Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Katarina de Ponthiér Jahnson, født de Ponthiér
Kaldet: Fru Jahnson, Katarina, Kata, Kat.
Køn: Kvinde
Alder: 86
Fødselsdag: 31. Oktober
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Katarina er opdraget til at tro på Aladrios, men har som voksen rettet sin tro mod dæmonen der hørte hendes bøn, Lamiai.
Erhverv: Ejer sølvtøjs-butikken 'Blikfang' i Tusmørkely.
Civilstatus: Gift
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Omrejsende - Tusmørkely.
Race: Menneske

Udseende

Højde: 166 cm
Vægt: 58 kg
Oprindeligt ser Katarina ud som man ville forvente, at en gammel dame ville se ud. Lille, lidt krumrygget, meget rynket og i mangel på nogle tænder. Håret er gråt, tyndt og kruset, og øjnene trætte og matte. Næsen er lidt spids og det samme er hagen.


Men i en alder af 29 solgte Katarina sin sjæl til en dæmon og fik en langt længere levetid. Derfor ser hun stadig ud som hun gjorde dengang. Hun er en slank, ikke så høj dame. Hun har langt, rødbrunt hår, der går til midten af ryggen når det er løst, men det ses sjældent, da hun som regel sørger for at have det sat op. Hun har brune øjne og farver oftest de fyldige læber mørkerøde. De virker tydeligere, når hun har den lyse hud.
Katarina går altid præsentabelt klædt i finere kjoler, der dækker alt undtagen hænder, hals og hoved. Tilbehøret består altid af øreringe, en halskæde, der hviler uden på tøjet og engang imellem en hat.


På ryggen har Katarina denne tatovering, som en del af hendes første evne.

Magi

Magisk evne (1): Dukkeføreren

Katarina har en tatovering, der dækker hele ryggen. Den sorte farve repræsenterer hendes liv og har engang dækket det meste af hendes krop. Hvordan den placerer sig på hendes krop, afhænger af hvor meget hun bruger denne evne.
Den sorte farve flytter sig som tynde grene, ned langs hendes arme og derfra kan hun overføre en lille del af sit liv til en genstand (halskæde, ring, sko, handske). Hendes liv i f.eks. ringen, vil føles som et bånd, der bliver bundet om han der bærer den og han, eller andre, vil ikke være i stand til at tage ringen af uden konsekvenser.
1) Lammelse. Effekten starter ud i et stød gennem kroppen på bæreren og kommer lige så snart der bliver hevet i ringen. Det ender i lammelse af hele kroppen, som ikke varer længere end et par minutter. Denne effekt kan hun pålægge enhver.
2) Impotens. Hos mænd er den simpel. Da kvinder ikke kan blive impotente, vil de i stedet ikke længere være i stand til at opnå orgasme. Denne effekt kan hun kun pålægge en person, der har en eller anden form for elskende følelser for hende og den indsætter kun, hvis denne får ringen af.
3) Klæbrig. Ved denne effekt vil man straks føle sig så klæbrig, som blev man badet i honning. Denne effekt kan hun kun pålægge en person, der på en eller anden måde afskyr hende og den indsætter kun, hvis denne får ringen af.

Katarina kan højst binde to effekter til en genstand ad gangen og hvilke to effekter, er begrænset. Lammelse kan bruges med både impotens og klæbrig, men impotens og klæbrig vil aldrig kunne sættes sammen, da deres begrænsninger modsætter hinanden. Hun kan også vælge kun at binde lammelse til en genstand.
En påvirket genstand har kun effekt hvis personen frivilligt tager den på. Hvis Katarina forsøger at smugle en genstand på en anden, vil magien fordufte og det samme vil den del liv, der er lagt i den.

Ulemper ved denne evne er blandt andet Katarinas eget liv. Jo mere hun bruger den, jo mere mister hun af det lange liv, hun har fået tildelt af dæmonen Lamiai. Når der ikke længere er sort farve tilbage på hendes krop, vil hun dø.
Derudover kan Katarina kun overføre liv til en genstand en gang om måneden og kun i skjul af nattens mørke. For at det sorte liv kan bevæge sig frit på kroppen, er hun nødt til at være afklædt. Hun kan kun overføre en del af sit liv til en livløs genstand (Dette kan også være en ske, men nytteløst for hende, da det ikke er en ting folk har på).
Efter brug af evnen vil hun også være utrolig træt og oftest sove til næste nat. Derefter vil hun være lidt svimmel og have en let hovedpine i omkring en halv dag.
Som en personlig ulempe for Katarina, er ingen effekt af denne evne farlig. Hun har langt fra så meget magt over andre, som hun ønsker at have.
Overførsel af liv er begrænset til en gang om måneden, men at trække livet ud af en genstand igen, kan Katarina gøre til enhver tid og så får hun den del liv tilbage. Alle under påvirkning af evnen vil kunne befri sig selv, ved at begrave genstanden og omringe graven med friske grene. Bliver det liggende i 888 timer (37 dage), vil magien blive opslugt af grenene og den del liv vil Katarina aldrig kunne få tilbage. Det betyder også at offeret for hendes magi vil skulle leve med konsekvensen i de 37 dage.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Afhængighed

Hvis Katarina har fysisk kontakt til en person, er hun i stand til at udskille et stof fra kroppen, der gør denne afhængig af sig. Hvor afhængig kommer an på hvor længe hun har holdt kontakten og haft evnen aktiv.
Har Katarina kun lige lagt hånd på en i 3 sekunder, vil man efter en uges tid få lidt hovedpine.
Har Katarina derimod haft fysisk kontakt til en i flere timer, vil man efter cirka 4 uger begynde at få det lidt dårligt. Efter 5 uger vil man få ekstrem hovedpine, lige så ekstrem kvalme, blive meget svimmel og virkelig træt. Efter 5 dage i denne tilstand, vil man falde i søvn. Efter 3 dages søvn, vil man vågne op og have det fint igen.
Kan man ikke holde ud at have det så dårligt i de 5 dage, kan man altid opsøge Katarina igen. Hendes løsning er at opretholde magien og fortsat holde en afhængig af hende.

Evnen er langt mindre krævende end den første og derfor kan hun holde den aktiv i op til 3 timer. Hun vil dog være lidt afkræftet, hvis evnen har været aktiv så længe og en pause på en dags tid vil være nødvendig, før hun kan bruge evnen igen.
Den fysiske kontakt skal være hud mod hud, ellers bliver den anden ikke den mindste smule påvirket.
Endnu engang er det en personlig ulempe for Katarina, at denne evne aldrig vil være mere farlig end lidt opkast, og måske en meget lang lur et upraktisk sted. Hun håber, at frygten for hvad der sker, hvis folk ikke kommer tilbage, er nok til at holde de fleste under hendes kontrol.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Katarina fremstår udadtil som en venlig, velopdragen og raffineret kvinde. Hun går meget op i at blive tiltalt med korrekt titel, dermed heller ikke blive kaldt nogle former for kælenavne, holde tonen ordentlig og aldrig bruge det mindste skældsord, lige meget hvor vred, ked eller andet man er. Hun går altid i fine kjoler, måske lidt for fine, når man tænker over hendes arbejde. Katarina vil nemlig alt for gerne fremstå som en af de folk, der helt bestemt ikke mangler krystaller, selvom det bare ikke er hendes virkelighed. Alligevel formår hun altid at være både velklædt, velfriseret og have smykkerne i orden.
Det er denne facade hun sætter op for offentligheden. Men selvom Katarina aldrig lader til at gøre noget galt, kan man altid lige ane et lille, skummelt glimt i hendes øje.

Kun meget få er bekendt med Katarinas egentlige væsen.
Får hun ikke sin vilje tyr hun straks til hævn, men selvfølgelig kun når ingen ser det. Hun snyder folk til at tage en genstand på, som hun har dukkeført og dermed gøre deres liv bare lidt surt. Hun føler dog aldrig, at dette er nok. Katarina ønsker alt for meget mere magt end hun har, men ved også at det ikke kan lade sig gøre kun ved hjælp fra sine evner. Hendes dybe had til det faktum har gjort hende magtsyg.
Katarinas mand, Phillippe, er ham der kender mest til hendes magtliderlige tendenser. Det er også ham, der får den dybt jaloux side af hende at se, for selvom hun elsker den mand noget så højt, har hun en mærkelig måde at vise det på. Hun føler sig nødsaget til at misbruge sine evner for at få ham til at blive hos sig og frygter, at hvis hun ikke gør det, så forsvinder han ikke kun i uger ad gangen, men for altid.
Jalousien og hævntørsten kan drive hende til at blive direkte modbydelig. Der vil hun gøre næsten alt for at træde på andres stolthed, om det så er aktivt eller verbalt.
Og når alt er overstået, går hun pænt ned og handler på markedet, med et høfligt smil på læberne.

Styrker
- Fysisk udholdenhed og det lange liv. Med den forlængede levealder, kom også en meget bedre fysisk udholdenhed, da hendes menneskekrop ellers ikke ville kunne holde til at leve så længe.
- Koldsindig. Selv i pressede eller vanskelige situationer, er Katarina god til at holde hovedet koldt og ikke miste besindelsen.
- Sociale færdigheder. Selvom Katarina ikke kan fordrage løs snak, er hun forfærdelig god til det, fordi hun ved de fleste andre er vilde med det.
- Hukommelse. Katarina har klæbehjerne.

Svagheder
- Hævngerrig. Katarinas tørst efter hævn kan hurtigt tage overhånd.
- Dukkeføreren. Katarina er sikker på, at hendes første evne en dag bliver hendes død, fordi hun ikke kan stoppe sig selv fra at bruge den til småhævn.
- Phillippe. Hun er bange for at miste sin mand, mere end hun allerede har, og ende alene.
- Ingen erfaring med diverse våben. Hun har ikke brugt det mindste tid på fysisk træning, hverken med de barer næver eller med våben.

Baggrundshistorie

Katarina de Ponthiér blev født i Nordlandet og er derfor oprindeligt Nordfolk, ligesom begge forældre. Hun blev opdraget som enhver anden pige i Nordlandet og ved derfor lidt om jagt og krigsførsel. Krigsførsel, der ledte til begge forældres fald, da hun kun var 11 år. En anden familie tog Katarina til sig, men det var ikke svært for hende at regne ud, at de kun gjorde det fordi de følte sig tvunget. De kendte begge hendes forældre, ikke godt, men nok til at de ville få dårlig samvittighed over ikke at tage sig af hende. Fra den dag mærkede Katarina ikke den mindste form for kærlige følelser, men hun blev. Lige indtil hun flydte 15 og mente, at hun nu var gammel nok til at passe på sig selv.

Katarina pakkede en taske med de mest nødvendige ting og drog mod Dianthos. Rejsen tog hende 22 dage, men føltes meget længere. Da hun endelig nåede frem, måtte hun bruge sine eneste krystaller på et værelse, på den billigste kro hun kunne finde. Krofatter var venlig nok til at give hende et gratis måltid.
Katarina efterlod sin taske på kroens værelse dagen efter, mens hun selv gav sig til at rende hele byen rundt, i sin søgen på et arbejde. Lige meget hvad det skulle være. Ung, ivrig og naiv rendte hun ind i en lidt for venlig kvinde, med lidt for nedringet kjole på. Hun tilbød hende et arbejde, men fik ikke forklaret hvilket, før hun trak hende med sig ind i den nærmeste gyde og dernæst ind ad bagindgangen til det bordel hun bestyrede.

