Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Sklar
Kaldet: Sklar
Køn: Mand
Alder: 23
Fødselsdag: 24. august 1994
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Ingen
Erhverv: Tyv, lommetyv
Nuværende levested: Omrejsende - Et meget lille hus i Det Nedre Bydistrikt
Race: Menneske

Udseende

Højde: 168 cm
Vægt: 65 kg
Sklar er en ret lav ung mand med et meget uskyldigt ansigt. Det første man vil lægge mærke til, ud over hans uskyldige grå øjne, er hans sorte hår, der stritter rigtigt meget bagtil og stort set altid er pyntet med sorte fjer. Hans pandehår er lidt længere end resten og er enten skubbet bagud med midterskilning og sat med spænder eller skubbet til den ene side med noget sideskilning. Hans hår er kraftigt og lidt stift som hestehår.
De to grå øjne sidder en smule tæt, samlet over en lille rund næse og en mund med bløde, smalle læber. Det hele giver ham et utroligt blødt og naivt udseende, altså hvad man kan kalde et ”baby-face”. Nogle dage er han glatbarberet, andre dage har han et lidt tyndt skæg siddende på overlæben, ned over hagen og langs kæbelinjen.
Når man kigger på Sklar, ser han måske ikke ud af meget, med sin lille højde og uskyldige ansigt, men han er stærkere end man skulle tro og er også ret muskuløs under tøjet. Han er rimeligt smal over både skuldre og hofter og er generelt bare ret petit, trods musklerne.

Af beklædning er det det generelt bare sort i sort, medmindre han ender med at stjæle noget andet. En sort trøje og sorte bukser. For det meste er hans trøjer for store. Når der er koldt, har han en stor jakke på, da han er lidt af en frossenpind. På fødderne har han lette sko eller støvler.

Ud over fjerene er Sklar ikke specielt pyntesyg, så han har kun smykker eller andet pynt på, hvis han lige falder over det og synes det er flot.

Han har altid en lille kniv på sig, oftest bare sat fat i buksekanten.

Sklars stemme er ret lys og en smule hæs, hvilket bare forstærker det naive udtryk ved ham.

Magi

Magisk evne (1): Spejlevandring - Sklar er født med en evne til at kunne bevæge sig igennem reflekterende overflader, såsom spejle og rimeligt stilstående vand (krusninger er ok, havets bølger er for meget). Han kan også rejse gennem blankpudset metal eller andet, hvis tingen er stor nok, så længe det reflekterer sine opgivelser. Et krav er nemlig, at han kan få sit krop igennem den portal, han rejser igennem og da portalen er på størrelse med den blanke overflade, afhænger alt at overfladens størrelse (her kommer hans lille størrelse ham til gode).
Han kan trække både personer og ting igennem med sig, men kun én person af gangen. Igen er størrelsesbegrænsningen, at det skal kunne komme igennem portalen.
Han kan ikke selv forklare sin evne, men han kigger på den blanke overflade, f.eks. et spejl, og retter sit sind i mod den destination, han ønsker at tage hen til. Det er ikke et krav, at han har været der før, så længe han har en nogenlunde fornemmelse for den geografiske placering (dvs. han kan kigge på et kort). Det man ser i den blanke overflade vil nu ændre sig til udsigten fra den åbning, han fokuserer på. Hvis det ikke er den, han vil have, skifter han til næste, hvilket vil minde om, når man zapper på et tv. Styringen af dette er kun i hans hoved og kræver en del koncentration, men Sklar er ret god til det og bliver på ingen måde så træt af det som til at starte med. Han beskriver det selv det med at finde en åbning lidt som at lade korn glide i mellem sine fingre til han griber et bestemt, bare kornene er åbninger og hans hånd hans sind. En beskuer vil se det lidt som om at afspejlingen i den blanke overflade dirrer lidt, mens han sorterer åbningerne i sit sind.
Når han har valgt en åbning og træder igennem den blanke overflade i sin ende, vil han træde direkte ud på den anden side uden noget form for mellemting. Han kan skabe rum i mellem de to åbninger, men det er et stort og tomt sort rum, hvor han meget hurtigt kan blive væk. Det skete for ham som yngre og nu lader han som om, at det rum ikke eksisterer.
Hvis den ene åbning er vandret og den anden lodret, vil hans tyngdepunkt ændre sig, som han går igennem portalen og han vil altid ende rigtigt på den anden side, f.eks. hvis han går igennem en lodret åbning for at komme ud af en vandret, vil han ikke falde tilbage i hullet, men ende stående ved siden af, som er der en usynlig hånd, der skubber ham på plads.
Han kan ikke holde portalerne åbne uendeligt, jo større de er, jo mere tager det af hans styrke. Derudover skal han være i fysisk kontakt med det, som skal igennem åbningen, så åbningen er kun åben for ham og ikke alle og enhver.
Lyde rejser igennem portalerne, så snart han har lavet åbningen, men meget dæmpet, næsten uhørligt.
På den overflade, han forbinder sin egen åbning med, vil spejlbilledet forsvinde og man ville kunne se det, som overfladen i hans ende afspejler. Dvs. at man ville kunne se åbningen så snart den bliver lavet.
Han har kunne spejlvandre lige så længe han kan huske og har så meget øvelse, at han kan åbne en portal på få sekunder.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Sklar er svær at forklare. Mentalt er han gået i stå som femårig og har en uskyldig naivitet, som han betragter verden med. Han reagerer ikke ret godt på modstand og har en tendens til at lukke sig inde i sig selv, som sætter han en mur op i mellem sig selv og virkeligheden. Måske ikke specielt sundt, men det beskytter ham fra verdens ondskab, som han har oplevet en del af på egen krop.

