En let brummen forlod snedkeren ved Enzels nik. Det var ikke noget mistroisk eller anklagende over det, men man kunne nok godt høre, at Phillippe ikke helt troede på ham. Han var ikke i tvivl om der var flere lag til Enzel end bare det unikke tøj og nu katteører og hale. Det blik bordelejeren havde haft på kroen, havde mere over sig en Enzel sagde, og et eller andet var Phillippe måske meget glad for ikke at kende mere til den side.

 Øjnene lukkede i og hovedet vippede op så det lå lige igen, mens den ene arm lagde sig hen over hans øjne, og den anden tog fat i tæppet, og trak det op, så det gik til omkring hans navle. Han overvejede Enzels spørgsmål lidt. 
 " Jeg er vokset op i en lille landsby uden for Dianthos. Min far er snedker, og min mor er kurvefletter, så jeg har været omkring træ-arbejde siden jeg var helt lille.. " fortalte Phillippe, mens han tænkte tilbage på hans barndom.
 " Jeg startede med at hjælpe min mor, men da jeg blev stor nok, begyndte jeg at hjælpe min far, indtil jeg blev så gammel, at jeg begyndte at rejse rundt i Krystallandet. Guderne har ikke ville skænke mig en bror eller søster, så der er ikke noget specielt at fortælle om min opvækst.  " Phillippe flyttede lidt på armen der lå hen over øjnene, så han i stedet kunne gnide ansigtet lidt. 
 " Jeg rejste rundt i landet og arbejde hvor vinden nu en gang førte mig seng. Mødte en masse mennesker, oplevede han masse ting. " Et skævt smil sneg sig over læberne ved minderne at nogle vilde nætter, inden udtrykket blev en smule stramt. 
 " Indtil jeg mødte hende jeg nu kalder min kone.. Jeg var meget forelsker, og vi blev hurtigt gift. Forelskelsen.. Den forsvandt meget hurtigt efter vi var blevet gift, og jeg så.. de sande sider af min konen. Jeg blev hos hende, for at se om ikke det kunne fungere men..  " Phillippe stoppede og skævede lidt ned på Enzel. Mon det overhovedet gav mening, når han undlod alle de.. Vigtige detaljer?
 " Jeg kommer stadig og besøger hende jævnligt..  " Phillippe trak på skuldrene og lukkede øjnene. Det var med vilje han ikke sagde noget til det med børn. Han havde altid været glad for børn. Altid været god til dem. Det var tit kundernes børn hjalp til, når han lavede ting hjemme hos folk, og de elskede det. Phillippe kunne bare ikke se sig selv få et barn med Katarina. Det havde han ikke lyst til. Ikke at han gjorde noget for at undgå det, andet end at bede til guderne, men det burde vel også være væk?

 Da Phillippe skævede mod Enzel, skiftede blikket til at være skeptisk. Enzel vidste Phillippe var gift, og at han alligevel var sammen med, ja gud og hver mand. Han kunne derfor ikke gennemskue om Enzel var oprigtig i hans ord, så var der noget Phillippe ikke var,  var det en god mand. Han sagde dog ikke noget til det, og vendte blot hovedet tilbage til at være vendt op mod loftet med øjnene lukket. 
 Hånden der havde flyttet på tæppet, blev kort brug til at klø på maven, inden den lagde sig mod maven. Phillippe havde det underlig i kroppen. Han følte sig træt og afslappet på grund vinen, men på den anden side var det også som om at hver celle i hans krop farede rundt, stadig i alarmberedskab efter kollisionen på kroen. Han var stukket af ud af et vindue.. Hvad hvis byvagterne mødte op på værkstedet? 

