Vertis

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 27.02.2011

Antal posts: 147

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Vasalens navn er Daman Pallihseaf, mens hans sande navn er Vertis.
Kaldet: Daman Pallihseaf.
Køn: Mand
Alder: 8273
Fødselsdag: Daman blev født d. 3/4.
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Zaladist.
Erhverv: Fordærver
Nuværende levested: Omrejsende - Hvorend der er plads til ham.
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 184 cm
Vægt: 86 kg
Daman




Hud: Bleg hvid.
Hår: Vertis hår er sort og kortklippet. Han lader typisk et tyndt skæg sidde.
Øjne: En brun så dyb at den praktisk talt er sort.
Kropsbygning: Vertis er ikke kraftigt bygget, men heller ikke spinkel. Han holder sig selv med ret ryg, hovedet holdt højt hvilket giver indtrykket af aristokratisk herkomst.

Vertis



I sin åndeform er Vertis tydeligere at se end normale dæmoner. Hans krop er dannet af tyk grå røg med sorte linjer der strækker sig over hele hans krop. Hans hoved er præget af en lysende krone der vokser naturligt ud af hans hovedbund. Midt i panden har han et tredje øje.
Faceclaim: Tom Ellis

Magi

Magisk evne (1): Fordærvets Dæmon[\size]
Vertis er fordærvets dæmon, hvilket kommer til udtryk i to former - Kropslig Fordærv og Åndelig Fordærv.
Kropslig Fordærv: Vertis er omgivet af en aura af fordærvelse. Organisk materiale i nærheden af ham vil gå i forrådnelse, mad vil blive dårlig, sår vil forpestre og sygdom vil spredes lettere. Hvis han kommer i direkte kontakt med noget, kan han fremskynde processen. Hans berøring kan derudover mutere levende skabninger uden kontrol over dette - Han fremskynder blot den naturlige process.
Åndelig Fordærv: Hans aura har derudover den effekt på bevidste væsner at det vil lede dem mod syndefald - Ved at påvirke deres lyst til at lytte til deres mørke side, kan Vertis få folk til at gøre hvad de selv ønsker, hvilket typisk tager form i en af de syv dødssynder: Hovmod, griskhed, sanselighed, misundelse, fråseri, vrede eller dovenskab. Jo mere en påvirkede overgiver sig selv til sin mørke side, jo større magt får Vertis over vedkommende. Hvordan denne evne påvirker en spiller karakter, er op til spilleren. På samme måde som med Kropslig Fordærv er effekten stærkere hvis han har direkte kontakt.
Auraen kan styres i rækkevidde og intensitet, men aldrig annulleres. Rækkevidden kan strække sig fra et rum til en mindre by, og intensiteten kan variere fra næsten umærkelig til sindsforvirrende. Kropslig Fordærv bliver modstået af en karakters fysisk udholdenhed, mens Åndelig Fordærv bliver modsat af en karakters mentale udholdenhed.

Der er to interessante undtagelser:
- Vertis har fri effekt på planter da de er levende væsner uden en bevisthed. Han kan tvinge dem til at mutere, stadig uden at have kontrol over hvad de bliver til.
- Effekten har en markant anden effekt på andre dæmoner. Enten fremmer Vertis tilstedeværelse deres allerede eksisterende syndetræk, ellers hidkalder den positive karaktertræk, da disse er synder for dæmoner. Hver dæmon bliver påvirket forskelligt, og Vertis har ingen kontrol over hvordan de reagere.

Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Vertis har nedarvet evne til at fremkalde blomster og andre små planter fra sin vasal. Evnen er praktisk talt uden betydning.
Dygtighed til at kontrollere evne: Ingen træning

Personlighed

Talenter: At gennemskue folk og manipulere dem til at gå mod deres egen natur.
Svagheder: Vertis er ikke meget værd i en kamp, med mindre styrke og udenholdenhed end andre dæmoner. Han har ingen empati eller medlidenhed, selv ikke med andre dæmoner. Han bærer ingen våben, da han nemt ville tabe hvis det kom til åben konflikt.
Interesser: Vertis elsker at få de dødelige racer til at gå mod deres natur og dræbe hinanden eller sig selv. Der er ikke meget, der underholder dæmonen, men han kan drage endeløs morskab i at manipulere.
Drømme/ønsker: At bringe kaos til både den fysiske verden som sin egen. Han mener at han er på hellig mission fra Zaladin for at sætte verdenerne tilbage til deres naturlige tilstand.
Elsker: At se de laveste, primitive sider i enhver sjæl bryde frem og fortære alt omkring sig. Der er ingen glæde helt så stor som glæden man får ved at vide at man ledt folkefærd i fordærv.
Hader: Personer med viljestyrken til at modsætte sig hans fordærv.
Andet omkring personlighed: Vertis intelligens og snuhed tjener ham godt. Han kan vende de fleste dårlige situationer til sin fordel.

