Dragonflower 03.03.2019 15:52
Lunan havde taget sin tid om at vende tilbage til Fordærv. For den blå dæmon havde ikke haft travlt med at komme igang til at starte med, og da det endelig var sket, havde opgaven vist sig mere besværlig end først antaget. Det var ikke fordi Jezebels spor havde været svært at finde, men det var endt, meget brat, da Lunan fandt hendes hjem brændt ned til grunden, med intet andet end forkullede lig tilbage.Der var gået måneder før rygterne om døde lig der gik igen ledte Lunan til Azurien, og derfra til Opalslottet. Her havde Lunan observeret fra afstand først, indtil tiden havde været inde til at tage kontakt. Ikke til Jezebel, for det havde Fordærv forbudt, men til hendes partner. Nok var Lunan der på Fordærvs bud, men han havde hidkaldt Lunan på sit navn, en uhøflighed Lunan ikke kunne andet end gik igen for - på sin egen måde.
Lunan havde gjort sin entre i Vertis hjem hurtigt og diskret. Den blå dæmon var ganske sikker på der ikke ville gå mange øjeblikke før det uventede besøg blev opdaget, så det var med ophøjet hast at en note blev langt på det aftalte sted, og Lunan igen forsvandt.
Noten læste:
Døden hviler der
Skjult under andres vinger
Opalernes slot
Krystallandet