Et studie i jalousi

Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 14.04.2021 20:56
Aldamar sendte de andre herrer et fornøjet lille nik, og bevægede sig flankeret af Fabian imod den lille altan, en indvendig skuffelse der i den grad nok også afspejlede skøgens egen. Der var dog ikke meget man kunne gøre, og hans testamente til deres lille udflugt til altanen, ville være at vente - vente længe nok - til at de andre gik ind igen. De var trods alt to der skulle deles om en pibe, imens de andre i den grad havde deres egen. Blikket drejedes imod ham, og en lavmælt latter fulgte med. "Du kan da ikke være overrasket" kom det med et selvtilfreds lille grin, og han trak døren op. 

Natteluften var forfriskende, kølende men stadigvæk blid i det forår der efterhånden kom krybende ind over landet. Som den første ude, bevægede Aldamar sig hurtigt hen til stenkanten, og lænede lænden ind imod det. 
"Ah, godt med noget frisk luft" kom det fornøjet fra den ene af de fine herrer, der hurtigt sluttede sig til prinsens side, modsat Fabian. "En fortræffelig idé, prins Aldamar" 
Det fik en lille latter fra ham, og han slog indbydende ud med hånden til altanens åbne rum. Selv var det at han langsomt fandt piben og pibetobakken frem; de lyse hænder arbejdede med omhyggelighed han overraskende nok havde tilbage, på trods af promillens i det mørke blik. "Så, nyder i selskabet?" var han ikke sen til at følge op med, da døren lukkede bagved den sidste, som snublende - tydeligt påvirket af vin, og måske andet - kom ud til dem. Det ville ikke overraske ham, hvis der var nogle mere stærke sager ved nogle af bordene. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 14.04.2021 21:10
Fabian sendte et drillende smil i Aldamars retning, for nej, han kunne ikke være overrasket. Der havde trods alt altid været noget der havde draget Fabian ind, og han havde efterhånden set, og været sammen med, lidt af hvert. Starten havde måske også bare gået ud på at han skulle finde nogen at underholde sig selv med. Hvor var det bare blevet så meget større end det.

Den kølige natteluft ramte ham hårdt som de gik ud, og et lille overrasket gys gik igennem ham, inden han følte sig egen varme sprede sig ud igen. Han var heldigvis vant til de køligere steder, men han havde ikke trukket meget luft de sidste par timer, og forskellen var markant.
Hans egen fødder bar ham dermed også over, for at finde plads ved Aldamars side, de skulle jo dele, inden han studerede de nye folk der var kommet herud. Alle mand, naturligvis, og alle med i hvert fald relativt kønne ansigter. De gjorde vel også lidt ud af sig selv.

Den ekstra fulde mand, svang en arm omkring en af de andre, også lidt for at holde sig selv oppe, og grinede højlydt. ”Ja! Det er en fed fest!” sagde han i en langt mindre formel tone, og prøvede at møve sin egen pibe frem fra sin lomme.
Manden han hang op af, var dog også ligeså hurtig til at begynde at hjælpe til sin ven eller bekendt, med at få ordnet piben, nu når han var blevet delegeret til støtte for den meget berusede mand. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 14.04.2021 21:28
Aldamar's smil blev en kende varmere, og han himlede overbærende med øjnene af den højlydte erklæring om at festen var god. Det kom ikke som nogen overraskelse, det var trods alt et højdepunkt i hans liv, men også i mange af de nærmeste venners liv; bryllup var ikke bare sådan noget at kimse af, og den unge mand havde tydeligvis udnyttet alt hvad han kunne, her til aften. "Godt at høre!" 
Han slingrede en anelse, og fik endelig møffet piben op af sin lomme, og stukket tobak i den. 

