“Aaah ja. Jeg har lyst til at være I dig” bekræftede han og fnes samme med hende, kortvarigt, indtil han så glimtet i hendes øjne. Blikket hun sendte ham, afslørede straks, at hun var ude på noget langt mere alvorligt, så han lænede sig tilbage og så til, mens hun sank længere ned ad ham. Hendes kælen og kærtegnen pirrede ham, og det fik ham til at sukke opstemt. Hvad havde han gjort, siden han fortjente en sådan forkælelse? Bertram kunne ikke huske hvilket årti han sidst havde noget ud over det sædvanlige. Men han havde heller ikke oplevet en pige, der havde været så betaget af ham, som Zirra var. 

Bertrams blik fæstnede sig ved Zirra, som hendes hånd greb sig om roden til hans pik. Selvom han gerne ville give hende lov til at styre, kunne han ikke holde sig tilbage helt. Hans underkrop pressede på, og gned sig utålmodigt ved hendes kind. Så snart hendes tunge fandt ham, sukkede han igen, og flyttede sin ene hånd ned og strøg en af hendes bløde, askeblonde lokker mellem fingrene. Hun var smuk på en helt bestemt måde, når hun underkastede sig for ham på denne her måde. “Zirrahh” Spandt han betaget. Blodet i hans krop pulserede. Han måtte have mere! ”Tag den i munden” Vejledte han. Hans øjne glødede og han bed sig selv i underlæben af spænding.

Zirra smilede lidt for sig selv. De fleste mænd kunne lide at bestemme i lagenleg. Zirra kunne egentlig godt lide at give slip i det og lade sin partner føre, men de skulle ikke have lov til at overtage uden en smule modspil. De skulle vide, hun var erfaren og kunne finde ud af at sige og tage, hvad hun gerne ville have. Ikke noget med at ligge fladt på ryggen og vente på en mand, der vidste, hvordan kvindelig anatomi fungerede. Chancen for at netop Bertram faktisk havde nok erfaring på den konto, var dog væsentlig højere givet hans race.

Zirra havde mest erfaring med menneskemænd, og i hendes forældres øjne nok lidt for meget af det, men det behøvede de heldigvis hverken blande sig i eller holde sig opdaterede med. Allerede inden hun nåede den gifteklare alder, var hun dybt i spiontræning og havde på ingen måde tid til at blive kurtiseret. Pinna havde været behjælpelig og fået hendes forældre til at holde op med at bekymre sig om Zirras fremtid. Til den dag i dag vidste Zirra stadig ikke, hvad Pinna havde fortalt dem. Sikkert noget med, at hun enten ville være en forfærdelig hustru, eller simpelthen bare ikke kunne bære børn. Det var også ligemeget for hende, og netop med Bertram, behøvede hun ikke engang bekymre sig om graviditet. Det var en forfriskende afveksling oveni at han faktisk virkede til at have mere fast potentiale end alle andre, hun før var endt med. Mest fordi han så hurtigt havde luret hende, og deres lidt hektiske start ikke så ud til at have gjort ham mindre glad for hende. 

Så Zirra tog gladeligt hans pik i munden og viste ham præcis hvor god hun var til det her.
"Javel, alfa-han," kunne hun ikke lade være med drilskt at tilføje, og hendes ene hånd sneg sig ned under hans lår og klemte hans balle. 
Inderst inde håbede hun lidt på, at Bertram ville blive imponeret over hendes evner. Hendes tunge gled henover ham i et andet tempo, end hun tog ham ind i munden på, og uden problemer ramte hendes læber helt i bund, så hun måtte fjerne hånden fra hans rod og i stedet sætte neglene i hans brystkasse. Hans mange år havde jo nok vist ham alt, hvad kvinder havde at byde på, men det kunne jo være, han ikke lige normalt stødte på kvinder som hende. Han havde trods alt sagt, han aldrig havde mødt nogen som hende før, og det fik varmen til at stige op i hendes kinder. 
Det lyse hår faldt ned foran Zirras ansigt i små totter, mens hun bevægede hovedet op og ned. Hun kunne lige se op på ham gennem hårlokkerne og nyde hans ansigtudtryk, mens hun nød hans hårde penis.