I 5 år arbejdede Katarina på det lille bordel. I løbet af de år fik hun lige krystaller nok til at kunne leje et værelse på den lille kro og samtidig leve på rationer. Hver morgen stod hun alene op, spiste morgenmad i den næsten tomme krostue og tog afsted til bordellet. Hver aften kom hun alene hjem til et tomt værelse, spiste en smule aftensmad i sengen og lagde sig til at sove. En hverdag hun egentlig var nogenlunde tilfreds med, lige indtil hun ikke var det længere. Jo ældre hun blev, jo mere indså hun hvor ensom hun egentlig var. Hun var træt af, at hendes eneste selskab var mænd og en sjælden gang kvinder, der betalte hende for at adlyde enhver ordre. Hun følte sig efterhånden godt kostet rundt med, udnyttet og misbrugt. Så hun gik.

Katarina rejste til Tusmørkedalen og der blev hun tilbudt et lavt betalende job i en lille butik, ’Blikfang’, der solgte sølvtøj. Hun fik meget hurtigt et rimelig tæt forhold til den ældre dame, der ejede butikken, i hvert fald et gevaldigt tættere forhold end hun havde haft til nogle i lang tid. Hun blev oplært helt fra bunden i at bestyre butikken og da den ældre dame gik bort 3 år efter, overtog Katarina uden tøven, men så var hun alene igen.
De næste 6 år på denne måde gjorde Katarina desperat for ikke at være alene. En stille aften i butikkens baglokale, sad hun og ønskede noget så inderligt at alt nok skulle blive bedre. I næste øjeblik dukkede en ung mand op foran hende.

Den fremmede introducerede sig som Lamiai. Han var dæmon og hævdede, at han kunne give Katarina lige hvad hun ønskede sig. Det eneste hun skulle gøre, var at skrive under på en kontrakt. Katarina brugte ikke mange sekunder på at tænke, før hun greb fjerpennen, dyppede den i blækket og skrev sit fulde navn, ’Katarina de Ponthiér’, på pergamentets nederste linje. Hun tabte fjerpennen, gled ned fra stolen og begyndte at ryste på gulvet. Dæmonen så kun til, da sjælen forlod hendes krop som en hvid røgsky, der langsomt flød ud af munden og derefter blev inhaleret af Lamiai.
Først da Katarina kom på benene igen efter et stykke tid, forklarede Lamiai alt. De to evner hun havde fået og alle deres detaljer, den lange levetid, med den også bedre fysisk udholdenhed, at hun ikke ældes, muligheden for at forhekse nogen, med hjælp fra de rigtige urter og ord. Men intet af det var helt gratis. For det første havde hun betalt med sin sjæl. For det andet skulle hun fremover sørge for en sjæl til Lamiai en gang om året. Overholdes det ikke, mister Katarina både chakra og evner. Hun vender tilbage til sit liv i den alder hun er i øjeblikket, altså er hun 200 når kontrakten brydes, vil hun blive til støv. Derfor har Katarina overholdt aftalen lige siden.

Et lille år passerede, Katarina havde brugt al sin fritid på at lære sine nye evner at kende og var efterhånden blevet rimelig god. Det var dog begrænset hvor meget træning hun kunne få, da den ene evne krævede så meget af hendes energi og ikke kunne bruges ret ofte. Men hun var ikke tålmodig nok til at vente længere. Den næste unge mand der trådte ind i butikken, blev Katarinas første offer for ægteskab. Med hjælp fra diverse urter og de rigtige ord, kastede hun en besværgelse på fyren og han blev straks forelsket i hende. Der gik kun en måned inden de blev gift og først der blev sløret løftet fra hans øjne. Han så hvad Katarina i virkeligheden var. Hun brugte ham de næste 30 år som forsøgskanin, afprøvede begge evner lystigt på ham og samtidig var hun aldrig alene. Hun holdt ham i kort snor, truede ham til stilhed, så ingen skulle få at vide, hvad hun egentlig var og hvad hun foretog sig. De fremstod som et helt almindeligt par, der ejede en sød, lille sølvtøjs-butik sammen, lige indtil han blev offer for hendes aftale med dæmonen.

