Log ind Opret bruger
Sofie Sirenesang
Krystalisianer

Neutral God
Race: Blandingsrace
Alder: 15 år

Skaber: Dragonflower

((Ønsker du at deltage i tråden, så kontakt Erforias eller Dragonflower. Tråden er for karakterer der er eller ønsker at gå imod Kiles orden, og være en del af rebellerne. Tænker du det kunne være noget for din karakter så kontakt en af os INDEN du skriver i tråden))

Det havde ikke været svært at finde en forladt bygning i Skumringskvarteret. Der var så mange efter Kiles Orden havde taget magten, at selv de hjemløse ikke havde kunne fylde dem alle. Mange havde tilhørt de forviste elvere, men en god del stod tomme af andre årsager. Folk var flygtet, arresteret, eller forsvundet sporløst i natten, eller ved højlys dag. Det gjorde ingen forskel, ikke for Ordenen. Det var tydeligt nu at de ikke ønskede folkets eller landets bedste, men alt de ønskede sig var magt. Det var tydeligt, efter det var blevet opdaget at den Lysets Dronning der nu sad på tronen og viste sig for folket, var falsk, en kopi med en ond sjæl..

Nu var det bare et spørgsmål om at overbevise folket om at de var blevet ført bag lyset.

Sofie bed sig i læben og kiggede rundt på de forsamlede folk fra under kåben. De fleste havde valgt at skjule deres ansigter og identitet på den ene eller anden måde. Det var forståeligt, især efter hvad der var sket sidste gang en folk rebeller havde forsøgt at mødes. Et møde hvor en dæmon og en vampyr havde forvandlet mødet til et blodbad. Kiles Orden havde selvfølgelig givet rebellerne skylden, men det var tydeligvis Kiles Orden selv der havde iscenesat det, for at sætte sig selv i bedre lys!
Det havde taget lang tid, og hårdt arbejde at genvinde folks tiltro, at få dem til at indse det alt sammen var en del af Ordenens plan, men det var lykkedes, og nu var folk endelig samlet!

Sofies blik faldt på Rofus, hendes medsammensvorne i alt dette, hendes partner, hendes... kæreste.
"Tror du der dukker flere op?" spurgte hun, lidt håbefuldt.

((Til afklaring, da det ikke fremgik tydeligt af min oprindelige post: Mødet foregår i et baglokale til en forladt butik.

OBS! Hvis du ikke ved hvad du skal svare, eller din karakter ikke lige har noget at byde ind med, så skriv "Står tænksomt" og tag den næste! Vi er rigtig mange mennesker i tråden, og det er bedre vi kommer videre hvis din karakter ikke lige gør/siger noget!

Svarrækkefølge:
Sofie
Nobacy
Selmy
Éir
Rofus

Tagges ind senere:
Dinah
Alicia))
Nobacy
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Ørkenelver
Alder: 1784 år

Skaber: Loyalpeanutbuter

Nobacy havde haft en meget kedelig uge. Faktisk havde der ikke sket noget som helst, det her år. I hvert fald af interesse for hende. Men hun vidste at hvis noget skulle ske, så ville det snart ske. Efterhånden havde hun lært at være hvor konflikter trapper op. Og det var i den grad ved at ske. Flere elvere blev smidt ud. Og der bliver ved med at komme nye regler. Hun må ikke engang bruge magi mere! Hvor åndsvagt er det? Hun bryder den religiøst. Siden at der altid er en fantomvind omkring hende. Hun er blevet nød til at prøve at få vinden til at blæse samme vej som vejret vil. Og det har været virkeligt træls. Hun overvejervirkelig bare at vise sig foran et hold vagter, bare for at få lidt spænding.

Hun kiggede på nogle vagter. Overvejede mulighederne. Hun sukkede. Det ville alligevel ikke være det værd. De var langt fra hendes ligemænd. Så hun gik videre. Normalt var hun fuldstændig ligeglad med hvem der havde magten. Men det var tydeligt at den ikke burde tilhøre Kiles orden. I hvert fald ikke på den måde de holdt magten på. Hun kiggede sig omkring. Der var mange forladte bygninger. Befolkningen forsvandt lidt efter lidt. Folk var ved at have en fornemmelse af at det her var ved at gå over geled. Men egentlig var hun ligeglad. Fuldstændig. For hendes skyld kunne landet falde sammen i hovedet på hende. Hun ville overleve. Det gjorde hun altid. Det betød intet for hende.

Det var altid dejlig med noget varmt mad, syntes hun. Også selvom at værtshuset hun sad og spiste ved var billigt. Meget billigt. Men bedre end den mad hun selv kunne lave. Og så var det varmt. Det var efterhånden en sjældenhed. I hvert fald for hende. Dejligt mæt efterlod hun nogle ekstra penge til en tjenerpige, inden hun forlod værtshuset. Hun sukkede. Det hele var så frygteligt meningsløst. Hendes tidsfornemmelse gled på is. Det føltes som om at timerne skred uendeligt langsomt fremad, og alligevel blev hun overrasket over at det allerede var fredag.

