Krystallandet
Charmander 21.09.2023 08:42
Lænet tilbage i sædet, glasset hvilende mellem benene i hans skød med hænderne som støtte. Fingrene der gled rundende frem og tilbage på stilken af vinglasset. Han fik sin vilje og hørte baggrundshistorien. Stilsiddende som en død, ikke en mine blev foretrukket. Øjnene blinkede knap nok i det hele og han stoppede med at trækkevejret for et øjeblik. Det var en indøvet vane, unaturligt at stoppe, men uproblematisk. Det hele gav alligevel god mening, Nicola og mennesket var kommet ind i hans liv på samme tid, en sammenkæde af nysgerrighed og tilfredsstillelse blev opnået og når en ene rakte langt nok, var der den anden.
Endelig, i sidste ende, løftet han glasset med den ene hånd, lænet sig frem og satte det på bordet, for at læne sig tilbage og svinge det ene ben over det andet og lagde armen på armlænet. " Det lyder alt sammen meget.. Det giver god mening at du elsker dem begge, når de var der samtidig i dit liv på deres egne måder. Jeg respekter det og dine grænser " men alligevel følt han sin chance var frarøvet ham, men han havde rigeligt med tid til at finde andre, finde en.
At elske og blive elsket, skønt det var et barns drøm, var det vigtigt at han ikke opgav det hele eller sig selv til mørket.
" Ville du have vinen med dig hjem egentlig? "
