Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Cyrine
Kaldet: Cyrine, Iskælling, Pale Death
Køn: Kvinde
Alder: 24
Fødselsdag: 23. Februar
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Der findes kun Chance - En gud der kan vende på en tallerken og være lige så tilbøjelig til at give én pest, som han er til at give guld og grønne skove.
Erhverv: Gade-kæmper og tyv
Nuværende levested: Dianthos - Et lille grimt hus i Hovedstaden
Race: Blandingsrace - Menneske og Dæmon

Udseende

Højde: 167 cm
Vægt: 62 kg
Cyrine er en lidt høj, atletisk bygget, ret slank kvinde i sin bedste alder. Hun er meget bleg at se på, med sort hår og grønne øjne der tilsammen danner et blik der for det meste er iskoldt og nærmest dødt at se på. På ryggen, hænderne og armene har hun ar fra stokkeprygl og andet ubehageligt som hun har været udsat for som barn og hun har derudover hård hud på knoerne og andre ar fra andre slåskampe rundt omkring på resten af kroppen.
Tøjmæssigt hader hun at se kvindelige og feminin ud. Hun har ingen etikette eller høflighed hvad tøj angår og går oftest i lidt stramme bukser og skjorter med armbånd i læder på. Ofte har hun også knobeskyttere i læder på sine hænder, nogle gange påført pigge når hun skal ned i undergrundsarenaen hvor hun tjener de fleste af de krystaller som hun og Sklar lever for.
Hun har ofte en lang, støvet og smadret læderfrakke på og generelt bærer al hendes tøj præg af, at hun kun lapper det sammen hvis det virkelig er smadret.

Magi

Magisk evne (1): Mørkets Rædsel - Grundet at Cyrine er en halvdæmon har hun et mørke i sit indre, som hun har haft fra sine dæmoniske aner, siden fødsel. Dette dæmoniske mørke er hun i stand til at projicere ud af sine øjne, hvilket har en tendens til at skræmme folk sanseløse eller ligefrem til døde.
Evnen viser sig ved at hendes øjne først bliver kulsorte. Derefter strækker der sig sorte vener ud fra hendes øjne og hun bliver mere bleg end hun i forvejen er.
Evnen er medfødt og derfor har hun nogenlunde kontrol over den, men den styres samtidig også meget ofte af hendes følelser, hvilket gør at hun nok ikke vil mestre den med mindre hun lukker fuldstændig af for sine følelser, hvilket hun allerede har bevist for gud og hver en mand, at hun ikke er i stand til.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Telekinese - Hendes indre dæmoniske energier og mørke har manifesteret sig i evnen telekinese. Hun er i stand til at flytte på objekter der vejer op til et ton, kan flytte, kaste, skubbe hårdt på individer og hendes evne er faktisk så præcis, at hun kan trække ud i ting. Såsom hvis hun tog en planke, ville hun kunne skubbe den sammen eller trække den ud. Dette kræver til gengæld at hun har stor fokus og det kan også efterlade hende udmattet hvis hun bruger det for meget.
Hun har mestret evnen, men under særdeles emotionelle situationer, kan hun godt hænde at miste grebet og evnen kan gå ud af kontrol.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Som udgangspunkt virker Cyrine meget kold og død i det følelsesmæssigt. Hun lader sig sjældent gå på af provokationer og virker udadtil til at kunne holde hovedet koldt, især hvis hun står i en dårlig situation. Intet er mere løgn og latin end hvad hun virker til at være. Hun er en meget vred kvinde, der på ingen måder er in touch med sine følelser. Det eneste hun kan finde ud af er, at lukke af for dem, så de ikke er en hindring for hende i kritiske øjeblikke - samt meget gerne også alle andre øjeblikke - men det er lidt et problem for hende, når de gerne vælder op i hende og bare bliver mere og hun bliver mere og mere presset, til hun til sidst eksploderer i en bombe af følelser, som hun ikke længere kan lukke inde.
Hun er rapkæftet, finder sig ikke det mindste i autoriteter og har et meget stort problem med når folk forsøger at få hende til at gøre ting uden at hun har lyst til det. Hun er hævngerrig og har meget svært ved at stoppe et hævntogt når det først er påbegyndt.
Hun har lidt af en del omsorgssvigt og selvom hun måske burde have fået sin effekt af det, have mangel på sympati for andre og et narcissistisk træk, så er det faktisk ikke sandheden. Hun har modtaget healing af en særlig grad der gør, at hendes psykiske problemer er mere milde end som så og hvor hun måske burde være en sociopat, er hun faktisk et empatisk, sympatisk halvmenneske, der godt kan have følelser og godt kan være glad for andre mennesker.
Hun binder sig ikke let til folk. Det er udelukkende Sklar, som hun, gennem sit liv, har næret meget positive følelser for. Han er som en lillebror for hende og hun holder af ham mere end nogen andre. Hun viser tegn på dyb loyalitet og tillid samt forståelse for begrænsninger samt svagheder hos andre, når det kommer til Sklar, hvilket også burde være et bevis for, at hun nok godt ville kunne have et sådant forhold til andre, hvis hun får tid nok til at danne sig det modikum af tillid.

