1 2 3 4 5 6 7 8 9

De giftigste drømme, føles som de bedste.

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 27.02.2021 22:39

Med et lille, skjult grin, var det at Vektor så ham støde ind i en kant - men han sagde dog intet, så travlt optaget hans mund lige nu var af flasken der sørgede for at hælde mere dulmende, mere konstruktiv væske end hvad havvand var, ned i hans svælg. Den forbandende smag af salt hang sku ved.
Olu på den anden hånd, var mere end frisk på at se hvad værelset ellers havde af fine ting, og fandt hurtigt vej til hans seng. I betragtelsen af ham, så var det nemt for Vektor af ignorere den lille kommentar om at han savnede sit smykke mere, men knap så nemt at ignorere det næste spørgsmål, som fik et mere overvejende udtryk over det ellers letlæselige ansigt, som betragtede Olu.
Ved hans seng.

Hvordan de skulle gøre det der? Overraskelse glimtede over de lyse øjne, idet at han en anelse overvejende skiftede vægten fra det ene ben til det andet, slået tilbage af spørgsmålet. Hvordan? Se det at han stod ved sengen af alle steder, slog i den grad hvad spørgsmålet kunne betyde, ud af halv-elverens tanker. Og undrende følte han sig rette sig mere op, idet at han bevægede sig imod ham. Hvad?
"Gøre hvad?" spurgte han derfor, en ligeså overvejende tone i hele hans spørgsmål såvel som den der var i hans udstråling. Da han endelig bevægede sig væk fra bordet, fik flasken lov til at blive der.
Hvad... hvad mener du?" der var en overvejende tone af undren i de ord, og Vektor kunne ikke lade være med at betragte den hvide skikkelse, en anelse perplex. Mente han...
Fordi ganske naturligt, gik halv-elverens tanker i de baner når han så belejligt stod ved en seng af alle ting. Og ligeså naturligt - i hvert fald for ham - var der ikke det store forbehold med hvad han var, om spørgsmålet var hvad de kunne i den seng.
Men han kunne jo tage fejl, den ene hånd lagde sig en anelse spørgende ledende omkring skulderen, for at vende ham omkring.

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Sælger af Nox

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 27.02.2021 23:30

I aften havde Olu ingen tålmodighed til at vente på at Vektor forstod hvad han spurgte om. Han manglede selv ord til at beskrive, hvordan han i alverden skulle gøre med sådan en seng. Lagde man sig bare? Var der overhoved plads til dem begge, når Olu fyldte så meget? Og havde han i det hele taget lyst til at dele seng med Vektor lige nu!? Vektor havde ikke ligefrem vist sig at være ædel, men han havde trods alt… givet ham et hjem, efter at Olu havde udtrykt sit største ønske om at bo i Fristavn… Og til gengæld havde Olu givet Vektor hans frihed. Men skyldte han ham ikke lidt, at lade ham sove i sin egen seng, også?

Han tog sig selv i klæderne han selv havde på. De var i forvejen gået lidt i stykker ovenpå forvandlingen, slåskampen og turen ned og op ad vandet, men fordi det var sværere for Olu at klæde sig af, end da han kunne taget tøjet på med sine nye menneskehænder, måtte han i stedet hive og flå i tøjet, for at få vesten og trøjen af sig. Det var en befrielse at komme ud af det tøj. Han behøvede jo ikke længere at gå med det, da alle her i lejligheden godt vidste hvad han var. Havfolk var som udgangspunkt nøgne, men pyntede sig med menneskenes fiskenet samt alskens vraggods og smykker. Men ikke Olu, for han vidste godt, at der skulle meget mere til, for at dække for sit grimme ansigt, og som stærblind, kunne han jo lige så godt være ligeglad.

Det våde tøj samt bukserne blev bortkastet ned på gulvet et sted, og Olu trådte op i sengen meget akavet, og satte sig først ned derefter, for at lægge sig helt fladt på ryggen. Fødderne stak ud af sengen, fordi han simpelthen var for lang, og umiddelbart fyldte han også meget i bredden, selvom man ikke ligefrem kunne sige han var stor den vej. Men det lange hår, der for længst havde løsnet sig fra den snor der havde holdt det sammen, lå også overalt, som en sort blækspruttes fangearme.

”Oh…” Lød det fra ham. Sengen var faktisk blødere og behageligere end man lige skulle tro. Det var i den grad noget helt andet end han var vant til fra dybet, hvor han normalt bare sov stille i lodret stilling, båret at vandet. Men mon han kunne falde til ro? Han drejede hovedet for at kigge spørgende på Vektor, som… Han havde ikke lagt mærke til det før nu, men han lignede lidt en, der ikke vidste hvad han skulle stille op med sig selv. Han så så fortvivlet ud, og Olu vidste ikke lige hvor det kom fra. Han stirrede afventende på ham, med sine hvide udtryksløse øjne.

Art Erforias

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 09.03.2021 01:37

Han fik ikke vendt ham omkring, førhen at havmanden begyndte at... rive tøjet af sig selv. Åh ved guderne.
Vektor kunne dog ikke lade være med at stirre, da han så det optrin der udviklede sig.

Tøjet blev smidt i et eller andet hjørne, og ikke længe efter, var det at Dianthos - eller hvad han nu hed - gik op i sengen. Jah, gik. De lange ben bevægede hans ranglede skikkelse direkte op på hans dyrt købte... eller nok rettere sagt, vundne madras - så den knirkede og knagede under hans vægt. Havde Vektor ikke haft en overvejende, uforstående mine omkring hele hans lille projekt, og en bankende hovedpine, havde han nok været tilbøjelig til rettende at vrisse hvordan man bestemt ikke burde stå i en seng... men han nåede ikke så langt heller.
Så lang som han var, lagde Olu sig fladt ned i sengen.
Drømmesælgeren stirrede stadigvæk uforstående, en kende træt og nok mest af alt en kende opgivende på ham, lige indtil at hans hvide øjne låste sig med hans, og han endelig kom ud af sin observerende trance.

