Når alt vi besinder, er vinterens minder

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 29.01.2021 16:54

Det var svært at tage det forargede udtryk så seriøst som man måske kunne håbe på, og Aldamar trak sig absolut ingen steder hen, ved det tilhørende skub der kom. Som om at han kunne skubbe ham væk nu, hah. Det ville kræve sin del for Fabian, at støde ham fuldkommen væk, og de gange det var lykkedes, var der heldigvis ikke gået lang tid førhen at han enten selv, eller Fabian selv havde fundet sin vej tilbage. Som det skulle være.
Men selvom han fandt det morsomt, sådan som Fabian stejlede, var han ikke uden barmhjertighed. Lidt havde han da, når det gjaldt den andens stolthed.

"Ingen måde, er et stærkt ord at bruge her..." begyndte han, men stoppede med et drillende smil sig selv idet at han grinte, og med selvsamme latter omkring sig sneg hånden fra nakken og ned til ansigtet, hvor at han prikkede ham på næsen. "Du har ret, det er mig der tager fejl... i minder på ingen måde om hinanden" gentog han, omend han undlod den sleske del. Fillipe var da ikke slesk....

... han var bare.. endnu engang stoppede Aldamar sine tankebaner i at forsvarer manden - det var slet ikke hans job, plads eller intention, da han i den grad havde sleske træk omkring sig. Han var indsmigrende som bare pokker, og selvom hans såkaldte 'charme' ikke havde haft nogen effekt på Fabian, var det som regel ikke sådan det udspillede sig. Som regel, faldt hans fedten og fine forklaringer i god jord hos de andre junkere, eller komtesser, som alle som en, nød godt af en lettjent kompliment og en høflig mand.
Det var i hvert fald hans erfaring...

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 29.01.2021 17:34

Fabians øjne blev lidt smallere da Aldamar begyndte at hentyde til at han kunne minde om Fillipe bare en lille smule, for det var nok ikke hvad man ønskede mest. Heldigvis hadede han ikke nok sig selv til at begynde at sammenligne at han blot var en erstatning for Fillipe. Der havde han trods alt nok tiltro til deres forhold og at det ikke var kommet ud af at Aldamar skulle have tomrummet af Fillipe erstattet. Selvom han nu ikke vidste hvorfor de to var stoppet med deres ting. Det var måske alligevel et spørgsmål han kunne være interesseret i. Det måtte vel have været Aldamar der stoppede det, ikke?

Han rynkede næsen da han blev rørt, inden Aldamar heldigvis slog væk fra at de mindede om hinanden, selvom han følte han kunne høre ironien. ”Mange tak,” sagde han og bed drillende ud efter fingeren. ”Jeg vil helst ikke skulle tro, at du bare forsøger at erstattet Fillipe,” sagde han drillende, og heldigvis kun dril. ”Men.... hvorfor stoppede I to?” De stoppede vel næppe med at ses, men de måtte have en dag taget et valg om ikke at være så tætte, og nu når spørgsmålet var begyndt at gnave, så kunne Fabian ikke lade vær med at spørge, usikker på om Aldamar faktisk ville være villig til at dele mere. Især nu når de endelig var i gang med at drille hinanden igen, og tingene var lidt nemmere.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 29.01.2021 18:42

Det var med endnu en lavmælt, lille kluklatter at han trak fingeren til sig, for at holde den ude af skudzonen omkring Fabian's mund. Han var hurtig, men ikke hurtig nok, og Aldamar lod den i stedet finde ind under kappens dække, så han kunne lægge hånden imod den andens brystkasse, hvor at varmen sørgede for at holde ham lun og godt tilpas. En lille del af ham, se den havde næsten håbet at han kunne mærke hjerteslagene inde under, omend en meget mere sober del af ham, vidste at det ikke var en mulighed. En mand kunne dog håbe.
Ved fortsættelsen af ord blev hans blik dog mere nærværende, jah efter kortvarigt at være flakket ned imod hans bryst, og fandt nu vej tilbage til Fabian. Åh.... hvorfor de stoppede?