Baggrundshistorie

Før han var Fordærvets Dæmon var han Lygtebæreren, skabt i menneskenes fantasi i tiderne før skrift. Han var en skikkelse i tågen, uanselig udover et lys, der ledte hjem. Han havde været den der viste vejen for de vildledte og bragte dem sikkert ud af tågen. En bøn blev sagt i hans navn når et får blev adskilt fra flokken, eller et barn begyndte at stjæle.
Dette var i tiden før den første by, hvor samfund var interaktionen mellem naboer eller mellem de landfæstede og nomaderne. Uden tekst blev legenderne overleveret verbalt, og spredte sig derfor langsomt. Med skriftsprog kom litteratur. Gennem bøger spredte de nu etablerede religioner sig som en steppebrand, og over tre generationer døde alle fortællinger om Lygtebæreren og hans utallige søskende. For hvert årti der gik var der færre tilbage, der fulgte de gamle veje, og efter hundrede år var han på kanten af forglemmelse.
I et tidspunkt, uden for tid, skete det at Zaladin, mørkets herre, misundede sig de andre guders skabninger. Han besluttede sig for at lave sine egne skabninger. Han faldt over den afkræftede halvånd, og gav Lygtebæreren form og substans. Og på denne måde blev Vertis til. Hvor han som lygtebære havde ernæret sig ved folks tro i hans eksistens, trak han nu energi fra de hvileløse og forvildne sjæle – fra de, der forlod stien og begav sig ud i tågen.

Over mere end 8000 år har Vertis eksisteret i mange sammenhæng, men som regel foretrækker han at holde sig ude af folks opmærksomhed. Hans indflydelse er en roligt ledende hånd, der årtusind for årtusind leder folkefærd fortabt i tågen, og ernære sig på deres sjæle. Krig eller fred, hungersnød eller overflod, blodsudgydelser eller befrielse – intet er umuligt når man lytter til den viskende stemme og følger det skindende lys ud i mosen.

I Isari katedralens kælder, begravet under et bjerg af hundredeårs fortabt viden, findes der en bog skrevet af Munk Iverslev. Bogen er indbundet i læder – forside og ryg uden titel. Efter hundredvis af tegninger af krukker med ens udseende og korte passager skrevet i sirlig håndskrift, findes der en passage, der lyder som følger:

”Iverslev, Aar 453 af det Nye Dynasti:
Jeg finder Tanken [ulæseligt] at samle; men Beretningen nodig at fortalle. Saa jeg vil bestrabe mig, og [ulæseligt] at min Fortalling kan skaane Andre hvad Lidelse jeg har lidt.
Begyndelsen var i Udgravningen af Katedralens tidligste Katakomber; heri fandt Vi et Kjammer med Relikvier fra den Tidligste Tid. Tydeligt et Gjarvkjammer af en tidlig Proto-Praest, var Remeidierne i ualmindelig god Stand. Jeg begyndte [ulæseligt] Arbejd; Katelogiserede og Vidensfoerte vores Fund – og det var her jeg så Den. Der var en Tjavle, hugget i Klippesten, og Tjavlen holdt en Engravering. Jeg daekkede Denne, og foorte Pennen over Papiret – og ved hvad jeg så vaeltede jeg Bordet i frygt! En Mand, viklet i Taage som var det Klaede, men hvad der jog frygten i mig var, at det ikke var forste gang jeg så denne Mand. Ved at se Tjegningen indsaa jeg dér, at jeg havde set denne Mand hele mit Liv!
Jeg maa indromme jeg frygtede for min Forstand – hvem ville ikke? Jeg kunne ikke tage Fundet til mine Kolleger. Jeg stjal det. Tog det. Stoppede det under [ulæseligt], og undskyldte mig fra Gravet. Gravskjemer og Gudsbespotter er jeg, men ingen Skjam foeler jeg. Hver Dag siden har jeg gravet, til Udmattelse eller Sult stillede mig på Doern til Kiles Retsag. Billede af Tågemanden, som jeg har kjalt Ham, er at finde i mange en Fortjaellinger hos alt fra Adelige til Bonder straekkende tilbage hjundredvis af Aar. Et Syn i en Droem, en Engravering paa et Gravstjed – Tjegnende er at finde, hvis man leder. Og [ulæseligt] har fundet.
Der er en Daemon i Dianthos Hjerte! Fra Tider foer jeg kan [ulæseligt] endda. Efter et Livstid af Studier [ulæseligt] jeg Triumferet – for endeligt har jeg fundet hans Navn! Naar jeg forviser Djaevlen vil Kjirken endelig tage mig tilbage, og endda kjysse mine Stoevler for hvad de gjorde mod mit Ry!

Laeser du min Kronik har jeg fejlet – for naar jeg er færdig vil jeg brande denne Bog. Hvis jeg har fejlet, saa vid – Djaevlens Navn er [ulæseligt]!”



Familie: Vertis' Rose: En personificering af hans fordærv, skabt af den magiske evne uden for Vertis kontrol.

Andet

N/A

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Elendig
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Fantastisk
Chakra: Fantastisk


Power does not corrupt
Power attracts the corrupted

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3