorlige sygdomme. Han kan også bruge den til at heale andres småskader som for eksempel snitsår samt mindre brækkede lemmer. Så længe han holder sig til småskader som snitsår, bruger han ikke ret meget chakra, alt over det vil hurtigt udmatte ham.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker: klog, snedig, god strategisk, god til at læse andre
Svagheder: Dårlig stedsans, manglende empati, betragtet folk som sit legetøj, har svært ved at forstå grænsen mellem rigtig og forkert, storhedsvanvid, kontrolfreak

Generel beskrivelse af personlighed: det kan være svært at sige, om Declan faktisk har nogle reelle følelser. Han går stort set altid rundt med et smil, men det er som om, at det aldrig rigtig når øjnene, som om der ikke er nogen egentlig glæde bag det. På den anden side er det også næsten umuligt at gøre ham rigtig gal. Han kan blive utilfreds og irriteret, men det er yderst sjældent, at vreden faktisk løber af med ham. Måske på grund af dette er han virkelig interesseret i andre og hvordan de opfatter verdenen. Han har en tendens til at blive fascineret af nogle folk som om han var et lille barn, og de var et skinnende nyt legetøj, og når han først har fået et nyt legetøj så deler han det helst ikke med nogen, tilgengæld sker det ofte, at hans fascination og interesse hurtigt forsvinder igen, og se er han egentlig ligeglad med personen.

Declan har egentlig aldrig rigtig interesseret sig for rigdomme. Selvfølgelig nyder han at kunne leve uden økonomiske bekynringer, men penge er mest af alt et middel til at manipulere folk for ham. Det er tilgengæld noget han nyder. At finde ud af, hvilke snorre man skal trække i for at få folk til at danse til ens melodi. Hvad får en bestemt person til at tikke, og hvordan kan man udnytte det til egen vindings skyld? Derfor ser man ham også ofte sidde helt stille i hjørnet af rummet. Måske vil det se ud som om, at han er dybt optaget af sine egne tanker, men i virkeligheden sidder han og lytter og iagttager hele tiden, han holder aldrig op. For ham er hele verdenen et spil, hans spil, og det er kun skabt til at underholde ham. Det betyder dog ofså, at han har et næsten sygeligt behov for kontrol, så man vil stort set aldrig se ham drikke sig fuld eller på anden måde gøre noget, som kan sløve hans hjerne. Tilgengæld kan han bruge timer på at fordybe sig i diverse studier for at blive klogere på verdenen omkring sig.

Det har altid været svært for Declan at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Det er efterhånden nemt for ham at lure folks personlige grænser, men er det for eksempel svært at skade andre, hvis de har skadet ham først? Derfor lever han efter sit eget moralske kodeks, også selvom det ikke nødvendigvis læner sig op ad, hvad andre finder rigtig og forkert. For eksempel har han egentlig ikke et problem med vold, tortur og mord, så længe det bare er en årsag til det. Det eneste han holder strengt fast i er, at han ikke skader børn, men han kan jo ikke gøre for, hvis en af hans ansatte gør det. Udover det er han en mand som har meget få skrupler når det kommer til at få, hvad han vil have.

Baggrundshistorie

Declan har født som ældste søn af et yderst velhavende par i Nordlandet. Som ældste søn og dermed arving til familiens forretninger og formue, voksede Declan op uden nogle mangler. Selv opmærksomhed fra forældrene var der rigeligt af. Man kan måske argumentere for, at det egentlig ikke var rigtig kærlighed, hans forældre gav ham, men at de nærmere fremviste ham som en præmiehingst og "betalte" ham for at opføre sig pænt og gøre, som der blev sagt. For Declan var det dog ligegyldigt. I starten ønskede han egentlig at slippe for alt opmærksomheden, han forstod det ikke og ville hellere være i fred med sine bøger og studier. Forældrene tvang ham dog med til alverdens selskaber og forretningsmøder og fremviste stolt deres søn, og med tiden lærte Declan at lade som om, at han nød det. Når han sad tavs i et hjørne for sig selv fordi de voksne snakkede, brugte han tiden på at studere folkene. Hvordan opførte de sig, hvad sagde de, hvordan sagde de det. På den måde gik meget af hans liv med at studere andre, og selvom han havde svært ved at forstå sociale situationer, lærte han at analysere dem og, ud fra sine erfaringer, skabe en personlighed, som passede til den givne situation. Med tiden formåede han faktisk at blive en ganske behagelig og veltalende ung mand. Hvad ingen vidste var, at Declan betragtede hele sit liv som et spil. Alle omkring ham var brikker, han kunne rykke med, og det var kun sjovt at lade som om, fordi han fandt spillet interessant.