For ikke at blive beskyldt for sin ægtemands død, eller hekseri grundet det faktum, at hun ikke ændre udseende, valgte Katarina at holde lidt lav profil. Hun lukkede butikken midlertidigt og flyttede til Lazura. Der fik hun arbejde som køkkenpige på en kro og formåede at leve et rimelig normalt liv de næste 20 år, udover de sjæle hun selvfølgelig stadig skulle sørge for til dæmonen.
Hun mødte et par folk hun betragtede som venner, en masse bekendte i form af kroens stamkunder og da også et par romancer. Men magtsygen trak i hende. Hun ville tilbage til Tusmørkely. Føle, at hun havde kontrollen igen.

Katarina sagde farvel til Lazura, rejste med forklaringen om, at hun havde arvet en sølvtøjs-butik. Da hun kom tilbage til Tusmørkely måtte hun udgive sig for at være sin egen datter, så alle de gamle, der kendte hende fra 20 år tidligere ikke ville tænke så meget over hendes udseende.
3 år senere mødte hun Phillippe. En ung mand, en ung snedker. Katarina faldt pladask for ham og allerede en måned efter, kastede hun den samme besværgelse på ham, som hun havde kastet på sin første mand. Men denne gang var det ikke for at udnytte ham, men fordi hun var fast besluttet på ikke at miste ham. Da de blev gift måneden efter og ringen hun havde brugt sin første evne på, var placeret på hans finger, blev sløret løftet fra hans øjne og det gik op for ham, hvad hun egentlig var. Hun fortalte ham intet om ringen, men han var klar over at hun havde tvunget ham til at falde for hende, så hun forventede had. Men Phillippe var villig til at forsøge, hvilket han gjorde i et stykke tid. Der gik dog ikke længe før han lærte konsekvensen af at tage ringen af, og Katarina nægtede at fjerne magien. Han fandt ud af hvor magtsyg hun var, hvor dårligt og hvor meget det påvirkede hende at være i besiddelse af de evner. Jo mere han ville væk, jo mere modbydelig blev Katarina over for ham. Hun talte langt mere nedladende til ham. Han vidste bare ikke, at hun kun gjorde det fordi hun ikke ville vise hvor meget det sårede hende, at han ikke elskede hende. For hun elskede stadig ham.
Phillippe begyndte at forsvinde i flere dage, men Katarina havde selvfølgelig også sørget for at bruge sin anden evne mod ham, hver eneste dag, så hun vidste at han var nødt til at komme tilbage en gang imellem.
Hun lader ham ikke lide samme skæbne som sin første mand, fordi hun stadig elsker ham. Det fortæller hun ham bare ikke. Derudover fortæller hun ham heller ikke, at der findes en måde hvorpå han kan slippe for konsekvenserne fra hendes første evne. Til sidst fortæller hun ham ikke hvorfor han får det dårligt, hver eneste gang han forlader hende i længere tid. Phillippe kender slet ikke til Katarinas anden evne.


Familie: Phillippe Jahnson, ægtemand.

Andet

Ofring til Lamiai

Hvert år skal Katarina ofre en sjæl til dæmonen, der opfyldte hendes ønske om et bedre liv.

Forberedelsen til ofringen foregår således;
Katarina skal tæt nok på et andet menneske, til at kunne skade dem. Hun skal skade personen nok til at denne er tæt på døden. Der hidkalder hun Lamiai, ved hjælp af nogle uforstående ord på dæmonisk, som selv hun ikke ved hvad betyder.
Lamiai dukker op og sørger for at tage det døende individs liv, og tager sjælen til sig selv i processen. Hvordan dette foregår, ved Katarina ikke.
Katarina behøver ikke selv at stå for skaden af ofret, men ofret skal være enten hel, eller delvist menneske. Altså ville et halvdyr eller lignende også gå an.

__________________________________________

( Credit for den flotte avatar til artist Diana Jacobsen )

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Middel