Da de andre allerede havde gang i deres piber, var det at Aldamar først dér blev færdig med sin. Slangens mund bølgede snart af en hvidlig røg, og omkring dem var mere muntre samtaler atter gået igang, herunder Aldamar's anden sidemakker, som sendte et spørgende nik imod Fabian. "Godaften - jeg så Dem komme ind i rummet, men jeg mener ikke at have set Dem før, i det hele taget" tonen var venlig, imødekommende og med en sund snert af nysgerrighed til sig - Aldamar lagde en arm om ryggen på den blonde skøge, og gav den et lille klap. "Fabian kom ind i mit liv for et lille års tid siden, Leslie" stemmen var fornøjet, og han pustede en krydret røg af pibetobak ud, inden at han rakte den til Fabian selv. 
"Ah, så giver det god mening! Jeg har selv primært været omkring Norden det 1,5 år, så intet under at vi ikke har set hinanden før nu!" den dybe latter var varm, og han rakte hånden frem for at hilse på Fabian selv, over Fabian. "Leslie Mortonson" præsenterede han sig. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 14.04.2021 21:38
Det var svært ikke helt at grine af den fulde mand, og havde det været nogen af Fabians egne venner, hvor få de var, så havde han nok heller ikke lagt noget imellem at drille manden med at han da vidst ikke heeelt kunne stå på sine egne ben. I stedet for observerede de blågrønne øjne blot dem der var, og han selv var lidt mindre højlydt, end han måske normalvis var omkring Aldamar.

Dog trak en af dem hurtigt hans opmærksomhed, som han vendte sig til ham. Aldamars arm var en overraskelse. Det føltes næsten lidt beskyttende eller for lige at erklære at Fabian var med Aldamar. Det spredte nu alligevel en varme i skøgens krop, og han gjorde intet for at få Aldamar væk fra sin krop.
”Det ville i hvert fald forklare det,” indrømmede Fabian grinende. Selvom det nok mere handlede om at Aldamar ikke rigtig havde præsenteret ham for rigtig nogen af hans venner før nu. ”Fabian Silveira,” svarede han og tog hånden. Væsentlig blødere hånd end Emmanuel havde haft. Han ville dog sikkert også godt kunne mærke Fabian mere ru hånd. ”I er måske gamle venner?” Spurgte han i stedet for. Hvis de kunne undgå en diskussion, så var han mere end villig, og det lød til at Aldamar og Leslie havde kendt hinanden i et par år, når han jo bare lige havde været i Norden i halvandet år. Det var alligevel en vis brøkdel af tid, især for nogen der var så… unge som dem? Han havde faktisk ingen idé om aldersgruppen heromkring. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 14.04.2021 22:01
Det havde uden tvivl været en impulsbeslutning at lægge armen over ham, men det var ikke en beslutning han fortrød, og holdt den således også der, imens at han fulgte lidt med. 
Det glædede ham at Leslie rakte ud - en ting var at Emmanuel havde været hurtig til at støde Fabian fra sig, men en anden ting var hvis alle ville gøre det. Det var ikke en virkelighed de skulle forholde sig til, idag. 

Med et lille nik memorerede Leslie det nye navn, og lod blikket glide tilbage på adelsmanden ved siden af sig, et skævt smil i den ene mundvig. "Det kan man godt sige. Jeg tror at jeg er en af de få, der faktisk har haft fornøjelsen af at træne med prinsen, dengang han stadigvæk gik nogenlunde op i sværdkamp og fægtestil" den mørkhårede man kunne ikke holde latteren ude af sin stemme, og daskede Aldamar på armen - et lille auch kom fra ham, og han slap Fabian for at gnubbe det slåede område med en påtaget skulen. Åh, hvorfor skulle han rive op i det nu. 
"Det føles som en evighed siden... hvad er det efterhånden, små 8 år? 9 år?" Arysprinsen åbnede protesterende munden - det kunne da umuligt være så lang tid siden!
... men måtte lukke den i igen, da det faktisk gik op for ham at det var så lang tid siden. Åh hvor tiden gik hurtigt, og han pludselig følte sig gammel. "Det var lige godt pokkers..." 

Det fik den anden mand til at klukke muntert, med et blik der gled tilbage på Fabian. "Og hvordan med jer to? Hvor stødte i til, hvis man må være så nysgerrig?" 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 14.04.2021 22:20
Uanset hvor lidt Fabian rent faktisk bekymrede sig om at være vellidt af folk der ikke kunne putte krystaller i hans lomme, så var han her jo også for Aldamars skyld, og det ville være nemmere hvis folk kunne lide ham, og ikke skævede til Aldamars valg af ven. Så han måtte sluge de bidende kommentarer, og være så charmerende, som da han mødte Aldamar, dog uden at lægge an på Leslie. Det var aldrig en nem sag, som Fabian altid havde en lidt flirtende attitude omkring sig.

”Ja, det kan man ikke forstille sig meget af nu,” kom det leende fra Fabian i stedet for, som han kiggede mod Aldamar, som også havde fået fornøjelsen af at blive slået. Det var dog lidt af en skuffelse, som det betød at armen forsvandt fra hans skuldre.
Dog holdt han opmærksomheden primært mod Leslie. ”Vi mødtes faktisk sidste år til det store maskebal,” sagde han. Jo tættere de var på sandheden, jo nemmere var det trods alt at forsætte. ”Jeg fandt ham faktisk flygtet ud på balkonen for at undgå alle folkene,” sagde han, med et skuldertræk, og en drillende mine. Han var ikke helt sikker på hvor meget han skulle fortælle dog, selvom deres videre venskab i Dianthos også lå ham lige på tungen. ”Ikke at jeg lige havde fulgt nok med til at vide at det var en prins jeg stod og snakkede med dengang, siden masker var involveret og alt det.” Det var i hvert fald en god nok undskyldning for Fabians vedkommende. At han så ikke vidste det selv da masken var faldet, det var så en anden sag. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 15.04.2021 00:34
Fra Leslie til Fabian igen, Aldamar's øjne blev mistænksomt - drillende - men mistænksomt knebet sammen, da han  pointerede at det næppe var noget som man kunne forestille sig nu. Han ville nok aldrig være så trænet eller muskuløs som mange af de mænd der stod omkring ham, men en nuddelpind havde han da aldrig været! En eller anden dag, ville han få smæk i en øvekamp. Det ville han sikre sig. 
Men Fabian's opmærksomhed blev på Leslie, og han gav sig til at uddybe en smule mere. 

At læne sig op af sandheden, det var så absolut ingen dårlig idé, og Aldamar til-luskede sig et ekstra sug af piben imens at de talte. Fra Leslie kunne man høre et fornøjet lille grin ved pointen om at prinsen atter var flygtet ud på en balkon, for at undgå folket - det var ikke ude af karakter - og med en lavmælt brummen måtte Aldamar føle sig selv smile en smule alligevel. "Heh..." havde det ikke været fordi at kulden og alkohollen allerede havde farvet hans kinder en anelse rødlige (og mørket syntes at skjule det nok så godt) ville mindet nok have gjort det i stedet. Det varmede. Han huskede det stadigvæk alt for tydeligt, til at det kunne tages så henslængt op; det var næsten ironisk at de befandt sig på samme sted idag, blot på en anden altan. 
"Han kan også være nok så diskret, den kære prins.. " drillende var det at Leslie sendte et smil imod ham, og Aldamar's hoved gled en kende på skrå. Hvad mente han med... "Men det sker ikke tit" 

Tonen var næsten triumferende, og Aldamar lod et fnys slippe over læberne, og samlede glasset han havde fået stilt fra sig, før, op igen. "Diskret? Må jeg være fri - du skal nødig snakke om diskretion!" grinte han, og tog en lille tår, efterfulgt af en kommentar mere. "Du malede din herregård olivengrøn. I Norden. Det er det eneste olivengrønne hus i flere kilometers omkreds - du har fjer i dine hatte" Aldamar havde en lang liste, og kunne se hvordan et bredt grin strakte sig over Leslie's læber, idet at han lige tog hånden op for at stryge en ikke eksisterende fjer, i en ikke eksisterende hat. 



-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 15.04.2021 13:33
Nu var det jo heller ikke fordi at Fabian ikke tænkte at Aldamar var den bedste kæmper af de to af dem, han havde set ham til fægtning, da de var i Lillekilde, men… det var svært at forstille sig noget mere end det. Især at forstille sig Aldamar være meget fysisk aktiv. Han virkede bare lidt for afslappet og lidt for glad for luksussens sødme til at gide.

