Ekthelion stod ved siden af Leah og kiggede kort rundt, da hun sagde at de var fremme. Allerede? sagde han kort bedrøvet, men holdt et smil på læben. Leah, Jeg sætter virkelig pris på at du har brugt dagen sammen med mig. sagde han roligt og kiggede på hende. Jeg håber at jeg kommer til at se dig igen. fortsatte han stille. De var ikke langt inde i Elverly, men han kunne ikke engang se hans egen hytte herfra.

Han trådte et skridt nærmere og strakte armene ud for at give hende et kram og håbede hun ville gengælde. Det havde i hans øjne været en helt igennem dejlig dag. Jeg har haft en rigtig god dag, lige fra at du faldt i kilden til nu. sagde han roligt og smilede. Han havde mange følelser lige nu, men en af dem var en følelse af at dette bekendtskab kunne fortsætte. Nå, jeg må vel hellere lade dig få noget søvn. sagde han stille og lo kort. Han ville ikke være skyld i at hun ikke fik noget ud af den næste dag.

Hun gav ham et nik, og gengældte krammet med et bredt smil. Hun holdte krammet lidt, før hun kiggede lit rundt men lod hendes blik vende tilbage på ham igen. Hun var glad for at hun kunne bruge dagen sammen med ham, det havde været utrolig hyggeligt. Hun var også klar til at sove nu, og det skulle nok blive rart.

"Det var så lidt Ekthelion, det har været virkelig hyggeligt"sagde hun med en venlig stemme og et stort smil. Før hun gav slip på krammet, og begyndte at gå hen imod hendes hytte. Hun lagde hovedet på skrå, og kiggede sig over skulderen, lod hendes blik hvile sig på ham"Husk nu at opføre dig ordenligt ikk"drillede hun med et lille grin, intet ondt bare en venlig latter. 

Så forsvandt hun langsomt væk, for hun var snart henne foran hendes dør til hendes hytte. Hun gav et vink med den ene hånd til Ekthelion. Nu var det blevet tid til at få noget søvn, hvilket hun også trængte til. Hun havde været hurtig og givet ham hans kappe tilbage, og hun nåede ikke blive alt for meget ramt af kulden før hun nåede hjem.

Da Ekthelion havde fået sin kappe tilbage og de havde sagt farvel, betragtede han hende stille mens hun forsvandt fra syne. Jeg opfører mig da altid ordenligt. sagde han stille og smilede roligt, inden han vendte sig om og gik tilbage til hans egen hytte igen.
Mens han gik den stille mørke vej hjem kunne han ikke lade være med at smile og tænke over dagen de havde sammen. Det var allerede ved at være et godt minde.

Da han endelig kom tilbage til hans hytte igen, gik han roligt ind, ind i stuen, ryddede hurtigt af bordet, sørgede for at der ikke var gløder tilbage i pejsen og gik direkte ind i hans seng og lagde sig til at sove.
Der gik ikke mere end et par minutter før han faldt i en rolig stille søvn. Det havde trods alt været en lang men dejlig dag. En dag han ville huske tilbage på med glæde.