Hånden imod hans bryst krøllede sig sammen til en knyttet næve, og med øjne der ganske overvejende og samtidigt også fjernt betragtede Fabian, tænkte han tilbage til hvad der egentlig havde drevet dem fra hinanden til at starte med. Det var ikke en hemmelighed han vogtede nidkært, når det var ham der spurgte.
"Det... det blev bare for meget til sidst" mumlede han, og løsnede hånden igen, så fingrene i stedet tegnede fraværende cirkler over stoffets lag. "Og det føltes meget.. planlagt af ham" fortsatte han med, og følte en rynke danne sig imellem øjnene. "Som om at det havde været planlagt i lang tid, at få mig... at få os to, derhen hvor at vi var" og han havde faktisk troet at han kunne bibeholde en fornøjet tone da han talte om det, men kunne næsten fysisk mærke sig selv blive mere og mere... utilpas. Ikke af Fabian, men af emnet. Der var dog stadigvæk mere at sige, på trods af utilpasheden, hvis det var et emne han havde lyst til at tale igennem.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 29.01.2021 20:29

I sidste ende havde målet jo hellere ikke været faktisk at bide i fingrne. Han ville næppe have at Aldamar kom til skade, bare fordi de legede lidt med hinanden. Heldigvis fandt hånden også en bedre plads på hans bryst. Hans hjerte slog overraskende roligt og stille bag brystkassen, lidt for tilpas og magelig som de lå her på tæppet omgivet af sne og et bål ved deres ene side.

Han kunne alligevel mærke lidt af en lettelse, som Aldamar faktisk ville uddybe sig, men lettelsen forsvandt dog hurtigt, som ordene ikke var... rare. Det var en af de ting man ville ønske ikke skete for en man holdt af, og nogle gange så var uvidenheden om det måske i sidste ende bedre. Øjnene blev bløde, og Fabians hånd fandt endnu engang fyrstesønnens ansigt, denne gang for at lægge sig mod hans kind, og stryge hans kind med tommelfingeren.
Det var heller ikke ofte at Fabian havde svært ved at finde ordene, selvom det selvfølgelig var sket et par gange omkring Aldamar, men det her havde nu alligevel ramt ham lidt hårdere. ”Som var det bare en... leg?” spurgte han tøvende, ikke sikker på at putte for mange ord i Aldamars mund, især fordi deres billeder af ham tydeligvis var anderledes.
Han håbede inderligt at Aldamar aldrig var blevet presset til mere end han selv ønskede, og bare tanken om at stå i den situation fik hans mave til at vride sig ubehageligt. Ingen fortjente det, og slet ikke Aldamar.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 29.01.2021 21:26

Lidt som en kontaktsøgende kat, var det at Aldamar's hånd trykkede sig imod hånden. Og selvom det var ganske ubevidst - noget han ville være forfærdelig pinlig over, skulle det nogensinde uddybes - så var det en rar fornemmelse det bragte med sig, og han sukkede derpå let. En leg? Fyrstesønnen rystede en anelse på hovedet (så godt som man nu kunne nå man lå sådan her), og i sekunderne der passerede, var det at de rigtige ord blev fundet. Til at starte med, havde det måske været en leg. Men...
"Nej, mere som... et trick. Eller en fælde - jeg ved det ikke, Fabian" det var ikke let at sætte de rigtige ord på, da sandheden var, at han var blevet løbet gevaldigt om hjørnerne med.
Og det havde i den grad også været naivt, sådan at forvente kærlighed givet så ubetinget.

Så hvorfor forsvarede han ham stadigvæk? Nogle forbindelser, var bare ikke så nemme at bryde som man måske kunne ønske at de var....
Aldamar's øjne gled for en kort stund i, førhen at han tog en dybere vejrtrækning, og skubbede de insisterende alarmklokker der bød ham at holde tæt, og ikke mindst, holde hemmeligt, væk. "Du skubber grænser, så du ved måske hvordan det er..." kom det fra ham, og han slog blikket op igen. Øjnene fandt hans, og hånden omkring hans bryst, gled op imod kravebenets mere blottede hud og fik føling med det. "Fordi det gjorde Fillipe også, men hans grænser... blev taget i et specielt tempo, og jeg følte virkelig at jeg gerne ville, indtil... bagefter" Aldamar's øjne blev en anelse smallere, og han sank noget spyt der næsten sad fast, idet at blikket blev mere fjernt igen. Der var en ganske god grund til at han ikke foretrak andre over ham, bare uden videre.
"Og måske er slesk det rigtige ord at bruge, fordi det.. var han vel også" sagt med en snert af latter, selvom det kunne anes, at det nok mere var af selvforsvarende grunde, en reelt morsomme grunde.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 29.01.2021 21:38

Selvfølgelig ville det ikke være nemt at finde ord til at beskrive hvordan sådan noget havde forløbet, og selvom Fabian godt kunne vide og have en idé om hvad der var forgået, så kunne han nok aldrig selv sætte ord på det. Måske Aldamar ikke engang rigtig var sikker på hvad der var forgået, eller også havde han ikke turde dvæle ved det, og det smertede Fabian at han fik det frem i ham, men måske var det godt. Måske det var noget der skulle snakkes bare en smule om.

Det gjorde ham dog ikke klar på de næste ord der kom ud, so m han lå og kiggede ind i de blå øjne han kendte så godt. Det var som om at hele hans hjerte gik i stykker, samtidig med at en vrede vældede op i ham. At skubbe grænser var en ting, men at manipulere en anden til det på den måde.
Fabian reagerede mere instinktivt end han tænkte over det, og hans hånd gled om på ryggen af Aldamar, bare for at presse ham ind til sig. ”Det er ikke i orden at han gjorde det,” hviskede han, for i det her øjeblik ville han ønske at han havde taget fejl af Fillipe, at der var en grund til at de havde været sammen, men det der var ikke i orden.
Fabian nærmest begravede sit hoved ind i de mørke lokker som han holdt ham tæt. ”At skubbe grænser er en ting,” hviskede han, for kendte han det ikke. ”Men at manipulere en person til at gøre noget de... ikke er klar til.” Hans stemme knak mod enden, og var det ikke for det solide tag han havde i Aldamar og stemmen, så havde man nok ikke lagt mærke til at det her også gik Fabian så meget på som det gjorde. Han vidste det var lang tid siden og at han intet kunne gøre, men... det var i mod alt hvad han stod for.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 29.01.2021 22:00

Man kunne godt sige at Aldamar følte et stik af overraskelse, over at Fabian reagerede så kraftigt som han gjorde. Det kom dog af at det var lang tid siden, i hans perspektiv, og det var et tidspunkt, eller måske rettere en periode som var blevet lagt et godt stykke bagved ham selv. Det var ikke noget han dvælede ved, og forstod han alvoren af hvad han sagde, ville Arysprinsen nok også have lidt andre ting at tilføje til emnet, eller hans forbindelse til Fillipe. Men det gjorde han ikke.
Det havde jo bare været... sådan som det var, og med hovedet der begravede sig i hans skulder, og hånden på lænden som ganske sikkert, men også trygt skubbede ham nærmere Fabian selv... var ikke forventet.

Med det listede hånden sig forbi skøgens brystkasse og ind under hans arm, for blidt men bestemt at lægge sig imod hans ryg... ... Aldamar skubbede ham ligeså blidt om på ryggen, og fulgte med, dog uden at fjerne sit eget hoved fra hans skulder og ører idet at han hviskende fik formuleret et svar. "Det går nok" sagde han, og lagde sig forsigtigt, stadigvæk halvt hvilende imod jorden så hele vægten ikke var på ham, bedre til rette.
Selv ironi og sarkasme havde altid været nogle af de bedste måder Aldamar kunne fordøje hvad end der skete, og selvsamme sorte humor, beskyttede ham imod de stik i hjertet, som vidnede om at Fabian havde ret i det som han sagde. "Jeg sendte ham jo væk" mumlede han imod den andens øregang, og lod læberne følge kæben og imod Fabian's egne. En pause imellem hvert ord, for at plante de kys. "Jeg... fandt jo... bedre" fulgte han op med, og nåede endelig Fabian's egne, bløde læber som fik et mere længselsfuldt men dog næsten også taknemmeligt kys.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 29.01.2021 22:16

Det var en lille bevægelse, men Fabian lod sig trille om på ryggen, som han kunne mærke intentionen fra Aldamar, selvom han ikke gav slip på den anden mand, nej om ikke andet så holdt han bare endnu mere fast i ham, ikke villig til at give slip på ham, som hans tanker hvirvlede om hvad han var blevet fortalt, og hvor roligt Aldamar tog det. Måske det hjalp at det var så lang tid siden, men det var ikke nok til at få hans bankende hjerte til at falde til ro, og vreden der ulmede over Fillipe. Det eneste der hjalp en smule var at Aldamar var ved ham lige nu.

Det burde jo heller ikke være at Aldamar skulle undskylde eller prøve at gøre op for hvad der var sket, fordi Fabian reagerede på det, og derfor havde han nok også lidt sværere ved at tage de blide kærtegn for hvad de var, også selvom han glædeligt kyssede tilbage, dog kun for en kort stund. Han ville bare gerne give sig over til de rare følelser igen, men det var svært for nu.
Hans lod endelig sine øjne finde Aldamars igen, og han var sikker på at hans egne reflekterede både sorg og vrede på Aldamars vegne. ”Men det handler ikke om det, selvom jeg er glad for at du kom ud af det,” hviskede han. Tænk at Fillipe stadig var omkring ham. ”Det...” Vent, hvad ville han overhoved sige? Fabian vidste ikke hvad han kunne sige især som det tydeligt at Aldamar faktisk ikke ønskede at gå i dybden med det her. Han blev nødt til at lukke øjnene. ”Hvis du ikke vil snakke mere om det, så....okay,” hviskede han endelig. ”Men det piner mig at vide at et røvhul som ham, får lov til bare at vandre rundt som om... intet er sket.” Han bed lidt sammen i frustration, en frustration der tydeligvis ikke var rettet mod Aldamar. Dog hvis Fillipe havde været i nærheden, så havde Fabian nok ikke holdt sig ligeså meget tilbage. Han var ikke voldelig af natur men nogle gange skete det alligevel.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 29.01.2021 22:56

Det var alt for kort, og Aldamar måtte med en smule overraskede, og let, halvåbne øjne høre hvad det var der pressede på, som i sådan en grad kunne få Fabian til at fokusere på noget, som var så... langt tilbage. Det var ikke lig ham. Derfor burde det også være mere tydeligt for Aldamar hvor meget det her egentlig gik ham på, men... det nemmeste var nu blot at lade det være.
Ikke fordi at han ikke kunne overskue det, men hvilken aktion var den rigtige at tage? Hvad var det som han skulle gøre ved det...?

Det var sjældent at nogle følte noget, på hans vegne. Og derfor måtte han også se sig selv næsten... undrende, da han så det hos Fabian. Hvem følte ærgrelse over en fyrstesøn, helt ærligt? Så mange ting var givet på forhånd, at det forekom absurd at man kunne have ondt af nogle indenfor den adelige familie. Alligevel var det et udtryk Aldamar havde set før hos Fabian - ikke ofte, men bestemt en anden gang før, og det...
... den underlige beskyttertrang han kunne ane i alt det blågrønne, fik kortvarigt Aldamar til at blinke, fuldkommen åndeløs. Hvad var den her fornemmelse?

Arysprinsen's smil var af blandet karakter, da han med et lille suk lod panden hvile imod Fabian's og med endnu et suk tog hans ord ind. "Jeg vil gerne snakke om det... men, jeg ved ikke hvad... der er at gøre ved det, nu" fulgte han så op med, hvilket var en halv løgn, såvel som en halv sanhed. Han ville ikke snakke om det som udgangspunkt, men... Fabian ville gerne. Hvad end det var, det som han borede i, så var det vigtigt. Og han kunne godt snakke om det alene på det grundlag. "Jeg kan ikke bebrejde ham, jeg..." og Aldamar tav momentært.
Han havde jo selv sagt jah til det meste af det.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 29.01.2021 23:12

Det var ikke mange der fik sneget sig derind hvor Fabians beskyttergen rent faktisk blev aktiveret. Der var altid den overfladiske del af det, men at være derinde, hvor Aldamar var, hvor Fabian ønskede at holde ham tæt og sørge for intet ondt skete for ham, han kunne tælle på en hånd mængden af folk der havde gjort det i hans år i Dianthos. Og så endda på under et år. Der måtte Aldamar måske alligevel være den første.
Det var dog ikke det Fabian bed mærke i, som han holdt fyrstesønnen tæt på sig, men mere hvordan hans hjerteslag ikke ville falde til ro, selvom han prøvede at ignorere alle de forfærdelige ting der kom med oplysningen. Han ønskede så inderligt at kunne gøre noget, men han vidste også godt at det svært når det var sket for så lang tid siden. Han kendte ikke engang Aldamar dengang.

Fabian havde været sikker på at Aldamar ville droppe emnet, men som Aldamar sagde at han gerne ville snakke om det, så blev Fabians øjne lidt større, lidt forundret over at han var villig, om ikke andet for ham. Han havde dog en pointe i at der ikke var så meget at gøre ved det nu. ”Jeg... ved det,” sagde han stille, for han havde ikke svaret, og måske var det også derfor det var nemmere at stoppe samtalen her, selvom han så selv måtte gå med det, i stedet for at finde en forløsning af knuden i maven. ”Men... du ved stadig han har gjort noget galt, så hvorfor...” Hvorfor var de stadig så tætte. Hvorfor lod Aldamar Fillipe træde på ham, når han tydeligvis havde nogle dybere og værre følelser end bare et knust hjerte. Fabian kunne ikke se hvordan Aldamar kunne undskylde den del. De havde dog selvfølgelig alle været unge og dumme engang.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 30.01.2021 02:18

Det var en underlig affære, hvis man skulle sige det mildt. Aldamar's indre sukkede sagte, og hans ydre ligså, da han med en irriterende klump i maven måtte anerkende spørgsmålet som hvad det var. Hvorfor, jahd et var virkelig det rigtige at spørge om. Der var en voksende del af ham, som ønskede at han kunne kysse, kæle eller på anden vis nusse det spørgsmål væk - hvorfor indeholdt så uendeligt meget mere, end det han umiddelbart var klar til at uddybe.
Og alligevel, fandt Arysprinsen sig selv med en voksende trang til at gøre noget ved det. Det noget, kom nok uden tvivl af Fabian's eget selskab, hvor at at virkede nogenlunde til at forklarer. Eller i hvert fald burde være det.

Aldamar's ansigt trak sig en anelse tilbage, så de mørke øjne kunne betragte skøgen og hvad han rigtigt sagde. "... det er bare svært at sætte sig helt væk fra" kom han derfor med, hvilket nok var det mest ærlige svar han kunne præstere på lige sådan et spørgsmål. Han vidste godt at det var okay, og alligevel.. jah alligevel, betød det ikke så meget, da han endelig havde set ham igen.
"Jeg ved ikke -" noget han efterhånden havde sagt et par gange, følte han "- men det... han er bare... hvordan skal jeg afvise ham? Han er jo ikke den samme som før... nu..."
Fordi hvis dét spørgsmål, og hvis svaret ikke umiddelbart var så simpelt som et 'nej' - nej var udelukket... hvordan så? Om ikke andet, så føltes det ufatteligt uoverskueligt. Og som meget arbejde. At sende Fillipe væk, ville være det samme som at stikke en gammel ven i ryggen. Lige meget hvor såret man blev, holdt man som regel fast i dem, gjorde man ikke?

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 30.01.2021 11:17

Fabian havde aldrig skulle have en grund for at afvise folk. Et nej var et nej i hans bog, og det var til trods for at han var ufattelig opsøgende omkring folk, når han søgte kunder, men der virkede de trods alt altid interesseret, og måske var problemet også.... at Aldamar stadig, til dels, virkede interesseret i Fillipe, hvilket måske gjorde at han følte at han kunne tillade sig. Måske Fillipe heller ikke havde opdaget at han havde gjort noget galt, og havde bare ikke været så sensitiv omkring Aldamar. Hvor ung mon Aldamar også havde været? Noget sagde i hvert fald Fabian at det var Aldamars første rigtig oplevelse med en anden mand, og det pinte ham lidt, at han skulle have de følelser med det. Så kunne han også bedre forstå hvorfor Aldamar havde så svært ved at give kontrollen fra sig endnu engang.

”Hvis et nej ikke er godt nok...” sagde Fabian stille, selvom han følte at han falmede i blinde efter svaret på hvad der kunne gøres, og hvor meget Fillipe måske endda ville acceptere at lytte til. Nogle gange tog folk jo ikke ligefrem ordene for hvad de var. ”Måske han bare skal få til at vide hvordan tingene ligger? Jeg kender ikke den mand...” For på det punkt virkede de i hvert fald fundamentalt forskellige, og ikke som det andet med at være grænsesøgende. Han ville ønske at han havde mere brugbare ord han kunne give Aldamar, som de lå her, og det var Fabian der pressede på.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 30.01.2021 11:51

Hænderne listede sig ned imod jorden, idet at Aldamar ganske forsigtigt placerede dem på tæppet, så han stille og roligt kunne hæve sig selv fra den anden. Knæene bukkede ordentligt op under ham, så han kunne støtte sig til dem,og luftrummet mellem deres kroppe føltes pludselig meget køligt. Indvendigt gyste han lidt, men prøvede så vidt som muligt ikke at lade sig mærke med det udadtil. Også selvom det måske kom ligeså meget fra Fabian's vedvarende spørgsmål, og Aldamar smilede halvt om halvt opmuntrende. "Måske er det bare det... jeg - jeg skal nok snakke med ham" endte han med at sige.