En rynke tegnede sig imellem brynene da de knyttedes, og Vektor's blik blev med et fnys fjernet, da han vendte sig omkring for at vende tilbage til sin flaske. Hvad var der med det væsen..! "Den seng skal have plads til sin ejer, også" brummede han lavmælt, og med et greb om flaskehalsen, blev endnu en slurk taget. Varme dunkede igennem hans hals, og han smækkede den tilbage på bordet for i stedet at krænge fingrene under den løse, våde trøje, og trække den af sig selv, så den kunne tørre.
"Oi, krum dig en anelse sammen, hvis du vil have dine ben indenfor madrassen. Ellers må de stikke op" sagt med en lille, formanende vrissen, og Vektor bevægede sig hen til et slidt skab, som blev åbnet. Et sæt bukser mere blev fundet frem, og de våde blev med en blanding af hinken og uelegant trækken, skiftet ud med de andre. De våde blev også slynget over en stol, og endelig kunne han vende sig omkring, til en fiskemand der forhåbentligt havde fået møvet sig en anelse sammen.
Ellers måtte han bare rykke ham, han orkede ikke at spørge pænt, mere.

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Sælger af Nox

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 09.03.2021 19:14

”Ssseng…” Gentog han for sig selv, mens han mærkede lidt på underlaget, fordi det var et af de ord han så sjældent brugte, skønt hans ordforråd var meget dygtigt i forhold til at han aldrig talte med Krystallisianere. Umiddelbart kunne det virke som om han var for betaget af den bløde seng under sig til at være til stede nok til at lytte efter Vektors brummen, men siden Olu faktisk rykkede på sig, og nærmede sig væggen beviste det kun, at Vektor alligevel havde lidt magt tilbage. Halvdelen af Vektors hjem var vel hans nu, og det gjalt også sengen. Ikke at han delte sine tanker med Vektor, men Olu regnede ikke med at blive boende mere end højest nødvendigt. Og når Vektor havde skaffet ham en magisk amulet og Olu havde fundet noget bedre at bo i, ville Vektor få det fulde ejerskab tilbage.

Vektors pludselige vrissen om at han skulle krybe sig mere sammen, fik Olu til at trække benene ind til kroppen med det samme, så han blev så formindsket som en lang krop nu kunne. Det lød mere som en ordre end et reelt tilbud jo. Han løftede dernæst hovedet for at kigge over i hans retning, for at få en ide om hvad han var i færd med, for han skramlede noget med en flaske der blev stillet fra sig, et skab der knirkede og bukser der blev smidt over en stol. Olu så ikke fantastisk godt, men han så alligevel nok til at hans øjne blev lidt større ved synet af den velskabte, solbrune krop, der normalt gemte sig bag løse bukser.

Lige i tide, før Vektor ville ane uråd, smed Olu hovedet tilbage i puden, og hans øjne søgte alle andre steder hen end lige i Vektors retning – også selvom han havde nået at få de tørre bukser på igen. Han vidste ikke hvorfor han absolut lige foretrak Vektor af alle, og så endda stadig efter at han havde behandlet ham som en uønsket gadehund.

”…Du burde ikke drikke ssså megettt, for det lader ttil at ssvække ssansserne. Og gør dig ssårbar for væssner der vil dig ondtt.” Vektor burde allerede kende til dette. Men at han så gjorde det alligevel undrede Olu meget, specielt ovenpå alt hvad der skete og kunne have været sket i aften. ”Dessuden hældtte jeg indholdett fra mitt glasss over i ditt… Ikke for att gøre dig ukampdygtttig eller noget. Men mere fordi jeg ikke ttåler det.”

Art Erforias

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 11.03.2021 01:15

En tør, næsten overrasket latter forlod drømmesælgeren ved den kommentar, og næsten som for bare at være på tværs, blev latteren skyllet ned med en slurk mere, som brændte igennem svælget. Okay, og så heller ikke mere nu. Den brændende fornemmelse havde dog ikke slukket for hans stemmebånd, og med et sidste blik på hvordan at fisken havde fået krøllet sig sammen i sengen, var det at Vektor med et fnys satte den ene fod på sengerammen, og lænede sig en smule ind over låret i sin betragtning af Dianthos.
"Sårbar over for væsner der vil gøre mig ondt.." han kunne ikke lade være med at gentage ordene med en snert af komisk ironi til sig, og det markerede hoved gled på skrå. Nox havde gjort en god del af fodarbejdet der, det ville han ikke give spritten kredit for.

Men dog... helt uden virkning var den ikke, og sølvelveren følte en behagelig summen indfinde sig, jah sprede sin varme over det hele i den solbrune krop. Og i hans humør. I den overvejelse der gled igennem hans tanker imens at han betragtede havmanden, kunne han ikke undgå at fundere over hvorfor han sagde så dumme ting, og det markerede hoved gled en smule studerende mere på skrå. "Vil du da gøre mig ondt, Dianthos?" sagt en anelse udfordrende, han var den eneste trussel for elveren i sin berusede tilstand, og Vektor bevægede langsomt foden ned, for i stedet at sætte sig i sengen.
Se af en eller anden grund, så tvivlede han. Og ikke kun fordi at han havde et kønt fjæs - han kunne have gjort det for længe siden.

Men han valgte at lade være. Så hvorfor sige lige præcis det.