Ude på gaden gik en lille familie, en far, mor og et barn. De alle huer på. Nobacy skulle til at gå videre, da hun hørte et par magtsyge byvagter opdagefamilien. "Stop der! Har i ikke hørt om hueforbuddet? Ingen må have huer på!" Han var dybt seriøs, og den anden grinede ondt. "Aflever jeres huer omgående!" Familien stod stille. Hvilket gjorde vagterne arrige. De stampede over mod familien. "AFLEVER JERES HUER OMGÅENDE!" De afleverede deres huer. Under dem viste sig tre sæt spidse øre. Uden at tøve slog de forældrene ned. Nobacy spurtede over på den anden side af gaden med trukne sværd. Hun prøvede ikke engang at skjule noget. Vagterne trak selv deres sværd. Nobacy snurrede rundt et par gange og afvæbnede dem begge uden meget besvær. Hun kiggede truende på dem. "Glem mit ansigt, ellers lander der en kniv i jeres ryg. Eller jeres elskede." Det var ikke engang en tom trussel. De gik sikkert den samme rute. Hun kunne godt finde det her sted, og hvis hun blev nød til det ville hun vente i meget lang tid. Vagterne stormede af sted, væk fra hende. Hun vendte sig om mod pigen. "Jeg kan ikke få dine forældre i sikkerhed..." Hun stak hånden ned i sin lomme og trak hendes pung frem.
Hun gav den til pigen. "Det er ikke meget, men nok til at du kan overleve et par dage. Prøv at finde nogle som skal til elverly. Stol     ikke      på          mænd." Hun sukkede. Pigen kiggede med vrede op på hende. "Du er stærk. Det er uretfærdigt. Fix det!" Pigen vendte sig om og gik væk. Nobacy blinkede et par gange. Hun lød som en fremtidig reagent... Hun kunne ikke gå imod den uskyldiges ordrer. Hun var nød til at sørge for at kiles orden ikke havde samme magt. Hun ville gå imod magterne. Men hun kunne ikke gøre det alene. Hun skulle finde en gruppe rebeller. De ville sikkert mødes i denne. Måske endda for første gang. Og hvor ville de mødes? I en af de forladte bygninger. Hvor ellers. Hvor var der være flest forladte bygninger? I Skumringskvarteret. Hun løb af sted. Med en klar destination.

Der var mange forladte bygninger. Nobacy havde ikke rigtigt nogen ide om hvor det skulle være. Så hun gennemsøgte den et efter et. Hun havde ledet i et par dage. Hun havde slet ikke tænkt på at give op. Og endelig havde hendes søgen båret frugt. To skikkelser i en bygning. Hun sad på taget. Hun hoppede ned og lavede et rullefald bag dem. "Er jeg god nok?" Nobacy kunne ikke afgøre om der var flere i bygningen. Hun vidste godt at der nok ikke ville være noget blodbad, men et løfte var et løfte. Hun ville i hvert fald følge den ordrer hun havde fået.
Selmy
Krystalisianer

Kaotisk God
Race: Menneske
Alder: 20 år

Skaber: Blæksprutten


Det var et sjældent syn at møde Selmy i disse kanter af byen, for han holdt sig for det meste indendørs, når han faktisk var hjemme i det centrale område i hovedstaden. Og ikke ude på en af sine lange månedlange rejser rundt i Krystallandet.  

Selvom der, ud fra folks påklædning, ikke kun var skumle, fattige folk til stede, som han havde forestillet sig, så kunne han alligevel se, at der var finere folk iblandt. Han kendte ingen af de få, der havde valgt at vise deres ansigter, men i frygt for at vise sit eget, var han en af de flere, der havde valgt at tage hætten oppe. Han stod tæt på Sofie og Rofus, to unge mennesker han knapt nok kendte, men som havde været så elskværdige, at inviteret ham til dette møde. De havde åbenbart vigtige oplysninger, som skulle deles med resten af befolkningen, uden at det passerede de forkertes ører. Kiles Orden... 

Han blev henne ved væggen, for at være mørklagt af skygge, for hvis hans far hørte om det her, skulle han nok få en stopper for hans planer om at bidrage til at standse Kiles orden... Han og hans mor ville ikke miste deres eneste søn til endnu et blodbad.

Han forblev tavs og alvorlig, og gav de meget unge ordstyrere sin fulde opmærksomhed, da der trak op til at skulle ske noget.



Éir Ó Coileáin
Krystalisianer

Kaotisk God
Race: Menneske
Alder: 15 år

Skaber: Derag

Éir kiggede sig bekymret omkring. Den fattige bydel havde aldrig været glamourøs, men diskriminerende love og fremmedhad havde forvandlet skumringskvarteret til en spøgelsesby, indbygget af samfundets fattigste og værste. På trods af drengens almindelige optimisme blev han nervøs hver gang han så en skikkelse ud af øjenkrogen, selvom de alle havde ladet ham passere uden problemer.
Han havde klædt sig selv til at falde i et med omgivelserne i klæder, der var mere lapper end stof. Hans ansigt var halvt skjult under den tunge hætte af hans halvkappe, med enkelte oprørske hår strittende ud under toppen.
”Er du sikker pá at det er her?” spurgte han nervøst, mens han ønskede at han havde misforstået noget.
”Lige fremme,” svarede den legemesløse stemme fra et sted inde i hans hætte. ”Jeg har set dem, de er allerede samlet.”