Fabians blik fangede piben, og helt instinktivt rakte ham ud mod den, i et stille ønske, om at få fingrene i den, så han også selv kunne smage på tobakken. Bare fordi de stod og talt med Leslie, betød jo ikke, at Aldamar skulle være helt så nærig med sin pibe.
Han grinede lidt af deres frem og tilbage. Ingen af dem ville han kalde diskrete, men dog var Aldamar på mange punkter Leslie nok ikke vidste det. I disse øjeblikek kunne Fabian godt overveje hvor mange egentlig kendte til Aldamars præferencer.
”Måske fjer ikke ville være så dumt for dig heller,” kom det så overvejende fra Fabian, som han kiggede på Aldamar. ”Det ville være nemmere at finde dig i en menneskemængde.” Han var allerede på vej til at tage et skridt tilbage, skulle Aldamar lange ud efter ham, efter den kommentar. I virkeligheden var Aldamar ikke så lav, men han var i den grad heller ikke høj. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 15.04.2021 21:33
Det var med et halvt om halvt lille smil, at Aldamar så skøgens bevægelse imod piben, og den blev i sidste ende givet - men ikke uden et lille glimt i øjet. Det blevdig hurtigt erstattet, da den lille kommentar så fint og elegant faldt ned imellem dem. 
Det ville være nemmere at finde ham i menneskemængden. Det var ikke svært at se, hvordan at Aldamar i selvsamme øjeblik som kommentaren faldt, fik et næsten anklagende - stadigvæk drillende, men dog anklagende glimt i sine mørke øjne, og han holdt lige et ekstra sekund på piben, inden den fik lov til at passerer videre. 

Det slag der fulgte med, fik dog ikke lov til at falde - Fabian var parat. 

Han rykkede sig næsten målbevidst udenfor rækkevidde, og Aldamar så sin lille knytnæve ramme den tomme luft, imens at han himlende med øjnene, og ikke mindst ganske klar over det, lod en lille 'hmpf' falde. Den flab. Men Arysprinsens højde var det mindste af hans bekymringer, da det trods alt havde været sådan i et par år efterhånden - tider hvor han blot havde kunne se sine ligesindede, og lige-aldrende, vokse ham et par centimeter over hovedet for hvert et år som der passerede. 
Et drillende glimt fulgte med den advarende tone, og med et lille suk vinkede han ham alligevel nærmere, han ville trods alt ikke helt være foruden. 
Det var dog ikke gået Leslie forbi, som med en varm latter liiige gnubbede hans skulder lidt. "Jah, ville det ikke!" 
Arysprinsen selv, undlod at svare med det samme førhen at han med himmelvendte øjne, næsten modvilligt nikkede. "Fugle... jeg bryder mig ikke om dem..." hvilket ikke var forkert, og hvilket ikke var nyt, om man kiggede på Leslie's smilende øjne. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 15.04.2021 22:52
Piben blev taget af Fabians hånd, og så blev det trådt væk, som slaget slog ud mod ham. Det havde nok ikke gjort alt for ondt, men det var rart at kunne forberede sig på det, og dermed undgå at få det til at gå ud over sig. Han følte sig mere løs og tilpas end han havde gjort det meste af dagen. Måske det ekstra vin der var kørt indenbords, eller måske bare det lidt mindre formelle selskab, for ikke at næven prinsens nærvær – hvor lidt det end måtte være.
Skridtene blev dog hurtigt trådt tilbage hen, især som Aldamar indikerede, at han ønskede ham i nærheden igen, og i stedet for kunne Fabian tage et sug af piben. Det var i hvert fald ikke værst.