Han er et rigtigt godt menneske, der ikke ønsker at gøre nogen ondt. Det er lidt som om, at han er ligeglad med, hvad der sker med ham selv, men så snart han ser andre blive behandlet uretfærdig, vil han gøre hvad han kan for at hjælpe den anden person.
Dog går han ikke så meget op i regler og kan ses lidt som en fri sjæl, der følger sine egne lyster.

Selvom Sklar ser på verden med et uskyldigt blik, er han alligevel ikke helt som en femårig. Det er ikke fordi, at han er mentalt retarderet på noget måde, det er mere som om, at hans sind har nægtet at udvikle sig. Samtidigt er han på ingen måde dum og forstår ting, som en på fem ikke ville kunne begribe. Men han vil aldrig få et voksent syn på sine omgivelser.

Der er ingen tvivl om, at Sklar blev dybt traumatiseret over det, der skete med ham som femårig, og traumet følger ham endnu. Som sagt lukker han ned, når der sker noget han ikke kan håndtere. I perioder siger han ikke noget og han er meget utryg ved fremmede mennesker. Den eneste person der faktisk kan komme til ham, er hans ”søster” Cyrine, som selv i perioder har svært ved få kontakt. Han bryder sig på ingen måde om at blive rørt ved, sikkert også et traume han har fra alle de gange, hvor folk fysisk har gjort ham ondt.

Selvom han er et godt menneske, ser han ikke rigtigt noget forkert i at stjæle, han har meget svært ved at se forskel på dit og mit, men han har leveret stjålne ting tilbage, hvis han har opdaget, hvor meget folk blev kede af at miste deres ting. Han giver gerne ting væk, men som for en femårig er det en spøjs form for værdi tingene har. F.eks. en blank sten, en flot fjer eller en blomst.

Hvis man ville komme til at snakke med ham, ville man nok ret hurtigt opdage, at han har et spøjst syn på mange ting. Meget af det, som han ”ved” er noget, som Cyrine har fortalt ham og det har ikke altid været helt sandfærdige eller rigtige ting. Nogle ting ved han godt er forkerte, men han vil ikke såre hende ved at modsige hende.

Sklar kan godt lide legetøj og elsker at klatre i træer. Han har en lille samling af fjer, hvoraf nogen sidder i hans hår, noget han ikke kan forklare hvorfor, men der skal altså bare sidde fjer i hans stive hår.

Han er på alle måder afhængig af Cyrine og får et mentalt nedbrud, hvis han ikke kan komme til hende, som han vil. Hun er hans livslinje i denne skræmmende verden, den eneste som kan røre ham og få ham til at snakke frit og le uden bekymringer. Det eneste tidspunkt han kan blive voldelig på, er hvis han fysisk bliver taget fra hende eller hvis nogen gør hende ondt. Ellers gør han overhovedet ikke i vold, og når angrebet krøller han sig sammen til en kugle og lukker af for verden. Han KAN dog forsvare sig, da Cyrine har lært ham et par ting og han har også altid en meget lille kniv på sig, som Cyrine har lært ham at bruge i forsvar. Ellers bruger han den mest til at skære ting over med. Forsigtigt, så han ikke skærer sig.

Styrker:
- Sin spejlvandre-evne
- Fysiske styrke og udholdenhed
- Sin godhed

Svagheder:
- Sit skrøbelige sind
- Sin barnlige naivitet
- Manglende evne til at forsvare sig

Baggrundshistorie

Der er ingen, der rigtigt ved noget om Sklars første fem leveår, heller ikke ham selv, da han intet kan huske. Det første man ved om ham er, at han blev fundet gående på en vej ude i intetheden, dehydreret og kollaps nær af udmattelse og sult, og sprøjtet til med størknet blod. Hvor længe han har gået, ved man ikke, men hans bare fødder var slidt til blods.