Han havde først hørt ånden i sidste uge, og den var ikke stoppet med at tale siden. Stemmen fortalte ham om et oprør og et morderisk plot, om hvordan han var blevet forrådt, besejret og begravet. Den bønfaldt ham om at gøre noget, nogle gange for hævn men mest for retfærdighed. Éirs historier havde trænet ham hele sit liv til at genkende et kald til eventyr, og da spøgelset fortalte ham at tiden var inde til det næste møde, kunne han ikke blive hjemme. Men skumringskvarteret var ikke hvor han havde forestillet sig at heltene ville møde. Det var alt for. . . Skummelt.

Han fandt ind i bygningen per spøgelsets instrukser og satte sig ned. De fleste holdt deres ansigter skjult, og han kunne genkende ingen ud fra deres kropsbygninger. ”Hold øjnene åbne og var klar til at flygte,” hviskede spøgelset, selvom Éir var den eneste der kunne høre ham, ”forræderen kan være her igen i aften.”
á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Rofus
Krystalisianer

Neutral God
Race: Menneske
Alder: 15 år

Skaber: Erforias

En let tappen men den ene fod afslørede Rofus utålmodighed, det blandet med nervøsiteten for at de faktisk havde gjort det! Hvad der jo blot havde været en tanke til midsommerballet var faktisk blevet til virkelighed.
Sofie og ham havde faktisk fundet folk der var villige til at gå imod Kiles Orden og få retfærdighed tilbage til Krystallandet, inderst inde var han bange for hvad fremtiden ville bringe dem, hvad nu hvis mødet gik så galt som det andet der var endt i mord og brand? 
Rofus rystede tankerne ud af hovedet og gav et Sofies hånd et klem,og hans blik gled gennem baglokalet de var samlet i. Det var ikke tid til at have var nervøs nu, de andre var afhængige af at ham og Sofie kunne holde hovedet koldt og kunne få sat gang i det hele. 

"Jeg ser lige om de sidste er på vej"
kom det for den høje knægt, indhyldet i en kappe der var en håndsbrede for kort til ham. "Går du med?" spurgte han mod Sofie der nikkede og fulgte med ind i hovedrummet i den forladte butik. Stille kiggede han ud på de mørklagte gader gennem en sprække i skodderne hvor det lignede at der gik nogen, men det lignede hverken en vagt eller et ordensmedlem. THUMP lød det som nogen rullede ind af døren ved siden af ham i ren og skær overraskelse stampede han i jorden for at fange den rullende snigmorder i et tyngdefelt. "Hvem i gudernes navn er du?!?!" udbrød han i ren og skær overraskelse, og først der ramte spørgsmålet ham "Er jeg god nok?" 
Rofus blinkede et par gange som han så på den mørklødede person, hun var som sådan ikke god, men heller ikke ond. Egentlig var hendes sjæls lys mest af alt noget værre rod!
- Regler følgers når de giver mening, og brydes når de ikke gør

Sofie Sirenesang
Krystalisianer

Neutral God
Race: Blandingsrace
Alder: 15 år

Skaber: Dragonflower

Sofie sendte Rofus et beroligende og opmuntrende blik da han klemte hendes hånd, en ro hun ville ønske hun følte helt igennem selv. Men Rofus var der sammen med hende, og hun tog det som en sikkerhed på at det hele nok skulle gå. Hvad de havde set til Midsommerballet var svært at tro, men ikke til at benægte, og det havde ledt dem hertil, og samlet alle de folk der nu var omkring dem.
Sofie fulgte med Rofus ud foran uden indvending og stod med ryggen til døren da nogen pludselig rullede ind af dem. Sofie fløj rundt og sprang tilbage ved siden af Rofus, klar til at bakke ham op, hvis hans tydefelt ikke var nok til at holde vedkomme. Ikke at hun nogensinde havde set nok - eller noget - det ikke kunne holde.

Sofie stirrede med store øjne på den indtrængeren, "God nok til hvad?" spurgte hun indgående, og først der lagde hun mærke til kvindens ansigt.

"Hey, du er sku da en elver, er du ik'?" Sofie lagde en behandsket hånd på Rofus arm "Hvis du er her for at gå imod ordenen.. sååå" Sofie grænskede personen, og hvis kvindens svar ellers var tilfredsstillende, ledte Sofie vejen for elveren og Rofus tilbage ud bagved, så de kunne starte mødet.

((Hvis Nobacy ikke gør sig selv super mistænkelig bliver hun sluppet og kan følge med ned, så vi kan fortsætte. I det tilfælde tagger du Dinah Va Levona.
Hvis Nobacy er super mistænkelig tagger du Rofus igen. Vi vil dog foretække hvis 'introduktionen' ikke trækker ud, da vi er mange mennesker i tråden, og gerne skal være færdige i år! :D ))