Styrker:
Har et naturtalent for at slås og smadre ting
Meget god til at bure følelserne inde
Har relativt let ved at forstå magi
Kan dirke låse op
Er en relativ dygtig lommetyv

Svagheder:
Sklar
Tænker aldrig over tingene når hun burde
Har svært ved at koncentrere sig
Er meget god til at bure sine følelser inde
Har dødsangst for vandstande som hun risikerer at falde og drukne i

Elsker:
Sklar
At slås
At svare igen på fornærmelser
Kroer (altid godt med tøndevis af øl)

Hader:
Sine følelser
Ordensmagter
Autoriteter
Kedsomhed
Sin gamle familie
Sit gamle børnehjem
Adelige mennesker
At blive bedt om ting hun ikke har lyst til

Baggrundshistorie

Cyrine er vokset op hos en bondefamilien i det østlige Krystalland. Hun havde en far og to brødre, men under fødselen af hende, døde hendes moder og faderen har lige siden hun var barnsben, svigtet hende gang på gang, været et regulært svin over for hende. Hun har aldrig vidst, at det var fordi han ikke var den rigtige far, men at det derimod var en søn til dæmonen af frådseri, der faktisk havde voldtaget hendes mor, og at hun nu var resultatet deraf.
Hun fik det først at vide da hun i en alder af 8 rigtig begyndte at blive frustreret over manglen på omsorg og kærlighed. Hun blev konstant smidt ned i kælderen, blev ikke set som en del af familien, og hvis hun sagde noget som helst forkert, så blev fader vred og hun fik de værste gang prygl nogensinde.
Hun fik en dag så meget nok, at hendes evner og hendes indre, dæmoniske mørke, dets konfliktfyldte energier, manifesterede sig så voldsomt at hun skræmte både sin fader og sine brødre til døde. Hun smadrede huset, de havde boet i med sin telekinese.
De næste mange måneder brugte hun på at løbe fra sit hjem. Hun løb og løb og løb til hun rendte ind i en mand, der var af nobel sjæl. Han fik hende til at falde til ro og bragte hende til en landsby længere mod syd hvor han betalte healerhuset for at hjælpe hende.
Det var et rent lykketilfælde at en landsforvist elver, der før havde boet i Elverly, tilså hende og healede hendes mentalt nedbrudte tilstand. Men efter det, var den mand, der havde reddet hende, taget væk og fordi der ikke var nogen betaling for at hun kunne komme til noget godt sted, endte hun i landsbyens børnehjem. Det var et forfærdeligt børnehjem og hun hadede det bogstaveligt talt. For hende var det lidt det samme som i hendes oprindelige hjem. Alle børnene led under de voksnes hårde, strikte regime. Korporlig afstraffelse var en normal ting her.
Men hun havde fået en hård kerne. De børn der gjorde hende noget, fik nogle tæv, og hun fandt sig ikke i det mindste fra nogen som helst. Hun var en rod. En værre rod!
Hun kunne heller ikke helt arbejde med når andre uskyldige børn fik bank, så da hun så en meget ung Sklar få lammetæv af en gruppe af børn, bankede hun dem syndersammen og de turde faktisk ikke rigtig røre drengen efter dette. Hun valgte dog at ignorere hans eksistens derefter, men da de noget tid efter var på tur til en sø og hun var tæt på at drukne i vandet - én af de andre møgunger havde kastet en sten i hovedet på hende og da hun først var faldet kunne hun ikke rigtig svømme - reddede Sklar hende fra den sikre død.
Hun så ham som en ven derefter, lærte at ikke alle kun havde had og foragt tilovers for hende, lærte til gengæld også den unge dreng, at man godt kunne tale med andre. Sammen helede de de skader, der kunne læges, men arrene tilbage satte stadig sit præg i det unge par.
Hun begyndte mere og mere at se Sklar som en lillebror. En familie, hun kunne holde af.
Hun bildte ham desværre også en masse ind for at kunne gøre problemer på børnehjemmet, hvilket bragte både ham og hende i fedtefadet, men når de blev opdaget, var det som oftest også hende, der tog staffen, fordi hun provokerede de voksne så meget at de til sidst glemte Sklar.
