Hun vendte sit ansigt imod den ene arm, nydelsen var så intens at hun slet ikke vidste hvad hun skulle gøre af sig selv, hun havde ingen måde at afreagere på, ingen måde at komme ud med begæret i kroppen der kun voksede for hver berøring. Og som hans hånd mere behændigt lege med hendes underliv bed hun sig fast i armen, for at kunne aflede tankerne. Smerten skød igennem hendes arm, men det hjalp en smule som hun kunne fokusere lidt af nydelsen derhen mens hun stønnede imod sin arm. Intet han før havde gjort ved hende havde drevet hende så langt ud.

Men det hele forsvandt lige så hurtigt som det var kommet, hun slap sin arm med tænderne da han satte hende ned og trak sig væk, nej hvorfor nu det? Hvad skulle han nu? Hendes ben dirrede under hende og et øjeblik var hun faktisk bange for de ville give efter, i stedet lagde hun hænderne imod døren bag hende og hvilede imod den mens hun betragtede ham. Hendes vejrtrækning var hurtig som hun hev lidt efter vejret, han skulle blot være forsat et øjeblik længere men i stedet lod han havde stå helt blottet og lettere beflippet, hele hendes krop higede efter forløsningen, instinktivt lod hun sin højre hånd finde vej til hendes skød, som hun prøvede at gøre som han havde gjort. Hendes anden hånd fløj imod karmen hvor hun knugede hårdt om den med et støn, det at han bare betragtede hende, hvad tænkte han mon? 

Det var en smule nervepirrende, at mærke hvordan hun spændte i kroppen og lignede en, der straks søgte forløsning. Et skummelt smil havde lagt sig over hans læber, som tanken om at pirre hende yderligere havde fundet vej til hans sind. Orcus selv havde brug for en pause for ikke at slippe med det samme, som hun havde ladet han fortsætte med den lettere grove behandling. Noget der hurtigt kunne stige ham til hovedet. Deraf kom flugten også, ikke fordi han ikke nød den, men fordi han faktisk gerne ville se hvordan hun reagerede.

Egentlig havde han troet at det at komme på afstand af hende, ville give ham ro, men som han fik mulighed for at beskue hendes krop på afstand, kunne han få en bedre fornemmelse af sin vandring over hende. Orcus ved sig i underlæben, som det lignede at hun havde svært ved at stå, skulle han støtte hende? Have lagt hende i sengen eller skulle han blive der. Orcus havde taget det første skridt imod hende, som hendes hånd søgte eget skød. Så gik han i stå igen. Nianna befamlede sig selv, som Orcus automatisk greb fat om eget men, for at bevæge hånden hyppigt frem og tilbage. "Bliv ved" lød det en smule hæst, da stemmen var godt medtaget efter alle de udbrud og støn. De brune øjne hvilede på hendes skikkelse, som de vandrede rundt på hendes krop og forsøgte at sluge hver en reaktion hendes krop kom med. 

Det føltes mærkeligt, næsten forkert det hun gjorde ved sig selv, men den måde han kiggede på hende opmuntrende hende til at fortsætte. Hun måtte gispe af overraskelse da hendes fingre fandt vej til klitten og der gik et stød igennem hendes krop der næsten tvang hende i knæ. Hun trykkede sig imod døren mens hun knugede om karmen for at have sit faste holdepunkt. Jo mere hendes fingre legede med klitten desto mere skælvede benene under hende, det pirrede hende for meget at han blot stod på afstand mens hans stemme havde naglet hendes fødder til gulvet. Hun ville gøre ham tilfreds efter bedste evne, om det så betød der måtte være en lille afstand for en stund imellem dem.

Hun havde svært ved at fokusere, pludseligt krævede hendes krop så meget mere, nu hvor hun pludselig måtte holde sig selv oprejst, hun vidste snart ikke hvad hun skulle gøre ved sig selv, hele hendes krop sitrede og rystede af nydelse og begær, men også udmattelsen, orgasmen nærmede sig men skulle det virkelig være for hendes egen hånd?

Det var en smule ophidsende, at se hende tage på sig selv på den måde. Særligt da han kunne fornemme, at hun ikke var i stand til at holde sig på benene. Orcus kæmpede selv med at blive på afstand af hende, det sitrede igen i fingrene efter at få fat i hende, som han strammede grebet om sit eget lem. Udmattelsen bankede snart på døren, men han kunne ikke få sig selv til at stoppe, som han bed sig hårdt i læben. De skævlende ben truede med at lade hende falde imod gulvet, som han endnu stod oprejst, men kæmpede med lysten til at trænge ind i hende igen. Han måtte have mere.. Særligt før det ville være for sent. Han slap sit lem og kom hende hurtigt til undsætning, som han dog ikke stoppede hende med at røre sig selv. I stedet greb han fat om hendes ben igen for at hæve hende over jorden og placere hendes ben omkring livet på ham. "Jeg har dig" hviskede han pirrende ind i hendes ører, før at han pressede sit pulserende lem op i hende med et dybt suk.

Han lagde hovedet imod hendes kind, som han åndede ud imod hendes hals igen og lukkede øjnene for at give sig helt hen til følelsen. "Bliv endelig ved" lød hans bøn, som han ikke ønskede at hun skulle stoppe, bare fordi han var trængt ind i hende igen. Så satte han dog tempoet op, som han havde i sinde at nå klimaks sammen med hende, så kunne de altid kollapse sammen på gulvet.

Det var som om Orcus læste hende som en åben bog, for da hendes ben skulle til at give helt efter mærkede hun igen hans hænder på sig. Det strålede igennem hele hendes krop af nydelse, som han løftede hende ubesværet op og trængte op i hende. Hun måtte kvæle et skrig imod hans skulder, inden hun bed sammen med ham, hendes fingre cirkulerende bevægelse over klitten sendte bølger igennem hendes krop som bare skreg på det sidste puf ud over kanten. Hun havde det som om alt kunne sortne for hende hvornår det skulle være, som om alt hendes blod havde samlet sig i hendes hoved og skød og ikke kom derfra, det dunkede i hendes skød.

Uden at slippe hans skulder, bed hun en smule mere sammen ved hans ord om at fortsætte, og hvordan skulle hun dog kunne stoppe nu, hendes krop skreg jo efter mere hvilket hun så sandelig også have fået. Hendes frie hånd fandt vej om til hans ryg hvor hun trak neglene over hans lænd for at komme hans krop nærmere.

Underligt nok, så føltes hendes krop endnu mere slap, end da han havde haft fat i hende første gang. Måske han ikke skulle have givet slip, ikke at han fortrød muligheden for at se hende røre ved sig selv. Nianna havde tydeligvis lært en del om sin krop allerede. Mon hun ville hige efter mere, når først de kom lidt på afstand af hinanden igen? Orcus overvejede det slet ikke, som han atter kunne mærke hendes indre og den varme hendes skød spredte i hans krop. Et par hurtige og heftige stød blev presset imod hendes skød, som han holdt godt fat i hendes lår og sikrede sig at hun ikke faldt.

Et dybt brøl undslap hans læber, som forløsningen strømmede igennem hans krop. Væsken blandede sig i hendes skød, som han slet ikke overvejede at trække sig. Han måtte have den sidste nydelse med, omend hans blik var sløret med de mange minder, som de allerede havde skabt sammen. Han spændte i hele kroppen, som han flyttede en hånd fra hendes lår imod hendes bryst. Orcus placerede fingrene omkring hendes brystvorte for at nive og hive i den. Han havde begravet sin mund ved hendes hals igen, hvor han bed hende, forhåbentlig uden at bryde huden, men han kom i tvivl midt i forløsningen.

Med tænderne stadig begravet i hans skulder, mærkede hun hvordan han stødede hårdt op i hende, hun kunne slet ikke længere være i sig selv og da orgasmen sprang ud som resultat af hans stød og de cirkulerende bevægelser om klitten fik hende til at bide hårdere sammen til en besynderlig smag gled over hendes læber, men hun var ganske enkelt for langt væk i rusen til at handle på det, i stedet lød hendes støn imod hans skulder som hun væltede ud over kanten og hendes underliv krampede sammen omkring ham i bølge efter bølge til det sortnede helt for hendes øjne. 

Hendes krop kunne slet ikke mere, hun var helt færdig, hele hendes krop rystede og hun var helt overbevist om hun ikke engang ville kunne løfte en arm om hun så gerne ville det. Da det værste var ebbet ud flyttede hun panden ind imod hans skulder, inden hun rykkede begge arme om bag hans nakke og puttede sig ind til ham. Smilet lå svagt om hendes læber med en særlig glød, hun havde nydt hvert øjeblik men kunne ikke mere, og hun håbede inderligt at han havde det på samme måde. Først nu kom hun først i tanke om det bad igen men hun orkede ikke at vende sig mod døren, eller flytte sig fra hans favn. Som hun næsten hang om hans hals, lagde hun mærke til det bidemærke hun havde fået lavet, den besynderlige smag havde været blod da hun så et par dråber hvor tandmærkerne var tydeligst. Var det hende? Havde hun bidt så hårdt? 