Hvornår de ville snakke? Se det måtte han lige finde ud af.... hvis det endte med at han ventede på det rigtige tidspunkt, ville han komme til at vente længe - der var næppe noget rigtigt tidspunkt som hang sammen med hvornår det var let.

Aldamar satte sig en anelse tilbage på sine lægge, hvilket rykkede hænderne ned mod hans bryst fremfor på jorden; Aldamar trak kappen en anelse tættere omkring det åbne stykke, så den kolde luft heller ikke nødvendigvis nåede ned til Fabian. "Men hey... de største forskelle imellem jer, de overgår alle de små sammenligner jeg kunne finde på at lave..." fulgte han en anelse lavmælt op med, et drillende antræk af et smil omkring læberne, og måske et... lille forsøg på at skifte emne. "Og ved du hvad de er?" hans overkrop bukkede sig en anelse længere ned over ham, omend han stadigvæk blev siddendefremfor at ligge, ligesom før.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 30.01.2021 11:59

Det begyndte at føles lidt som om at Fabian pressede sin egen agenda ned i Aldamars hals, hvilket faktisk... gjorde ham lidt utilpas, men det var samtidig også lidt ham selv der havde fået sat sig selv i den situation de nu var i, og måske det var for alles bedste at de gik en snak i hvert fald, selvom Fabian ikke kunne forstille sig hvordan det ville gå. Han havde lidt sine tvivl på at Aldamar kunne holde sit fodfæstne så meget, men... han ville heller ikke være efter ham hvis han ikke gjorde det. Bare fordi Fabian havde det dårligt over det, betød det jo ikke at det var noget... Aldamar ville bære i så lang tid.

Han forstod dog ikke helt hvorfor Aldamar næsten havde sat sig op, og han begyndte selv at læne sig lidt op, med albuerne som støtterne under ham. Kulden havde været lidt ubehagelig, men den havde Aldamar hurtig gjort kål på. ”Jeg føler at du skal til at fortælle mig det,” sagde han blidt, selvom varmen ligeså stille var ved at komme tilbage i øjnene. Han værdsætte nu alligevel at Aldamar prøvede at gøre det lidt mere rart for dem begge, nu når Fillipe alligevel havde formået at ødelægge en stor del af deres ekskursion herude. Fabian havde ikke lyst til at dagen skulle gå på hæld endnu. Han havde virkelig aldrig haft så stort behov for en andens selskab, som han nogle gange følte når han så Aldamar. Det var på ingen måde ligeså kvælende som alle andre var.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 30.01.2021 12:29

Det lille smil voksede til et bredere, måske en tand mere hemmelighedsfuldt men i den grad bredere smil, og Aldamar's fingre og hænder lagde sig om hans nakke, tommelfingrene nussende over kinderne, idet at han sænkede sit eget ned til hans. Næsten stødte imod den andens, og Aldamar's øjne lukkedes en anelse i, da han med et lille opgivende suk næsten kunne hører hvor romantisk det ville komme ud, lige meget hvordan han vendte og drejede det. Forbandet også, men slet ikke forbandet nok til at lade være med at sige det; det hemmelighedsfulde smil blev i dét øjeblik til et tilfreds et.
"Da jeg prøvede at stikke af fra dig, kom du tilbage. Og du blev" mumlede han, med øjne der dovent gled op til et halvvågent, undersøgende udtryk, og han nikkede umærkeligt indvendigt. Han havde sendt Fillipe væk, og manden var gået uden de store indvendinger. Han havde sendt Fabian væk, eller måske omvendt, sendt sig selv væk... og han var kommet tilbage. En kæmpe forskel i karakter, som lænede sig op af en vigtig form for tillid som han havde behov for.

Aldamar tippede hovedet en anelse på skrå, men holdt dog læberne nogle centimeter fra hans. Lige nok til at mærke den varme ånde, og føle den summende glæde det bragte med sig. "Og når du ikke har travlt med at være uenig med mig... så er du måske lidt sød" mumlede han mere drilskt.
Øjnene var med det gledet en anelse i, og han ville - om ikke Fabian lukkede afstande og gav ham det kys han selv mente skulle komme, selv gøre det, ikke videre interesseret i at lade ham slippe for det. Nix.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 30.01.2021 13:02