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Sælger af Nox

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 13.03.2021 07:51

Havmonsteret flyttede sig ikke ud af den akavede fosterlignende stilling han følte sig nødsadiget til at ligge i, for at han skulle kunne være i sengen og stadig give plads til sengens rette ejer. Øjnene fulgte Vektor komme nærmere, hvis man kiggede godt efter. Øjenridset af pupillen kunne anes bag den hvide hinde, der ikke blot gjorde ham blind, men også gjorde ham den smule æklere at kigge på. Han studerede ham grundigt, da han sådan lænede sig frem og gentog den del hvor Olu havde forsøgt at pakke sin egen ugerning ind. Ville han virkelig have ham til at specifisere at han selvfølgelig mente sig selv? Han svarede ikke et kvæk til det, fordi Vektor jo godt vidste hvad han mente… Og på trods af det, var han lige lovlig kæk, stadigvæk.

“Nej…” Svaret kom rimelig hurtigt, hvorefter der kom en tænkepause fra ham. Hans pandekageagtige hænder kunne kun foldes så meget som svømmehuden tillod det og I stedet for at trille tommefingre, trillede han nærmest kløer I stedet. “Du virker bare sssom om inttet er hændtt. Men jeg vil ikke gøre dig ondtt. Vi er værelssesskammeratter nu, og det gør oss vel lidtt ttil en lille famillie, ikke?” Ikke? “Jeg havde ikke gennemttænktt det her, da du kom med ditt ttilbud. For nu er jeg nødtt til att lade mig forssørge af dig…” Det ærgrede ham lidt, at han på forhånd vidste, at han nu skulle til at være afhængig af Vektor. Olu havde ellers ikke den menneskeskabte mandlige stolthed, der knækkede, hvis han ikke var mand nok til at sørge for sig selv og sin mage. Men nu var han jo netop gået ind I denne handel, for at få mere frihed.

Gad vide hvorfor Vektor holdt sig fra at lægge sig ned? På en måde var der en uro i Olu, så længe Vektor sad dernede i fodenden. Var det fordi han var lidt bange for ham, trods alt?

Art Erforias

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 23.03.2021 19:37

Han var virkelig en løjerlig en, og Vektor vægtede i en indre (men nok ikke ligefrem god) vægtskål hvad han skulle gøre af sig selv, i forhold til alt det som der kom ud af havmandens mund - det gav ingen mening. Og ikke nok med det, så var der også alt det som han gjorde. Løjerlig og helt igennem underlig; han vidste ikke hvad han ellers kunne gøre, udover at acceptere det her som den nuværende virkelighed, en lille krølle i mundvigen over absurditeten der havde ramt ham den her dag, aften og nu også nat. Det ville blive en hård morgen, imorgen...
.. og ikke kun på grund af hovedpinen som unægteligt ville melde sin ankomst med følelsen af en syl igennem panden; den var nu engang så velkendt at man næsten ikke kunne hade den. Næsten.

Der blev virret en smule på hovedet ved sådan en trist fremtidsudsigt, førhen at han fra sin side hørte Dianthos bryde ind imellem hans vigtige tanker og overvejelser. De lyse øjne spærredes derpå en kende op, fordi... en familie? Og på dét lille ord, var det en hæs, vibrerende latter gled fra halv-elveren læber, der opgivende (og ironisk) tog sig til panden i påtaget forbløffelse. "En familie? Bwahaahah!" Vektor's fingre kneb sig sammen om hans næseryg, da han med stadigvæk hoppende skuldre trak benene en anelse op, og lænede sig til sidst med et bump tilbage i sengen. Armene krydset bagved den brune nakke nakken, uden at kigge på havmanden en eneste gang. Nej, blikket svømmede over loftet i stedet, der virkede til at bevæge sig en smule i hans påvirkede efterglød. "Du bor her indtil du kan stavre din blege krop ind i et bedre værelse, og ikke længere..." sagt med resterne af latteren dansende over hans ord, men dog en smule seriøse, og Vektor tog en dybere, mere 'beroligende' vejrtrækning i sengens bløde underlag. "... tro mig, du har heller ikke lyst til at være her længere end det, ehehe..." den lille tilføjelse var fri for direkte latter, men man kunne stadigvæk høre hvordan at det morende smil farvede den ru tone, værelseskammerater, en lille familie... han gjorde sig ikke i familiære bånd, foruden hans mor.
Og hun var meget mere end rigeligt.

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Sælger af Nox

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 23.03.2021 20:57

Havde han sagt noget forkert, siden Vektor pludselig udbrød i latter? Nå ja, han havde nu ikke ment det som far, mor og børn, men nok mere som eh… som enlige brødre, der måtte holde sammen. Der kom en forvirret reaktion fra Olu, og han brugt noget tid på at overvære hans sengemakker, for at finde ud af, om latteren var ment som en hån. Noget tydede på det, men han var alt for langsomt opfattende, at da hans skældede brynlinier tætnedes, blev det straks afbrudt igen, fordi Vektor lod sig smide ned i madrassen så hele underlaget gyngede. Olu smækkede en hånd på madrassen, for at redde sig selv fra at blive rystet yderligere. Vektor fyldte ret meget… Med sine høje latterudbrud, sine store armbevægelse og sin… hoppen i sengen.

”Mngh. Aftalen var att du ssskulle sskaffe mig en ny amulett,” Mindede Olu ham om en lille smule snerrende ”Og hvad ved du i det hele tttaget om, hvad jeg har lystt ttil?” Hans eget blik var fikseret på Vektor, men han kunne ikke få øjenkontakt med ham, da Vektor kiggede væk fra ham. Men det gjorde ikke noget, for Olu havde nu masser af tid til at undersøge ham med blikket. Han savnede sit gode syn, for han syntes bestemt at Vektor var smuk, og der var mange flere detaljer ved ham, som han lagde mærke til før, som han ikke kunne finde længere.