Der kunne umuligt være meget tilbage i ham, eftersom hun allerede havde tvunget ham i knæ 2 gange. Alligevel kunne han mærke, hvordan han måtte slippe væskerne for ikke at eksplodere af nydelsen. Det var næsten umuligt at holde sig tilbage, som han dog måtte skrige op, da hun endte med at sætte tænderne i ham. Det var hårdt nok til at bryde huden, som varmen straks spredte sig fra bidet. Orcus trak sig dog ikke væk, som han lod hende afreagere, det var vist det mindste han kunne gøre for hende lige nu, som han selv var endt med at presse neglene ind i hendes hud. Kroppen lænede han fortsat imod hende, som de begge hvilede sig op ad døren. Hans vejrtrækning var dyb og ukontrolleret, som han forsøgte at begrave sit ansigt imod hende. Kramperne, som lukkede sig om hans lem, fik ham til at sukke ganske let, som han lige skulle have sig selv under kontrol igen.

Orcus brugte noget tid på at finde nogle kræfter, imens at han bare slappede af imod hende. Han smilte ganske let, da hun hvilede panden imod hans skulder, som han ikke rigtig kunne rykke sig fra døren lige nu. Benene ville ikke lystre ham med det samme, så han kunne lige så godt komme til kræfter først. Særligt hvis benene ellers ville give efter under ham. Orcus endte med at hvile panden imod døren, som han mærkede hendes arme lægge sig om hans nakke. Det var ikke sikkert at de kunne blive stående der, men han vidste heller ikke hvor mange kræfter han ville have tilbage til at flytte dem enten til sengen eller ud i badet.. "Hvad så nu?" spurgte han lettere forpustet, som han åndede hende ned ad nakken og smilte for sig selv. Han havde lidt glemt blodet, der var dukket op på hans hals efter hendes bid og ville nok glemme det indtil han så det eller hun kommenterede på det.

Nianna havde det overraskende godt, med bare at hvile imod døren, for hun var ikke sikker på nogen af dem kunne gå nogle steder, et smil tegnede sig om hendes læber inden et fornøjet latter gled over hendes læber, hun vidste ikke hvor længe de havde været igang, det føltes ikke som særlig lang tid, men inderst inde var der alligevel noget som prøvede at fortælle de faktisk havde været igang i flere timer. Hendes indre ur var dog ikke helt troværdig som de befandt sig under jorden og hun ikke kunne følge solens vej over himlen, og stjernes vandren om natten, men hvor lydt var værelset mon? Havde de holdt hele nabolaget vågne, især Philotanus? Hun prøvede at ryste tankerne af sig, som en svag rødmen lagde sig i hendes kinder ved tanken, hun vidste ikke hvad hun skulle sige til det hele, men hun fortrød ikke et øjeblik af det.

Hun betragtede nøje det bidemærke han havde på skulderen, mon han ville blive vred på hende? Hun kunne ikke rigtigt forestille sig det, men hun rykkede alligevel hovedet en lille smule og placerede et forsigtigt kys der knap rørte hvor hun havde bidt ham. "Undskyld fordi jeg bed dig.." lød det blidt fra hende inden hun forsøgte at rette sig en smule op i ryggen imod døren. Hun vendte blikket imod hans øjne ved lyden af hans spørgsmål, der endnu en gang trak en munter latter frem, ja hvad så nu? Det virkede ikke rigtigt til at de kunne slippe hinanden, så måske et koldt bad kunne slukke flammerne en gang for alle, selvom varmen i hendes skød brændte voldsomt kunne hun ikke mere, hun følte sig slidt, ja næsten misbrugt men på den gode måde, den måde hun ville nyde at føle igen. 

Ganske forsigtigt, slap hun sit greb med benene omkring ham for at komme ned at stå, benene dirrede faretruende under hende, og hun måtte et øjeblik støtte sig imod ham, for at finde balancen. Det øjeblik hun fik benene samlet gik der et stød igennem hendes krop, det var tydeligt et ømt sted hun havde fået sig, og hun overvejede et øjeblik om hun blot skulle vralte afsted som en gås for at skåne sit skød en smule, dog kunne hun ikke få sig selv til det, selvom tanken tydeligt morede hende. "Det bad lyder godt nu.." svarede hun muntert og placerede et sidste kys imod hans kind, inden hun prøvende vendte ryggen til ham. Til hendes egen held havde hun ikke fået set hvordan hun selv så ud, hele hendes ryg, hendes bryster, hendes røv og ben var fyldt med røde mærker der nogle enkle steder havde prikket hul på huden og trukket et par små dråber blod, blå mærker trådte frem mange steder hvor han havde klemt hårdt. Hun kastede et blik over skulderen imod ham med et glimt i øjne, inden hun lagde hånden om håndtaget, de måtte bevæge sig et par skridt baglæns for at kunne åbne den.

Udmattelsen spredte sig i hans krop, som han måtte slippe et let gisp, da han kunne mærke at Nianna var begyndt at glide en smule i hans krop, måske han skulle sætte hende ned? Eller var det allerede for sent, skulle han forsøge at presse sine muskler yderligere eller risikere at de ville falde med et pump og derved vække Philotanus, hvis ikke han allerede havde problemer med at sove efter deres larm. Hvis han kendte ham ret, så havde Philotanus sikkert forladt palæet for at finde ro et andet sted. Forhåbentlig tænkte Orcus egentlig, da han nødigt ville se ham i øjnene, hvis han ingen søvn havde fået og derved ville være en smule gnaven overfor dem begge. Ikke at Nianna havde været skyld i det hele.. Hun havde blot pirret ham lidt for meget, hvilket hun sikkert kunne mærke på sin krop nu, ikke var den bedste medicin, når kroppen var træt i forvejen. Han indså lige pludselig noget, hvornår havde hun sovet sidst? 

Kysset troede han var velkommen, men han kunne straks mærke hvordan det skar ganske let i hans skulder. Orcus trak automatisk skulderen væk fra hendes læber, som han vendte blikket imod det bidemærke hun havde fået lavet. Det overraskede ham, at han ikke havde konkluderet at det var der smerten var kommet fra tidligere. "Jeg havde fortjent det" lo han stille, som han vippede hovedet ganske let og placerede panden imod hende. Så strakte han halsen en smule for at kysse hende drillende på næsen. Der var stadig lidt gejst tilbage i ham, men vejrtrækningen var endnu tung og han følte sig ikke helt stabil, som tidligere. Vingerne bevægede sig endnu for at holde ham på benene, som han dog måtte sætte dem i gulvet for at støtte dem begge, da hun bevægede sig.

Orcus forsøgte at støtte hende så godt, det nu var muligt, da hun slap grebet med benene og langsomt søgte jorden. Han skar en svag grimasse, som han langsomt gled ud af hende. Kroppen føltes virkelig øm, men det var bestemt ikke en dårlig følelse, som han sendte hende et smil og rakte hånden frem, hvis hun havde brug for yderligere støtte. "Er du okay?" spurgte han forsigtigt, da hun lignede én, der havde smerter. Det ville måske ikke undre ham, men han kunne kun bebrejde sig selv for ikke at have passet bedre på lige nu. Så nikkede han til hendes ønske om badet. Orcus gispede ganske let, da han fik mulighed for at beskue hendes krop bagfra. Havde han lavet så mange mærker på hendes krop. Svagt løftede han hånden imod en mindre rift for at stryge fingeren ganske let over det. "Det beklager jeg" undskyldte han, som han dog trådte væk, så hun kunne åbne døren ud til badet.

På den anden side af døren, kunne man fornemme de kolde klippevægge i den ene side. Væggen var dækket af rindende vand, som det samlede sig i noget der mindede om en mindre sø midt på gulvet. Gulvet havde en hældning imod midten af rummet, hvor vandet kunne samle sig i en større sø. Vandet var i konstant bevægelse, som der var et mindre hul i modsatte ende af det nedgravede kar, der sikrede sig at det aldrig blev overfyldt. Vandet ville have en mild temperatur, da klippevæggen afgav en let varme, fordi der befandt sig en varmekilde på den anden side. Hun ville kunne mærke varmen, hvis hun lagde en hånd imod klippen.

Et dæmpet suk gled over hendes læber, da han lagde panden imod hendes, hun lukkede øjne et øjeblik, og nød bare den tæthed der var imellem dem. Hun ville dog ikke fornægte ham at han havde fortjent det bidemærke, selvom hun ikke var helt sikker på hvordan hun skulle have med det. Kysset på hendes næsetip fik hende til at åbne øjne igen og le muntert. Hun havde aldrig haft det sådan, oplevet noget lignende og hun følte sig opstemt, men hvorfor stod ikke helt klart for hende, hvad var anderledes ved Orcus? Kærligt strøg hun hånden over hans kind, inden hun skævede imod døren ud fra lokalet, havde han knækket håndtaget af? Hun lagde hovedet ganske let på skrå, inden hun drejede blikket imod ham, var det mon derfor de havde været uforstyrret så længe? Hun rystede svagt på hovedet af ham, låst inde med Orcus var nok ikke det værste scenarie hun kunne forestille sig, slet ikke efter alt..... dette.... 