Uanset hvor meget følelserne kunne komme op og ringe omkring Aldamar, så var han også så ufattelig god til at få Fabian ned på jorden igen, som i det her øjeblik, hvor han næsten kunne tro at der kun var de to af dem, som han mærkede de blide hænder nusse ham, og han kunne se de blå øjne der var hemmelighedsfulde.
Ikke at hemmeligheden forblev hos Aldamar, og da han sagde det højt, kunne Fabian svor at hans hjerne skippede et slag, og han blev nødt til lige at tage ind indånding. For det var rigtig nok. Fabian havde været rasende dengang, og der var stadig rester af følelsen af at Aldamar ville stikke af igen, men han forstod det også bedre disse dage. Han havde heller ikke været den bedste i nogen af situationerne, selvom hans velholdenhed nu alligevel var grunden til at de lå her nu. Aldamar ville helst have glemt. ”Mmmh... men lad vær at gøre det en anden gang, jeg kan ikke løbe efter dig hver gang,” hviskede han, selvom han følte sig draget af Aldamar mere end han var villig til at sige. Han var ikke sikker på at han kunne holde sig væk permanent.

Hjertet i hans brystkasse slog hårdt, men det var som om at han ikke lagde mærke til det, som Aldamars ansigt kom nærmere og han kunne mærke ånden mikse sig med hans egen. ”Kun lidt sød?” kom det drillende fra ham, som han alligevel ikke kunne stoppe sig selv. Det var vidst det med at han var uenig med ham hele tiden.
Han havde dog heller ikke tænkt sig at lade Aldamar vente mere end højst nødvendig og pressede sine læber mod Aldamar i et kys, og denne gang havde han ikke i sinde at give slip på det.
Det var lidt besværgeligt, men han fik støttet sig primært på den ene albue så den anden kunne komme op og nusse Aldamar over kinden og glide op i det bløde hår.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 30.01.2021 13:59

Nej, aldrig igen. Det var en fuldkommen absurd virkelighed, hvis Aldamar skulle ende med at tage den form for flugt en gang til, det forekom fuldstændig unødvendigt, og... han havde virkelig ikke lyst. Med læberne presset imod hans, lod Aldamar bekymringer om Fillipe og hvad end der skulle optage hans tanker, væk, og smeltede i stedet ind imod følelsen af at de to, de var stadigvæk sammen. Og det ville de blive ved med at være, selv når han flyttede til Zircon, det var han sikker på.
Det håbede han i hvert fald på.

Hænderne gled ned over kravebenet, under armhulen og om bagved ryggen, hvor at Aldamar med et blidt skub søgte at tage ham med op og sidde, uden at bryde kysset eller på anden måde trække sig. De skulle afsted, han var smerteligt bevidst om at de skulle afsted, og at det ville betyde enden på i hvert fald den her dag. Han regnede dog ikke med at der ville gå længe førhen at Fabian dukkede op igen, og når han gjorde... let gyste Aldamar, ved tanke på hvad han halvt om halvt havde lovet ham at de ville prøve, og han regnede med... nej, han forventede også selv, at det ville være inden at han rejste.
Den forbandede flytning. Det forbandede ansvar.
Aldamar's hænder greb en anelse fastere om ham, og det var først da manglen på luft og den uundgåelige, naturlige pause som nærmede sig med hastige skridt, endelig kom.. at han modvilligt lod læberne skilles fra hans, og med et suk lagde hovedet mod hans skulder, jah næsten opgivende. "... vi skal afsted..." mumlede han ind imod uldkappen. Næsten tvrært, sammen med sit 'næsten opgivende'.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 30.01.2021 15:11

I de her øjeblikke forkom det i hvert fald umuligt at de ville trække hvert til sit, enten som den eller anden løb væk fra hvad de havde, også selvom Fabian nok måtte erkende at det nok ikke var det sidste problem de ville støde ind i sammen. Det var svært at elske, men med den rette, det værd? Lige nu føltes det i hvert fald som værende det hele værd.

Han lod Aldamar hjælpe ham bedre op at sidde, så han kunne snige en arm omkring Aldamar og presse ham tættere, som han flugte alle de fysiske indtryk af fyrstesønnen til sig. Fabian var ligeså lidt villig til at give slip, og selv da Aldamar prøvede at slippe kysset så fulgte han bare lidt mere med, inden at han gav slip med et lille gisp, og lænede sit eget hoved mod Aldamars på hans skulder.
Et lidt dybere suk kom fra ham, som Aldamar nævnte at de måtte komme afsted, og hans arme strammede sig kort om den anden mand inden han nikkede, selvom han ikke gav antræk til faktisk at rejse sig, så de kunne komme videre. ”Det må vi hellere... du havde vidst også aftaler i dag,” mumlede han, mindst ligeså uvillig til at gå. Ligeså snart de satte sig op på hestene, så ville de tilbage til virkeligheden, en virkelighed som ikke altid var lige rar at kigge i øjnene.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 30.01.2021 16:03