På mange måder blev Declan opfostret nærmest som om han var enebarn, siden det var ham der fik alt kærligheden. Sandheden var dog, at han havde en lillebror, som kun var et par år yngre end ham selv. Der kunne næsten ikke være mere forskel på de to brødre, hvor Declan brugte det meste af tiden med næsen i bøgerne og havde svært ved at tage del i de andres morskab, var hans bror derimod altid glad og livlig og var bestemt ikke interesseret i de studier, som deres forældre mente, at de burde fuldføre.
Declan elskede sin bror højere end nogen anden, ja faktisk var det nok den eneste person, han holdt af. Broren var så uskyldig og naiv i den måde hvorpå han så verdenen, og det var noget Declan langt foretrak sammenlignet med de voksne han brugte meget tid med. Desværre delte forældrene ikke hans kærlighed til broren, og i stedet for at tage ham med til arrangementer, ligesom de gjorde med Declan, blev broren i stedet nærmest låst inde i familiens hus og ignoreret, til Declans store irritation og frustration, da det betød, at det var begrænset hvor meget han måtte se sin elskede lillebror. Som drengene blev ældre, blev det tydeligt, at der var noget galt med den yngste bror. Han kunne hverken lære at læse eller skrive, og det var nærmest som om, at han aldrig holdt op med at være et barn, som om det kun var kroppen som ældedes. Det var selvfølgelig pinligt for forældrene, så de lavede aftaler, så han i stedet kunne bo hos familie et andet sted i landet. Den forklaring der blev givet til Declan var, at hans lillebror krævede særlig pasning, som forældrene umuligt kunne give ham.


