Tid: Lidt over middag
Vejr: Solskin og en let brise
Randall var endeligt kommet frem til Hovedstaden med lidt problemer på vejen. Men med lidt hjælp fra en fremmed var han kommet uskadt videre og kunne nu gå ned af de små gader i Skumringskvarteret. Han havde været her en lille uge, hvor han først og fremmest havde ledt efter en kvinde ved navn Cyrine, men også havde haft lidt tid til at hygge sig.
Han havde for én gangs skyld været i bad og var nu overraskende ren i forhold til sine normale standarder. Samtidigt havde han erhvervet sig et par nye bukser, da de gamle var blevet flået og stive af blod efter uheldet på vejen herhjem. De nye bukser var grå og sad en smule strammere end de sædvanligt sorte. Ellers lignede han sig selv, snusket og med sit sædvanlige tøj og våben. Bare i en ren udgave. Selv læderjakken havde fået en tur i vandet og var kun lige blevet rigtig tør.
Der var et skævt smil om hans læber og et glimt i hans øjne, som han lidt småbrummende gik ned af gaden, så sig søgende omkring og gik ind af en mindre gade. Det så rigtigt ud. Han glædede sig til at overraske det sure kvindemenneske. Det var totalt åndssvagt, han plejede normalt ikke at opsøge folk, bare fordi han var død for øjnene af dem, men han havde hygget sig med denne kvinde og han havde lyst til at se hendes reaktion, når hun så ham i live. Ikke at han regnede med, at hun ville kaste sig om halsen på ham, nok snarere tværtimod. Og det var jo det, som var det sjove, ikke? Hun havde ikke lavet andet end at give udtryk for vrede og foragt for ham og det morede ham kosteligt. Så nu var målet sådan set at få hende en tur med i høet.
Endeligt stod han ude foran, hvad der så ud til at være det rigtige hus. Efter at have rettet lidt på jakken og sværdet ved sin side, bankede han på døren. Der gik et øjeblik, inden den blev åbnet. Skuffet lod Randall blikket falde på en ung mand, der så på ham med et par grå øjne i næsten samme farve som hans egne. Nå, så hun havde måske en fyr? Inden han havde tænkt tanken færdig, gik det dog op for ham, at den unge mand nok ikke var helt rigtig i hovedet. Både ansigtet og øjnene skreg uskyldighed på et niveau, Randall kun havde set i børn. Var drengen mon mentalt svagelig?
"Øh, hej. Jeg leder efter Cyrine. Bor hun her?" Randall forsøgte at lyde så venlig som mulig. Den unge mand stirrede lidt på ham og lukkede så døren uden et ord. Randall skød øjenbrynene i vejret, så op og ned af gaden og bankede så på igen. Og igen.
Krystallandet