Det havde dog også tydeligvis ramt rigtig hos Leslie, som begyndte at grine af det, og lidt stolt af det var Fabian nu alligevel. Han kunne godt med Aldamars venner når det skulle være.
”Et par fjer ville ellers klæde dig,” pointerede Fabian. ”Desuden, du bryder dig vældig fint om slanger, og jeg har endnu ikke set dig iklæde skæl fra dem.” Han ville nu aldrig helt forstå denne præference, eller hvorfor fugle var så meget værre for Aldamar. Selv havde Fabian aldrig været kæledyrs typen, i hvert fald hvis han selv skulle sige det. Man havde dyr fordi der var en grund, og mening med at have det. Som katte på gården, for at tage en del af skadedyrene. Det var helt naturligt.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 16.04.2021 20:38
Aldamar's blik gled lidt imellem dem begge, men fandt ligeså meget af vane som af lyst, til ro ved den blonde mands fine skikkelse. Det var stadigvæk noget så svært ikke at diskret længere sig imod ham, sådan som de stod her - stemningen var let, og humøret var højt såvel som stadigvæk stigende. Men tålmodighed måtte være bad han brystede sig med, når det andet ikke når en oplagt mulighed.  De andre mænd, så heldigvis ud til snart at være færdige med deres egne piber, hvorimod Aldamar's knap nok var startet ordentligt op. 
Ligesom han havde håbet og planlagt.  

Han fik dog fornøjelse af at høre hvordan det ville klæde ham, og med et lille fnys var det at Aldamar nikkede. "Selvfølgelig ville det klæde mig" han klædte det meste, og det meste klædte ham! "Hmmm..." Aldamar's smil blev en anelse mere lusket, de mørke øjne fik et lille glimt af underliggende overvejelse - jah han lagde nok ikke engang mærke til hvilken vag flirten der fulgte med hans næste ord. "Pas nu på med at give mig gode ideer..." noget så blødt og smidigt som smukt glimtende skæld? Det kunne bruges på flere måder.. 

Hvis tonelejet havde været mere tydeligt end Aldamar selv havde overvejet, var det ikke noget der virkede til at studse Leslie, der med en rund klukken tog et sidste sug af sin egen træpibe. Tobakken blev derefter banket ud imod sten gelænderet bagved dem, og han sukkede. "Ah, den kulde.. den er ved at krybe ind under huden på mig!" Der blev skuttet sig, og et lille klap blev givet til Aldamar's skulder, fulgt op af et nik mod Fabian. "Jeg kan se i stadigvæk ikke er færdige - så vi ses bare derinde!"


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 16.04.2021 20:54
Selvom Leslie måske ikke lagde mærke til noget, så kunne Fabian høre på stemmen, at der næsten lå noget andet under det. I hans ører lød det måske nærmere som om at Aldamar havde gode idéer omkring andre end sig selv, og det var noget der lød som sød musik i skøgens ører. Ikke at han lod sig mærkbart mærke… forhåbentlig. Ud over måske et lille interesseret blik i Aldamars retning, og en enkelt kommentar. ”Lidt god idéer må man vel godt give.” Især hvis det var noget der kun forbedrede tingene mellem dem.

Kulden var dog åbenbart sneget ind på Leslie, for ikke at nævne de andre på balkonen. Underligt som Leslie åbenbart selv boede i Norden, men Fabian havde ikke tænkt sig at brokke sig. ”Vi ses,” sagde Fabian smilende, og med et enkelt nik mod Leslie, før også han forsvandt indenfor i varmen.
De to andre mænd der også havde været derude var også forsvundet væk, og nu var der kun prinsen og skøgen tilbage. ”Så fik vi alligevel lidt alene tid,” sagde han, og tog endnu et sug af piben før han tilbød den til Aldamar, skulle han ønske at forsætte med bare at passere piben mellem dem. De havde måske mere privatliv herude, men Fabian følte alligevel lidt, at folk havde en tendens til at finde dem, når de lige havde det bedst. I Aryspalæet havde folk i det mindste først banket på, men det ville de næppe gøre her. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 16.04.2021 21:52
Aldamar fulgte dem med blikket, sådan at da døren med et stille klik gled i, blev de efterladt tilbage - helt alene i kulden. Og han kunne li' det. Selvom han som person (og prins) kunne være så frygtelig kuldeskær, så var lige præcis det på ingen måde til at føle lige nu, stående her med Fabian. Det var perfekt. Blikket flyttede sig godt nok ikke fra døren lige med det samme, men han tog med et lille grin imod den slangeskårne pibe, og langsomt vippedes hovedet en smule ind imod den højere mands skulder. 
Et tilfreds lille suk slap over læberne, og han lod endelig det mørke blik glide opad. "Tænk at du overhovedet tvivlede" brummede han, og tog et sug af den krydrede røg. 

Det var ikke til at sige, om det var vinen, varmen - eller en hellig blanding af begge dele, som fik Aldamar til at føle sig mere løssluppen og afprøvende end han normaltvis føltes. Måske havde det i sidste ende bare været et spørgsmål om tid, mere end det havde været et spørgsmål om mulighed. Fordi efter et par sekunders stirren på døren, nok for at sikre sig at ingen var på vej ud af den, var det at Aldamar atter rankede sig op, og i et glidende skridt kom ind foran skøgens front. 
Det føltes så rigtigt.
Hvide fingre bevægede sig i langsomme skridt op langs vestens lukning, med retning imod den fine kæbelinje og kind, piben blev stukket imellem læberne til et sidste sug og begge dele kom endelig til et holdt, da han med en rolig udånding røgen slippe ud imellem dem. "Hvor længe bliver du i aften?" Aldamar rakte ham ligeså roligt piben tilbage, trods hjertet og blodet ikke føltes beroliget lige nu. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 16.04.2021 22:28
Hvis verdenen var med dem, så ville de i hvert fald få lov til at nyde hinandens selskab i et godt stykke tid, alene med hinanden, herude på balkonen. Fabian håbede på det, men han forventede det dog ikke. Aldamars nærvær var dog nok til at få varmen til at sprede sig i kroppen på ham, og alt kriblede i ham på at hive fat i Aldamar, men for nu holdt han sig tilbage.
I stedet for studerede de blågrønne øjne den kendte skikkelse. Det afslappede tøj, måden han stod på, og hvordan den kølige natteluft alligevel havde bidt sig lidt fast i den anden. Eller måske var det vinen eller noget helt tredje.

Hans ene hånd lagde sig over Aldamars, som han mærkede den falde til plads mod hans læberne, som røgen omsværmede dem begge to. Det her var så uretfærdigt, men det tog ikke smilet væk fra læberne.
”Indtil der ikke er mere for mig her?” lød det fra Fabian, som han også greb fat i piben, men førte den ikke med det samme op til munden. ”Så hvis underholdningen er rigtig, så kan det blive en meget lang nat.” Han førte piben op til munden og tog et sug af den med et smil, og udåndede også forsigtigt røgen ud mellem dem. Han havde en stor forventning til at Aldamar godt vidste hvad det ville kræve at få Fabian til at blive. Han var trods alt også vant til at arbejde om natten, og at de to af dem ofte sov om natten, handlede nok mere om at de bare blev meget afslappet omkring hinanden. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 17.04.2021 15:36
Det var et af de svar man havde håbet på, og smilet det fremprovokerede, eller måske rettere fremkaldte, var tilfreds.  Røgen gled med dovne bevægelser ud imellem dem - gjorde dele af hans ansigt utydeligt i et lille sekunds dække, førhen at vinden atter hviskede den langt væk i et tavst pust af luft. Fingeren der halvt om halvt var stoppet ved underlæben, bukkede de andre ind for at tage fat omkring den stubbede hage og trak ham en smule længere ned. "Du beskriver mig vel ikke som underholdning, gør du?" Fordi selvfølgelig handlede det om ham, ikke?

Det var sjældent at arysprinsen blev beskrevet så generisk, og det var ikke helt til at vurderer om han så det som et indspark han heeeelt kunne, eller ville, hade. Se noget ved det... var ikke helt forfærdeligt - noget ved det,  kunne godt være forbeholdt Fabian kun. Det fik ham til at glemme både status og rang, som han så ofte i forvejen gjorde omkring manden.  
Med ansigtet stadigvæk er par gode 10 - 15 centimeter fra hans, var det bittersødt ikke at kunne rykke sig nærmere, men stædigt, jah aktivt  bibeholde den afstand der ellers stræd imod den bankende følelse som emmede fra hans indre. Der var svært, jah det var næsten ubehageligt. Det lyse ansigt gled studerende på skrå, som prøvede han virkelig at aflæse intentionen bagved den kønne facade, men ikke helt kunne.  
Han havde altid haft en stærk forkærlighed for alt spillet som ledte op til den her længsel og flød derfor stadigvæk godt tilfreds rundt, i alt ubehaget, når han afventende holdt sig tilbage. Og måske lidt håbede at Fabian ville være den der gav efter, selvom han måske ikke helt turde. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 17.04.2021 20:23
Et drillende glimt i øjet på Fabian gjorde det blot endnu tydeligere, skulle Aldamar havde været i tvivl at jo, det gjorde han. Det var måske ikke det pæneste ord at bruge om en anden, men det betød jo ikke nødvendigvis at det ikke var sandt. Desuden så Fabian ham jo ikke kun som det. Han havde langt mere værdi end som så, og det burde han også efterhånden vide.
”Og hvad hvis jeg gør, er der et problem, min prins?” spurgte han, et smørret smil på de tynde læber, og han mærkede sig selv læne sig lidt fremad. Han kunne mærke Aldamars varme ånde mod hans læber, som fik det til at kilde momentant. Hvor ville han gerne rykke sig resten af vejen, og helt ærligt, så var det her allerede en dårlig situation for dem at finde sig i, skulle nogen kigge deres vej.
Det føltes dog også som om at Aldamar ikke var helt villig til at give Fabian præcis hvad det var han ønskede af at være her alene.

De blågrønne øjne flakkede ned på Aldamars læber og så op igen, som en lidt dybere indånding blev taget. ”Du gør det her med vilje, gør du ikke?” hviskede han. Han kunne næsten allerede smage sødmen mod sine læber.
En hånd sneg sig op for at gribe fat i prinsens skjorte foran, og hev lidt i den, måske for at få ham nærmere, skulle det være muligt. Den anden hånd var desværre stadig meget optaget af en pibe. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 18.04.2021 22:37
Det ville uden tvivl være noget af et syn for hvem end der trådte ud på balkonen, hvis de lige besluttede sig for at tage endnu et par sug af piben, eller huskede at de havde glemt noget ude i nattekulden. Noget af et syn, og noget af en afsløring - han vidste at det ikke ville tegne ham i et videre godt lys, givet hvilke dage det her helt reelt var. 
Men overraskende nok, så var han nok så ligeglad. 

Han ville nok ikke engang ænse at døren gik op, så fokuseret var han på alt hvad der stod foran ham, og det føltes også velfortjent. Der var mange ting at sige om de etiske beslutninger der lå i hele hans forhold med Fabian, men noget måtte man ynde sig selv en gang imellem, ikke? Aftenen var hans aften, deres aften. Og han ville bruge den i de små fornøjelsers nydelse, når han følte velbehaget skylle igennem den, hver gang den blonde mand talte. Øjnene glimtede fornøjet over det smørrede smil, og "Ikke lige nu" hviskede han lavmælt. 
Det gibbede næsten utålmodigt i hans krop, da han uden modstand blev trukket nærmere, så hovedet måtte lænes mere tilbage. Om han gjorde det med vilje? Det var så absolut ingen hemmelighed, og det fik ham til at spejle det smørrede smil Fabian selv haft haft fornøjelsen af at bære, da fingrene løsnede sit greb om hans hage en smule. "Selvfølgelig... det er ikke et problem, er det vel?" fristelsen til at gentage hans eget lille spørgsmål var for stor til ikke at give efter for, og Aldamar's anden hånd lagde sig over armen, for at følge den op og ind til kroppen igen - Arysprinsens fingerspidser brændte næsten i den lille berøring.


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 19.04.2021 15:43
Det føles åh så uretfærdigt, men samtidig også fuldstændig fantastisk, som de stod her og Fabian kunne mærke hvordan hele hans krop skreg efter mere. Det var ikke ofte hvor han følte sig selv stå i ventepositionen, hvor han ønskede det mere end noget andet, men samtidig også villig til at vente. Det var anderledes omkring kunder, uanset hvor meget han nød det.
Nogle gange kunne de her situationer med Aldamar virkelig overraske ham i hvor anderledes det kunne føles, når man var følelsesmæssig investeret i den anden person.