Aldrig havde hun drømt om noget så vidunderligt, kunne være så pinfuldt bagefter, og hans ellers blide berøringer af hendes ryg fik hende til at give et lille hop, inden hun viftede hans hånd væk fra sig med et lille grin. "Kan du så la' vær med det.." grinte hun, for selvom det havde sviet en smule skulle han hverken undskylde, eller berøre det lige nu, hun skulle lige have samling på hele kroppen, inden hun skulle have fokus på alle små skrammerne, men egentligt var hun ikke ked af at have fået dem, tvært imod, for det vidnede om det der var foregået, et af de bedste øjeblikke i hele hendes ensomme liv. 

Da hun mærkede ham trække sig en smule væk, åbnede hun døren og trådte selv med døren tilbage, så rummet på den anden side åbnede sig for dem. Hendes blik gled lidt rundt, overrasket over synet der mødte hende, egentligt vidste hun ikke havde hun skulle have forventet, men synet kom bag på hende alligevel, det var smukt og rustik, og selvom det havde en vis dysterhed over sig i forhold til hendes eget hjem, der var frodigt og farverigt. Hun trådte ind på lidt usikre ben, mens hun støttede sig imod væggen med den ene hånd, hun havde forventet det ville være koldt, men der var besynderligt lunt i rummet. Hun lod hånden støtte imod den væg hvorfra vandet kom, den var lun? Hendes blik gled stille rundt inden hun vendte sig imod Orcus, der var rigeligt plads til dem begge to i den fordybning hvori vandet flød. 

Sensationen havde endnu ikke lagt sig i hans krop, som han endnu ikke var klar til at slippe hendes nærvær, men samtidig så vidste han også godt, at ingen af dem ville kunne fortsatte i uendeligheder. Så han måtte bare bide det i sig og lagde hende gå. Spørgsmålet fra tidligere vendte tilbage i hans sind, som han rynkede ganske svagt på næsen. Han turde ikke bringe det på banen nu, da han var bange for, hvad hun ville svare til hans ord. Måske hun helst ville hjem, nu hvor hun havde fået stilt sin lyst. Orcus kunne dog godt bekymre sig en smule om hun ville være i stand til at forsvare sig, når hendes krop var så afkræftet, som den var nu. Han kunne stadig bruge sin evne, hvis det kom til stykket. Egentlig ville han bare gerne beholde hende i sikkerhed lige nu. Derfor endte han også med at bide sig let i underlæben, som han undlod at nævne problematikken fra tidligere. Han lænede imod hendes kærtegn, som han lukkede øjnene og ikke registrerede at hun kiggede imod døren.

Det mindre hop hun lavede, fik ham til at åbne øjnene igen, som han forsøgte at smile uskyldigt til hende, da han trak hånden til sig igen. Han havde da ikke gjort noget for at provokere hendes lille hop. Men han kunne ikke helt skjule morskaben i hans blik, som glimtet havde lagt sig i de brune øjne. "Du lyder ikke helt så overbevisende.." drillede han, som han sendte hende endnu et smil og forsøgte at holde et grin tilbage. Orcus kunne sagtens respektere Niannas ønske om lige at finde sig selv igen.

Orcus lod hende træde ind i rummet først, så hun havde mulighed for at finde sig tilrette, før at han fulgte med. Han lod hende vandre lidt rundt, ikke at hun kunne bevæge sig særlig meget. Hun virkede i hvert fald en smule ustabil. Men det var ikke helt så overraskende. Han blev stående lidt i døråbningen, før at han trådte ind til hende og langsomt bevægede sig hen til fordybningen. Der var en mindre trappe ned i vandet, hvis ikke man ønskede at hoppe ned i vandet, men han lod mere til at afvente hendes næste træk end blot selv at gå ned i vandet. "Har du brug for hjælp, til at slippe muren?" drillede han lidt, bare fordi han ikke kunne lade vær.

Hun mumlede noget ganske utydelig for sig selv, over hans kommentar, inden hun skulede imod ham. Dog kunne hun ikke holde den skrappe mine andet end et par sekunder, før smilet brød frem. Hvis skyld var det nu også lige, at hun var så usikker på benene, i hvert fald ikke hendes. Hun blev dog stående lidt ved klippevæggen, mens hun betragtede den pragtfulde mand, som han kom ind i rummet og nærmede sig vandet. Det var grov så kæk den kære mand var blevet, men hun måtte nok give ham medhold, uden væggen var hun ikke sikker på at hun kunne stå oprejst særlig længe. Hendes krop var træt, og nu hvor der var kommet lidt afstand imellem dem, og de værste dønninger havde lagt sig kunne hun tydeligt mærke søvnen der kun alt for længe havde været udskudt, kunne det virkelig allerede være gået nogle dage siden Philotanus havde taget hende?