De finnede ører stak ud af de sorte lokker, præcist som en elvers, og de opfangede også hvordan Vektors vejrtrækning som faldt til ro umiddelbart efter at han var færdig med at grine over Olus nu pinagtige bemærkning. Nu kunne han selvfølgelig godt selv høre, hvor naivt det havde lydt i Vektors ører. For at blive Vektors mage var kun noget han kunne drømme sig til.

Art Erforias

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 25.03.2021 02:30

Det var en betydelig lettelse at være nede og ligge, fordi i stedet for at verden snurrede uden hans indvilligelse i hvor hurtigt eller hvordan, så kunne han nu i stedet lade blikket betragte det slidte, sprækkede loft over dem, og lade den berusende følelse sidde tilbage i kroppen. Liggende, jah så var han ikke i stand til at vakle over balancens manglende pejlmærker, og han kunne i selvsamme også mærke hvor... træt han var. Saltvand gjorde vidst sådan noget ved øjnene.
De ville dog ikke overgive sig til søvnen, selvom roen med tunge sekunder indfandt sig i den slanke krop.
Og det samme gjaldt for Olu.
Med halvt øre hørte han hvordan at han snerrende tog sig selv og det 'tomme' løfte i forsvar, og Vektor udstødte noget der mindede om et overdrevent suk, da han endelig skævede en smule til siden. Han var lige lovlig tæt på, ville mange mene. "En aftale der ikke bliver opretholdt i aften" understregede han, og løsnede hænderne fra nakken, så de kunne gnubbe de trætte øjne. Ikke i aften, og nok heller ikke imorgen. Måske... dagen efter. Måske.
Tankerne var dog hans egne, og virkede heldigvis ikke til at være læsbare for havmonsteret.

Der var dog et lille, og i den grad også et mere djævelsk smil om læberne (den drævende stemme til trods) da han endelig fjernede hænderne igen for at misse ud i mørket over ham. "Og en del, hvis jeg skal være ærlig" sagt næsten triumferende, Dianthos var ikke en svær skabning at aflæse. Han var måske ikke bogsmart, den kære drømmesælger, men når det kom til væsner - og hvad de gerne ville - så var han livs-smart. Og han ville vædde sin sidste, resterende, støvle på, at en del af hans tanker ikke faldt helt ved siden af, når han overvejede hvad havmanden kunne ønske sig, og tænke sig.
Ingen af delene omfattede dog ham selv, som noget af det første.

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Sælger af Nox

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 25.03.2021 22:26

Naturligvis forventede Olu ikke at Vektor skulle overholde den del af aftalen netop nu. Han var trods alt selv træt, og han havde da en forståelse for, at manden stadig var påvirket i en eller anden grad. Men det var svært at acceptere, at Vektor ikke hoppede på ét ben på samme måde for at få dækket Olus behov for at ligne et menneske. Olu havde meget lidt lyst til at ligne et monster i en menneske-havneby i mere end én dag mere, og det kunne Vektor vel godt forstå! Ikke? Egentlig regnede han med, at Vektor ville tage sig af det den følgende morgen – hvordan han så end ville bære sig ad med det…

Monsteret slap så stort et suk hans lunger overhoved kunne slippe ovenpå Vektors upassende triumf. Han havde virkelig heller ikke sparet Vektor for detaljerne, var han nu klar over. Men han havde jo nærmest også brugt Vektor som sin personlige terapeut, så snart han fandt ud af hvad for en type Vektor i virkeligheden var. Og det var jo nok fordi han med det samme vidste, hvilken skæbne han ville udsætte ham for. Nu hvor hans oprindelige plan var gået i søen, kunne han pludselig se sine fejl…

”Lad oss ssove for nu… Sså sstiller vi dagssordenen i morgen…” Lød det besejret fra Olu. Han gruede for i morgen og hvad dagen kunne byde på, hvis Vektor skulle være så mobbende overfor ham. Han havde jo langt fra samme spydighed og parathed som Vektor, til at kunne hamle om med ham.

Stadig liggende i den samme, ynkelige fosterstilling, som han var beordret til at ligge i. Men af og til strakte han lige et ben eller en flad svømmefod, inden det igen fandt tilbage på rette plads igen.

Art Erforias

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 28.03.2021 23:45

Den besejrede tone, se den vidnede om mere end man umiddelbart kunne forvente..
... Vektor var af person, aldrig dårlig til at opsøge de små vidundere, og dertil også de større hemmeligheder. Derfor kunne det ikke andet end at kilde hans nysgerrighed, da Dianthos virkede så sikker på at det var hvad der skulle ske i fremtiden. Han havde sine tvivl, trods alt.
En af dem, handlede nok ikke engang om væsnet i sig selv, men mere hvad han præsenterede. Selv havde Vektor - endnu - aldrig været mere voldelig omkring en person, end at et blåt øje kunne forklare hvad der skete.... Noget helt andet var når man skred over de fysiske grænser.

Men så igen, så var det ikke ofte at han gjorde sig i sådanne 'tilfældigheder'. Mange ville påpege at drømmesælgerens livsstil vidnede om et helt specielt form for initiativ når det gjaldt de gængse forståelse. Han kunne ikke være mere ligeglad - men han kunne i dén grad godt arbejde for det, når det forekom vigtigt. Som så meget andet, var det en helt reelt kundebase for ham.
Intet af det kom dog frem eller til syne, da han med et lille smil hørte havmanden sige godnat, og også selv følte træthedens træk i øjne, krop og sind. Dagsordenen imorgen... det måtte de lige se på.