Zirra arbejdede kun hårdere, når hun fik ros, og hendes eget åndedræt kom op i trit med Bertrams. Hun nød det i fulde drag. Nød hans stønnen, hans tunge vejrtrækning, og hans stive lem i sin mund. Men hun lod ham ikke komme, det var stadig alt for tidligt. Måske var hun heldig og at han med flere hundrede års erfaring havde lært at komme flere gange? De mænd, hun ellers havde været sammen med, havde været ret færdige, når de endeligt nåede klimaks, men de havde jo også kun været mennesker. 

Hans lår fik en kærlig omgang nus, mens hun sænkede tempoet igen. Hun dannede lidt undertryk i munden, og slap ham så med læberne ganske langsomt. Med et smil, lagde hun kys på hans mave og bevægede sig op over hans overkrop. Hænderne fulgte med, tegnende cirkler på hans bløde, blege hud, der stod i kontrast til, hvor meget Zirra selv tydeligt havde været udendørs under solen de sidste par måneder. Til sommer ville der nok komme endnu større forskel på dem. 
Det var sjældent, hun havde følt sig så tændt med en partner, som med Bertram, og kort overvejede hun, om der måske var hold i de gamle historier om vampyrers evner til at forføre unge kvinder for deres blod. Men Bertram havde fået hendes blod, og han var her endnu, så det kunne næppe kun være det, der fik ham til at blive hængende. 

Med overkroppen flyttet op til hans, kunne hun gnide sit skød op ad hans pik, og hun dækkede den næsten i mere væde der, end da hun havde haft den i munden. Hun bed ham ved kæben og halsen, mens hun lagde sin ene arm op på armlænet og flettede fingrene ind i hans hår.
"Tag mig," hviskede hun hengivent i hans øre.

Hans drillerier pirrede Zirra nok til at hendes krop vred sig op mod hans. Det kunne slet ikke gå hurtigt nok med at få ham indenfor.
"Dig? Holde dig tilbage?" stønnede hun drillende og bed sig i læben med et smil. Hun ville sige noget mere flabet, men blev distraheret af hans indtrængen. "Mhnnn!"
Stadig med tænderne fast sat i underlæben, lagde hun hovedet tilbage og nød følelsen af Bertram i sig. Hendes hofter fulgte hans bevægelser, og hun pressede sig op mod ham, sulten efter endnu mere. Alt han kunne give.
Hans overkrop indbød til flere kærtegn, og hun lod hænderne glide op ad hans arme og ned langs hans sider med en smule negle sat i den bløde hud. 

"Mhn, Bertram," stønnede hun i takt med hans stød. 
Med ham øverst havde hun et godt udsyn til hans krop, men hun tog fat omkring ham og hev ham tættere ned til sig. Smed det ene ben over hans lænd, så hun kunne presse ham mere ned og åbne sig endnu mere for ham. Hendes brystvorter blev stive af berøringen mod hans krop, og Zirra pressede sin barm op mod hans hud, mens hendes støn tog til. Det kunne tydeligt høres, hvor våd hun var for ham, som deres kroppe mødtes, og med friktionen kunne hun på ingen måde mærke, at hun var den eneste af dem med et velfungerende blodomløb

"Mhn, forhør under s-åh-sex," lo Zirra forpustet. "Snedigt."
Hun lod ham vente lidt på det egentlig svar - hun skulle lige af med et par støn først. 
"Kender dem som sååååhdan ikke," hun smed så meget af sætningen væk, som hun kunne. Ingen grund til overflødig ord, når man havde travlt med at bruge stemmen til noget andet. "Kunne huske adressen fra... åh.. fra-mhn... kartoteke-åh!" 
Hans stød havde taget til i styrke, og hun mistede grebet om sin tale. Resten af sætningen blev overtaget af højlydte støn, der lød så dybfølte, at de måtte blive presset op med hans indtrængen. Han fyldte hende godt ud i den her vinkel, men hun kunne stadig ikke lade være med selv at presse sig op mod ham. Det var ligesom ikke nok at han var helt i hende. Hun ville mærke han allesteder, drukne i hans duft og smage hans mund.