 Enzel hev ham ud af tankerne igen, og Phillippe nikkede lidt til det. Det virkede som om der lå noget mere det, men han ville ikke spørger ind til det. Han var egentlig okay med at samtalen stoppede der. Kort efter blev begge Phillippes bryn løftet op i panden.
 " Ja så? " Phillippe flyttede armen fra øjnene, og så i stedet hen på Enzel med et kort grin, men stoppede med det samme med en grimasse og en hånd flyttet mod ribbene. Av.
 " Jeg tror ikke jeg har flettet en kurv siden jeg var 14.." Der var noget underholdt over hans ord, men glimtet i hans øjnene, tydede på at var en simplere tid han nogen gange godt kunne savne lidt.
 " Jeg kan da godt flette dig en kurv, hvis du skal se mine kurvefletteevner.. " sagde han med et skævt smil. Selvom det var længe, længe siden han havde flettet en kurv sidst, var han sikker på han stadig havde det i fingrene. Han havde flettet så  mange kurve da han var barn.

 Phillippe var ingen tvivl om at det nok ville blive en lang nat, hvis han skulle have ondt ved det mindste. Han fandt det grænseløst irriterende, og foretrak næsten at skulle sove alene, for det ville sikkert kun blive mere besværligt med en ekstra i sengen med sig. Et eller andet sted var han glad nok for ikke at skulle sove hjemme, for den lille enmandsseng, sammen med Nicola ville blive et sandt helved at sove i nu. 

 Blikkede lå stadig på Enzel, og Phillippe betragtede ham lidt, som han noget overrasket kommenterede på forslaget. Det fik det skæve smil til at vokse lidt. Armen der blev lagt hen over Phillippe, fik dog smile til at falde lidt igen. Ikke fordi han ikke kunne lide det, men fordi, trods den lå ganske blidt og forsigtigt over ham, alligevel fik det til at føles som om der blev trykket ubehageligt mod hans forslået krop.
 " Så må jeg se om jeg ikke kan finde tid til det.. " mumlede Phillippe lidt, og lod den ene hånd stryge over Enzel hvor han kunne nå, uden at fjerne blikket fra halvdyret. Det var stadig underligt for Phillippe at se Enzel uden de fine klæder og med hale og ører. 
 Roen var lige så stille faldet over Phillippe, og han var begyndt at være mere afslappet. Musklerne slappede mere af, og Phillippe var ikke fuldstændig hård mere. Det hele var dog ikke helt væk. Scenen med alt blodet og Enzel med et manisk udtryk viste sig stadig når han lukkede øjnene, men med Enzel ved sin siden, nærmest helt killinge agtig var det svært at forholde sig til det andet også var Enzel. 
 " Natten bliver nok mere behagelig, med mere vin.. " mumlede Phillippe lidt overvejende. Det vin han havde drukket tidligere, havde gjort en stor forskel for hvor ondt han havde det, men at føle sig mast, bare med Enzel spinkle arm over brystkassen irriterede ham. 

 Phillippe vidste ikke helt selv, om det havde været en hentydning til at de skulle have mere vin. Umiddelbart tænkte han bare højt, men som Enzel tilbød et hende en flaske vin mere. Han nikkede derfor lidt og sendte Enzel et taknemlig smil. 
 " Okay. " 

 Det var først da Enzel havde forladt rummet og efterladt Phillippe alene, at det slog ham hvorfor Enzel havde rendt rundt i værelset og havde virket lidt tøvende med at forlade værelset. Han var nøgen - fuldstændigt blottet for omverden. Phillippe lod hånden glide over ansigtet. Han kunne da godt lige have hentet det for dem, så Enzel ikke skulle risikere at udsætte sig selv for noget farligt. 
 I stedet for at blive liggende i sengen, mens Enzel hentede vin, satte Phillippe sig besværet op, med den ene hånd mod brystet. Måske det ikke var så smart han var så meget i sengen. Han rejste sig derfor fra den bløde seng og lod tæppet han havde haft over sig falde til jorden, inden han gik over og i stedet satte sig på den hårde stol. Det hårde underlag var noget bedre at sidde på, og det var næsten så Phillippe ikke tænkte over smerten i ribbene. 
 Men han sad og ventede på Enzel, lod han blikket glide lidt mere ordenligt ned over sig selv. Selvom det ikke var mere end det par timer siden sammenstødet på kroen, var Phillippe begyndt at være blå flere steder omkring bryst og lave regionen, og man kunne se han også var blevet ramt enkelte steder på benene. Det ville helt sikkert ikke være et godt syn de kommende dage. 

 Da døren blev åbnet op igen, løftede Phillippe blikket og lod det glide ned over den nøgne halvkat. Der var et eller andet over den forpustet vejrtrækning og det lidt vilde blik, der var ligesom Enzel lukkede og låste døren, det vækkede noget i Phillippe igen, og der kom igen lidt mere liv mellem hans ben. Noget der ikke ligefrem blev gemt væk, som han sad helt nøgen og blottet på stolen. 
 Da de to flasker blev løftet op, løftede Phillippe det ene bryn lidt, og et skævt smil gled over hans læber. Hans tanker var efterhånden så sløret, at han ikke kunne se noget galt i at drikke lidt med Enzel. Han kunne da umuligt være sluppet fra kroen uden selv at være blevet lidt skadet eller påvirket. 
 " Du var måske også blevet lidt trøstig, " lød det i en let drilsk tone fra snedkeren, uden han fjernede blikket på den nøgne halvkat.

 På intet tidspunkt var det faldet Phillippe ind at skulle kigge Enzels ting igennem. Hans intentioner med at flytte sig hen på stolen havde været helt uskyldige - at komme til at sidde bedre - og derfor havde hans fokus også været vendt mod døren eller Enzel da han kom tilbage, i alt den tid han havde sat på stolen.
 Den kælende hånd mod hans skulder, fik Phillippe til at lukke øjnene i brumme lavt. Hele kroppen begyndte at sitre under berøringerne, og havde Enzel ikke brudt stilheden ville Phillippe nok have grebet fat og Enzels smalle hofter og trukket ham op på hans skød. 
 
 "  Det gør mindre ondt at sidde på den hårde overflade på stolen.. " forklarede han blot, efter han have åbnet øjnene. Phillippes distræte tanker bed ikke mærke i Enzels mystiske oprydning, og selv hvis han havde været ved sin fulde fem, var det nok ikke noget han havde tænkt yderligere over. Det var jo ikke fordi han snagede i Enzels ting.
 Enzel kom op at sidde på bordet, og får ikke at vende den helt forkerte vej, fik Phillippe drejet sig rundt, så han i stedet med front mod Enzel. Phillippes bliver gled lidt søgende over Enzel - sådan startede det i hvert fald - for at se om han var kommet noget synligt til, men som blikket vandrede over Enzels lår og lysk, var det som om Phillippe lidt glemte hvad det var han kiggede efter. Armene lagde sig mod bordet, og kort efter begyndte hænderne at stryge Enzel på hver sin side af lårene. 
 Phillippe flyttede blikket op i Enzels, med et skævt smil og det ene øjenbryn let løftet. Den ene hånd lod tommelfingeren glide lidt over bordelejerens lysk. 
 " Du vil måske hellere have mig med over i sengen? " Om det var fordi de ikke længere lå i sengen, så Phillippe blev mindet om smerten hver gang en af dem flyttede sig, eller fordi adrenalinen var ved at være faldet til ro, var ikke til at vide, men Phillippe var noget mere... løsnet op. 

 Det var med et lidt overrasket og imponeret udtryk af Phillippe betragtede flasken blev åbnet. Det havde han vidst lige godt ikke set før. Enzel fik lov til at tage en tår først, hvis han ville. Nu havde Phillippe trods alt næsten tømt den først vin selv. Derefter ville Phillippe tage imod vinen med den hånd hvor tommelfingeren ikke nussede mod Enzels lysk, og tage et par store slurke, inden vinen blev placeret på bordet. Han var sikker på han godt kunne styre det. Lidt uskyldigt flirten var okay, Phillippe skulle bare huske ikke at køre den længere end det. Lige godt hvor sexet og pirrende den nøgne halvkat foran sig så ud.

 Kærtegnene forsatte mod lårene mens han nikkede til Enzels ord. Det var nu heller ikke fordi han havde tænkt sig at lade Enzel diktere ham alt for meget, men hvis han nu havde en eller anden spændende grund til de skulle han i sengen, hvem var Phillippe så at sige nej? Så kunne han nok godt lige klare de smerter der ville komme ved det. 
 Da vinen blev skubbet mod ham, tog han den op og tog et par store tårer inden han satte flasken tilbage på bordet, så lod hånden finde Enzels lår igen. Det ene bryn løftede sig ved spørgsmålet, inden Phillippe rynkende panden lidt. Overvejende. Stilheden lagde sig lidt over dem, som Phillippe tænkte over hvad han skulle svare.

 " Mhh... Jeg er ikke bange for dig.. " mumlede snedkeren, lidt overvejende og ganske bevidst om at undvige første del af spørgsmålet. Hvad svarede han lige til det? Fingrene begyndte at nusse lidt lidt mere fraværende mod den bløde hud, mens blikket tænkende så frem for sig mod ingenting.
 " Lidt for hvad du er i stand til.. Hvis det giver mening? " Phillippe lod blikket søge Enzels som han sagde den sidste sætning, usikker på om det han sagde gav mening, og ikke lød alt for grotesk. Han var bange for hvad Enzel var i stand til. Utroligt meget, men alkohollet dulmede de skræmte følelser, og efterlod han mere i spænding end skræmt. 
 " Og så synes jeg du er en interessant mand.." lød det så endelig, som et skævt, drenget smil gled over Phillippes læber. Det måtte da været et fint svar. Havde Enzel virkelig brug for at Phillippe sagde mere end det?

 Blikket i Enzels prøvede at læse og tolke hvordan Enzel tog Phillippes ord. Ikke at Phillippe fik tolket særlig meget, som vinen efterhånden steg ham mere og mere til hovedet, og det eneste han rigtig kunne tænke på, var hvor nøgen Enzel var. Noget der kunne mærkes på de nussende fingre der, trods deres lidt mere fraværende nussen, stadig lige så stille nussede mere og mere ind over lysken. 
 Da Enzel nikkede, og gav Phillippe en smule ro i sindet ved at forsikre ham, at det gav mening hvad han sagde, nikkede Phillippe med, uden helt at vide hvorfor. Hovedet drejede sig en smule, så det trykkede sig lidt mere mod hånden der hvilede kærtegnende mod hans kind. 

 " .. På en god måde.." lyttede man godt efter, kunne man måske ane noget spørgende i Phillippes tone. Han var da en smule usikker på hvad Enzel fiskede efter han sagde, men det gjorde ikke hans ord mindre sande. Der var noget interessant over Enzel. Måske allermest hvordan det nærmest kunne virke som et helt skift i personligheden, som Enzel viste sit sande jeg. Som sad der et bestemt personlighed i tøjet. 
 " Der er noget.. mystisk over dig. Du siger jeg ved alt, men jeg tror ikke på jeg ved alt.. " Der var ikke noget dømmende eller anklagende over Phillippes ord. Det var ikke fordi han ønskede at vide alt, eller havde brug for at vide alt. Det var okay at han ikke vidste alt. Enzel vidste jo heller ikke alt, og han skulle helst aldrig finde ud af alt om Phillippe.

 Måske var det fordi Phillippe selv, ikke havde fortalt Enzel alt, at han havde svært ved at tro på Enzel havde fortalt snedkeren det hele. Han havde ikke fortalt om forbandelsen fra Katarina, han havde ikke fortalt alt om hans ægteskab. Han havde ikke fortalt hvordan han luskede rundt med Nicola. Nicola, som allerede var sur på ham, over at have lagt med Enzel en gang. Inderst inde vidste Phillippe godt han skulle trække sig væk. Flytte hænderne væk fra Enzels bløde, nøgne hud, der fik det til at sitre så behageligt i fingrene og resten af kroppen, men vinen slørede hans tanker, og det eneste han kunne tænke på, var den nøgne halvkat på skrivebordet foran sig. 
 Som Enzels hånd flyttede sig fra Phillippes kind, og ned mod hans lår, greb Phillippe lidt mere fast om Enzel baller, så han kunne trække ham lidt længere mod kanten og derved tættere på, mens han lænede sig tilbage i stolen, og gjorde lidt bedre plads. 