Og da morgenen endelig oprandt, var det ikke en decideret klar Vektor som blev præsenteret.... overhovedet. Han havde altid været en der sov til laaangt ud på dagen, og noget så simpelt som morgenlysets stråler ind gennem vinduet, var ikke nok til at vække den snorkende halvelver - også selvom de dovent strakte sig ind imod sengen for at vandre over begge ansigter. Godt spredt ud over sengen, med de hvide krøller i en næsten uhellig rodebunke af totter og armene krydset ind over de lukkede øjne, jah så sørgede Vektor for at fylde det meste. Han var trods alt vant til at sove alene i den her seng.

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Sælger af Nox

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 29.03.2021 16:36

Olu havde på en eller anden måde tiltro til, at Vektor ikke ville finde kniven frem igen og stikke ham ihjel i hans skønhedssøvn. Han kendte Vektors grimme side, og Vektor kendte Olus, men siden Olu ikke længere havde et ønske om at afslutte det endnu unge liv alt for tidligt, så måtte det da også gælde den anden vej rundt. Han faldt derfor, overraskende nok, rimelig hurtigt i søvn i fjendens seng, præcist som han havde lagt sig. Hans lunger fyldtes med luft, og luften passerede de spidse tænder i den lettere åbne mund. Sovelydende var ikke meget anderledes end Vektors, dog var han ikke ved at sove en brændert ud, og snorkede ikke. Han kunne nok ikke engang præstere at efterligne sølvelverens døsige snorkelyde. Og kunne der overhoved komme luft ud af de snævre næseboer, som man kun lige knapt kunne ane i midten af hans hvide, flade, nu fredfyldte ansigt?

Det var solens stråler der pludselig nåede ind til indersiden af sengen, hvor Olu lå, der endte med at vække ham. Øjnene var trætte og rynkede, og åbnede sig ikke just samtidigt eller kønt. De hvide øjne måtte lige justeres det mærkværdige morgenlys, som han aldrig havde været vækket af på denne måde før.

Han var på landjorden nu… og i Vekors seng… Han kunne huske det hele nu.

Han løftede hovedet og kiggede ned på Vektor, der tilsyneladende havde vendt og drejet sig et par gange, siden han var endt helt ovre hos ham. Olu selv var blevet rykket helt ind til væggen, uden at have ladet sig vågne af det. I et øjeblik skulle han til at vække Vektor, så han kunne få lov til at komme forbi og op at stå – for Olu kendte ikke til det med at blive liggende lidt endnu. Normalt skulle han jo på jagt efter morgenmad, og var af vane også sulten nu. Men… Som han stirrede på Vektor sove så tæt på ham, var det nok første gang han så Vektor så fredelig og så tæt. Hans halvblindhed gjorde at det tog ham lidt længere tid om at nærstudere ham. Og det tog da også en hel del mod, da han endelig løsnede sin ene hånd fri fra Vektors albue, og forsigtigt mærkede på en enkelt, rodet tot hvidt hår. Det var oplyst så smukt i hans filtrerede blindhed, og det var også utroligt blødt og kildende mod den følsomme svømmehud på den hvide håndflade.

Olus eget hår, som normalt var kulsort, vådt og klasket ind til hans krop, var nu en anelse mere fyldigt og tørt. Hans skældede hud var ligeledes tør, og vandet der havde været i hans krop, havde nu suget sig ned i madrassen under ham, og lagnet under ham var endnu fugtigt. Dertil havde han også smidt en del gennemsigtige skæld, som resultat af hudens pludselige og uvante tørhed.

Art Erforias

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 13.04.2021 16:35

Han kunne formentligt have ligget her i et par timer mere, hvis den indgroede sjette sans af at blive kigget på... ikke havde sparket sig selv ind i hans underbevidsthed, og advarede ham om at noget ikke var som det plejede, her i lejligheden. Måske var det følelsen af det fugtige underlag, måske var det tyngden ved hans side. Måske bare en bagud kaldende påmindelse om gårsdagens hændelser, levende i hans underbevidsthed - han kunne ikke bedømme det. Men noget fik Vektor's øjenlåg til at sitre under hans krydsede arme, da han stille og roligt kom til en mere vågen tilstand end før. Dianthos.

Man boede ikke i Fristavn uden at gøre sig visse vigtige erfaringer; lyttende var det at han blev liggende, stille og stadigvæk med den dybe vejrtrækning ind igennem næseborene for at vurderer hvad der skete - pillede han.. ved hans hår? Han var i tvivl.

Der virkede dog ikke til at være noget decideret farligt og med en lavmælt mumlen var det at han fjernede armene fra øjnene, og missende slog dem op til dagens lys, en lidt misfornøjet grimasse over det trætte ansigt da han gnubbede de lyse øjne. "Mhmng" en lyd sammen med et par dovne smask, og han strakte langsomt den muskuløse krop, næsten så hans tæer krølledes og brystet skubbedes frem med hænderne (atter) over hovedet, inden at han i en smidig (og tydeligvis trænet) bevægelse fik sat sig ubesværet op, benene også trukket en smule op for at lægge armene over knæene. "... godmorgen"
Vektor's stemme var en anelse hæs efter nattens søvn, men den var... ikke direkte fjendtlig. Nok nærmere magelig; han var virkelig velsignet med en forbrænding som bekæmpede alt der hed tømmermænd eller dagen-efter-syge. Så han var bare trættere end normalt, hvilket gjorde ham smilende men sløv.
Et par sekunder efter, var det dog at de himmelblå øjne skævede over skulderen for at kunne fokuserer mere på ham.

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Sælger af Nox

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 14.04.2021 09:51

Så snart Olu registrerede, at Vektor var begyndt at røre på sig, slap han straks på den lille tot hår, som han havde nulret til skamme. Hans hænder blev trukket ind til sin egen krop, lidt for at eliminere beviset på, at hans hænder overhoved havde været på ham, hvorefter han blev siddende og betragtede Vektor vågne færdig og komme op at sidde sammen med ham. Olu selv sad som frosset fast på stedet, på nær øjnene der bevægede sig, som han skænkede landvæsnet ikke bare ét, men op til flere elevatorblikke. Det var jo aldrig til at vide hvilket humør han ville være i, når han opdagede Olu i sin seng og blev påmindet om dagen i går. Og hvem vidste, om Vektor ville anklage Olu for at have trukket ham helt over til sin side? Olu kunne ellers have svoret på, at han vågnede op liggende i den position han var i præcist som den han var faldet i søvn i.

Men når umiddelbart fik vurderet ham færdig, lod det til at Vektor havde det helt okay. Lidt langsom og sløv i det, som man kunne forvente af en morgentræt person, men han var smilende. Smilende?

”God… morgen?” Svarede han ham, nærmest som om han ikke kendte til den helt basale form for hilsen ”Det virker ttil att du har ssovet igennem?” Han var ikke vant til at vågne op sammen med nogen, så det her var meget uvant for ham. Han følte lidt at han var nødt til at slippe ud af situationen. Ud at fange mad!

Han kiggede nu på Vektor på en helt ny måde. Han havde ikke behov for at analysere ham for hans humør, for den værste fare og stridighed imellem dem var vist gået over, og der var ingen våben at spotte på ham. Men nu var Vektor blevet som en siddende forhindring for ham, som han nu skulle forbi, for at komme ud af sengen. Men det var ikke bare lige til, for denne her seng var underligt ustabil og springfjederagtig. Den var så… så wobbly!

Olu lagde godt ud med at komme op på knæene og læne sig halv over Vektor, og lagde en håndflade på frihedens side, men denne her krop var alt for klodset til selv de mest basale ting på landjorden, så på en eller anden måde fik han spændt ben for sig selv og landede pladask over Vektor og sendte dem begge ned at ligge igen. Olu mumlede et eller andet irritabelt på dyb-aquarinsk.

Hvis Vektor ikke var helt vågen med det morgenfredelige smil, så var han det i hvert fald nu, med den klodsede, nøgne havmand over sig!

Art Erforias

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 11.05.2021 11:41

Det var ikke fuldkommen umuligt at bære noget så smukt som nag med sig fra den tidligere dag, og ind i den næste... men det var noget man så absolut skulle arbejde for i drømmesælgerens selskab. At være irritabel var noget af det sidste han havde lyst til at fokusere på, en så tidlig morgen som den her, men havmanden gjorde det ikke ligefrem nemt at ignorere, sådan som han allerede fra morgenstunden skulle være en klodset gene i sengen.
Ikke lang tid efter at han havde fået mumlet "Mmmh, det har været fiiint", skulle den blege skikkelse begynde at møve sig rundt, tydeligvis på vej ud af den fjedrende sengs underlag. Af uvisse grunde.
Og Vektor - som ikke helt havde samme plan lige foreløbig... prøvede med et lille suk at give plads, da han fandt ud af at ruten selvfølgelig skulle gå - kravle - over hans siddende skikkelse.

Så et eller andet sted hen af vejen, skulle det joh gå galt.
De klodsede lemmer fik spændt ben for sig selv, således at Vektor med et overrasket 'woah' følte ham kollapse over sig, lyseblå øjne spærret en anelse op i forbløffelsen over også selv at blive slået tilbage imod madrassen."Oi, hey!" hænderne skubbede af refleks under det hvide bryst, for at prøve at møve ham af sig - men selve bevægelsen virkede dog mere opgivende end decideret panisk. Det var alt for tidligt til sådan noget.
For ikke at tale om hans hår. Nu tørt, stod det som en blæksort kontrast til hans eget, og det både i længde men også tekstur. Sølvelveren følte hvordan at han med diverse prøvede at fjerne noget af de der sneg sig ned omkring det solbrune ansigt, og næsten klæbede til hans mørkere hud, ikke til megen nytte.

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Sælger af Nox

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 13.05.2021 13:46

Det klodsede fald ovenpå Vektor var da lige hvad der manglede! Nok havde Olu været klodset siden han blev forvandlet tilbage til sin oprindelige form, og man kunne som landkrabbe måske fristes til at tro, at Olu var vant til at være i den rolle og var følelseskold overfor det. Men det var ikke helt rigtigt. Han var utroligt glat som en ål, når bare han var i vandet. Han udnyttede sine andre sanser end lige hans evne til at se, til at navigere rundt med og sørge for sin egen overlevelse med umiddelbar perfektion. Men ak… Det var faktisk lidt af en hård kamel at sluge, at være til så stor besvær her på landjorden, og det satte den stolthed han et eller andet hengemt sted havde i sig på konstant prøve. Han hørte ikke til heroppe. Det var helt sikkert. Men Olu var stædig.

Han var gået stå, da det var gået op for ham, at han lå ovenpå Vektor, men som den utålmodige mand reagerede først og forsøgte at skubbe ham væk, ville Olu ikke finde sig i det længere. Han ville ud af denne her seng, koste hvad det ville. Under Olus sprælske flugt, fik Vektor en flad, klæbende hånd i ansigtet og Olus knæ på låret, inden han på en eller anden måde slog en skæv kolbøtte for at komme ned på gulvet med et bump, som helst sikkert vakte opsigt hos hvem end der boede lige under Vektor.