Zirras svar var bare flere støn. Det var ikke helt til at samle sig om at sige noget til ham, mens hendes mund var beskæftiget med at kysse ham og trække vejret. Det var to aktiviteter, der tog al hendes fokus lige nu, og hun havde absolut intet imod det. 
Hendes arme svøbte sig ind under hans og op langs hans ryg. Da han blottede sine tænder til hende, kunne hun ikke lave være med at nappe ham blidt i hans blottede hals. Hendes mennesketænder var jo intet i forhold til hans rovdyrsgebis, men hun elskede at nappe lidt drillesygt til sin partner, og bare fordi han var vampyr, skulle han da ikke slippe. Hun fortsatte med at lade sin tunge lege ved hans øre, og åndede tungt ind i det imens. 

Hele hendes krop trykkede sig op imod hans, og hun svang benene op omkring hans hofter, så hun kunne tage endnu mere grådigt imod ham. Hans hårde stød fik hende til at længes efter en forløsning, men vinklen var ikke helt god, og hun prøvede at presse sit bækken op mod ham, men uden helt nok held. I et hurtig bevægelse skubbede hun fra på sofaen og væltede dem begge to ned på gulvet, så Bertram igen lå nederst. Med knæene solidt plantet på hver side af ham, satte hun hænderne på hans brystkasse og pressede sig op at sidde ovenpå ham uden at sænke tempoet. Hun fortsatte i samme intensitet som han havde holdt, og bed sig i læben mens hun smilede frækt og legesygt til Bertram med håret i en vilter fuglerede om sit ansigt.

Kort nød Zirra sin sejr over vilddyret, og hun fangede for sent det glimt, der kom frem i hans øjne. Da hun blev svunget rundt, lagde hun mærke til det, og smilede selv skævt. Så det skulle være på den måde? Jamen så skulle han da ikke snydes for lidt kamp.
Inden hun nåede at give igen, lå hans hånd dog på hendes brystkasse, og hun kunne tydeligt mærke den umenneskelige styrke, der lå bag den. Det var ikke lige noget, hun kunne hamle op med, så hun måtte blive kreativ. Hun svang sit ene ben op over hans hofte og fik det overraskende langt henover hans ryg uden at flytte på sig, hvorefter hun pressede nedad, så han enten blev tvunget tættere på hende, eller hendes underliv blev løftet opad mod ham.

"Bare fordi du er øverst, betyder det ikke du bestemmer," drillede hun med et fyrrigt blik tilbage på ham. 
Hans bevægelser  fik hende stadig til at trække vejret tungt, men efter rullefaldet ned fra sofaen, havde hun lige fået en chance for at tale mellem den intense nydelse og de mange støn. Hun havde håbet, hun ville få lov til at sidde lidt længere tid oven på ham, men uden den besværlige sofaform i sin ryg, lå han også langt mere tilfredsstillende i hende sådan her. 
"Pas på du ikke bliver for flabet," tilføjede hun - flabet. "Ellers kommer mine små lys ned og forstyrre din gode udsigt."

Ildfluerne over dem dansede lidt rundt som for at vise, at de var klar på at svæve ned og omringe Bertram, hvis han prøvede på noget. Noget andet end at bringe Zirra nydelse, altså.

Et drilskt smil brød frem på Zirras læber, som Bertram overgav sig til hende varme, og det blev kun bredere, da han direkte sagde, at hun bestemte i aften. Det var overraskende sjældent, at mænd var med på at hun bestemte, og det var ikke helt hvad hans kropssprog sagde heller, når han nu stadig var ovenpå, men hun kunne se på hans trækninger, at han ikke helt kunne holde til hendes behandling af hans krop. Det var utroligt tilfredsstillende at kunne tilfredsstille ham på den måde, samtidig med at have ham helt i sin magt med sine bevægelser. 