Han gjorde det jo heller ikke nemt for ham, sådan som han fulgte med ind i kysset, sådan som han ganske diskret sørgede for at ikke at rykke sig, men derimod blive siddende med Aldamar ovenpå sig. Det krævede en abnormal stor viljestyrke, at tage sig sammen til at rejse sig; Aldamar havde virkelig mest af alt lyst til, givet hvordan hele dagen havde udfoldet sig, at trække ham med sig op og derefter med sig hjem igen.
Få ham indlogeret på et af værelserne, sige at han regnede med at være tilbage omkring eftermiddagen, og at han der ville kunne være sammen med ham igen, og at han sagtens kunne blive på palæet hvis han ville. Han... han havde lyst til at tage ham med til de aftener han var inviteret ud, og introducerer ham til en større gruppe af dem han færdedes omkring.
Han havde lyst til at skubbe reglerne væk, de blev sværere og sværere at undskylde for... desto tættere datoen med brylluppet kom. "Mmmh, skide aftaler..." gentog han, et ekko af de tanker der fik ham til at vrisse af skemaet der var lagt ud. "Hvad har du af planer for idag?" Aldamar havde vippet hovedet op, men kun for at lægge hagen imod skulderen så han kunne stirrer på de ruiner der lå i baggrunden, bagved Fabian.

Hænderne havde dog mere frihed, men de faldt også til en nogenlunde ro ved blot vagt at nusse mandens ryg, med enkelte afstikkere op imod det kornblonde hår, og dets kortklippede sider.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 30.01.2021 16:13

Brylluppet havde gjort et ufattelig stor udslag i hvordan de var sammen tydeligvis. Havde Fabian ikke været klar over at det var så tæt på, så havde han nok nemmere kunne give slip på Aldamar, men det sammen med Fillipe? Det gjorde det svært at rationalisere følelserne om at blive sammen med Aldamar. Normalvis følte han sig kvalt i en andens samvær, men det var nu ikke opstået med Aldamar. Mest fordi de ikke var mange dage alene sammen, det var i hvert fald det Fabian fortalte sig selv, når han nu endnu engang opsøgte mere selskab med Aldamar.

”Ja, skide aftaler,” var Fabian heller ikke sen til at bekræfte. Kort forsøgte han også at kigge på manden ved hans side, men det stoppede hurtigt som han kunne ane at Aldamar var mere fokuseret på hvad end der lå bag ham. Ruinerne vel? ”Hmmmm... der var noget med at jeg ikke skulle arbejde i dag,” sagde han morende, og tydeligvis mere påpegning om at Aldamar havde været efter ham tidligere med at han ikke måtte arbejde. ”Men hvis jeg ikke må arbejde, og jeg ikke gider tilbage til min kolde lejlighed... måske jeg tager et smut forbi Sif og bordellet?” Hvilket lød langt mindre uskyldigt end hvad det egentlig var. I sidste ende ville han jo nok også komme til at arbejde, hvis Aldamar overlod ham til ham selv, til Kile med skaderne han havde pådraget sig, som han alligevel ikke kunne mærke i det her øjeblik.

1 3 4 5 6 7 8

0 0 2

Trådnomineringer:

Nomineret af: Helli
Nomineringsårsag:
“Det var lidt en tråd, hvor jeg blev nødt til at skrive mig selv lidt ud af en skriveblokade tidligt, men ligeså snart det var overstået, så var det bare.... amazing. Det ekstra drama Fillipe tilføjede, ikke mindst for Fabians egen usikkerhed, men også som han endelig fik noget baggrund på Aldamar, betød at det pludselig var meget klart hvor vigtig Aldamar egentlig er for Fabian. Lux er en drøm at skrive med <3”

Nomineret af: Lux
Nomineringsårsag:
“Det her var en virkelig fin tråd. Den startede kvalmende sød, den sluttede skam også kvalmende sød, men imellem alt sukkeret var der noget fantastisk drama, and I loved it. Og så skriver Helli jo bare *chefs kiss* som hun plejer. ”

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Tatti
Lige nu: 1 | I dag: 6

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Når alt vi besinder, er vinterens minder

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Trådnomineringer:

Gæst