Olu kom ikke rigtig med nogen smertelyde, men var allerede på vej til at komme op at stå. Her fra morgenstunden skulle kroppens hukommelse lige genopfriskes, men helt uden at støtte sig mere til Vektor eller sengen, kom han op at stå, og i sin fulde højde tårnede han i det lille værelse. Nok var han egentlig nøgen efter at have givet afkald på de hærdede ituflåede sømandsklæder, som han havde hugget fra guderne-vidste-hvem, men som det havfolk han var, var der ikke ligefrem synlige kønsdele til at flagre på samme måde som hos et menneske. Han var bare hvid, skællet og knapt så glinsende, nu hvor han var blevet tør. Olu havde ikke tænkt sig at iklæde sig som et menneske, bare for at behage Vektor. Han havde gjort det, for at blande sig med menneskefolket, men nu kunne det jo være lige meget.

”Du sskal få lavet amuletten… Eller sskaffe mig en ny…” Insisterede han utålmodigt, som han søgte tilbage i spiserummet for at åbne samtlige skuffer og skabe i halvblinde, for at snuse sig frem til noget han kunne indtage. Han ledte specifikt efter, om der var noget kød eller fisk. ”Jeg kan ikke blive ved med at sse ssådan her ud.”

Art Erforias

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 15.06.2021 13:35

"Mhpfphf!" alt hvad der kunne være kommet ud af brok eller klage, blev fuldkommen lukket ned af hånden der maste sig ind i hans ellers kønne ansigt, og tværede næsen ned i knolden på ham. Af refleks blev øjnene også beskyttende knebet sammen - Vektor's hænder prøvede ihærdigt (og i blinde) at få ham skubbet væk, sådan at han ikke lige om lidt fik et knæ i skridtet... men det var lettere tænkt end gjort, måtte han til sidst komme frem til.
I et virvar af arme og lange lemmer, fik Dianthos endelig skubbet sig selv ud af sengen, og ned på det hårde gulv - bonk. Ikke at sølvelveren kunne følge meget med i hvad han foretog sig derefter, da han med en lavmælt banden gav sig til at gnubbe det ømme ansigt, og prøve at fjerne resterende hår fra sit ansigt. Sikke en måde at vågne op på.

Det var dog til lyden af skuffer der blev indvendt, og skabe der blev åbnet - og lukket - at Vektor endelig fik møvet sig op og sidde i sengen - et irriteret blik hvilende over hans blege, ranglede skikkelse. Og folk sagde at han ikke havde manerer, pff... de skulle prøve at sammenligne ham, med havets beboere - tydeligvis! "Oi, gælledreng. Hvad leder du efter?" arrogant - eller måske bare ligeglad - var det at den solbrune halvelver ignorerede hans amuletsnak. Han snakkede næsten ikke om andet, trods alt. "Du ødelagde selv dit tøj, så gå ikke igang med at rippe mit, okay?"

Siddende med hænderne begravet i madrassen bagved ham, fulgte han med i havmandens søgen efter et eller andet, indtil at han endelig virkede til at stoppe ved brødskabet. Derinde var der primært stenhårdt og så godt som usmageligt bagværk, og enkelte strimler af lufttørret kød - begge dele var ikke ligefrem fantastiske. Men det var spiseligt, hvis man ville det nok.

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Sælger af Nox

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 17.06.2021 10:58

Gælledreng? Olus vært havde virkelig mange øgenavne i sit ordforråd, hm? Hvorfor kunne han ikke bare kalde ham ved hans navn, Dianthos, som han havde præsenteret sig som? Det meget anvendte navn som Olu havde valgt med allerstørst omhyggelighed efter at have lyttet til havnefolkets samtaler, for at forberede sig til sit nye liv på land. Men man vænnede sig vel til behandlingen, og han gjorde nok bedst i at affinde sig med det, hvis ikke han skulle risikere at Vektor smed ham ud. Han gryntede blot til det.

”Ttøj er ett underligtt konccccept,” Hvislede han med hovedet helt inde i brødskabet nu ”Kun ttil gavn for de fede og de hæsslige.” Hvis bare der fandtes klæder der kunne skjule hans egen hæslighed, så kunne det måske være at han var mere åben for at prøve det.

Han snuste kun lige til brødet med sin flade næse, men kunne hurtigt konstatere at det ikke var forsøget værd. Det var almindeligt kendt at havfolk ikke kunne tåle brød, og særligt Olu havde en temmelig begrænset kost. Blod og kød. Hans lugtesans hjalp ham med at finde det tørrede kød der var holdt opbevaret. Han tog det hele fra krogene og dukkede op fra skabslågens skjul igen og bed igennem det tørre, seje kød uden problemer. Hans tænder var jo som skabt til at trænge igennem alt. Hans morgensult var stillet og Vektors lager af kød var rippet på ganske få sekunder. Kødets smag nåede han dårligt nok at smage på, men han kunne alligevel ikke skelne mellem en kylling eller en ko, for han havde aldrig prøvet det. Måske ville han kunne genkende det, hvis det var svin. Han havde hørt at svin og menneske smagte forbavsende ens.

Svin. Det var hvad de var alle sammen. Men Olu misundte dem alligevel for deres intellekt og deres arkitektur og deres skønhed.

”Der er ikke megett føde ttilbage ttil dig. Men ttro mig, du vil ikke være værelssseskammeratt med en ssom mig, når jeg er ssulten,” Han ville ikke spise Vektor, men han ville blive nødt til det, for at sikre sin egen overlevelse, hvis Vektor ikke sørgede for at skaffe kød eller fisk til ham.

