Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm


Så snart hun sagde hans navn, kunne han godt høre på tonen i hendes stemme, at hun kunne se hvordan han havde det lige nu. Det fik ham til at føle sig blottet for alt. Som om han havde et problem, han ikke kunne kontrollere!? Bertram rømmede sig, og kiggede overvejende på hende, som hun... delvist og egentlig ret modvilligt, tilbød at hjælpe ham. “Du skal IKKE-” Han afbrød sig selv, inden han nåede at hæve stemmen alt for meget “...Det går ikke. Jeg lovede dig, at jeg ikke ville bide dig”. Det var tidspunkter som disse, der gjorde ham meget bevidst om, at hans vampyrliv var en forbandelse, ligeså meget, som det havde sine goder. Hvad nytte havde evigt liv og ren råstyrke, hvis man drak blod fra dem, der ville ham det godt?

Da hun pludselig skubbede sig ud af væggen, maste Bertram sig selv kejtet og tæt op ad murstensvæggen bag ham, endnu engang som et skræmt dyr, der ikke havde nogen vej væk. Hun stod stille? Igen kunne han geare lidt ned, for hun sneg sig ikke ind på ham, uden at han var forberedt på det. Hans blik scannede hende hurtigt for at fange hendes reelle intentioner... I modsætning til ham selv, var hun noget sværere at tyde. Ville hun virkelig lade ham bide hende? Hun burde vide, at så snart hun tilbød det, så ville han ikke kunne undgå at sige ja tak. Hendes blod var trods alt af den helt rigtige type, hvor mærkeligt det end lød... “Kom”. Han rettede sig forsigtigt og kontrolleret fra væggen. Umiddelbart havde han skiftet mening med det samme. Han virkede allerede en smule mere som sig selv igen, så snart han havde affundet sig med det ansvar han fik, ved at takke ja. Hvis altså ikke hun havde nået at komme til fornuft inden.

Hans hånd rakte ud efter hende i en modtagende gestus.  


Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 27.04.2019 10:16
Bertram virkede splittet. Hele hans krop emmede af sulten, men Zirra kunne godt se, han ikke havde lyst. Hun blev pludselig meget bevidst om, at han var vampyr, og at det aldrig havde været en beslutning, han selv havde været herre over. Hendes hånd mødte hans, og hun kom roligt og forsigtigt tættere på ham. Hun nægtede at se ham som et monster. Hvis hun støttede ham i hans brave forsøg på at holde sig selv i kort snor og ikke gøre hende ondt, ville han have bedre mulighed for at stoppe sig selv i tide, og ikke  slå... Ikke tænk på det!

"Jeg stoler på dig, Bertram," hviskede hun, da hun kom helt tæt på ham. Hun lagde en hånd på hans brystkasse, og flyttede de tynde halstørklæde fra sin hals - bidemærkerne fra deres første møde var næsten væk nu. "Jeg ved ikke, hvor meget jeg har at give, så pas på mig, ikke?"

Hendes mørkeblå øjne mødte hans, og et lille smil kom frem på hendes ansigt. I det øjeblik virkede deres omgivelser endnu mere tomme. Det var bare de to i den smalle, mørke gyde.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm


Hun stolede på ham. Bertram kunne ikke tro det, selvom han kunne mærke hendes hånd, som rakte ud efter ham. Han var meget forsigtig omkring hende, som han trak hende ind til sin favn. “Jeg skal nok være forsigtig” Lovede han, men ikke mens han så hende i øjnene. Hans blik fokuserede kun på hendes hals, som blev blottet første gang. Han smilte derfor heller ikke igen, men som han havde det med det, ville han sikkert heller ikke finde det oplagt at smile. Det var alt for alvorligt og skamfuldt, det han gjorde ved hende. Tilbage til da han bed Zirra første gang, havde han ikke meget blod at køre på. Men siden den aften, havde han sørget for at jage lidt mere aggressivt, selvom det var mod hans principper, så han ikke skulle bringe Zirra i fare igen, når og hvis han skulle møde hende igen... 

Bertram strøg hendes hals og mærkede hvordan hun var en smule ru, omkring hullerne, som han havde skabt på hende... Healeren havde vist gjort et godt arbejde for at få de til at gro sammen igen. Han havde det ikke super godt med, at have ødelagt hendes hals, og nu skulle ødelægge den igen. Han gjorde hende en lille tjeneste ved, at placere tænderne samme sted igen, for ikke at give hende en drabelig hals at se på. Forsigtigt tyggede han igennem hendes halsmuskel, og ramte som altid præcist ind til åren. Han holdt om hende, i et tæt kram, og trods smerten han forvoldt hende i halsen, var han så kærlig, som han overhoved kunne blive. Han aede hendes ryg blidt, og sugede ikke spor voldsomt. Hun skulle jo gerne have en så behagelig oplevelse, som overhoved muligt... Han vidste fra sine sædvanlige piger fra bordellerne, at nogen endda havde lært at nyde det. Eller måske var det en del af deres service? 

Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 27.04.2019 16:31
Bertrams favn var tryg, men Zirras hjerte fik alligevel lidt fart på nu. Hun lagde begge hænder mod hans brystkasse, men ikke for at skubbe ham væk. Mens han lænede sig ind over hende, knugede hun lidt af hans trøje i sine hænder. Hun stolede på, at han ville passe på hende, men det ville jo stadig komme til at gøre ondt.
Det gav et gib i hendes krop, da hans tænder gik igennem hun, men hun forholdt sig langt roligere end sidst, og hun fik holdt det til kun en lille overrasket lyd. Derfra blev hun lidt slappere i hand greb, og hun kunne mærke tågen brede sig over hende sind og gøre hendes krop medgørlig for ham. Hænderne slap deres tag i hans bluse, men hun formåede dog at holde sine ben nogenlunde stabile under sig. 

Stille og roligt sænkede hendes hjerterytme sig, og hendes åndedræt blev tungt og stabilt igen. Denne gang var tilstanden næsten rar, som en god godnatsang, der fik hende til at blive rolig. Det hjalp også, at hun blev holdt om. Bertrams blide hænderpå hendes krop hjalp til at slappe hende mere af. 
Da han var færdig, var hendes knæ dog bleve lidt mere bløde end hun lige havde regnet med, og hun vaklede lidt, og lagde sit hovede ind til hans bryst. 
"Sidde... Ned," hviskede hun grødet, men hendes stemme havde en mere behaget undertone nu, end den havde haft for snart to uger siden, hvor hun havde endt med at ligge og græde på gulvet efter han havde taget af hendes blod.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm


Bertram tog ikke meget, men det var nok til at svække hendes tilstand. Som han fornemmede, at det var bedst at stoppe, trak han forsigtigt tænderne ud og kørte tungen forsigtigt op ad hendes hals, for at rengøre hendes sår. Han havde noget stof med, til at forbinde med. Det havde han tit, for at undskylde overfor de uheldige mennesker, der blev udsat for hans overgreb. Men først løftede han hende op, og sank dem begge ned at sidde, ved at støtte sig til muren og glide roligt ned. 

Han rømmede sig en smule, for ikke at være alt for stille. Hans hænder søgte ind under inderlommen, hvor han havde sin forbinding, hvorefter han gav hende det på, og afsluttede med en nål. Et tyndt lag stof var nok, siden han havde været så forsigtig med hende som overhoved muligt. Hans blik undersøgte hende derefter omhyggeligt, og særligt prøvede han at tyde hendes ansigtsudtryk, for at se, om hun var okay, eller vred på ham. Hun havde tilbudt det selv, men man vidste aldrig, om hun ville have haft, at han havde været stærk nok til at sige nej.

“Det var pænt af dig... Jeg håber ikke du er svimmel” Hans blik søgte lidt ned i skam, mens han legede lidt fraværende med kanten af hendes sorte overdel.  

Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 27.04.2019 19:35
Det  var skønt at komme ned at sidde, og især når det stadig betød at være i Bertrams favn. Hun lod ham pusle om såret, og havde slet ikke overvejet, at han selvfølgelig var typen, der sørgede for sine ofre bagefter. Han havde jo sagt, det var vigtigt for ham ikke at være et monster, men de to gange hun ellers havde oplevet ham spise, havde det ikke ligefrem været med omsorg i hovedsædet.
"Ikke når vi sidder her... Så er jeg ikke svimmel..." svarede Zirra, stadig lidt fraværende. Hun var faktisk ikke sikker på, om hun var svimmel. Det ville hun vel egentlig først finde ud af, når hun rejste sig op igen. "Det var... mere behageligt end sidste gang," Hun fangede sig selv i tvetydigheden. "Altså selvfølgelig men... Det var lidt behageligt. Sådan, ehm, summende?"

Følelsen var svær at sætte ord på, og hun ville prøve noget mere, men hovedet skulle lige klare op først. For nu puttede hun sig bare ind til Bertram og betragtede et par skygger passere ude på hovedgaden. Sikkert byvagter. De kiggede ikke ind til parret i den mørke gyde. 
"Hvor tit har du brug for det?" spurgte hun lidt efter. Hun ville gerne hjælpe Bertram - eller, rettere hun ville gerne holde Bertram fra at overfalde uskyldige - men hvor meget ville det overhovedet gøre? Hun kunne jo ikke være hans måltid hver dag, det var hun ret sikker på ikke var sådan blod fungerede.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm


"Der bliver ikke en tredje gang” Forsikrede han med det samme, som han stresset gned sin pande med hånden. Ugh... han brød sig virkelig ikke om, at hun nævnte første gang, men selvfølgelig var det ikke noget de kunne undgå at snakke om. Han havde behandlet hende meget dårligt, men selv dengang havde det været meningen, at han ville holde ud til næste nat, hvis ikke han på en eller anden måde, fik hende overtalt til at give ham blod frivilligt... Men tingene ændrede sig, så snart hun kyssede ham, og så snart han endte i hendes seng sammen med hende.  