Men det stoppede brat, da han kaldte hendes evne nyttesløs. Det var som at få et slag i maven, miste pusten og kaste lidt op i munden samtidig. Det var sådanne ting, hendes fader havde sagt til hende gang på gang i hendes barndom. Det, og værre. Vedvarende. 
"Hvis evne var det lige, der reddede os fra bat tidligere? Det var da vist ikke din, hva?" Gav hun igen. "Hvad end I vampyrer kan, virker det ikke videre brugbart i pressede situationer."
Hun fortrød med det samme sine hårde ord. De var kommet ud alt for bidende, præcis som hun havde vænnet sig til at gøre ved de andre, der havde drillet hende som barn. Det lå som en kernerespons i hendes system, og hun nåede ikke engang at tænke to gange, før ordene var sluppet fri. 
Bertram vidste intet om hendes barndom, eller hendes magi-traumer. Vidste intet om hendes fars dårlige behandling af hende. Faktisk... Faktisk vidste han ikke rigtig noget om hende, udover hendes erhverv og lidt småinfo hist og her. Det var ikke i orden bare at bide sådan af ham, men det havde bare lige ramt den rigtige nerve. 
Zirra blinkede en smule væde væk, der var dukket op i hendes øjne, og lagde så armene om manden over sig. Hun ville bare gerne nyde det her, og glemme sine hverdagsproblemer.

Zirra undgik vampyrens øjenkontakt. Hun bed sig i læben, mens han svarede, og troede et kort øjeblik, at de ville ende i en dum diskussion bare fordi hun ikke havde kunnet holde sin lidt for hurtige mund lukket, men så slappede han af i sine træk og hans stemme var mere blid, end hun før havde hørt den. 
"Undskyld," sagde hun selv lavt, og tog imod hans omfavnelse. 
Den nøgne hud mod hendes fyldte hende med længsel, og hun ønskede ikke at noget skulle komme imellem dem. Ingen dumme ord eller uskyldige drillerier. Han kunne jo ikke have vidst, at hun var nærtagende lige netop med magien.
"Jeg er bare ikke så glad for min magi," prøvede hun at give som forklaring. Måske ville hun blive nødt til at forklare det mere i detaljer senere, men mens hun var nøgen og glad på det her trægulv, ville hun helst ikke snakke om sin far. 

Hun førte sine hænder op langs hans hals og lod dem hvile på hans kinder, mens hun gengældte hans kys så dybtfølt og inderligt, hun overhovedet kunne mønstre, og hun holdt dem der, da kysset var overstået. 
"Vi kan tale om det senere, lige nu vil jeg bare gerne have dig, Bertram, og glemme omverdenen lidt," sagde hun og mødte hans blik igen med et bedende og længselsfuldt udtryk. 
Han var ikke som nogen anden, hun havde mødt. Hun glemte fuldstændig omgivelserne i nærheden af ham, og selvom hun udmærket var klar over, det var en enormt farlig ting for sådan en som hende, var det så længe siden, hun havde givet slip på den måde, at hun slet ikke kunne få nok. De seneste år havde næsten intet kunne hive hende ud af den konstante strøm af arbejde, og Bertram fyldte hende med lyst til faktisk at få et liv ved siden af jobbet. At han var tvivlsom af karakter og tydeligt kunne skabe masser af problemer for hende, var underordnet lige nu, for den oprigtighed i hans øjne, når han gjorde noget for at passe på hende, fik hende til at føle sig mere ønsket, end hun havde gjort i lang tid.