Hun skubbede behovet fra sig sammen med tankerne, inden hun rettede sig lidt op imod væggen, han skulle passe på med at være så fræk hele tiden. Hun gjorde et lille nik, men fast besluttet på at klare den selv, fik hun sig skubbet lidt væk fra væggen og over imod ham, inden hun skævede let ned imod vandet, gad vide om det var koldt? Hun løftede blikket imod ham, med det sødeste smil hun kunne præstere, inden hun nærmede sig stille, for blot at puffe ud imod hans krop. Forhåbentligt ville han miste balancen, trods de vinger sikkert kunne ende med at redde hans bagdel fra at falde i vandet, medmindre han ligesom hende var for brugt i hele kroppen. Hun kunne kun håbe og se til, som hendes puf til ham udviklede sig for hendes øjne. "Ikke så kæk, min kære..." lo hun fornøjet. 

Orcus kunne ikke helt lade vær med at le af hendes mine, som hun bestemt ikke så helt tilfreds ud. Han vidste dog godt, at det ikke var tilfældet, som hun også hurtigt endte med at sende ham et smil. Nianna var tydeligvis ude hvor hun ikke kunne bunde, men Orcus kunne sagtens komme hende til undsætning, hvis det blev nødvendigt. Blikket hvilede på hende, som han ikke behøvede at se, hvor han var på vej hen, fordi han netop kendte rummet ud og ind. Han kunne også mærke det svagt lune vand imod hans fødder, som han gik igennem den linde strøm af vand, som hurtigt bevægede sig imod fordybningen. vandet var velkommen, som han kunne mærke roen sænke sig over hans krop, imens han dog holdt øje med hende.

Blikket hvilede på hende, som hun slap væggen og Orcus gjorde klar til at gribe hende, hvis hun skulle falde. Imponerende nok formåede hun at skubbe sig væk fra væggen og nærme sig ham. Det drillende smil indfandt sig på hans læbe, som hun faktisk formåede at puffe til ham og give ham lidt kamp til stregen. Han var tæt på bare at trække hende med sig, men følte måske det var lidt for aggressivt allerede nu. Derfor dumpede han selv ned i vandet, som han dog gøs ganske let over at kroppen blev våd fra top til tå. Vingerne blev også våde, som han ikke havde haft chancen for at trække dem til sig, før han ramte vandet. "Og det kommer fra dig.." lo han, som han strøg hånden over sit ansigt for at fjerne vandet og håret fra sit ansigt.

Hun måtte holde sig let for munden, for at dæmpe den ellers milde latter, da hun så ham vippe ned i vandet, hun blev dog ikke forskånet for det vand der kom sprøjtende op på hende, og fik hendes krop til at gyse, selvom det var behageligt lunt, men hun havde det som om hun stadig dampede over hele kroppen, alt føltes varmt og ømt. Med lidt usikre skridt, fulgte hun den lille trappesats ned i vandet. Hun havde aldrig hverken set eller oplevet noget lignende dette før, og hun måtte indrømme det var noget af en opgradering fra den iskolde sø hjemme i Azurien hvor hun ellers boede. 

Hun gispede let, da vandet ramte hendes skød, og fik hende til at stoppe op. Det tog lidt betænkningstid, med blikket rettet imod Orcus, et øjeblik overvejede hun at stige op, for smerten var både sød og ubehagelig på samme tid, som vandet strømmede om hendes overlår og hendes skød. Til at starte med var det ikke lige frem fordi hun følte det var særlig lunt, tvært imod føltes det næsten som søen derhjemme, men som hendes krop faldt til ro, mærkede hun også temperaturen i vandet blive mere behageligt. Hun spillede ganske overrasket da han tillod sig at kalde hende kæk, inden hun tog sig for brystet og med et fornærmet fnys vendte ansigtet væk, det krævede al hendes vilje ikke bare at bryde ud i et stort smil, hvis hun selv skulle sige det klarede hun sin fornærmede attitude ganske glimrende omstændighederne tage i betragtningen, inden hun skævede let ud af øjenkrogen imod ham, for at betragte ham som han strøg håret og vandet væk fra sit ansigt, der var noget dragende over ham som hun ikke kunne sætte en finger på, for hun havde aldrig haft det sådan med andre, men når hun betragtede ham, føltes det godt.

Som hun stod der i vandet, der kun lige nåede hende til livet, skævede hun lidt ned, det var ikke lige frem fordi hun bare have lyst til at kaste sig ud i det, hendes krop føltes alt for varmt til det ellers lune vand, måske hun bare skulle blive stående der og spille fornærmet igen? Hun kæmpede lidt med smilet, der helst ville stråle over hendes læber.

