Nemesis havde ikke haft nogle begrebet om, at hun selv havde været i stand til at give sig selv den nydelse. Der var ingen tvivl om at hun foretrak at modtage hans berøring og lyst, langt mere end hun ønskede at røre ved sig selv. Men der var ingen tvivl om at det bragte ekstra nydelse ind i deres i forvejen stærkt tilfredsstillende nærhed.

Nemesis brummede tilfreds og lukkede sine øjne kort, som hun mærkede hans læber give små hurtige kys mod hendes hals. "Er jeg ikke allerede det?" spurgte hun med let morskab i stemmen. Han kunne forhåbentlig ikke være i tvivl om at hun var hans, og hun ikke ønskede at være andre end hans.

Hun lod sig glide med nedunder vandet, som han trak sig ud og satte sig tilbage. Hun lænede sig afslappet, og stadig med en dyb vejrtrækning, op imod ham og holdte om hans arme der fortsat lå omkring hende. Omkransede hende og holdte hende tæt. "Jeg vil altid være din" hviskede hun smilende og mærkede en dejlig varme stige op i kinderne.

Det havde været pirrende for ham på den måde at opleve, sin hånd uden på hendes, som hun frivilligt havde guidet sig rundt på sig selv og givet hende selv den nødvendige nydelse, det lille ekstra pift til deres leg. Det havde uden tvivl været en ny ting for hende, og han var da ikke i tvivl om at det var en ting han ville bruge mod hende igen en anden dag.

Huden på hendes hals smagte fantastisk, som han let lod læberne bevæge sig over dem. "Jo, det tvivler jeg slet ikke på" Svarede han roligt og nød hende og hendes krop, som hun stod lænet op ad ham.

Han smilede glædeligt, som hun fandt plads mellem hans ben, som de kom ned og sidde i vandet. Aldrig havde han haft en dag og nat som denne. Nemesis er noget af det meste fantastiske der er sket Nao.
"Det varmer mit hjerte, kære" Han lod endnu en gang hænderne bevæge sig op af hendes krop, bare for at nyde den nøgne hud. Han kunne sidde med hende resten af dagen.

Nemesis fandt sig til rette op ad ham, helt tæt ind til hans krop og nød at være ham helt nær. Hun lod sit hoved hvile mod hans bryst og lyttede til hans hjerteslag. Hun smilede varmt ved hans ord. Hvordan kunne hun være andet end hans? Hun havde ikke engang forestillet sig at noget så fantastisk som dette kunne ske i hendes liv. At hun fandt en mand, som fik hende til at smile, være glad og udforske flere aspekter af livet, end hun før havde fundet muligt. Drømmen og håbet om et samliv, hvor hun ikke blot tolererede den anden, men faktisk ønskede at være hos ham, var blomstret frem og gav hende drømme om en fremtid.
Nemesis havde fuldstændig afskrevet den del af sit liv, da Nao dukkede op og vendte det hele på hovedet. Hun kunne ikke være mere lykkelig over at det var sket, som hun lå op ad ham og mærkede hans varme hænder udforske hendes nøgne krop. 

Nemesis blinkede dovent og lod sin baghånd ligge mod hans bryst og aede let med sine fingre. Hun havde ikke lyst til at tænke på, at det snart var slut for denne gang. Hun havde ikke lyst til at slippe øjeblikket, trods hun vidste verden udenfor ikke ville tage det hensyn. 

De havde begge fundet en ro i karret, efter deres leg. St sidde med hende, i mellem hans ben og lænede  op imod sig, i det stadigvæk varme vand var en fantastisk ting. Hendes hud var blød, og blot det at mærke hende mod sig var noget han ville savne.
"Du burde bare blive her" Kom et roligt fra ham, som han smilede til sig selv og lod sine arme ligge omkring hende, og aede hendes mave.
Han havde slet ikke lyst til at hun skulle forlade ham igen. Det havde været et af de bedste øjeblikke for ham. Det var længe siden st han havde haft det sådan med en kvinde, han havde aldrig oplevet at skabe så hurtigt følelser for et andet menneske. Han var virkelig glad for hende.

Som hun lod sin hånd ae hans hud, rakte han ud efter den lille sæbe, endnu engang og lod den roligt bevæge sig rundt på hendes krop. Det var virkelig et specielt øjeblik af have med hende, blot at ligge der og så kunne hun føle lidt forkælese fra hans side af, som han nu lod den lille sæbe bevæge sig om hendes krop.

Nemesis nød hans omfavnelse og hvordan han roligt aede over hendes hud og gav hende en behagelig følelse af ro og at hun var helt og aldeles tilpas. Hun følte sig tung i kroppen, men på en god måde, som hun sad og nød nærværet og varmen fra hans krop mod sin egen. Hun havde ikke lyst til nogensinde at flytte sig ud af hans favn igen.

Hendes rolige smil blev breddere og glæden lyste igennem i hendes klare øjne. Desværre kom der også et stik af sorg, som hun vidste det ikke var muligt for hende at blive. Også selvom der ikke var noget i den her verden hun hellere ville. De varme og glade følelser der var vokset frem hurtigere end hun havde troet muligt, bønfaldt hende om at blive hos ham. 
"Der er ikke noget jeg hellere vil." svarede hun ærligt. Hun ville så gerne blive og han fik hende også uden besvær hende til at tro på at det var hvad hun burde gøre. Men den nagende frygt, de nagende forventninger og hendes families tag i hendes liv, fik hende til at sænke en klump i halsen. 

"men jeg kan ikke. Ikke endnu" hun vidste godt at hun allerede nu havde overtrådt alle regler, der var blevet opsat omkring kontakt med det mandlige køn. Hun fortrød det absolut ikke, men hun vidste godt hun blev flået levende hvis det kom ud. Tankerne faldte igen på at stikke af, men det bragte for mange komplicerede tanker og følelser med sig, som hun ikke ønskede skulle havde plads nu. Ikke som han lod sæben glide over hendes krop igen og vaskede hendes hud og krop med rolige kærlige bevægelser som fik hende til at slappe fuldstændig af i hans arme. 

Det havde måske ikke været fair at bede hende om at blive. Han vidste godt, ligesom hende, at det var umuligt for hende at blive hos ham på nuværende tidspunkt. Det pinede ham selvfølgelig, lige så meget som det gjorde ved hende, men lige nu var der ikke meget at gøre ved det. Han havde nydt endelig at have hende i sin seng, ikke blot for at være intim med hende, men lige så meget bare for at snakke og nyde hende. Dette fantastiske menneske. 
"Det ved jeg godt" Svarede han lavmælt og kyssede hendes nakke, "Det var heller ikke fair at sige" Erkendte han ærligt, de ønskede jo det inderligt begge to. På et tidspunkt skulle det nok ske. 

Nao vidste lod hans sæbeindsmurte hænder bevæge sig rundt på hendes krop, som han deres stund sammen. Den stund som inden længe ville være overstået. "Inden længe, så skal vi nok finde ud af det" Lovede han hende og kyssede nakken igen. Han ville hvert fald gøre alt i hans magt, for at de ville kunne blive sammen. Han ville tage med over til Hecate eller hendes familie, hvis det var det der skulle til. Hun havde lovet at hun var hans for evigt, så ville han også love at det skulle ske. 

"Skal vi gå op?" Han ville hellere end gerne sidde her i vandet resten af dagen, men på et tidspunkt ville vandet blive koldt. Nao rejste sig og trådte ud af karret og vandet. Han gik hen til en skuffe og fandt to håndklæder. Han gik tilbage til karret og hjalp hende op, og lagde klædet omkring hende.

Måske var det ikke retfærdigt af ham at sige, men det var noget de begge ønskede. Hun ville så gerne blive her hos ham, og aldrig forlade hans side igen. Men verden var ikke som et eventyr, trods mange påstod det. I dette øjeblik, ville hun så inderligt ønske at hun ikke havde det adelige familienavn, som bandt hende til en højere standard af hvad man måtte i livet. Det var i hvert fald hvad hun var blevet fortalt. Det pinte hende at skulle holde ham, ja dem, hemmelig for resten af verden. Af frygt for hvad hendes familie ville gøre hvis de fandt ud af det.

Hun smilede og sukkede lavmælt som hans læber kyssede hendes nakke. "Det håber jeg. Jeg har ikke lyst til at holde dig hemmelig. Også selvom det er rart at have dig helt for mig selv" svarede hun med let morskab til alvorsorderne. For selvfølgelig var der noget spændende og sjovt over at liste omkring og at ingen vidste noget! Det kunne hun ikke komme udenom at hun havde nydt. Men med det sagt, var det smerteligt at skulle skilles igen efter kun kort tid i hinandens selskab, netop for at bibeholde hemmeligheden.

Hun nikkede til hans ord og så efter ham som han steg ud af det stadig lunkne vand. Hun selv brugte lidt tid på at skylle det meste af sæben af sin krop, inden hun rejste sig og lod sig hjælpe ud af karet. Håndklædet var rart omkring kroppen, nu de ikke længere var i vandet, og hun tørrede grundigt kroppen, inden hun spændte det om kroppen for at gå tilbage ind efter sit tøj, for at blive påklædt. Tøj som lå spredt og fik hende til at rødme ved tanken om præcis hvad der havde forårsaget at hun måtte lede lidt inden hun igen havde kjolens bløde stof nede over sin krop.

Han hverken håbede eller nød at de deres forhold skulle være skjult, det var slet ikke noget som ville gøre dem noget godt. De havde brug for at vise deres kærlighed frem, så alle kunne se hvor lykkeligt et par de faktisk var. På trods af at de kun havde kendt hinanden i få måneder. "Jeg vil selvfølgelig også nyde at have dig for mig selv" Kom det varmt fra ham. Nao var ikke bange for at han lige pludselig skulle regne med at hun forsvandt fra hans liv, og hun kunne bestemt regne med det samme. Han var hendes, hvis hun ville have ham og det virkede det bestemt til. "Men selvfølgelig skal vi ikke holdes skjult, Nemesis" Men det var klart at han godt vidste hvordan det lå med hende og hendes familie. Hun kunne ikke bare give sit liv til ham, og gå med ham hånd i hånd ned igennem byen.

Han lagde håndklædet godt om hende, så hun kunne tørre sig og gjorde det samme med hans eget. Han nød synet af hende, som hun stod der og tørrede sin krop. Han blev varm inden i, han fandt hende så spændende og interessant. Nao var oprigtig glad for hende. 
Han forsatte ind i værelset ved siden af, hvor de havde brugt det meste af deres korte døgn sammen. Tøjet som lå spredt ud over gulvet vidnede om hvad natten havde budt på for dem begge. Han gik hen og samlede sine bukser op og trak disse på, og fandt en ny skjorte i skabet. I det mindste var den mere eller mindre ren.

Som de begge to havde fået tøj på, vidste han måske godt, hvor de lakkede hen. Det var tydeligt at de inden længe måtte skilles ad. Nao gik hen og lagde armene omkring sig, tog hendes duft ind og bare nød hende. "Det har været et fantastisk døgn" Indrømmede han ærligt og kiggede roligt på hende, inden han lod deres læber mødes.

Det varmede hende at vide, at Nao ikke ønskede at holde deres forhold hemmeligt. Også selvom det var gået stærkt og var meget nyt. Hun fornemmede at han ønskede at verden skulle vide det, lige så meget som hun ønskede at de skulle. Det var ikke det samme som at de blev inviteret med ind i privaten, men at kunne gå med hinanden i hånden ned af gaden, og vise at de ønskede at spendere livet sammen. Tanken var vidunderlig og hun længtes efter at det blev en virkelighed. Hun måtte bare være tålmodig! Hun havde troen på at det nok skulle lykkes. "I hvert fald ikke alt for længe. Det tror jeg ikke jeg holder til" svarede hun varmt og vidste at hun skulle bruge de næste par dage på at overveje hvordan hun skulle tackle sine forældre, og Hecate. De nærmede sig den tid, hun plejede at være hjemme på besøg, så det kunne være deromkring hun i hvert fald vejede stemningen.

Som Nemesis havde fået kjolen tilbage over kroppen, koncentrerede hun sig om at få tørret sit hår fra de sidste rester af fugt og kørte sine fingre igennem det, for at det så nogenlunde ordentlig ud. For selvom hun ikke havde lyst til at holde dem hemmelig, var der visse ting hun ikke ønskede at folk skulle fornemme!
Nemesis vendte sig tilbage mod ham og betragtede ham få det sidste af sit tøj på. Hendes øjne var milde og smilet lyste op som han gik over til hende og lod sine arme omfavne hende. Hun lod sine arme ligge sig op om nakken på ham og lod deres læber mødes igen i et varmt og kærligt kys. Et hun helt med vilje trak så længe hun kunne, før hun langsomt trak sit hoved let tilbage. "Det har det. Jeg håber snart vi får et igen" flere, mange flere og helst sammenhængende. Helst for evigt, men lige nu var hun nødt til at tage en dag af gangen for ikke at sørge over det hun manglede i for mange dage endnu.
"Jeg kan slet ikke vente til vi ses igen" tilføjede hun mildt og kyssede ham endnu engang inden hun måtte erkende tiden løb fra dem og hun måtte træde ud af hans favn for at få kappen om kroppen og træde udenfor deres eventyrlige døgn.

Det handlede mest om Nemesis og hendes familie, han var udemærket klar over hvor svært de ville være at tackle, men det var hun nød til på et tidspunkt. Ingen af dem holdt til hvis de skulle holdes skjul. Det ville nok være sjovt i starten, men efter noget tid ville det være for hårdt at skulle finde på møder, hvor de kunne ses - skjult. "Det holder ingen af os til, kære" Svarede han roligt til hende, men de skulle nok finde ud af det sammen. Det ville blive svært at skulle fortælle det til hendes familie og forklare at det var ham hun ønskede at være sammen med, men det var det der var brug for. 

Det var klart hun ikke ønskede at nogen skulle få nogen fornemmelser, og gå med rygter som hun ikke selv kunne håndtere eller som ville afsløre dem på forhånd. Det ønskede ingen af dem, det kunne de ikke håndtere. De vil selv have den mulighed at fortælle omverden omkring dem, ikke rygter.
Han holdt om hende så længe som muligt, og lod kysset blive ved. Han ville ikke forlade disse læber. Han kiggede varmt på hende, som læberne til sidst, efter det lange kys, skiltes ad. "Selvfølgelig gør vi det. Vi skal nok finde tid, kære. Jeg har al den tid i mit liv til dig." 
"I lige måde, min. Jeg glæder mig inderligt til at se dig" Svarede han roligt. Han kunne slet ikke vente med at ligge hænderne omkring hende igen, ligge med hende. Nyde hende. Men nu var det på tide at lade hende søge hjem ad og han kunne forsætte sin dag. I en længsel efter hende.