Art Erforias

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 05.07.2021 10:26

Uden at han lagde mærke til det, lærte Vektor mere og mere om sin makker fra havet, end han måske helt brød sig om. Han kunne ikke lade være med at lytte til havmanden når han talte. På trods af desinteresseren i hvad han ville have, hvad han lavede eller hvem han var, så kunne han ikke lukke ørene for hvad han sagde. Tøj var et ganske almindeligt koncept, var det ikke?
Og når man ikke kunne stoppe sig selv i at lytte, kunne man heller ikke stoppe sig selv i at undres – lige meget hvor lidt man ville det.

Med undren fulgte nysgerrighed. Og selvom Dianthos næppe var videre… hensigtsmæssig med Vektor's støvede forråd, lejlighed eller sølle rester, lå det ikke i hans egen natur at bære nag. Det var i virkeligheden kun et spørgsmål om tid, førhen at hans nysgerrighed ville overstige hans (nuværende) modvilje imod havmandens tilstedeværelse, og klokken var i den grad slået, da han dukkede op fra skabets indre, nu bærende på gaaamle stykker tørret kød og en mission om at få det ned, dets sejhed til trods.
Det gled ildevarslende nemt ned.
Drømmesælgerens fodsåler ramte med en dæmpet knirken gulvet, da han rejste sig fra sengelejet igen, på vej imod et af de andre, få skabe. ”Jeg er ikke så sulten.. mumlede han, og fik fisket en flaske af grønlig kulør ud af skabet, som undersøgende blev rystet. De himmelblå øjne glimtede tilfreds i morgenlysets støvede streger ind af vinduet - stadigvæk fyldt.

Over flaskens runding, var det dog at selvsamme øjne blev ved med at holde øje med hans gæst. Væsken blev skyllet ned i et par lange slurke, førhen at han med et lavmælt ahhh fjernede læberne fra åbningen, og tørrede sig om munden. ”Så…" nu - med mad eller alkohol i respektive maver - virkede alt mere overskueligt. "Du vil ikke have tøj, men du vil heller ikke se sådan der..” sigende viftede den ene hånd imod hele hans ranglede, blege, skællede krop ”… ud?” tankerne kunne ikke helt slippe hans ord fra før, der som et ekko cirklede i hans tanker. Det virkede vigtigt, af en eller anden grund. Vektor’s hoved gled næsten studerende på skrå, imens han prøvede at forstå ham. Tandhjulene knirkede derinde. ”Jeg forstår ikke hvorfor du insistere på at være heroppe, musling. Man skal ikke være et geni, for at se at du er helt ude af dit element, selv da du lignede et menneske hørte du ikke til” sagt næsten nonchalant, som den mest ligetil konstatering i verdenen. Halvelveren lænede sig tilbage imod køkkenbordets kant. ”Så hvorfor?”

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Sælger af Nox

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 05.07.2021 13:58

Olu fandt det lidt underligt at Vektor slet ikke var sulten, men i stedet tyede til flasken som det allerførste. Hans dårlige blik faldt på flasken og forsøgte at se efter om det nu kunne være rigtigt at det var alkohol, eller om Vektor trods alt kunne finde på at rense ud en gang imellem. Han var så pæn, Vektor. Hans råddenhed indefra var tilsyneladende ikke nået ud til hans overflade endnu.

”Hm?” Olu tog i skabslågen med hånden og lænede sig mod den med sin vægt, alt imens han afventende lyttede til Vektor, som var ved at bevæge sig ud på dybt vand – menneskeudtryk, som egentlig havde den modsatte betydning i havets regime. Han brød sig ikke om pausen, hvor Vektor ikke vidste hvordan han skulle få ordene sagt. Olu hadede hvordan Vektor ikke engang kunne skjule, at han heller ikke kunne lide hvad han så, men selv hvis han kunne formå at skjule det, ville det aldrig kunne overbevise Olu. Et eller andet sted havde han lyst til at gemme sig, som opmærksomheden faldt på hans bare krop, men i stedet vandt trodsen i ham, og han poserede og krydsede sine arme.

”Hvad mener du lige med det? Jeg blandede mig godtt ind i mængden. Ssselv du havde aldrig gætttett hvad der gemtte ssig inde bag forklædningen.” Kommentaren var en overraskelse for Olu. Han havde da været et overbevisende menneske, havde han ikke? Vektors skræmte ansigtsudtryk da amulettens kæde blev revet itu og Olus sande identitet kom til syne foran ham, var stadig printet for hans indre blik. Skulende til den snagende landgænger, valgte han alligevel at besvare ham. ”Det er i bund og grund lige megett om det bliver på land eller i vand jeg ender med att leve. Jeg vil bare gerne kunne befærde mig, uden att blive afvisst eller jagett bortt på baggrund af mit udssseende. Det er ikke kun din sslags der hader ssynet af mig. Det er ogsså havfolk. Iblandtt min egen slags, nede i dybet, er de lige sså grimme og lige sså blinde… Men sselv vi ønssker ikke at formere oss med hinanden. Issær fordi vi er nært besslægtede… og fordi vi er lige sså fordømmende og kræssne ssom alle andre… Vores afkom vil lide under ssamme ringe vilkår ssom oss sselv.”

Med sine platte fødder nærmede han sig Vektor og stillede sig foran ham. Han kiggede ham i øjnene kort, inden han viklede sine svømmehudsfingre om flasken i hans hånd. Han løftede flasken til sin flade næse, for at identificere indholdet. Kritisk.

Art Erforias

1 2 3 4 5 6 7 8 9

1 1

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Helli
Lige nu: 1 | I dag: 2

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

De giftigste drømme, føles som de bedste.

Vektor

Olu

Vektor

Olu

Vektor

Olu

Vektor

Olu

Vektor

Olu

Vektor

Olu

Vektor

Olu

Vektor

Olu

Vektor

Olu

Vektor

Olu

Gæst