Efterhånden begyndte Declan t kede sig, han bekymrede sig ikke længere om at passe ind og gøre som forældrene ønskede. Mest af alt ønskede han egentlig bare at forsvinde, rejse væk, men det krævede penge. Derfor begyndte Declan at handle, først med de adelige og rige. Han havde jo efterhånden brugt mange år på at studere dem, så han var yderst velformuleret og var overraskende god til læse deres kropssprog, så han vidste nøjagtig, hvad han skulle sige. Det var små ting, nogen som manglede en passende gave til deres udkårne, nogen der skulle bruge et alibi, så de kunne ligge med en af køkkenpigerne. Uanset hvad, kunne Declan skaffe det. Det var ikke altid, at han blev betalt i penge, men når krystaller ikke var en mulighed, blev han betalt i hemmeligheder. Små mørke hemmeligheder som folk så villigt fortalte om hinanden, for den unge, flinke og veltalende Declan kunne jo aldrig finde på at misbruge den information? Men det var lige præcis hvad han gjorde. Nu var det meget nemmere at finde de små ting, som folk manglede, men som de ikke ville råbe højt om, og hvis folk ikke makkede ret, ja, så kunne han jo altid afpresse dem, og hans tavshed var dyr. Efterhånden som han fik tjent penge, begyndte folk også at komme til ham for lån. Stakkels adelige sønner og døtre som havde fået slået hånden af sig og ikke anede hvordan de nu skulle klare sig uden forældrenes rigdomme. Lånene var store, men Declan var ikke helt umenneskelig, han gav dem altid en periode, hvor de bare skulle betale det tilbage. Langt størstedelen af gangene var dette dog ikke muligt for dem, og jo længere tid det tog dem at betale tilbage, jo mere smed Declan oven i lånet for "besværet". Kunne de stadig ikke betale, ja, så måtte de finde på alternative midler.
Som tiden gik fik Declan tjent godt på sin lille forretning, men det var nok dømt til at gå galt. En rigmandssøn kom til ham med en bøn: han havde fornøjet sig med en stuepige og gjort hende gravid, og dette barn ville selvsagt være en skamplet for hele familien. På dette tidspunkt var Declan kendt som en mand uden skrupler, så selvfølgelig kunne han da klare et skaffe et spædbarn af vejen. Declan fik overrakt barnet i nattens mulm og mørke. Det var egentlig hans plan at efterlade barnet i skoven og lade det fryse ihjel, men hver gang han så på barnet, så han sin lillebror. Han kunne umuligt slå det ihjel, så i stedet sørgede han for at barnet var pakket godt ind og efterlod det foran døren ved nogle folk, som han mente ville være i stand til at tage vare på det. Planen gik dog helt galt, for dagen efter blev barnet fundet myrdet. Da nyheden om det mystiske barnemord nåede Declan, brød han fuldkommen sammen. Havde han myrdet barnet uden at ville det? Løj hans hjerne for ham, havde han faktisk valgt at myrde barnet? Det var tydeligt for alle nu, at der var noget seriøst galt med Declan, og hurtigt begyndte folk at mistænke ham for at have noget at gøre med mordet. Mistanken, de mange spørgsmål og hvisken og tisken i krogene, gjorde bestemt ikke noget godt for Declans, i forvejen nedadgående, mentale tilstand. Han begyndte at blive paranoid, i hans hoved var alle efter ham, de ville smide ham i fængsel eller måske endda slå ham ihjel. Desuden blev han tvunget til at stoppe sine forretninger, folk stolede ikke på ham mere. Det endte med, at han trak på nogle af sine mange forbindelser og stal af mod syd med så mange krystaller han kunne fragte, samt nogle enkle af sine elskede bøger, som han ganske enkelt ikke kunne sige farvel til.
Det mest logiske for Declan var, at fortsætte sin forretning, nu hvor han ikke længere kunne trække på sine forældres penge. Problemet var bare, at han ingen kendte på dette nye sted, så han havde ikke sit gode navn og rygte at leve på, og siden det var begrænset, hvor meget han havde været i stand til at tage med sig, havde han ikke rigdomme nok til at mængde sig med det bedre borgerskab. Den eneste mulighed for Declan var at begynde nedefra og så arbejde sig op. Det var ikke nemt, de mere lyssky typer var ikke nær så bange for at deres hemmeligheder blev afsløret som adlen, så Declan blev tvunget til at ty til mere hårdfør midler. Et helt andet problem var, at folk ikke tog en ranglet ung mand som lignede en på 12 seriøst, så det var svært for ham overhovedet at få noget gjort. Løsningen blev at finde en mand, som han kunne stole på ikke ville stikke ham i ryggen, og så lade det ud som om at denne person var manden bag hele operationen, og imens styrede Declan hele operation fra skyggerne. Dette betød dog ikke, at han slap for at få beskidte hænder, og med tiden blev han ganske god til at torturere folk. Det var ikke noget han decideret havde noget imod, men det var heller ikke hans første løsning på problemer.
Med tiden kom Declans forretning igen op og køre og han begyndte at tjene helt fint igen, men det var ikke nok for ham, han var grådig. Han var overbevist om, at han havde opnået alt han kunne i sin nuværende by, så i en alder af 25 valgte han at søge med Dianthos, selvfølgelig efter at han havde sørget for, at nogen kunne passe forretningen for ham. Det var bestemt ikke nemt igen at starte op fra bunden, men denne gang havde han langt flere midler til at låne penge ud og skaffe hvad end folk nu manglede.


Familie: Mor - formodes levende
Far - formodes levende
Lillebror -formodes levende

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Fantastisk
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel

Scream my name when they run
Honestly it's kinda fun
Scream it louder when they fall
I'm never satisfied at all
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Blæksprutten, Muri , Mong
Lige nu: 3 | I dag: 10