Selvom Orcus var dybt begravet af vand, så kunne han sagtens fornemme hendes latter, det sekund han strøg op til overfladen igen. Han gøs let over hvordan vandet havde omslugt hans krop uden at han rigtig havde været forberedt på det. Egentlig kunne han godt have forhindret det, men det var nu ganske rart at høre hende grine på den måde. Måske han skulle være mere klodset i fremtiden, bare for at få hende til at le på den måde. Han havde placeret fødder imod bunden af karret, som han sagtens kunne stå oprejst uden at være dækket af vand. Man kunne lige fornemme hans skuldre i vandoverfladen, som han dog var fristet til at synke helt ned igen, bare for at få kroppen til at slappe af.

Orcus fulgte hendes bevægelser med øjnene, som han udnyttede muligheden for at se hendes krop på afstand. Hun var tydeligvis ikke helt fan af badet, men hun havde selv bragt det på banen og nu havde hun jo faktisk skubbet ham i, så mon ikke han kunne tillade sig at trække hende under også? Alligevel kunne han godt fornemme på hendes gisp, at hun måske lige skulle have chancen for at vænne sig til vandet. Han var klar til at trække hende længere ned i karret, hvis hun endte med at vende rundt for at stige ud af vandet. "Skulle du ikke have et bad?" spurgte han lettere drilsk, som hun jo ikke havde haft problemer med at drille ham, derfor måtte det være på sin plads, at han drillede hende retur? Ikke sandt? Hendes fornærmede attitude fik ham til at udbryde i en mild latter, som hun ikke skulle spille fornærmet nu. Han løftede vingerne ganske let for at ryste dem af for vand, som han med vilje valgte at sigte efter at ramme hende med så meget vand, som overhovedet muligt. Langsomt strøg han hænderne over sin egen krop, for at vaske sveden og de forskellige væsker af sin krop. Han var blevet en smule fedtet, men det var nu nemt nok at få af, så svømmede han over til hende for at række hende hånden. "Brug for et skub?" spurgte han drillende, han kunne da sagtens trække hende under.

Det gav et helt spjæt i hende, da Orcus pludselig besluttede sig for at ryste vingerne og der kom en syndfloden af vand ud over hele hendes krop. “Din... Din!!!” Vrissede hun som hun lod hænderne glide over ansigtet for at fjerne det værste af vandet inden hun skulede olmt på ham, selvom hendes facade hurtigt krakelerede i en munter latter. Hun gjorde et opgivende lille suk og himlede med øjne af ham, sikke et legebarn, men hun måtte erkende det var virkelig charmerende. Da han kom nærmede var hun fristet til at skynde sig op, i stedet vendte hun ryggen til ham. Et skub? Ej nu måtte han da lige. 

Hun kunne ikke dy sig for at kaste et blik hen over skulderen imod ham, som hun stod med røven i vandskorpen med armene over kors. For han kunne da virkelig ikke finde på bare at trække hende i, eller jo hun var faktisk ganske overbevist om at han kunne finde på lige præcis det. 

Som hun stod der, blev vandet da også ganske behageligt, hendes ben og underliv havde lige præcist fået sig vendt til temperaturen, hun kunne sagtens se sig selv boble rundt der på andre dage hvor vejret var koldt, der måtte det badet være helt fantastisk. 

Måske Orcus for en stund havde glemt, at vingerne var godt våde, da han rystede dem og ikke lige havde tænkt tanken om at hun måske kunne gå hen og blive våd. Derfor lagde han også hurtigt hånden op foran sin mund, da han forsøgte at skjule sit smil, et halvkvalt grin kom dog igennem, som han ikke kunne holde sig tilbage. "Undskyld!" skyndte han sig at fyre af, selvom han faktisk ikke kunne tage sig selv seriøs lige nu. For grinet stod malet i hele hovedet på ham, som han så hende tørre vandet af ansigtet. "Men du havde fortjent det" fortsatte han med endnu en latter, der nemt kunne have fyldt rummet helt ud, hvis ikke det havde været for lyden af de rindende vand. Forsøgte Nianna at undvige ham, da han trådte nærmere og langsomt skubbede vandet frem imod hende. Der kom kun en lille bølge ud af det, som han rakte hånden frem imod hende.

At Nianna havde vendt Orcus ryggen fik ham til at smile en smule lusket, for han var virkelig fristet til at hive hende ned i vandet, særligt sådan som hun stod forsvarsløs overfor et eventuelt angreb. Han fangede dog sig selv i at blive betaget af hendes røv, som han bed sig i læben og langsomt rakte hånden frem imod hendes ene balle. Orcus lod sine fingre strejfe øverst på hendes balle, som han smilte let for sig selv. Så gjorde han noget draktisk, som han greb fat i hendes albue og trak hende med sig bagud. Orcus satte af imod kanten af karret, fordi der ikke var mange kræfter tilbage til at hive hende i, på den måde var han overbevist om at få hende med.

I et forsøg på at holde hende i vandet, valgte han også at lægge armene omkring hende, som han sikrede sig at hun stadig havde hovedet over vandet og derved sagtens kunne beklage sig, hvis han havde gjort noget helt forkert. Alligevel sendte han en latter ud i rummet, som han kunne mærke hendes krop tæt på igen. Orcus lagde hovedet imod hendes hals og kyssede hende blidt på halsen. "Tak" hviskede han ind i hendes øre, uden at give hende en yderligere forklaring.

Nianna havde tydeligt lige så svært ved at holde masken, som Orcus havde, og lyden af hans latter smittede let af på hende. Hun løftede næsen i sky med et lille fnys, i forsøget på at holde masken. "Du er frygtelig!" Hun prøvede virkelig at lyde alvorlig, for hun kunne da bestemt ikke have fortjent sådan noget, hun havde jo kun givet ham et kærligt lille puf, intet andet. Hun mærkede hvordan han kom nærmere, da vandet skyllede imod hendes bagdel og lænd. Det gav et lille sæt i hende, men at vide han stod ganske tæt bagved hende, fik kun smilet til at brede sig. Hun var måske blevet lettere afhængig af hans nærvær, så da hun mærkede hans hånd stryge over det øverste af hendes ene balle, sukkede hun let og glemte øjeblikket alt om at spille fornærmet. 

Hun lukkede øjne, og lod sig selv nyde hans berøring, i en sådan grad at hun ikke var forberedt på han greb omkring hendes albue og trak hende med ud i vandet med et ryk. Hun gav et forskrækket skrig fra sig, der hurtigt blev afløst af en hjertelig latter. Hun kunne på ingen måde spille sur, når han lavede sådan et stunt, selvom mødet med vandet der pludselig dækkede hele hendes krop, sendte en skælven igennem hende, men hun kunne ikke komme op af vandet igen, da hans arme lagde sig omkring hende og holdt hende fast imod hans krop, hun prøvede men som han holdt hende der, kunne hun ikke nå bunden, men hun snittede den kun lige med tåspidserne.

Hun tillod sig selv at lægge hovedet tilbage imod hans skulder, mens hun nød følelsen af vandet der langsomt blev mere behageligt at opholde sig i, nok mest på grund af hun kunne mærke Orcus imod hendes ryg. Hun lagde hovedet let til siden, da hun mærkede hans læber imod hendes hals, og havde der været en eneste spændt muskel i hendes krop, blev den blød som smør ved hans kys. Hun sukkede ganske svagt, og lod øjne glide i inden hun hørte hans stemme. Tak? Hun vendte ansigtet en smule op imod ham med en undrende mine, for hvad havde han dog at takke for? Det burde være hende som takkede. I stedet sendte hun et kærligt smil i hans retning og lagde kinden ind imod hans skulder så hun kunne hvile panden imod hans hals. 

Det var utroligt så insisterende hun faktisk kunne være, men Orcus tvivlede på, at hun ville kunne holde masken hele vejen igennem. Egentlig var der ingen grund til at spille alvorlig, når de lod til at have det så godt sammen. Han rynkede let på næsen af hendes ord, som han dog straks brød ud i en latter igen. Nianna gjorde et ihærdigt forsøg, men han ville ikke lade hende forblive alvorlig, som han straks svømmede tættere på hende. Det var næsten umuligt for ham at holde fingrene fra hende, som han tillod at strejfe hendes balle ganske let. Berøringen var ikke ment som andet end en lille hilsen, blot for at få hende til at slappe af. Orcus undlod også at tale til hende, så hun kunne fordybe sig i berøringen.

Skriget var forventet, som han trak hende igennem vandet og lod vandet omsluge dem begge. Vandet bølgede over kanten, som det sig hurtigt forsvandt fra gulvet. Orcus pressede næsen imod hende, som han tog hendes duft til sig. Mon han ville kunne få nok? Den søde latter bragte et smil frem på hans læber, som han gav hende et klem midt i det hele. Orcus forsøgte så vidt muligt at holde hende over vandet, nu hvor han kunne mærke på hende, at hun ikke kunne nå bunden ordentligt. Han strøg let kinden imod hendes, som han kiggede ned i vandet. De mange bølger gjorde det dog ikke muligt for ham at se meget.

"Afslappet?" spurgte han hviskende ind i hendes ører, som han åndede ud imod hendes øreflip. Hun havde selv valgt at lægge hovedet imod hans skulder. Roligt flyttede hans også sine hænder, da det ikke længere var nødvendigt at holde hende fast, for nu var hun jo kommet under, så kunne hun ligeså godt finde en position, der var afslappende for hende også. Ikke at han beklagede sig over den nuværende position.