 " Hmm.. " brummede Phillippe lidt. Der var ingen grund til at køre for meget i det, for hvad de lagde i alt kunne også være forskelligt, og Enzel kunne lige så godt mene alt han fandt relevant at dele. Det var vel det Phillippe selv havde gjort. Det var dog heller ikke noget Phillippe gjorde mere i at tænke over, og  blikket gled i stedet lidt betragtende ned over Enzels nøgne krop.
 Lysten var efterhånden ret tydelig i Phillippes blik. Han havde været hård da de begyndte at forlade kroværelset, og selvom det hurtigt var forsvundet ved de to ubehagelig mænd, betød det ikke at lysten ikke stadig havde simret inde i dybet. 
 Velvidende at det trykkede ribben nok ville komme til at gøre ondt uanset hvad, flyttede han kort hånden fra Enzels lår, for at gribe fat om vinflasken, og sætte den hen til munden. Endnu en gang tog Phillippe store slurke, som han glemte at tælle, og derefter flasken blev sat tilbage på. Inden hånden fandt tilbage mod Enzel lår, tørrede han kort mundvigen fri fra lidt vin - dog ikke særlig godt - med bagsiden af hånden.
 " Kommer du ikke lidt tættere på..? " mumlede Phillippe, mens begge hænder igen nussede Enzel lår og lyske.

 Enhver lyd Enzel kom med, der undertrykte hvor meget han nød de ting Phillippe gjorde, fik det til at krible mere og mere i ham efter at høre flere lyde. Som var det en substans man blev mere og mere afhængig af. Hænderne gled derfor også om mod Enzels baller, som halvkatten havde fundet vej til Phillippes skød, hvor de blidt greb fast. 
 " .. vanvittigt uforsvarligt.." mumlede Phillippe mod Enzels læber, og lod øjnene glide i. Der var så mange forskellige grunde til hvorfor det de havde gang i var uforsvarligt, og Enzel kendte kun til halvdelen. Tanken strejfede kun Phillippe kort, for Enzels nussen af hans næse distraherede ham.

 Hænderne mod Enzels baller trak ham tættere mod Phillippe, noget der fik et lavt suk til at forlade snedkerens læber. Phillippe lod læberne skille sig lidt mere af efter sukket, så tænderne blidt kunne synke lidt ned i Enzels underlæbe. 
 " Jeg er taknemmelig for alt du har vist og fortalt mig.." mumlede han efterfølgende lavt mod Enzels læber, som et noget forsinket svar. Ordene var oprigtige, for han var ikke i tvivl om det havde været grænseoverskridende for Enzel at blottet sig så meget for Phillippe. Hænderne begyndte lige så stille at massere Enzels baller, i et forsøg på at få flere at det nydende og behagelige lyde ud af halvkattens mund.

 Det begyndte at trykke lidt mod brystkassen, da Enzel lænede sig lidt mere mod Phillippe. Vinen hjalp dog med at dulme smerte så han ikke tænkte mere over det. Øjnene havde åbnet sig igen og mødte Enzels nu nærmest killinge øjne. Noget der fik et skævt og tilfreds smil frem på læberne. Der var bare et eller andet utroligt tilfredsstillende at Phillippe kunne få den reaktion frem hos den ellers så seriøse og fattede bordelejer.
 " Selvfølgelig, " hviskede han. Det hele var hemmeligt. Hvem Enzel virkelig var og deres sære forhold. Det slog ikke Phillippes slørede tanker de måske ikke helt havde samme tanker om deres forhold, og hvad det var eller hvem der skulle vide noget om det. 

 Et kort leende fnys forlod Phillippes læber, efterfulgt af et nydende suk som Enzel kælede sig op af ham. Det store hænder mod Enzels baller gled lidt mere ind mellem for at skille dem lidt fra hinanden.
 " Jeg havde jo ikke rigtig et valg, havde jeg? " mumlede han, lettere uvidende om hvad han egentlig sagde og indrømmede. Enzel fik dog ikke længe til at tænke over ordene, før Phillippe lod en af fingrene presse sig lidt mod det stramme hul. Hovedet vippede sig ned, så deres læber igen var ud fra hinanden. 
 " Så kælen du blev,  " mumlede han mod Enzels læber, inden han blidt nappede i bordelejerens underlæbe.