Sidste gang Zirra havde været lidt for hurtig i munden under en lignende akt, var den ikke gået at få ham til at fortsætte. Der havde hendes partner krævet at få en forklaring, og hendes forklaring havde på ingen måde været tilfredsstillende, for han havde bare været et almindeligt middelbegavet menneske, der ikke skulle vide, hvad hendes rigtige erhverv indebar. Det havde af en eller anden grund stadig taget to uger yderligere at skræmme ham væk, og Zirra havde lige akkurat nået at få en forventning om, at hun måske kunne redde forholdet alligevel. Det var et par år siden og sidste gang hun havde forsøgt sig med én fast partner, der måske kunne have ægteskabspotentiale. 
Det havde nok også været for det bedste. Med så mange hun havde været sammen med siden ville et ægteskab sikkert ikke have virket for hende. Eller hun ville have endt med at spytte børn ud i den forkerte farve. 
Det var jo ikke fordi hun havde et behov for utroskab som sådan, det var ikke hvad der drev hende fra partner til partner. Det var mere den ulidelige trang til at være intim med nogen, der faktisk kendte hende, og med tavshedspligt over sit arbejde, kendte den næste fremmede på kroen hende lige så godt som manden derhjemme. Det var en deprimerende tanke, der havde hevet hende langt ned på det sidste. 

Så da Bertram gik med til at lade det ligge og fortabe sig sammen i nydelsen igen, gengældte hun hans smil og hev ham ned til sig igen i et varmt kys. Han hev hende op fra det mørke hul af løgne, for han havde spiddet hendes hemmelighed første dag, de overhovedet mødte hinanden. 
Han spiddede også din hals, lød en træls stemme i hendes hoved, som hun resolut pressede væk, mens hun kyssede ham mere inderligt. 
Det var jo fuldstændigt latterligt at falde for en vampyr, men her var hun alligevel, klar til at drukne i fælles nydelse.

Som hans tempo tog til igen, slappede hendes krop mere af, og snart var hun godt på vej til et klimaks. Hendes hænder gled op og ned ad hans ryg i nussende og kærlige bevægelser. Hun flettede sine ben med hans og lod sin tunge udforske hans hals, kæbe og mund. Hendes sind blev ét med de tunge støn og de gnidende bevægelser, og hun kom kort tid efter  akkompagneret af høje, lyse hvin og krampetrækninger i hele kroppen. Da bølgerne var passeret, måtte hendes knugende hænder kort slappe lidt af fra sin nusning af partneren, og hendes ben rystede om hans hofter. Smilende kyssede hun ham igen og fortsatte deres bevægelser som tegn på at hun slet ikke var færdig med ham endnu.

Bertrams krop blev koldere, som han sænkede tempoet igen, og Zirra blev mindet om hans forbandelse igen. Hun nåede at glemme det, mens de var så tætte og varme imod hinanden, og hun ikke kunne se hans tænder. Han var så virkelig mellem hendes ben, så blød i det viltre hår, og alligevel var han noget, der ikke burde være. En død krop med en evigt fastholdt sjæl og et behov for mord, der ikke var til at ignorere. 
Men det var Bertram, og det inde i skallen på folk havde altid betydet mere for Zirra end deres race - hvis man kunne kalde vampyrer det. Hans krop var jo sådan set stadig en halvelver. Det ville med garanti komme og bide hende i røven en dag, den forestilling om at det ikke var udseendet og racen, der var det vigtigste. Sådan rationelt set var det egentlig et ret stort problem at lege rundt med en vampyr. Hun blev lidt medskyldig i overfald, gjorde hun ikke?

Hans nappen i hendes øre bragte hende tilbage til det dunkle rum og hans koldere men stadig dejlige krop. Åh og de øjne... Hun smilede ved hans ord og prøvede at nappe ud efter hans øre, men selvom der var mere af det end hendes, missede hun gevaldigt. I stedet lod hun sine fingerspidser lave cirkler på hans ryg i blide kærtegn. 
"Det her var en forrygende, dårlig idé," sagde hun stakåndet. Hun havde ikke lige en magisk forbandet krop, der ikke behøvede iltindtag. "Du roder mig ud i et eller andet skidt på et tidspunkt."

Hendes ord var kærlige i deres tone, og hun puffede til hans hage indtil han vendte hovedet og hun kunne kysse ham igen. Imens lod hun sine ildfluer svæve lidt ned, så to af dem landede på gulvet og gav lys til, at hun faktisk kunne se hans ansigt, mens de tre andre forblev oppe, så han kunne se hendes. De to på gulvet puffede sig sammen ved bordet, som om de prøvede at imitere en lille pejs i rummet.