Da man ikke vidste, hvor han hørte til, endte han på en børnehjem i en mindre by i Medanien. Det første års tid nægtede han at snakke, ud over at man fik lokket hans navn ud af ham - Sklar - og de voksne på børnehjemmet var ikke i tvivl om, at han havde oplevet noget grusomt. Det viste sig også ret hurtigt, at Sklar ikke var den typiske femårige raske dreng. Han var som sagt meget stille og samtidigt deltog han ikke i de andre børns lege, men sad mest og legede for sig selv. Selvom de voksne forsøgte at hjælpe ham, havde de mange børn at se til og han blev ofte glemt, fordi han ikke gjorde noget ud af sig selv. Hurtigt opdagede nogle af de større børn, at han var et let offer, der ikke gjorde noget for at forsvare sig selv. Hvis nogen slog eller sparkede til ham, krøllede han sig sammen til en lille kugle og gemte hovedet i sine arme og ventede på, at de holdt op igen. Det var ikke altid at han græd, ofte var det mest som om, at han bare gik i stå ved at kravle ind i sig selv og lukke af for omverden.

En dag det skete, var der dog nogen, der kom til hans redning. En pige et ar år ældre end ham ved navn Cyrine stoppede egenhændigt to større drenge i at slå på Sklar. Og det var det. Hun var venlig i mod ham den ene gang, som den eneste af de andre børn. Det blev de ikke venner af, faktisk var det bare det. Men Sklar huskede det og inden så længe fik han lov til at gengælde hjælpen. Børnene kom med på tur ud til en sø, hvor de kunne bade og have lidt sjov. Her sad han i vandkanten for sig selv og pillede ved nogle sten, da det gik op for ham, at pigen, der havde hjulpet ham, var i problemer. Hurtigt og uden tøven løb han ud i vandet og trods sin lille størrelse fik han hevet hende ind til land. Siden da har de to været uadskillelige.

Meget hurtigt knyttede han sig til hende og man så dem stort set aldrig hvert for sig. Normalt var Sklar en lukket dreng, men omkring Cyrine begyndte han at smile og virke til at deltage i virkeligheden igen. Han sagde stadig ikke rigtigt noget til nogen, men efterhånden begyndte han at snakke med Cyrine og ganske hurtigt begyndte han at se hende som en søster. Den eneste i hele børnehjemmet som kunne åbne op for ham og som han stolede på.

Det skabte hurtigt problemer. Ingen vidste, at Sklar havde en evne, en evne til at bevæge sig fra et sted til et andet ligegyldigt af lukkede døre og vægge. Han led meget af mareridt og pludseligt begyndte han at dukke op i Cyrines seng, hor han sov krøllet sammen, tryghedssøgende efter sine mareridt. Ligegyldigt hvor mange slag han fik med stokken, dukkede han altid op i hendes seng, når han havde haft mareridt, ligeglad med straffen, som han tog, lukket inde i sit eget sind. Ingen kunne finde ud af, hvordan han kom ud af sin låste sovesal og ind i pigernes, ingen ud over Cyrine, som han selvfølgelig en dag fortalte det til. Der var placeret et stort spejl i begge sovesale.

Igennem de næste mange år, forsøgte de voksne på børnehjemmet at styre de to børn, blandt andet ved at holde dem adskilt, men intet ville virke. Sklar og Cyrine nægtede at lade sig adskille og på en eller anden måde fandt de altid hinanden igen. Til de voksnes store ærgrelse. For selvom Cyrine tydeligvis var alt for Sklar, fik hun ham samtidigt ud i problemer, han aldrig selv ville have kastet sig over. Tyverier fra køkkenet og ture ud i det fri. Og som det gik op for alle, at Sklar ikke var rigtig oppe i hovedet og altid ville være en dreng på 5-8 år trods sin alder, var det heller ikke svært at se, at han troede på alt, hvad Cyrine bildte ham ind.

En dag fik den 15-årige Cyrine nok af børnehjemmet og de voksne. Sklar, der nu var 11, havde igen sneget sin ind i hendes seng om natten efter et mareridt. Forstanderinden fik nok, fordi at de to børn var ved at nå en alder, hvor det var særdeles upassende at de sov i samme seng, og gav Sklar en ordentlig tur med stokken og låste dem inde i hver sin ende af børnehjemmet med truslen om, at Cyrine var stor nok til at blive sendt ud i verden for at arbejde og at de to børn ville blive adskilt for altid. Sklar håndterede det hele som han plejede og lukkede sig inde i sig selv. Om natten blev døren til rummet dog lirket op og Cyrine erklærede, at de var dem, der var smuttet. Hun fik overtalt Sklar til at bruge sin evne til at åbne en portal til et sted langt væk, også selvom han ikke var sikker på, at han kunne. Og derefter var de frie.

Siden da har Sklar levet sammen med Cyrine. De har klaret sig med tyverier og andre ulovligheder og bor i dag i hovedstaden i et lille grimt hus i Nedre Bydistrikt.


Familie: Ukendt

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel