Langt væk hjemmefra

Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Så længe Phillippe ikke sagde mere, sagde Enzel heller ikke mere. Han strøg hans ansigt sensorisk og nærmest trancelignende, så de begge to faldt til ro ovenpå dagens mange følelser. Han nød at have en næsten sovende Phillippe på sit skød, men da han havde sidder sådan her, fastlåst med benene længe nok, brød han endelig med stilheden. Man kunne trods alt ikke narre Enzels hørelse, om man var faldet helt i søvn eller ej.

”…Du falder i søvn sådan her, kære.” Enzels stemme var blid og smøragtig. Men han var alt andet end træt selv. Højest tænkeligt var han frisk om natten, ligesom de fleste katte. ”Jeg sender dig hjem nu, så du kan være frisk til vores stævnemøde i morgen.”

Han plejede at være så insisterende på at holde Phillippe fra at forlade ham. Men i nat havde han brug for at hele, så han kunne performe og agere ligeså stolt og usårlig som han plejede. Som han ville være.

Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 02.03.2023 09:21
 Stilheden lagde sig mellem dem, og Phillippe lå bare og nød de blide berøringer fra hans halvkat. Lige nu virkede alt perfekt. Phillippe havde for en stund slemt halvkattens morderiske tendenser, og det føltes helt normalt at ligge der lige så stille med Enzel. Selvom Phillippe lå uden tøj på, og helt blottet, var det ikke fordi kulden generede ham. Varmen fra Enzels krop, sammen med den blide nussen var nok til at holde Phillippe varm. Og det gjorde ham så afslappet han kunne falde hen

 " Mh... " brummede Phillippe da Enzel brød stilheden. Han trak mundvigene op i et smil og blinkede øjnene op. Trætte øjne betragtede halvkatten, og et drillende smil lagde sig på hans læber.
 " Hvad pokker.. smider du mig lige frem ud..?" Snedkeren satte sig lige så stille op, strakte sig og gabte. Han var træt. Den ene hånd gned ansigtet lidt og kørte efterfølgende gennem det lange, efterhånden godt rodede hår. 
 " Du har vel fat i noget.. " brummede han og vendte lidt rundt, så han kunne læne sig frem og give ham et kys. Det var et kort kys, og Phillippe trak sig fra Enzel for at gå på jagt efter tøjet der lå lidt spredt rundt i rummet. Trøjen var det første han fandt, og derfor også det første han tog på. Efterfølgende var det bukserne, og da han havde fået den på satte han sig på kanten af sengen igen. 
 " Skal vi mødes foran kroen i morgen? Ved solopgang?  " Phillippe så på Enzel med hovedet lidt på skrå. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Enzel havde det ikke dårligt over at Phillippe pointerede at det føltes som at blive smidt ud. Enzel ville hjertens gerne have Phillippe sovende, men Phillippe vidste ikke, at Katarina Jahnson  havde været forbi bordellet, og havde nær skræmt livet ud af ham med sine anklager mod Nicola. Han havde ansigt på sin fjende nu, og hun havde ansigt på ham. Så han ville ikke risikere at hun skulle komme bragende ind på kroen for at hente sin mand.

Selvom det ville lægge an til konflikt. Og til den tid, hvis det skulle ske, ville Enzel være nødsaget til at trække sit våben og se hvad farve hendes hekseblod havde.

Enzel smilte og tog imod kysset, hvorefter han dumpede ned at ligge på siden, som om han ikke havde andet at give sig til, end at kigge på mens Phillippe bukseløst kiggede efter sit tøj. 

”Ved solopgang?!” Udbrød han forfærdet, hvorefter han tænkte over det og lod til ikke at have noget egentlig problem med det. Han kunne sagtens komme op tidligt. Men det ville kræve at han stod endnu tidligere op, hvis han skulle sminke sig og sætte turbanen. Måske han bare skulle droppe det? Ikke daten. Men forklædningen.

Desuden… hvem skulle komme her i Tusmørkedalen og genkende ham?

”Okay Philly. Det er en aftale.” Spandt han smilende.

Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 02.03.2023 22:04
 Udbruddet fra Enzel fik Phillippe til at grine lidt. Det kom egentlig ikke helt bag på ham, at det måske virkede for tidligt for en fornemme halvkat. Det var måske også derfor havde havde stillet det som et spørgsmål. 
 " Luksus dyr.. " brummede ham drillende, og lod blikket glide ned over Enzels krop, som skulle han lige sikre sig han fik det hele med i hukommelsen, nu hvor han blev smidt ud. 
 Da Enzel faktisk valgte at gå med på mødetiden, flyttede han blikket op til de krystalklare øjne med begge bryn løftet en smule overrasket. Det overraskede udtryk blev dog hurtigt skiftet ud med et smil, og Phillippe lænede sig frem så hans ansigt var lige ud for Enzels.
 " Jamen så ses vi i morgen tidlig, " Phillippe lukkede afstanden mellem dem, og lod læberne møde Enzels i dags sidste kys. Øjnene gled i og kysset blev lidt dybere inden han trak sig. Lige så stille rejste han sig op, og efter at have tjekket at han ikke havde glemt noget, gik han hen til døren og låste den op. Inden han åbnede den så han hen på Enzel igen, gav ham muligheden for at dække sig lidt til eller rejse sig, hvis han ville det inden han åbnede døren. 
 "Farvel, " og så åbnede han døren, og gik ud. Hurtigt lukkede han den efter sig, inden han skyndte sig hjem.

~

 Den næste morgen stod Phillippe klar ved kroen, sammen med en hest der havde en lille vogn bundet til sig. Det ville alligevel nok være for meget for den at skulle bære træet tilbage ind til byen selv. Solen der egentlig ikke rigtig viste sig i Tusmørkely, kunne lige anes en smule gennem tågen, og var det ikke fordi det virkede mere lyst end om natten, kunne man sagtens tro det blot var månen. Nattens kulden hans stadig i luften, hvorfor Phillippe havde pakket sig ind i ekstra trøje og tyk kappen. Han ville nok ende med at smide det meste i løbet af tiden han arbejdede, men så længe det ikke var sagen, var det rart med det ekstra varme. Phillippe stod og fodrede hesten med en gulerod mens han ventede på Enzel.

Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Det gode ved at have mange penge på lommen var, at man kunne betale en lokalt kendt person og give ham en liste med ting der skulle skaffes, og så kunne man indhente nogle timers søvn i mellemtiden. Så her til morgen da Enzel stod op, ventede en pakke udenfor hans dør. Det var ikke lige i dag at Phillippe fik lov til at se ham i fuldt lædertræk, for Enzel havde bestilt nyt tøj fra landsbyens bedste skrædder. Ganske almindelige bukser af sortfarvet skind, med åbning til halen, og en matchende vest, og en hvid, løs trøje med knapper. Men hov, støvlerne og bæltet var af læder. Også sort.

Mens han sad ved vinduet og spejdede efter Phillippes skikkelse i tågen. Han havde sat sit hår i en løs knold, og kæmpede for at nå at børste sin hale stor og skinnende igen, så man ikke kunne se hvad han udsatte den for hver dag. Men han smed børsten så snart han så, at Phillippe pludselig stod ude foran døren sammen med sin hest. Det var lidt mærkeligt at se ham med en hest, men det var vel på hesteryg at han rejste mellem byerne?

Han trak kappen om sig og forlod værelset med en morgenkurv, og mødtes med Phillippe udenfor. Så snart at nattekulden ramte ham, gabte han træt.
Han stillede sig hen ved siden af Phillippe, meget kropsnært, for at få lidt af hans varme. Men Phillippe var kold af at have været herude længe. Enzel lagde sin hånd på dens bløde mule for at hilse på den, men blikket søgte op på Phillippe. "Din loyale ganger?"

Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 04.03.2023 22:51
 De to mænd havde snakket om en alternativt påklædning til Enzel, i stedet for de sædvanlige silkeklæder. Alligevel havde Phillippe ikke regnet med at Enzel faktisk ville begive sig udenfor en dør, uden den fornemme tøj. Derfor gik det ikke op for Phillippe med det samme, da Enzel kom ud. Han forventede noget andet, og slet ikke hvad der kom ud af døren. Derfor var det først da Enzel kom hen til hesten at han opdagede det. 
 " Hm? " brummede han til hvad han først troede var en fremmed, og så hen på hvad der viste sig at være en halvkat uden forklædning. Snedkeren læber bredte sig i et stort smil, og han trådte et skridt tilbage for at se ham an. Det ene bryn løftede sig og han nikkede anerkendende. 
 " For denne gang, yeah, " Phillippe så på hesten og trak på skuldrene. Han havde ikke egen hest, og lejede altid bare en i Dianthos, ligesom han havde denne gang. 

 Tog næsten alt i Phillippe ikke at læne sig frem og presse læberne mod Enzel, eller lade hænderne forsvinde i de sorte lokker og finde et øre. Det gik dog ikke. Ikke inde i byen, hvor alle så med, i hvert fald. I stedet gjorde han klar til at trække hesten af sted og vendte blikket mod Enzel igen.
 " Vil du have kurven op i vognen? " Spurgte han, da han lagde mærke til den. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Phillippe havde udelukket fået lov til at se ham i farvestrålende silker, eller helt nøgen. Men nu var Enzel mere almindelig og beskedent klædt, og han kunne godt ligne en snedkerlærling til Phillippe, hvis ikke det var fordi hans tøj var mistænkeligt rent og nyt. Men Enzel virkede ikke helt begejstret selv over at være i det nye tøj. Han virkede lidt ubekvemt med det, men det kunne lige så godt være fordi hans ører og hale var fri, og at det var uvant for ham at mærke vind suse ind i de blottede øre igen.

”Jeg havde en hest engang, men jeg kunne ikke tåle solen i rubinien, så…” Enzel vidste ikke hvorfor han syntes at Phillippe skulle vide det. Han brød sig faktisk ikke specielt meget om nogle af de dyr han og Llyon havde, på nær de fugle han havde på værelset.

Han slog blikket ned på kurven da Phillippe spurgte om han ville have kurven op på vognen. ”Det er vores frokost, der ligger deri. Den vil ikke falde af vognen, vel?” Men uden at vente på svar stillede han den op på vognen. Og så skyndte han sig tilbage til Phillippe igen. Han så sig om skulderen, for at se om nogen kiggede efter dem. Han vurderede at de var alene lige nu, og lagde sin arm om hans talje og gik meget tæt op ad Phillippe, mens halen svingede i takt til deres gang.

Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 14.03.2023 15:59
 " Mh?  " brummede Phillippe opfordrende da Enzel begyndte at snakke om en hest han engang havde, og kiggede på ham mens han fortalte. Det var dog ikke en super lang eller interessant fortælling, men den fik ham til at rynke panden lidt i en underholdt, uforstående grimmasse.
 " Så derfor.. holdt du op med at have den? " Fuldførte Phillippe halvkattens sætning, ikke helt sikker på om det nu var det han mente, for han kunne ikke helt se hvorfor de to ting hang sammen. 

 " Lækkert! " Phillippe lyste op i et glad smil ved udsigten til frokost. Han havde ikke selv tænkt på det, nok mest fordi han for det meste glemte at spise når han arbejdede. Det grå blik fulgte Enzel som han gik hen og satte kurven i ladet af vognen, trods bekymringen for om den ville falde af. Han rystede lidt på hovedet som svar. 
 " Det klæder dig, tøjet, " komplimenterede han ham så, og lod blikket glide ned over halvkatten. Det måtte være mærkeligt for Enzel, at være så blottet. Det grå blik flyttede sig fra halvkatten igen, og Phillippe så lidt omkring dem, tjekkede hvor mange der var på gaden. Om nogen holdt øje med dem, lige som Enzel, men der var dog umiddelbart ingen at få øje på og han så tilbage ned på Enzel, som den spinkle arm blev lagt omkring ham. Mundvigene trak sig lidt op i et skævt smil, inden han vendte blikket frem, og begyndte at trække hesten med sig ned af gaden ud af byen og mod skoven. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

”Jeg har aldrig rigtig interesseret mig for dyr. Men nej, den blev vel passet af de folk vi havde.” Enzel trak på skuldrene, antydende om at han ikke kendte til dens skæbne. Han levede primært et indendørs liv, dengang. Men selvfølgelig var der ikke sket hesten noget. Llyon elskede jo sine dyr, mere end hans tjenestefolk, og næsten lige så meget som han engang elskede ham.

Han lod Phillippe tage kurven og sætte den i vognen. Den var lidt tung af en madkurv, fordi der også var tallerkener og drikkelse deri. Han lagde sin arm om Phillippe igen, så længe de kunne gå sammen i det fri, uden at nogen så dem. Personligt kunne han være ligeglad med at blive spottet i en fremmed by, men han ville ikke have at nogen skulle kunne finde på at angribe Phillippe fordi han var blevet set med en mand. Hvis man da kunne se igennem Enzels feminine ydre.

”Tak,” Enzel mærkede Phillippes blik fra oven og kiggede op på ham og smilte. Han nød komplimenterne, selvom han ikke regnede med at springe i arbejderklude igen. ”Kan du lide det bedre end silken?” Spurgte han og tiltede hovedet nysgerrigt. ”Desværre bryder jeg mig ikke om hvordan det føles mod min hud.”

Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 18.03.2023 09:33
 Det overraskede egentlig ikke Phillippe, at Enzel måske ikke var synderligt interesseret i dyr. Hvis han huskede rigtigt, var katte generelt ikke stor fan af andre dyr. Han nikkede derfor blot til Enzels ord.
 " Heldigt der var andre der kunne tage sig af den. Jeg kan ærligtalt heller ikke se dig for mig, gå og gøre til ved en hest.. " kommenterede han ærligt med en underholdt tone i stemmen. 

 Blikket gled overvejende ned over Enzel, idet Phillippe tog Enzels tøjstil ind. Det klædte ham, det gjorde det. Men det var noget andet end hvad han normalt havde på, uden tvivl. Kunne Phillippe bedre lide det her end silken? Phillippe endte med at ryste på hovedet og puffede blidt til den anden.
 " Nah.. Silken sidder bedre på dig. " Phillippe så frem igen, så han ikke faldt over noget, og smilte skævt.
 " Men jeg kan bedre lide hvordan du bærer det her tøj, " Phillippe løftede det ene bryn og så ned på Enzel igen, eller mere specifikt, på ørene. Det var vist ingen hemmelighed at Phillippe havde en ting for kattegenet. Phillippe så frem for sig igen, og drejede væk fra vejen, ned af en sti til skoven.
 " En blanding af silken og det her, det vil sikkert være godt! " 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Enzel var dårligt forberedt på at blive puffet til, og kom til at le, selvom han var ganske alvorlig omkring sit spørgsmål. Men selvfølgelig var det blot endnu en af hans trickspørgsmål. For selvfølgelig var der et rigtigt svar og et forkert svar. Men heldigvis for Phillippe svarede han rigtigt, og endda med en tilfredsstillende overbevisning.

Han var særligt opmærksom på hvor Phillippe kiggede hen lige nu. Undersøgte han hans krop, vidste han hvad han ville med ham i den skov, kiggede han derimod på hans mund, ville han romantiske ting med ham. Hvis han så ham i øjnene, ville han overbevise ham om noget, eller måske endda manipulere med ham. Men Phillippes blik var rettet mod hans øre. Hvad mon det betød? Enzel smilte og vippede på ørene så de strittede lidt mere, for at blive synligere i hårpragten. Uanset om Phillippe begærede ham, ønskede at kysse med ham eller manipulere ham til et eller andet, var Enzel klar på i dag!

Enzel stillede sig på tæer, og fokuserede på Phillippes øjne lige nu. ”Når du kigger på mine ører bliver dine pupiller større?” Menneske var ligesom halvkatte? Eller havde Phillippe indtaget noget? Han blinkede et par gange og to ham gladelig og besidderisk om Phillippes arm med begge sine, og slendrede ind i de frodigere omgivelser, hvor de bedre kunne skjule sig. ”Hvad kan jeg sige til mit forsvar? Når jeg er sammen med dig, har jeg lyst til at være mig selv,” Han var nærmest helt stolt af sin formåen ”Men havde det ikke været for min menneskeforklædning, havde jeg ikke haft succes med min forretning. Og måske ville jeg være slået ihjel, før jeg overhoved nåede til Dianthos’ mure.”

Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 24.03.2023 09:08
 Huse var blevet byttet ud med træer, brostensveje var byttet ud med grus- og jordstier, og de to mænd gik efterhånden alene, uden andre i nærheden til at holde øje med dem. Så skulle det da være fordi de var fulgt efter og virkelig gjorde sit for at holde øje hvad Phillippe gik og lavede. Det var dog ikke andet end en flygtig tanke han ikke lod få mere opmærksomhed. I stedet var opmærksomheden på halvkatten ved hans side. Det gik nemlig ikke forbi Phillippes øjne hvordan Enzel bevægede ørene under det vilde, men alligevel kontrollerede hår. Han smilte over det. Yeah, han var afsløret. Han var selvfølgelig heller ikke super diskret med hvad han kunne lide.

 Phillippe satte tempoet lidt ned da Enzel begyndte at stille sig på tæerne, og krævede snedkerens blik.  Grå mødte krystal blå og Phillippe grinte lidt over halvkattens overvejende ord, inden han trak på skuldrene. 
 " Jeg kan lide hvad jeg ser. " Han lod Enzel gribe fat om armen og lyttede til hans ord, mens han trak hesten med sig. Når jeg er med dig, har jeg lyst til at være mig selv. Et skævt smil spillede på Phillippes læber, og han brummede tilfreds og lyttede videre. Smilet svandt dog lidt ind, ved Enzels næste alvors ord lød. Han tog det så roligt. Der virkede forkert for Phillippe der sank en klump. Han nikkede lidt, og så kort på Enzel. 
 " Jeg forstår det godt... At du er så forklædt,  " Phillippe så ind mellem træerne, og begyndte at trække hesten væk fra stien, ind mellem træerne, inden han tænksomt mumlede.
 " Man gør hvad man føler skal til for at beskytte sig selv. " Det var i hvert fald hvad Phillippe gjorde. Det var derfor han ikke havde afsluttet det med Enzel
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Enzel smilte vældig veltilfredst over komplimenten. I forhold til at Phillippe aftenen forinden havde insisteret på at han kun så ham som en god ven, så havde det ikke hæmmet hans selvtillid det mindste. Enzel vidste godt at han kunne være krævende og til tider fæl, men man kunne ikke løbe fra at han var yndig udenpå.

Phillippe fik det næsten til at lyde som om han talte af erfaring, da han kommenterede på at man gjorde hvad der skulle til for at beskytte sig selv. Det kunne jo være han talte om sig selv og sit forhold til Katarina, men han antog at han prøvede at sympatisere med ham.

”Jeg ved godt... at min livstil virker lidt ekstrem,” Svarede han og flyttede blikket mod omgivelserne for engang skyld. Han havde aldrig rigtig været på en hyggelig skovtur før. Han havde kun krydset skovene på sin flugt fra Rubinien, og dengang havde det været langt mere uhyggeligt og beskidt… og mørkt og koldt… Men som morgenlysets stråler tittede igennem trækronerne, var her nu smukt og dejligt.

Det her må være det ideelle hjem for halvdyr, tænkte Enzel, uden helt at kunne identificere sig selv med det vilde liv endnu.

”Hvor langt er vi fra hvor du bor?” Ville han vide, og kiggede atter på Phillippe, som han trods alt fandt smukkere og mere interessant end naturen.

Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 06.07.2023 20:45
 Phillippe ville selvfølgelig aldrig indrømme overfor Enzel hvad han rent faktisk snakkede om, at det var Enzel han havde forsøgt at beskytte sig mod.. eller fra
 " Vi lever vel alle på vores egen måde.. Ekstrem eller rolig.. " lød det nærmest helt poetisk fra snedkeren. Men det passede meget godt. Måske Enzels liv virkede ekstremt, men gjorde Phillippe det ikke også, bare på en mere.. sexuel måde. 

 Et lidt drilsk glimt spillede i de grålige øjne, som han kiggede på Enzel inden han svarede. Hvor Phillippe boede var vel et vidt begreb og afhang af hvem man spurgte og hvad man præcist mente. Han trak kort på skuldrene.
 " Langt. Hvor langt er der til værkstedet? " Han løftede det ene bryn og betragtede Enzel lidt, velvidende at det nok ikke var det han havde ment. Blikket flyttede sig fra halvkatten ud i skoven igen. 
 " Katarina har et lille hus inde i Tusmørkely. Nogle minutter fra kroen." Forklarede han, for det var nok mere det Enzel faktisk havde ment. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

”Du er den rolige af os to,” Mente Enzel, og her mente han primært på følelserne. Phillippe virkede som en type der helst ikke ville bekymre sig for meget. Han ville bare gøre et godt stykke arbejde. Og i dag havde Enzel chancen for at se ham være i sit es. For første gang måske?

Der blev dasket til Phillippes arm, så snart han svarede ham i dril. Phillippe vidste godt hvad han mente! Men… måske så han slet ikke sit hjem i Tusmørkely som et hjem? Det var underligt, for værkstedet var så småt og rodet. Der var dårligt plads til en gæst, selvom gæsten var en mindre en af slagsen, og primært boede i hans seng, når han var der.

”Du banker vel ikke på din kones dør, så det er vel et af dine hjem,” Han prøvede ikke at lyde jaloux, selvom det ikke skulle være nogen hemmelighed, at han da selv ønskede at blive så familiær med ham, at de bare kunne træde ind og ud af hinanden døre uden at banke på først, og helt uden at aftale det på forhånd. Han smilte roligt. ”Så tager du herud i skoven om morgenen for at hugge træ? Tager på kro for at modtage mine breve, og så tager du hjem? Og søger du langt efter sine materialer, eller er vi ved at nærme os?” Der var jo masser af træer. Hvordan vidste man hvilket et man skulle fælde?

Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 07.07.2023 10:51
 Et Enkelt, kort grin slap ud mellem Phillippes læber og han nikkede lidt til Enzels konstatering. Phillippe syntes ikke selv hans liv lige frem var roligt, men i forhold til Enzels så var det nok.

 Phillippe brummede kort til Enzels kommentar. Nej, Phillippe bankede ikke på hos Katarina, men det var mest fordi det ofte var hende der hev han med der hjem. Der var et sørgmodigt glimt i Phillippes øjne, da han sp ud mellem træerne, trods det milde smil på hans læber. 
 " Jeg forsøger så vidt muligt at undgå at skulle ind af min kones dør... " Det var en kold tankegang, men det var sådan det var. Phillippe gjorde altid hvad han kunne for at bruge så lidt tid med Katarina som muligt. Og alligvel afhang hans liv af at han brugte tid med hende..

 Blikket fandt Enzel igen, og Phillippe lod lidt over det. Ikke fordi det var vildt forkert, det lød bare så.. simplificeret og ynkeligt, et eller andet sted. Phillippe stoppede op, og det samme gjorde hesten. 
 " Jeg plejer at tage jer ud inden jeg rejser hjem, men får nok ikke lov til det foreløbigt, så skal have noget at lave. Og hvad jeg søger efter, det handler ofte om hvad jeg skal lave. " Han trak på skuldrene inden han rakte ud efter Enzel og trak ham ind til sig, et skævt smil på læberne.
 " For det meste sidder jeg på kroen og venter på dine breve, og så går jeg ofte op på kroværelset og sidder helt alene. " Blikket gled lidt rundt på ens ansigt inden han lænede sig ned for at presse læberne mod halvkattens. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

De stoppede med at gå fordi Phillippe trak ham helt ind til sig for at kysse ham, og Enzel, der var klar på det hele i dag, lod sig smelte i hans arm og lukkede øjnene, for at tage imod kysset. Hans isblå øjne flakkede op på halvt, og med en mildere stemme nu, sukkede han "Det lyder ensomt." Han ville gerne tro på ham, men han kunne ikke lade være med at få indre billeder af Phillippe og en pige, ligge og rode i den selv samme seng som den Enzel havde ligget i i nat. Det snørede sig sammen i hans indre, men hans utrænede hjerne kæmpede for at fokusere på hans kærestes ord. Måske var han helt alene? Men han elskede ham jo ikke. Han kunne ikke få det til at hænge sammen.

Han var den der stoppede kysset, men han gjorde det med et smil, som om han ikke lige havde haft samtlige scenarier i sit hoved, hvor Phillippe var sammen med samtlige unge bondepiger med blond hår, brunt hår, rødt hår, store bryster, små bryster... Personer der på ingen måder havde noget til fælles med en rubinsk kattemand uden så meget som skyggen af former.

Han tog i hestens tøjler og fulgte egentlig hesten, frem for selv at føre den. Det var som om at hesten kendte vejen godt. "Jeg troede vi skulle arbejde, min kære," Grinte han med forsigtighed.

Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 09.07.2023 19:06
 " Mhh,  " brummede Phillippe med et skævt smil, mens han bik gled rundt på Enzels ansigt. Det var tydeligt han tænkte et eller andet, det kunne man se i glimtet i hans øjne. De gled dog i som kysset afbrød ham og han lod de store hænder glide lidt om på Enzels ryg.
 " Jeg kan nu tænke på nogle ensomme ting der kan være meget tilfredstillende. " Blev der mumlet da kysset blev stoppet. Snedkeren blikkede med det ene øje, inden han slap en mildt grin ud. Mon ikke Enzel forstod hvad han hentydede til

 Det grå blik fulgte Enzel som han gik væk og brynene løftede sig lidt som halvkatten begyndte at gå med hesten. Phillippe grinte med ham og rystede lidt på hovedet over ham inden han begyndte at gå med. De gik side og side, Phillippes blik vendt mod Enzel et øjeblik, inden han vendte blikket frem.
 " Jeg havde ikke forventet sådan en ivren fra dig, " Drillede han og puffede kort til Enzel inden han pegede ind mellem nogle træer, for at indikerer at de skulle derhen.
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Tilfredsstillende ensomme ting? Åh jo, der kunne kun være tale om én aktivitet, og Enzel fandt det faktisk temmelig frækt. Der var ikke noget der tilfredsstillede ham mere, end tanken om sin elskede Phillippe, der lå med sin egen pik i den ene hånd, og et at Enzels breve i den anden hånd. "Mener du at dyppe sin diller i blækhuset?" Han kunne ikke dy sig. Ingen kunne løbe fra at det var lidt mærkeligt, selv i fuldskab. Og tilmed at sende det? Men det var nu stadig meget frækt, og gaven blev svær at overgå.

Hesten trak ham alligevel i retning af hvor Phillippe pegede, hvilket var heldigt, for Enzel var ikke sikker på hvordan han skulle kommunikere med hesten. Han havde haft hest før, men han huskede kun at han var blevet løftet op, og ret hurtigt ned igen af Llyon. Det var ubekvemt for ham at sidde på en hest, og den primære årsag til det var, at han ikke havde kontrollen over situationen længere.

"Hm, der er da dejligt her." Sagde han, mens han spejdede lyttende omkring sig, for at sikre sig at de var helt alene. Det var tydeligt at se når ørene aktivt arbejde. De havde sikkert ikke lige så meget bevægelighed bag en turban, men selv gemt bag flere lag stof, havde de trods alt virket fremragende. Herude var hans instinkter særdeles eminente.

Der var fri bane, konkluderede han, og vendte sig om for at iagttage Phillippe, lidt nervøs over at skulle sættes i gang med det der arbejde.

Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 10.07.2023 16:48
 Phillippe var virkelig ikke en der blev flov eller forlegen. Han vidste hvem han var, og var ikke flov over det, men hele situationen med det sidste brev til Enzel var virkelig ikke et af hans mest stolte øjeblikket. Hånden gned ansigtet lidt med et akavet suk, inden han slap et lidt akavet grin ud. 
 " Jeg tror vidst det har været mere tilfredsstillende for dig end for mig.. " Lo han lidt og rystede på hovedet over sig selv. Det går blik faldt på Enzel igen, betragtede lidt  glæden man kunne spore i Enzel over det Phillippe havde sendt ham. 

 De stoppede i en lille lysning i skoven, hvor Phillippe havde været før - hist og her stod der træstubbe fra træer Phillippe havde fældet tidligere. Snedkeren kiggede rundt som Enzel roste omgivelserne og trak lidt på skulderne. Phillippe var ikke en der havde så meget øje for det smukke i naturen, mere hvad man kunne skabe med naturen. Han kunne dog godt se at der var noget over omgivelsernes ro og naturlighed.
 " Her er gode træer.. " Der var noget drilsk over glimtet i hans øjne inden han spændte hesten fri af vognen og satte den fast til et træ i stedet.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Mong
Lige nu: 1 | I dag: 9