Bertram bemærkede, at hun skænkede gaden et blik, men han bekymrede sig ikke selv. Han havde ikke gjort noget forkert, og hendes hals var ikke længere blottet. Han kyssede hende ømt, og smagte en smule af blod. Han tænkte lidt over hendes spørgsmål, og lænede sig tilbage, så han kunne se på hende.

“Hmm, det er et svært spørgsmål... Det afhænger af mit aktivitetsniveau, men jeg er som regel meget aktiv, efter at have ventet på at solen går ned en hel dag...” Han strøg hendes platinblonde hår, og begyndte at flette hendes hår op, så det i stedet bølgede løst ned over hendes skulder “Cirka hver anden eller tredje nat søger jeg blod, men... hvis nogen kommer til skade, og jeg kan fornemme blod indenfor en hvis afstand, så kan jeg ikke holde mig væk...”. Han fortalte Zirra det med stærk modvillighed. Der var intet galt i, at hun gerne ville lære ham bedre at kende og forstå ham, men hun skulle ikke begynde at blive til hans omvandrende blodpose... Der var mange vampyrer derude, der udnyttede deres kærester, eller generelt ensomme mennesker, som handlede på deres medmenneskelighed og omsorg. Nogle gjorde det endda for måske at blive vampyr en dag, og få et evigt liv. Men den slags mennesker kunne umuligt have sat sig ind i de konsekvenser, der fulgte med. 


Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 27.04.2019 20:18
Zirra løftede en hånd og strøg Bertrams skønne røde hår lidt med et svagt smil på læben, mens han talte. Han ville ikke gøre hende ondt, men det var i hans natur at gå efter blodet i hende. Under hans forklaring blev hun mere tilstedeværende, og kunne samtidig også mærke den lille smule svaghed, der var kommet, efter han tog en del af hendes blod.
"Bertram," svarede hun en smule fast i stemmen. Hun tog sin hånd op til hans kind og fik ham til at kigge ned på sig. "Jeg vil altså gerne hjælpe dig. Men ikke med mere end jeg kan. Jeg skal stadig kunne passe mit arbejde..."
Hun havde egentlig tænkt sig at sige noget mere om at han ikke behøvede føle, han skulle gøre en masse andre ondt bare for at holde sig fra hende, når de var sammen. Hvis det bare en gang imellem, og der gik nogle uger imellem, burde det vel ikke være det store problem. Men som hun nævnte sit arbejde, kom hun i tanke om, at hun skyldte ham en forklaring.

"Angående i aftes," fortsatte hun og flyttede sin hånd ned at hvile ved hans bryst igen. "Jeg skulle bare observere ham. Der var rapporter om uroligheder, og nogen havde fået sporet det tilbage til ham. Jeg havde ingen anelse om, at det var udsendinge fra Mørket, der bevidst havde prøvet at få vores opmærksomhed."

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm


Da hun sagde hans navn med en hvis fasthed i hendes toneleje, kiggede han fokuseret på hende, mens han lyttede. Det lød umiddelbart som om hun havde set bort fra, at han havde lovet ikke at gøre det igen. Hun regnede ikke med, at han kunne kontrollere det? Indtil videre havde han også kun bevist alt andet. Han skævede til siden i utilfredshed. “Jeg har jo sagt...” Prøvede han insisterende, men opgav straks. Det var hans problem, og ikke hendes. Hvis der kom en næste gang, ville han ikke lade hende give sig selv til ham på den måde. Han rystede på hovedet “Det sker ikke igen! Jeg ønsker at behandle dig med værdighed... Du er jo ikke bare en kvinde jeg har elsket med for én enkelt nat, jeg nyder også bare at være omkring dig”. Bertram var lidt sparsom med sandheden. Han nød ikke bare hendes selskab, men han tænkte også hele tiden på hende, til et punkt, hvor hans sædvanlige kammerater havde bemærket, at han virkede komplet ufokuseret og fraværende. At han var blevet ramt af Amors pile, ville ingen dog have gættet. Bertram rendte ikke rundt og forelskede sig i hvem som helst, og da slet ikke siden hende den sidste, som han blev set rende rundt sammen med. 

Han sukkede over sine egne tanker, der havde ledt ham hen til hans håbløse kærlighedshistorik. Der var jo så meget andet at tænke på lige nu. Zirras farlige arbejde, for eksempel. Efter hvad han havde set i dag, var han pludselig blevet en smule mere skeptisk omkring, at hun udsatte sig selv for den slags hver nat. “Virkede det ikke som om, at han var forberedt på at blive skygget? Han styrede dig lige i retning af sine to bevæbnede kammerater...” Spurgte han eftertænksomt.  


Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 27.04.2019 21:10
"Jo, det tror jeg faktisk var præcis det, han havde i tankerne," svarede hun og lød bekymret. "Jeg tror de har prøvet at få os ud længe, og i dag var første gang, de havde bid. De var med sikkerhed fra Mørket. Nu ved vi det i det mindste, men at jeg slap væk, gør nok, at de hiver operationen op med roden og flytter til et andet sted eller skifter taktik drastisk."
Nænsomt skubbede hun sig lidt ud fra Bertram og så ham i øjnene. "Jeg vil gerne indrømme, at jeg nok ikke ville have haft styr på det her til aftes, hvis du ikke havde været her. Men," hun tog en dyb indånding. "Det ville ikke være min første kidnapning. Jeg er sluppet levende fra de tidligere, okay? Jeg siger ikke, du ikke skal være bekymret. Men du må ikke begynde at holde mig fra mit arbejde."

Det var vel lidt ligesom hans behov for blod. Han kunne ikke styre, hvad det fik ham til at gøre, og hun kunne ikke styre, hvor hendes arbejde fik hende hen. Men hun blev nødt til at stole på, at Bertram kunne leve med sine handlinger, og han måtte stole på, at hun kunne overleve sine tildelte opgaver. Måske ikke den bedste sammenligning, men af de få, der vidste at Zirra var spion - og som ikke selv var det - følte hun, at Bertram måtte kunne forstå, hvorfor hun ikke bare lige ville stoppe det, bare fordi hendes liv potentielt kom i far.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm


Bertrams bekymring for hende var tydelig at læse på hans stirrende ansigtsudtryk, som hun delte sine tanker med ham. Tænk at hun stadig kunne tage af sted hver dag, på trods af, at det ikke var første gang, at hun var blevet kidnappet? Var hun mon selvmordstruet? Hun lod jo også bare en vampyr drikke fra hende, selvom hun ikke kendte ham så godt. Så snart hun bad ham holde sig fra at prøve på, at holde hende fra hendes arbejde, skiftede han over og blev lidt hårdere i betrækket. “...Jeg bestemmer ikke over dig, men hvis du er interesseret i at høre min ærlige mening, så bare sig til...”. Eftersom at hun rettede sig en smule fra ham, tog han det næste skridt og rejste sig op. Men han var ikke afvisende over for hende, men trak hende i stedet med sig op, ved at hive hende op at stå i armene. “Uanset hvad, så bør altid have en kollega i nærheden...” Tilføjede han. Hans hånd sneg sig om hendes talje, og begyndte at føre hende i retning mod gaden. Han vidste ikke hvor han ville tage hende hen. Han havde i hvert fald ikke tænkt sig, at lade hende slippe fra i aften. 

“Natten er stadig ung... Hvad med at vi finder på lidt sjov?” Han gav hende for første gang i aften et smil, som var bredt nok til at afsløre hans hugtænder, og det fik ham til at fremstå, som en bankrøver, der lige havde foreslået at tage hende med til det næste kup. 

Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 27.04.2019 22:28
Zirra bed sig lidt i læben. Hun burde have haft en kollega i nærheden. Men de havde få kræfter i øjeblikket, så der var ikke andet for at sende folk ud alene. Men det føltes ikke som noget, hun kunne fortælle Bertram, for det var trods alt ret vital information. Fandt Mørket ud af, at de var lidt pressede på spionbemandingen, ville det næppe betyde noget godt for dem. Hun ville dog gerne fortælle ham, at hun jo havde haft Cal med på den anden opgave, så der havde hun ikke været alene. Men han skiftede emne, og det var hun egentlig også godt tilfreds med.

"Hvilken slags sjov har du i tankerne?" spurgte hun og lod sin egen arm smyge sig om ham også. Hun havde jo egentlig fri nu. Rapporten kunne hun altid skrive, så for nu så hun intet problem med at bruge resten af natten sammen med Bertram.
Gaden var tom ude på den anden side af gyden. Ingen tegn på hverken byvagter eller fakler men Zirras øjne havde også vænnet sig godt til mørket, så det virkede bare blåligt og friskt - præcis som hun foretrak sine nætter ude.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm


“Bare følg med” Sagde han hemmelighedsfuldt, som han straks fik en ide til hvor de skulle hen, og begyndte at gå væsentligt hurtigere. Dog stadig så Zirras lidt kortere ben kunne følge med. I aften havde han ikke lyst til, at tilbringe sin tid på en tilfældig bar og lade som om, at andre mennesker interesserede ham. Han ville være alene med hende, og selvom hun lige havde doneret lidt blod til ham, så følte han stadig, at hun skyldte ham sin tid, eftersom at hun efterlod ham i baggården til Hankatten. Han havde været overbevist om, at hun ville have ham, men alligevel havde hun sagt nej til ham. 

Gaden var nærmest mennesketom, og de eneste nysgerrige blikke, som rettede sig efter dem, havde ingen ide om, at Bertram var en vampyr, eller Zirra var en spion. Måske misundte de dem, da de begge virkede unge og tiltrækkende, og det faktum, at de havde tiden og overskuddet til hinanden. En ting som mange fra underklassen ikke havde råd til. En ung mand, eller nok nærmere dreng, der flyttede rundt på nogle kartoffelsække, afbrød sit arbejde kortvarigt, for at beskue dem. Bertram bemærkede hvordan hans blik var rettet specifikt mod Zirra, og det fristede ham til at smalle øjnene og smile grumt til ham. Da drengen så, at kvindens lodne og rævelignende fyr havde opdaget ham, skyndte han sig skamfuldt at arbejde videre med at få flyttet sækkene. Indeni hoverede Bertram for sig selv.

Han førte Zirra videre igennem byen, og nærmest i retning af hendes hjem, men også hendes gade passerede de. Det ville ikke vare så længe, før de passerede mellemklassesblokkene, og fik udsyn til de smukkere og mere fornemme rigmandsboliger. I denne bydel var der væsentligt flere byvagter, der patruljerede gaderne, så Bertram begyndte at sænke farten lidt, og være mere påpasselig med, at ligne en, der var ude på noget. Han knyttede Zirra tættere ind til sin krop, som han stillede sig ved et hjørne, og kiggede ned ad en af gaderne. Her var der roligt og lyst op af gadefakler, og hver bolig havde en grøn forhave og gitterporte ind til deres baggårde. 


Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 28.04.2019 13:56
Natten var ung og smuk og Zirra følte sig heldig at kunne bruge den med Bertram. De lignede ethvert andet romantisk par som de gik der, med en tydelig destination. Som Zirra ikke kendte, men hun fulgte nysgerrigt med. 
Selvom hun aldrig havde brudt sig om mænd, der lagde krav på hende som deres pæneste eje, kunne hun ikke lade være med at smile lidt over Bertrams stirren på den unge dreng med sækkene. I aften var hun trods alt helt og holdent hans, og hun havde ingen problemer med at han passede på deres alenetid, også selvom det tydeligvis var alfahannen i ham, der fik ham til at handle sådan. 
Havde han egentlig ikke også sagt, at han var leder for sin klan? Zirra vidste ikke, hvor dyriske vampyrer kunne anses for at være, men måske var det lidt ligesom en dyreflok med faste roller og kamp til stregen. Det kunne hun dog ikke helt få til at passe med hans anderledes levestil med at passe på sine ofre og så vidt muligt betale horehuse i stedet for civile på gaden. Zirra havde vist stadig meget at lære om sin rødhårede elsker. 

"Hvad laver vi her?" spurgte hun muntert, da han stoppede op på hjørnet. "Er vi ikke lidt for almindeligt klædt til det her kvarter?"
Hun kiggede ned ad sig selv og sit ikke-alt-for-prangende sæt bukser og bluse i mørkegrønne nuancer. Planen i aften havde trods alt været at falde så meget i ét med alle andre som muligt. Et par byvagter passerede dem uden at skænke dem et eneste blik. Måske virkede det egentlig meget godt at være så almindeligt klædt, selvom man rendte rundt på de fine stræder.
Blikket blev flyttet til Bertram. "Oh, flotte nye knapper," kunne hun ikke lade være med at kommentere med et skævt smil.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm


Han havde ikke forventet, at Zirra skulle opdage, hvad der var foregået mellem ham og den uerfarne dreng med kartoffelsækkene, men på den anden side havde han ikke gjort noget for at skjule det. Drengen skulle jo gerne opfatte hans signaler som en form for advarsel. Nok havde Bertram givet udtryk for, at han havde det fint med, at hun så andre mænd, men inderst inde plagede det ham nok, til at puste sig op overfor eventuelle modstandere og andre mandlige konkurrenter. 

Lige nu havde Bertram ingen bekymringer. Han nød blot at hun var der. Hans blik var opslugt af en af bvagtens nakke, som han patruljerede gaden og drejede af til en sidegade, for derefter at forsvinde bag en bygning. Hovedgaden var nu ubevogtet, men Bertram havde ingen anelse om, hvor lang tid de havde frit spil, til at snige sig ind et sted. “Heh...” Lo han kækt, og skævede om til hende og smilte. Zirra lød slet ikke kritisk, som hun spurgte ham hvad de havde gang i, og det opmuntrede ham til at gennemføre ideen med at bryde ind et sted, så de havde et værelse at tilbringe nogle timer på. “Jo vi er, men vi efterlader ingen spor... Jeg finder os lige et hus, som er tomt” Lovede han, og kiggede op og ned ad hende. Hans hånd kørte ned ad sin mave, og følte på de nye knapper, som hun egentlig havde lovet at sy på for ham, efter hun havde flået hans skjorte op på en ret så desperat, men temmelig sexet måde. Han måtte dog erkende, at det havde været mere ophidsende, hvis ikke det havde været fordi han ikke fik noget med hende efterfølgende, og hvis ikke det var fordi, at han selv måtte sy knapperne på!

“Kan du lide dem?” Bertram flyttede sig fra sit skjul ved væggen og lænede sig helt tæt mod Zirra, og greb om hendes talje. Han klemte lidt hårdt til, for at vise hende lidt af hans styrke “Du kom jo aldrig og syede dem på for mig, som du ellers havde lovet”. Smilet som naturligt bredte sig på hans ansigt viste, at han ikke bærende nag over det, trods hans ord næsten kunne lyde sådan. “Zirra” Hviskede han kælent og rykkede den ene hånd op fra hendes talje, op for at tage i hendes lille hage. Han stjal et kys fra hende, før hun overhoved fik lov til at svare ham, og slap derefter hendes hage igen og kiggede på hende med det blik, der ikke sultede efter blod, men efter hende.  


Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 28.04.2019 18:43
"Jeg kan bedre lide, hvad der er under dem," sagde hun, da han var færdig med at kysse hende, mens hun kørte en finger ned over knapperne. 
Så han havde tænkt sig at bryde ind i et adeligs hus og lige låne deres soveværelse lidt? Hun bed sig lidt i læben og skulle lige få sit sind i ro. Det var ret forkert at gøre... Og... Og virkelig, virkelig spændende. 
Hvad ville hendes brødre ikke sige, hvis de vidste at hun rent faktisk overvejede det. Hun kiggede sig rundt og søgte lidt i sit sind. Der var noget med gadenavnet, der ringede en klokke.
"Kom med, Bertram," hviskede hun og trak af med ham. To døre nede stillede hun sig med ryggen halvt til muren, og tog to dirke ud af sit ene ærme. Døren gled op med et mildt klik. "Det her er deres sommerhjem."

Der var fordele i at kende mere til bygninger end til mennesker nogle gange, og Zirra var virkelig god til at huse, hvilke huse, de brugte i spionnetværket til sikkerhedshuse, og hvilke der var mulige for dem at låne til større operationer. Og selvom de mindre højtstående altid tilbød deres sommerhjem, var det sjældent de brugte dem. Det kunne altid sætte for meget fokus på familien, og det var generelt bedre at bruge sikkerhedshusene, som de altid bare kunne rydde.
Døren gik op, og Zirra skyndte sig at hive Bertram med ind og lukke døren bag sig. Gaden havde været ret stille, men i huset var der ingen lyd overhovedet, udover deres - eller Zirras - åndedræt. 
Bertram blev trukket med ind i en stor stue, hvor bløde sofaer strakte sig rundt om et flot marmorbord. Zirra rakte hånden op til ansigtet og åbnede sin knytnæve. Ud fra den fløj hendes fem små ildfluer, og de svævede op over dem som en hængende lysekrone, der lagde et blødt lys henover dem. 
Zirra tog fat i Bertrams skjorte og begyndte at åbne hans knapper én efter én, denne gang meget mere forsigtigt. "Så hvad vil du så gøre ved, at jeg ikke kom og syede dem på?"

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm


Hendes hænder legede med hans overkrop, og selv udenpå stoffet, fik han en følelse af, at hun tog noget af magten fra ham. En smule målløst åbnede han munden svagt, mens han kiggede ned på hendes mund, hvor hun bed sig i læben og overvejede det hele, og da hun pludselig bad ham følge med, og hev ham afsted, fulgte han spændt og nysgerrigt med. Nu var det pludselig hende, der bestemte hvor de skulle hen? “Hm?” Lød det forvirret fra ham, og kiggede forvirret omkring. Det lød jo som om hun kendte stedet? Hvad var chancen lige for det? “Øh, hvem taler vi om? Kender du nogen herfra overklassen?”. Han måtte indrømme, at han var overrasket. Zirra kendte måske folk fra overklassen, og samtidigt hang hun ud på steder som hullet, for at fiske efter rødhårede vampyrmænd, når hun endelig havde en fridag for sig selv. 

Han fulgte naturligvis med hende, og stolede på, at hun havde styr på, hvad der ventede dem indenfor. Hvis han selv skulle vælge et hus, ville han først være nød til at gennemgå alle vinduerne, og derefter tjekke det efter indenfor, før han ville hive Zirra med ind i sit indbrud, men dette her var jo langt nemmere. Han smilte tilfreds ad hendes indsats, og trådte derfor indenfor, og så til, mens hun lyste hele lokalet op. Dette var vist første gang han havde set hende bruge hendes evne, til andet end at distrahere ham eller andre med. Det var faktisk ret smukt, og det var først nu, at det gik op for ham, at hendes lyskilder tog form som ildfluer. “Ildfluer? Huh?” Mumlede han undrende for sig selv, lige inden, han mærkede at hendes fingre trak i hans skjorte. Det fik opmærksomheden fra lysekronen væk, og i stedet fandt han Zirras blå øjne. “Heh!” Hans smil vendte endelig tilbage igen, og lod hende afklæde ham. “Jeg vil gøre noget, der får dig til at holde dit løfte til næste gang!”. Da hun fik knappet hans skjorte helt op, smed han den af på gulvet, og i en fluks bevægelse, begyndte han at hive hendes overdel op, denne gang uden at tænke på, at snørre den op. Hendes overdel fløj af ret hurtigt og landede nede på gulvet, sammen med Bertrams sorte skjorte. Hans arme greb om hende, og løftede hende op, pressede hende mod sin egen nøgne krop, så han kunne mærke hende helt, hvorefter kyssede hende, samtidigt med, at han gik i vildledelse i retning af, hvor han mente at sofaerne stod placeret i rummet. Kysset emmede af savn fra alle de dage, hvor han ikke havde vidst, hvor hun befandt sig, eller om hun var okay. Han hadede hvor sårbare mennesker kunne være, og hvordan de havde det med at komme til skade og dø på de mærkeligste måder. Særligt når de var venner med Bertram, eller generelt vampyrer og dæmoner. 

Vaklende snublede han ved kanten af marmorbordet, men ubekymret lod han dem begge vælte forover og ned i sofaen. Zirras landing blev måske lidt hård, da en halvelver var over hende, men Bertram selv landede blødt. Han slap kysset for at slippe en latter, og han gav hende et lusket blik, der lovede hende ballade. Han havde hende for sig selv, denne gang, og hendes kollegaer kunne umuligt komme forbi og genere dem nu. Spændt bed han sin læbe, og lod blikket kigge ned ad hende, før han rettede sig op og satte sig på hende, for at åbne hendes bukser. 


Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 28.04.2019 22:13
"Mmhnn," kom det tilfreds fra Zirra, og et kort hvin kom fra hende, da hun blev løftet op. Hun følte sig dejlig vægtløs med Bertrams stærke arme omkring sig, og hun lod sine egne ben vikle stærkt rundt om hans hofter. 
"Uh, pas på du ikke..." nåede hun lige at sige mellem kyssene, før han snublede over bordet og de landede i sofaen. Hun lo med ham, hjerteligt og mere varmt, end hun kunne huske at have gjort meget længe. Over dem fik hun ildfluerne til at hæve og sænke sig ganske langsomt, så det næsten gav indtrykket af, at de havde levende ild i lokalet med den måde skyggerne begyndte at danse op ad væggene på.

Bukserne kom lynhurtigt af. Stadigt leende, rejste hun sig op og tumlede frem mod Bertram. Hun kyssede ham intenst og lod sin tunge vælte ind i hans mund, mens hun pressede sig frem for at vælte ham ned mod armlænet. Imens fumlede hendes hænder med hans bælte så hun kunne trække bukserne af ham. Selvom hun havde holdt sig godt igang i sit fravær, var længslen efter Bertrams krop ikke blevet mindre. Hun flyttede sit kys til hans hals og mens den ene hånd arbejdede videre med hans bukser, kørte den anden op ad hans mave. Hendes mund fortsatte ned over hans brystkasse, og hun nappede let i hans ene brystvorte, før hun gik opad mod hans hals igen. Kærligt nappede hun i hans øreflip og lod fingrene glide gennem hans hår. 
"Jeg har savnet dig," sukkede hun og rykkede sig, så han havde mulighed for at få bukserne af under hende. Hendes skød kom op på hans mave, der mødte hendes varme med hans døde, behagelige kulde. "Meget."

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm


Hvor var hendes latter dejlig. Det mindede ham om da han mødte hende i baren, og hun levede sig ind i rollen, som en almindelig kvinde med et almindeligt arbejde, og hvor de digtede historier sammen om han kære, intetanende klanmedlemer. Denne gang virkede hendes glæde til at komme dybere inde fra, og denne menneskelige, dødelige glæde smittede af på ham. “Mmmh Zirra!” Nåede han lige at sukke opstemt, inden han imødekom hendes legen med tungekysset. Det var et skønt navn at stønne, og kom til ham helt naturligt. Bertram forsøgte imens at får sit eget bælte spændt op, og fumlede med det, mens han varierede kysset i takt med hendes. Hendes varme og dunkende krop pressede ihærdigt mod hans, og han lod sig bare dumpe tilbage, indtil han mærkede armlæned mod sin ryg, og slap hendes kys.  

Bertram kunne dårligt bære synet. Hun var bestemt ikke genert, og hun virkede ufattelig erfaren, som hun toppede ham og leede flirtende til ham. Hans øjne var blændet af hende, og han fremstod helt beruset, når hun rørte hans krop. Hans brystkasse hævede sig, og fremstod nærmest realistisk, når han blev opstemt og hård. Han lod sin hånd vandrede ned ad sit eget bryst, og neglene kørte en tur igennem striben af den ildrøde kropsbehåring, og fortsatte ned, for at løsne sine bukser og trække dem af. De var helt nøgne sammen nu, og med hendes små ildfluer, der dansede omkring hende, kunne han se langt mere af hende, end første gang! Bertrams hænder greb om hendes smalle talje, hvor han kunne følge hendes mindste bevægelser. “Har du savnet mig?” Hans læber skiltes ad, og voksede til et varmt smil, der holdt i nogle sekunder, før hans mund lukkede sig igen. Han sukkede dybt og opstemt gennem næsen. Det var svært at holde tilbage. Mellem Zirras baller, hvilede han sin penis mod hende, som den allerede havde reageret på hendes nærvær, så snart hun ledte ham an, ind i rigmandslejligheden. “Jeg har aldrig mødt nogen som dig... Tror jeg” Hviskede han “Jeg har lyst til at være hos dig”.  


Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 02.05.2019 19:59
Zirra fnes. "Du mener du har lyst til at være i mig," rettede hun ham med et frækt glimt i øjnene.
Ganske langsom slikkede hun ham op ad halsen, så nedad, og mens hun begravede sin hånd i hans hår, og nussede hans hoved tilbage, forsvandt hun nedad. Hendes anden hånd nussede hans brystkasse, tegnede cirkler omkring hans brystvorter, og lod neglene kilde huden.
Hun udnyttede at han ikke havde en naturlig kropsvarme, og hun lod sit tunge åndedræt pirre hans sanser, hendes varme vejrtrækning på hans kolde krop. Hånden gled ned på hans hofte, og hendes kindberørte hans lem, og der var deres kropsvarme næsten den samme. Zirra smilede lidt - der skulle vel egentlig blos til sådan en rejsning. 
Langsomt begyndte hendes tunge at arbejde, men hun kunne ikke holde sig fra det længe, og lod sine læber glide over ham. Hænderne, der ikke længere kunne nå hans hår, pillede i behåringen på brystet og maven, og den ene fandt frem til roden, hvor den masserede ham, hjalp hendes læber og pirrede hans inderlår. 
Den bløde sofa bulede ned under dem, fløjlet var blødt og dyrt, og tanken om, at de sådan set var brudt ind i nogens hjem, strejfede Zirra kort, men blev skubbet langt væk af Bertrams krop under hendes. Nok arbejdede hun for Lyset, men hun var på ingen måde den hellige type med immunitet over for en god forførelse.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
0 0 1


Trådnomineringer:



Nomineret af: Alianne_
Nomineringsårsag:
“Lang, laaaaang tråd. En af de eneste tråde, jeg har ladet starte på en kro og derfra se hvor førte hen. Og sikken tråd! Vi havde ingen plan fra starten af, men tråden kørte så godt af sig selv, at vi ikke behøvede det. Præmissen var nok. Vi følger en hæsblæsende og blodsugende start på et akavet og hedt forhold mellem en lidt for langfingret vampyr og et lidt for hemmelighedsfuldt menneske. Det er historien om lyst over forstand, der udvikler sig til kærlighed mellem to væsner, der begge har svært ved at finde sig tilpas i deres relationer til andre. Tråden var også kickstarten til venskabet mellem skaberne af karaktererne, og det i sig selv synes jeg er grund nok til en nominering - sikke mange aftener, vi har brugt på at stirre ind i skærmen og vente på det næste svar! Det var den mest læste tråd i 2019, og den mest savnede, så snart den blev lukket. Vi glæder os allerede til der dukker en fortsættelse op, for Bertram og Zirras forhold skriver sig selv som intet andet <3.”

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Blæksprutten
Lige nu: 1 | I dag: 3