Ligeså langsomt var tankerne omkring andre, dog også begyndte at blive ignoreret, som han zonede helt ind på Aldamar og den spænding der lå i luften mellem dem.
Han fugtede læberne og tog lidt af en indånding. ”Hvordan kunne det nogensinde være et problem,” hviskede han tilbage. ”Med mindre du ikke har lyst til at give det til mig.” Det kunne han ikke forvente. Ikke når Aldamar kiggede på ham på den måde, og han var sikker på at hans egne øjne afspejlede samme lyst der brusede gennem hans krop.

Han lænede sig ind, endnu tættere, så deres læber næsten rørte hinanden, men han pressede ikke hele vejen ind, ikke nok til at de faktisk kyssede. I stedet var det kun deres ånder der miksede med hinanden. Varmen var så markant, især i forhold til den blide brise der stadig blidt dansede omkring deres kroppe. De var to der kunne lege
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 169 cm

Lux 19.04.2021 19:11
Det var som om at et indre ur tikkede sin vej imod det ryk som den store viser ville tage, når sekundviseren passerede 12 igen. Et indre ur der bankede ude af takt med hans egne hurtigere hjerteslag, og som ubevidst var en nedtælling for Aldamar selv. Han vidste at han nok altid ville tabe i sidste ende, når han knap nok kunne lade være med at kroge fingrene ind over den anden mands krave da han lænede sig tættere på. Og skulle han være fuldkommen ærlig, så var det også en kamp som føltes god at tabe. 

Blikket gled kortvarigt ned imod Fabian's læber, det gled op igen, og han hørte noget der mindede om en utålmodig lyd komme fra ham. Den banede vejen til det sus han ikke længere kunne stå imod, da klokken passerede 'målstregen' og han med et dybt suk skubbede sig de sidste små centimeter tættere på, for at lade læberne ramle sammen med Fabian's.
I det var det også at fingrene greb ordentligt fat i hans fine kraveflip - trak ham med sig ind imod ham selv - og den anden hånd sneg sig ind imod nakken og begravede sig i dens kortklippede side, Aldamar skubbede ham en smule tilbage i kysset, men kun lige akkurat nok til at han følte den andens lænd og ryg ramme gelænderet, så han selv kunne læne sig ind til ham. 

For hvert et kys der dog blev givet, prøvede han et få formuleret ordene nogenlunde korrekt, men var drevet af et krav om hastværk der gjorde dem kortfattede. "Aldrig" gled det over læberne, og øjnene gled kortvarigt op. "Det tror jeg - aldrig - kommer til at - ske" 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 35 år

Højde / 185 cm

Helli 19.04.2021 20:22
Fabian havde lyst. Hele hans krop havde lyst til at give sig hen. Alting kriblede og brændte i ham, og han troede ikke det kunne blive værre. Dog var det som om at varmen bare eksploderede i ham, som Aldamar endelig var den der trak deres læber sammen i et kys.
En lille lyd af tilfredsstillelse blev druknet i Aldamars læber, som han mærkede sin krop blive presset mod gelændere, og hans hånd, der stadig holdt piben, fandt vej omkring Aldamars lænd, for at trække ham tæt, og bare mærke den kendte varme mod sin egen krop.
Hans anden hånd, gav endelig slip på kraven, for at begynde at kravle op af Aldamars nakke, for at lægge sig om nakken på ham.

Hans hjerte begyndte kun at slå hårdere, som Aldamar erkendte, gennem mange kys, at han aldrig kunne forstille sig det skete. En næsten unaturlig glæde spredte sig i Fabians hjerte og mave. Lige nu var det nemt at tro på ham, og mon ikke de ord ville trøste ham når han følte sig lidt alene og begyndte at betvivle dem lidt.

Hans læber var grådige i at tage hvad han kunne, og det virkede ikke til at han var meget til at snakke, ikke før at han kunne mærke sin egen vejrtrækning blive hurtigt og vidste at hans læber efterhånden måtte være lidt røde. ”Ærgerligt at vi… ikke kan nå mere,” hviskede Fabian, som hånden gled lidt ned og begyndte at rette lidt på kraven, til trods for at han ikke gjorde nogen mine for at lade Aldamar trække sig væk. 
1 1 0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Chibi, Mong
Lige nu: 2 | I dag: 13