I en alder af 12 blev hun valgt af et adeligt ungt par, der manglede et barn de kunne holde af, og hun brugte en måned hos dem før de fik nok. En uvoren unge som Cyrine var der ingen der ville have i længere tid, så hun endte tilbage på børnehjemmet, svigtet for anden gang.
Det gjorde hendes resterende tid på børnehjemmet meget mere rebelsk og en dag fik hun bare nok. De voksne havde låst hende og Sklar langt væk fra hinanden fordi de mente at det var forkert for parret at sove sammen når Sklar havde sine mareridt.
Hun låste døren op efter nogle dage og overtalte sin bedste ven til at teleportere langt, langt væk derfra. Også selvom han ikke vidste, hvilken katastrofe der måske ville kunne have været af det.
De klarede den heldigvis og de næste mange år brugte de på at gøre Krystallandet til et usikkert sted.
På et tidspunkt endte de i et lille grimt hus i Hovedstaden, hvor Cyrine meget hurtigt fik lavet sig et overfladisk social netværk i form af gadefolk i undergrunden. Hun begyndte at slås for penge, fik op til flere grimme og skræmmende tilnavne, vandt en del, men kom også rigtig ofte hjem med voldsomme skader. Gadekampene var ikke altid lige sikre, tværtimod var de oftest med døden til følge for taberen. Men det var her Cyrine var rigtigt i live! Det var hendes pusterum, det var det her sted, hvor hun kunne være sig selv og give slip på sine følelser og bruge dem til et farligt våben mod de uheldige hun endte med at skulle slås imod.
De fire dæmoniske plager var forfærdelige. Cyrine blev ikke smittet med pesten, overraskende nok, men Sklar blev syg efter kontakt med en fremmed der var blevet smittet, og snart var hun nødt til at redde sin bedste ven fra døden. Hun arbejdede i overtid og gjorde alt hvad hun overhovedet kunne, spiste intet rigtigt i lang tid grundet den mængde af krystaller hun var nødt til at tjene for at få at få fat i en kur. Alle i hovedstaden var i nød efter krigen og den nu ny-opståede pest og det kaos der opstod der efter. Hun havde formået at få dæmonblod til Sklar så da kaos indtraf var han heldigvis i forbedring, mens alles magier løb løbsk.
Det gjorde det også for Cyrine, der endte med at blive indfanget af Lysets Krigere efter adskillige hændelser med folk der næsten døde af skræk når det gik ud af kontrol for hende, og hun blev spærret inde. De kunne ikke få et magi-undertrykkende halsbånd på hende, men da Sklar valgte at blive lige uden for hendes celle gik hun med til det.
Det var forfærdeligt i mørket. Det bragte minder tilbage, og Cyrine mistede ofte og hurtigt besindelsen, siddende derinde for sig selv. Hun kradsede sine fingre til blods på celledøren og da al magi forsvandt og de endelig lukkede hende, var hun komplet ligeglad med hvor slemt det så var, ikke at have adgang til sit indre mørke, der ellers havde været til stor hjælp mange gange.
Sklar og Cyrine holdt ud nogenlunde gennem tørken. De sultede som alle andre, men klarede sig igennem plagen, til mørket dukkede op og tørken forsvandt. Med den den mest mørke af alle plager, kom Cyrines eget mørke tilbage til hende og hun og Sklar var igen klar til at gøre Hovedstaden usikker.
Plagernes forsvinden var nok det bedste der kunne ske for hele Krystallandet, men Cyrine var en kende trist over at det uendelige mørke forsvandt. Men det var okay, de var begge to okay, og det ville de blive ved med at være. Eller vil de?

Familie: "Far": Conal - De hadede hinanden som pesten (Død)
Mor: Rhea - Cyrine havde intet forhold til sin mor, hun nåede aldrig at møde kvinden (Død)
Bror: Jergul - Den "bedre" af brødrene, men stadig mål for hendes vrede (Død)
Bror: Finnley - Den mindre flinke af brødrene, havde en tendens til at sætte skylden over på hende (Død)
Bedste ven/"bror": Sklar - Hvis nogen så meget som kigger forkert på ham, så slår hun dem ihjel

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel